Først graver man et kæmpe hul på 120x150 meter, forer det godt og hælder 75.000 kubikmeter solopvarmet vand i hullet. Her ligger vandet så og venter på vinteren - og fyringssæsonen.
Hos Marstal Fjernvarme er solenergi ikke noget nyt. Byen har i flere år fået dækket en stor del af opvarmningsbehovet fra solfangere. Men med sæsonlageret og ekstra 15.000 kvadratmeter solfangere vil hele 55 procent nu være dækket.
Dertil kommer et helt nyt flisfyret anlæg, hvor en del af varmen konverteres til el i et ORC-anlæg (Organic Rankine Cycle). Princippet er, at i stedet for en vandkreds, hvor vand fordamper og driver en turbine, så er vandet erstattet af en silikoneolie. Det har den fordel, at temperaturen kun behøver at være cirka 300 grader celsius, før der kan opnås en rimelig virkningsgrad.
ORC-anlægget har en varmeeffekt på 3,25 MW og en eleffekt på 750 kW.
»Den meget våde sommer i 2011, hvor vi gravede lagret ud, samt nogle tekniske uheld har forsinket os i forhold til tidsplanen. Men nu skulle problemerne være løst, og vi er i løbet af et par uger klar til at få hele anlægget kørt i gang,« fortæller direktør for Marstal Fjernevarme Leo Holm.
Forsinkelsen løb op i otte måneder og har desværre også medført en ekstraregning. Blandt andet har det været nødvendigt at sænke grundvandsspejlet rundt om lageret og etablere en vandledning til Østersøen, så vandet kan pumpes væk.
Kunsten i det nye anlæg er at få alle dele integreret. Fra starten af marts vil solen varme så meget, at de nu 33.000 kvadratmeter solvarmeanlæg kan forsyne byen med fjernvarme. Når solen tager til, og forbruget falder hen over sommeren, vil 80 grader vamt vand blive lagret i det 75.000 kubikmeter store lager.
Omkring oktober måned, når fyringssæsonen begynder, og solindfaldet aftager, går det flisfyrede kedelanlæg i gang. Der er også koblet en 1,5 MW varmepumpe på systemet. Det kan sænke temperaturen endnu mere end de 35 grader, som fjernvarmesystemet anvender som returtemperatur.
I alt forventes det, at de 55 procent af varmen kommer fra lagret, 40 procent fra fliskedlen, 4 procent fra varmepumpen og cirka én procent fra en spidslastkedel.
Sæsonlagret og tilhørende anlæg har fået 45 millioner kroner i støtte gennem EU's 7. rammeprogram ud af et samlet budget på cirka 113 millioner kroner.
Det internationale aspekt er allerede i fulde omdrejninger, for de internationale projektpartnere kommer fra store centrale byer i Europa, blandt andet Prag, Milano og Gøteborg. I Danmark har byer som Vojens, Gram og Løgumkloster vist interessere for tilsvarende anlæg.
...offentlige kasser siger jeg bare. Det er jo ingen kunst hvis man lige får 45mio fra EU, men gud hved hvor meget vi har betalt over skatten til alskens sydeuropæiske lande, for at kunne få 45 mio tilbage? Det bliver satme dyr varme der kommer ud i sidste ende. Kan vi konkurrere som land når vi agerer på den måde?
Der er 1500 kunder i Marstal. 45 mio er dermed et tilskud på 30.000 kr pr forbruger.
Vh Troels
Det er dyrt pr husstand, men det er trods alt bedre at prøve det af nu, end at skulle betale 30000 pr husstand i hele landet, skulle nogen lukke for oliehanen.
P.t. er Danmark olieeksporterende. Det kan selvfølgelig ændre sig efter prisen, men hvis vi ikke kan importere kan vi godt hente det selv.
Det bliver satme dyr varme der kommer ud i sidste ende.
Prototyper er altid dyre, især i større skala. Men det er vigtigt at drift-teste nye slags anlæg inden udbredelse, og det er alle pengene værd.
Om måske 20 år er anlægget tjent ind, og hvis det er konstrueret og vedligeholdt ordentligt, er det en vedvarende infrastruktur som fortsætter med at give stabil og billig energi.
Marstal er blandt dem som kan være mest ligeglad med fremtidige olie- og gas-priser - solens gave er dyr at modtage, men billig at beholde.
Jeg kan dog ikke lige se om der er et isolerende lag på toppen?
Vand koster en formue nu om dage: I København tager man 39 kr/m3, hvis man skal fylde et 75.000 m3 bassin til den pris, så kommer det til at koste 2.925.000 kr, så jeg håber de bruger regnvand.
Fra takstbladet koster det 800kr/MWh og omkring 4000kr i faste bidrag.
For at hus der bruger 18MWh svarer det til over 1000kr/MWh.
