Mangel på uran kan true a-kraft-renæssance

Hundreder af nye atomreaktorer er på vej for at dække en del af det stigende elforbrug. Det lægger enormt pres på minedriften, der allerede i dag producerer for lidt uran til at dække efterspørgslen og må suppleres af svindene overskudslagre.

Atomkraften står foran en renæssance, lyder det ofte i internationale og danske medier. Men selv om det er helt sikkert, at a-kraften bliver en afgørende energiteknologi for især de asiatiske vækstøkonomier, Rusland og USA i jagten på energiformer med lave CO2-udslip, er der problemer forude.

Det er adgangen til råmaterialet uran, der om nogle år kan udgøre et stort problem for udbygningen, lyder advarslen fra både industrifolk og eksperter.

»Der kan let opstå et reelt problem i forhold til at have uran nok om 10-15 år. Der er klart en bevægelse i den retning,« siger Jan Slezak, der er specialist i uranressourcer ved det internationale atomenergiagentur, IAEA, i Wien.

For ti år siden var spotprisen på 7,5 dollars for et pund uran, mens den i 2007 steg til næsten 140 dollars. I dag ligger spotprisen på cirka 40 dollars pr. pund uran. Ifølge industrifolk skal priserne op for at sætte gang i investeringer i nye miner og udforskning af uranforekomster.
Hullet mellem produktion og efterspørgsel forventes at stige de kommende år, hvis ikke produktionen øges markant. Overskudslagre dækker over begrænsede civile lagre af uran samt omdannede russiske kernevåben. Aftalen omkring dem udløber i 2013, og ingen forventer, at den videreføres.

Minerne er allerede bagud

Der er to problemer. Det ene er det ekstra pres på uranmængderne, der vil komme fra den forventede udbygning i store industrilande som Kina, Japan, Sydkorea, Indien og Rusland. Alene i Kina er 23 reaktorer under opførelse, 34 yderligere er godkendt, mens 120 reaktorer findes som ansøgninger, der afventer godkendelse. I alt forventer Kina at tidoble sit forbrug af uran allerede om 20 år,

»Kina er der, hvor renæssancen virkelig tager form allerede nu. De begynder byggeriet af en ny reaktorer hver anden til fjerde måned,« siger Jan Slezak.

Dertil kommer det faktum, at mineindustrien allerede fra start er bagud. Siden starten af 1990'erne har den traditionelle minedrift kun dækket to tredjedele af efterspørgselen fra verdens nuværende 439 reaktorer - resten kommer fra civile og militære overskudslagre, der svinder ind og efterlader et voksende hul i forholdet mellem produktion og efterspørgsel.

Det ses især i USA, der har næsten en fjerdedel af verdens reaktorer, men kun producerer 3,5 procent af sit forbrug af uran internt. Knap halvdelen af USA's forbrug af uran dækkes af den såkaldte Megatons to Megawatts-aftale med Rusland, hvor USA anvender materiale, der er ekstraheret fra gamle russiske kernevåben. Den aftale udløber i 2013, og det er usandsynligt, at den forlænges.

Udløbet af aftalen svarer til, at man lukker verdens største uranmine, fortæller Robert Vance, der er atomenergianalytiker og repræsenterer OECD's Nuclear Energy Agency i Paris.

»Hullet mellem produktion og efterspørgsel vil med andre ord vokse, og det bliver op til mineselskaberne at øge produktionen betydeligt for at reducere forskellen mellem produktion og efterspørgsel,« siger Robert Vance.

Det er dernede

Det er teoretisk muligt, for der er uran nok i undergrunden. Ifølge de seneste tal fra IAEA/NEA var der i 2007 5,5 millioner ton uran i kendte forekomster, som var til at udvinde for 130 dollars pr. kg uran. Nye tal fra 2009 offentliggøres i juli, og ifølge Jan Slezak vil de vise en stigning på fem procent i forhold til 2007.

»Der er med andre ord uran nok til de næste 100 år i forhold til mængden af nuværende og planlagte reaktorer med en levetid på 60 år, som vi kan forudse frem til 2030. Men det er vigtigt at understrege, at det bliver gradvist dyrere at udvinde uranen med tiden,« siger Jan Slezak.