Trods al solen har de brugt for 11mill kr olie a ca 5kr/l, det svarer til 1400liter /bruger eller 7000kr fordi den er halv pris af det vi andre betaler.
Det ligner noget bevidst, at disse fjernvarmeforsyninger kun er marginalt billigere end privat gas/olie i varmepris. For den lille gevinst sætter andelshaverne sig så til gengæld i en voldsom gæld der reelt hindrer ethvert alternativ.
Jeg har svært ved at begejstres for disse projekter, men imponeres dog over teknikken i det, og at kunderne overtales til at lave det.
Fra takstbladet koster det 800kr/MWh og omkring 4000kr i faste bidrag
For den lille gevinst sætter andelshaverne sig så til gengæld i en voldsom gæld der reelt hindrer ethvert alternativ.
Se hvad der skete med adskillige decentrale naturgasfyrede anlæg med brækkede motoraksler osv. og anlægsøknomier udregnet på 20 år. Dem har vi i mange år gået og givet alle mulige slags økonomisk hjælp.
Jeg er absolut ikke teknikforskrækket, men hvis jeg skulle deltage i et sådant "kollektivt forsøg", så ville jeg kræve, at det skulle balancere indenfor maksimalt 10 år i forhold til individuel olie/gas, så jeg var nogenlunde sikker på, at der ville komme en reel besparelse.
Takstbladet i Marstal viser den nuværende varmepris, hvor der anvendes bioolie til dækning af 70% af forbruget. Det nye anlæg kan producere varmen billigere
Vandprisen for København er incl afledningsafgift til rensningsanlægget. Det betaler man ikke for, når man fylder vand i et damvarmelager
Og ja, der er en risiko for at noget ikke går, som det skal. Det er derfor, der er givet tilskud. Dog gror der ikke alger i et lager med flydende låg.
Lad os se på det om et år, for de skal altså producere varme til under 0,5kr/kWh for at det er billigere end olie.
Med hensyn til lagdeling og isolering af dammen, så er vands varmeledning 0,6W/mK og jord omkring det samme. Varmetransporten mellem lagene kan let blive nogle 100kW ved helt stillestående vand.
Det er en helt forkert og forældet tænkemåde kun at se på hvad der økonomisk rentabelt. Det her handler om at størstedelen af vores energiforbrug er baseret på en begrænset resurse, som ovenikøbet ser ud til at have en uheldig effekt på vores klima.
Derfor er det helt essentielt at finde alternative måder at løse energiproblematikken på.
Vi har simpelthen ikke råd til at lade være...
Så klag til kinesere, amerikanere, indere og brasilianere over at de har en forældet tankegang, når de udkonkurrer Danmark med billig, "sort" energi.
Farisæerne er godt nok ude i samlet flok idag. Hele forbryderalbummet er repræsenteret. :-)
Så klag til kinesere, amerikanere, indere og brasilianere over at de har en forældet tankegang, når de udkonkurrer Danmark med billig, "sort" energi.
Hvad hjælper det at klage?
Næh, vi har pengene til at gøre en forskel. Når først anlægget er der, og det virker, skal de nok komme nysgerrigt til. Mig bekendt er dette anlæg verdens største af sin art, så det skal i sig selv nok imponere nogen.
Mig bekendt er dette anlæg verdens største af sin art, så det skal i sig selv nok imponere nogen
[quote]Mig bekendt er dette anlæg verdens største af sin art, så det skal i sig selv nok imponere nogen
Jo, i dette tilfælde ER det netop størrelsen det kommer an på. Der findes millioner af solfangere rundt om i verden, men ikke noget decideret fjernvarmeværk baseret på solenergi.
Næh, vi har pengene til at gøre en forskel. Når først anlægget er der, og det virker, skal de nok komme nysgerrigt til. Mig bekendt er dette anlæg verdens største af sin art, så det skal i sig selv nok imponere nogen.
NU koster 1 Mwh fra Naturgas i USA omkring 100 kr.
Varmeprisen er så vidt jeg husker omkring 700 kr/mwh i MArstal og den stiger givet lidt efter den store udskrivning!
JA! de skal nok strømme til Danmark fra alverdens lande for at se solvarme mm
Gad vide om de har overvejet at at bruge et faseskiftende medium? Rent vand lyder ikke ret optimalt. Hvis man nedsænkede hermetisk lukkede plastbeholdere med glaubersalt, hvilket bare er helt ugiftigt og ret billigt Na2SO4 (natriumsulfat) med ti krystalvand i pølen, kunne man absorbere ganske store mængder energi ved 32 grader og få den frigivet igen ved 32 grader. Beholderne skal bare være tætte så krystalvandet ikke smutter væk, for så stiger smeltepunktet til knap 900 grader :-)
Vi har simpelthen ikke råd til at lade være...
Jeg vil blot minde om at det sker folk forbygger sig, og bagefter ikke har råd til at bo i byggeriet.
Der er en tendens til at folk stirrer sig blinde på denne "gratis" energi, og overser at energiomkostninger i alt væsentligt er maskiner og investering.
Når investeringen er gjort er det meste energi "gratis" selvom det ikke er evigt.
Varmeprisen er så vidt jeg husker omkring 700 kr/mwh i MArstal og den stiger givet lidt efter den store udskrivning!
Baseret på 70% bioolie, altså ikke primært solvarmen - gad vide hvad kr./mWh solvarmen giver?
Baseret på 70% bioolie, altså ikke primært solvarmen - gad vide hvad kr./mWh solvarmen giver?
Jammen den er endda noget højere end fra bioolien.
I Dag kommer 30 % af varmen i Marstal fra sol eller ca 8000 Mwh/år. NU øges denne andel til 55 % ved en dam på 75.000 m^3 og flere solfangere for bare at øge produktionen fra sol med omkring 7000 Mwh fra sol om året.
Bare den investering (som man ikke helt kan fastslå hvor stor er) man har foretaget i sol og damme for at øge varmeproduktionen med 7000 Mwh/år det er jo helt og aldeles ude af propurtion og ekstrem dyrt.
Så har man så en lille varmepumpe, og et flisanlæg som yder en absolut minimal el-produktion og som laver resten af varmeproduktionen og det helt sikkert hvor flisanlægget yder strøm til varmepumpen når behovet for varme er stort som på ingen måde spiller sammen med det overordnede produktionssystem.
MIt gæt er stadig at varmeprisens samlet øges i Marstal hvor den i dag er ekstrem høj i forvejen og netto mange gange højere end naturgas.
En MWh fra et solvarmeanlæg med sæsonvarmelager, som dækker 50% af årsproduktionen koster under 500 kr. Bioolie er dyrere, derfor stiger varmeprisen ikke som følge af det nye anlæg i Marstal
Faseskiftende medier har været undersøgt af bl.a. forskergrupper under Det Internationale Energiagentur. Ind til videre er der ikke noget, som kan konkurrere med vand.
Lagdeling i et damvarmelager er som i f.eks. en ståltank. Lagdelingen ødelægges ikke ved opdrift viser erfaringer fra to forsøgslagre i DK.
I øvrigt kan jeg godt forstå, at Ingeniøren ikke længere bringer læserbreve, når man ser hvor meget udokumenteret gylle, der kan lukkes ud i en debat
...når man ser hvor meget udokumenteret gylle, der kan lukkes ud i en debat
I øvrigt kan jeg godt forstå, at Ingeniøren ikke længere bringer læserbreve, når man ser hvor meget udokumenteret gylle, der kan lukkes ud i en debat
I løgumkloster investerer 1500 fjernvarmebrugere 155 mio i sol og damme som skal yde byen 50 % af varmeforsyningen..
Hvis hver bruger skal forrente og afskrive 105.000 kr over 20 år til 4 % i rente er det en årlig kapitalomkostning på 7.500 kr. Hvis boligerne i Løgumkloster forbruger 18 Mwh/år som en gennemsnitsbolig normalt gør er prisen alene 833 kr/mwh for de 9 Mwh fra solanlægget!
Hvis varmetabet i byens fjernvarmenet er 25 % er prisen ab. værk 624 kr/mwh før drift, vedligehold mm.
I løgumkloster investerer 1500 fjernvarmebrugere 155 mio i sol og damme som skal yde byen 50 % af varmeforsyningen.. Hvis hver bruger skal forrente og afskrive 105.000 kr over 20 år til 4 % i rente er det en årlig kapitalomkostning på 7.500 kr. Hvis boligerne i Løgumkloster forbruger 18 Mwh/år som en gennemsnitsbolig normalt gør er prisen alene 833 kr/mwh for de 9 Mwh fra solanlægget! Hvis varmetabet i byens fjernvarmenet er 25 % er prisen ab. værk 624 kr/mwh før drift, vedligehold mm.
I følge Dansk Fjernvarmes statistik for Løgumkloster afsættes der 34.000 Mwh/år fra værket i dag eller 22,3 Mwh pr bruger ab værk og der er 1448 brugere i 2010.. Så ovenstående antagelse afspejler de faktuelle forhold (ca).
Niels.
Løgumkloster.
Det meste er korrekt, men:
Renten er under 3% og langt de fleste dele af anlægget afskrives over 30 år.
For forbrugeren med 22,3 MWh / år, betyder dette:
Rente 3% af 105.000 = 3.150,- DET FØRSTE ÅR. denne del falder jo jævnt som lånet afvikles. Det vil sige kr. 0,- efter 20 år.