Verdens atomreaktorer vil i 2010 forbruge cirka 70.000 ton uran, men IAEA/NEA forventer det tal vil stige til mellem 85.000 og 100.000 ton allerede i 2020.

Et af de selskaber, der skal grave mere uran frem, er canadiske Cameco, som ifølge sin årsopgørelse for 2009 forventer at investere mellem 90 og 95 millioner dollars (524-553 millioner kroner) i udforskning af en række områder i Canada og Kasakhstan, der har overtaget rollen som verdens største uranproducent fra Australien.

Håber på stigende priser

Men langt fra alle selskaber har økonomiske midler som Cameco, og især industrifolk fra mindre selskaber i mineindustrien håber på stigende uranpriser og lettere adgang til at starte nye miner.

En af dem er Amir Adnani, der er administrerende direktør for det amerikanske Uranium Energy Corp. med base i Texas. Han holdt i slutningen af maj en præsentation under et seminar i Frankfurt, hvor han ikke lagde fingrene imellem i sin analyse af udsigterne til et stigende hul mellem forbrug af uran og efterspørgsel.

»Branchen spekulerer som gale for at finde ud af, hvordan efterspørgslen skal dækkes over de kommende 20 år, for det er en alvorlig knude, vi står over for,« lød det fra Amir Adnani.

Robert Vance fra NEA er mere positiv over for udsigterne for at fylde hullet og kalder det for realistisk, at industrien vil kunne klare efterspørgslen.

»Produktionen er stigende, og de fleste store selskaber har planer for at udvide eksisterede miner og starte nye. Men opgaven er stor,« siger Robert Vance.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.

Emner Atomkraft

Kommentarer (27)

Lige i øjeblikket brænder kernekraftværkerne gamle atombomber af i Megaton To Megawatt programmet, derudover er der masser af brugt brændsel der kan oparbejdes. Både plutonium og U-235 fra det brugte brændsel kan genbruges. Så er der al det forarmede uran. Meget af det hidrører fra uranberigning ved diffusion, hvor der efterlades 0,4% af de oprindelige 0,7% U-235. Det kan beriges, så man kommer ned på 0,1% U-235 i det forarmede uran. Så er der det fosfatbunde uran, der er enorme mængder, langt mere end i de konventionelle reserver. Til det kan lægges uran i havvand, som japanerne forlængst har dokumenteret kan udvindes.

  • 0
  • 0

Tilgengæld fortæller artiklen et meget positivt faktum, at der er en enorm interresse i at opfører KK, og vi kan jo så håbe det kommer til at erstatte en masse fossil energi.

  • 0
  • 0

Du har helt rätt Jesper.

Jag undrar varför så många försöker finna orsaker till att inte kärnkraft kan lösa mänsklighetens behov av elkraft och drivmedel?

Först var det farligt.....
Sen var det för dyrt......
Nu räcker inte jordens uran.......

Men det byggs toriumreaktorer och nästa år startar en civil genIV i Indien.

Ryssland har 7 militära "genIV" (SVBR-75) i U-båtar..

Det planeras en mängd olika natriumkylda genIV reaktorer.... Japan återstartade sin. och BM-800 kommer starta 2012...

Så har vi de högintressanta små, super safe small and simpel...

Jag tror att det är en vindmøllereligion...

Vad tror du?

  • 0
  • 0

Denne artikel minder os bare om at man bør begynde at udvikle Thorium basserende reaktorer. Det gamle LFTR design kunne tages op og bringes up to date. Dette vil have flere fordele: 1. Reaktortypen kan bruges til at bortskaffe højradioaktivt materiale som ellers skal oplages i meget lang tid. 2. Der er enorme mængder af Thorium. Der findes forekomster med en lødighed på 10%. Vi må ikke glemme at brydning af uram ikke er uden problemer. Der bliver frigivet radioaktivt materiale og tungmetaller til miljøet ved minedriften. Teknikken findes - det er utroligt at den ikke tages op! Google "LFTR Thorium" for at læse mere. Peter Jensen