Afskrivning 105.000 / 30 = 3.500,-
Med andre ord 6.650,- det første år, faldende til 3.500,- efter 20 år og indtil 30 år, hvor anlægget er afskrevet. (Ved forbrug 22.3 MWH/ÅR)
For projektet i Løgumkloster er det samlede resultat at varmeregningen det første år kan nedsættes med ca. 17%, hvilket jo er en mærkbar nedsættelse.
Det allervigtigste er at den fremtidige varmeregning vil tage en langt svagere udvikling end fortsat drift med 100% naturgas ville gøre.
Det vil sige at de 17% det første år i besparelse vil stige betragteligt henover anlæggets levetid.
Mon så ikke vi er igennem med Løgumkloster med denne tilføjelse. ?
Inden længe indsendes projektforslaget, hvor der er gjort rede for projektet i detaljer.
Det kan jo henes på kommunens hjemmeside.
For projektet i Løgumkloster er det samlede resultat at varmeregningen det første år kan nedsættes med ca. 17%, hvilket jo er en mærkbar nedsættelse.
Nej! Netto-produktionsprisen på varme stiger i LØgumkloster, eller det er ene og alene fordi der afløses fjernvarme fra naturgas som er meget bekostelige pga afgifter som der ikke er på fjernvarme fra sol, at fjernvarmeprisen falder med 17 %.
[/quote]Det allervigtigste er at den fremtidige varmeregning vil tage en langt svagere udvikling end fortsat drift med 100% naturgas ville gøre.
Det vil sige at de 17% det første år i besparelse vil stige betragteligt henover anlæggets levetid.
[/quote]
JA måske nok, hvis man uforandret fortsætter med gasmotor og kedel for den sidste halvdel af varmebehovet som solanlægget ikke afsætter...
Men skal den sidste halvdel af varmen også komme fra VE så bliver det rigtig dyrt!
OG visionerne om et gasmotor med biogas i Løgumkloster det kan man selvsagt iværksættes ikke i forlængelse af projektbekendtgørelsen og de regler om samfundsøkonomi, bruger økonomi og herunder hvor meget et given projekt mindsker miljøbelastning som ligger til grund for denne bekendtgørelse, og det fordi denne biogas sammen med møller, varmepumper og effektive kraftværker kan udfase langt mere kul og gas.
[quote]For projektet i Løgumkloster er det samlede resultat at varmeregningen det første år kan nedsættes med ca. 17%, hvilket jo er en mærkbar nedsættelse.
Nej! Netto-produktionsprisen på varme stiger i LØgumkloster, eller det er ene og alene fordi der afløses fjernvarme fra naturgas som er meget bekostelige pga afgifter som der ikke er på fjernvarme fra sol, at fjernvarmeprisen falder med 17 %.
[/quote]
@Niels
For kunderne i Løgumkloster FALDER fjernvarmeprisen.
Og så har du da ret i at de ikke bidrager så meget til statskassen.
Men nu er vi jo tæt på landegrænsen, så mon ikke de i forvejen lægger en stor del af deres forbrug i Tyskland.
Eller på godt dansk, hvis du også vil tage hensyn til afgifter og skatter, så har du meget at lære endnu.
Eller på godt dansk, hvis du også vil tage hensyn til afgifter og skatter, så har du meget at lære endnu.
HUmme! Kunne vi få Hr. Jakob Rasmussens bud på hvordan prisudvikling vil forløbe i Løgumkloster hvis byen skal følge fjernvarmeindustriens planer for en omlægning til fossilfri varmeforsyning som er opremset i fjernvarmeindustriens plan: Varmeplan Danmark..
Hvor kommer prisen for forbrugerne da til at lægge!
Renten er under 3% og langt de fleste dele af anlægget afskrives over 30 år
Er der virkelig en bank der vil financiere anlægget til en fast rente under 3%? Det må du da gerne dokumentere, for det ville jo være en sensation.
Peter Hansen.
Det kan Kommunekredit.
se WWW.kommunekredit.dk Her kan du selv tjekke 20-årige annuitetslån.
Næh, vi har pengene til at gøre en forskel
Nej Karsten, det har vi ikke. Økonomien i anlægget er langt, langt fra at kunne konkurrere.
Hvor kommer prisen for forbrugerne da til at lægge!
Er det dig og mig der skal betale prisen, eller vores børn ?
For vi slipper ikke for en omstilling fra det fossile forbrug.
[quote]Næh, vi har pengene til at gøre en forskel
Nej Karsten, det har vi ikke. Økonomien i anlægget er langt, langt fra at kunne konkurrere.[/quote]
Nu er der vel også tale om et pilotprojekt, så prisen kan man ikke bruge til noget som helst.
Kommentarer (35)