  • 0
  • 0

Det største problem med uran er, at det gennem mange år har været for billigt, så mange lovende projekter med minedrift er opgivet, men rent faktisk er der flere projekter i gang, et par stykker i Kasakhstan, Malawi og Australien, for at nævne nogle konkrete projekter. Kina har interesser i Kasakhstan, der i 2009 blev et af de største eksportører af uran.
At man har skrottet sprænghoveder på de alt for store arsenaler af a-bomber er da ganske fornuftigt, men det har medvirket til at mange uranmineprojekter er forsinkede.
Løsninger er en fornuftig markedspris og en billigere berigning, som måske bliver resultatat når laserteknologien erstatter centrifugerne.
Peter, du mener thorium er løsningen. Måske. Problemet er bare, at der ikke er nogen erfaringer med rene thoriumreaktorer endnu. Det er ikke uproblematisk af anvende thorium, der reelt fungerer som de formeringsreaktorer, der ikke just har været den store succes.
Vent til at folk finder ud af, at det er meget let at producere en a-bombe af U-233!
At thoriumreaktorer kommer i næste generations reakatorer er der ingen tvivl om, så bliver det spændende om de fungerer som man håber.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Om 300 år sider vi igen i hulerne og hygger os over et dejlig varmt bål, mens "ET" griner af os.

Problemet er ikke at der er for lidt brændstof.
Problemer er at vi er for mange mennesker.

  • 0
  • 0

Problemer er at vi er for mange mennesker.

Siden du kender problemet - kan du også foreslå løsningen?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

[quote]Problemer er at vi er for mange mennesker.

Siden du kender problemet - kan du også foreslå løsningen?

Mvh Søren[/quote]

Kig på en Petri-skål med bakterier!

  • 0
  • 0

Problemet er ikke at der er for lidt brændstof. Problemer er at vi er for mange mennesker.

Forkert

Så længe humane kW er billigere end nukleare bliver de fremstillet.
Det er bare fandens at danskerne er for dumme til at deltage i KK udvikling.

  • 0
  • 0

Kig på en Petri-skål med bakterier!

Den fysiske begrænsning løser problemet mener du. Sandt nok. Men burde vi ikke forsøge en mere intelligent løsning? Vi er jo ikke bakterier.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Nämn någon lyckad U233 A-bomb.

Jag har läst att USA har försökt, men inte att de lyckats.. Teoretiskt bör det gå, men då vem som helst snart kan anrika U235 tillräckligt så spelar det ingen roll.

Vi kommer ha väldigt många grupper med A-bomb vare vi vill eller ej, egentligen efter det att Nordkorea skaffat sig kärnvapen.

Intresset för torium ökar för var dag.

Om Brownwar (Greepeace) inte stoppat återstarten av den tyska toriumreaktorn för 20 år sedan skulle vi redan varit mycket längre i utveckling mot ett konkurrerande bränsle till uran.

Men det finns många små militära snabba brid reaktorer som ligger i startgroparna för masstillverkning.

Ex. en natrium kyld modell som varit i drift i Idaho mellan 1963 och 1994, ACR-100:
http://www.advancedreactor.net/#/product-s...

Så den ryska genIV jag tror mest på.
SVBR-100 fick mer kapital för att ha den första av de civila klar 2015, de bör lämpa sig för masstillverkning.
IAEA räknar med något tusental för att de är en beprövad teknik (U-båtsreaktor) går att bygga och testa i fabrik, så låta bly/vismut stelna och frakta med tåg eller lastbil till slutdestinationen.

SVBR-100 kommer kunna kopplas ihop upp till 16 st på samma ångsystem och då motsvara en stor reaktor, bara mycket billigare och genIV.

Då kan vi ta dagens en gång använt bränsle samt allt utarmat uran och mata reaktorerna med.

Jag gissar att en masstillverkning av SVBR-100 kan starta efter 2020 (om inget annat system visar sig än billigare, alltså kanske under 30% av vad elkraft från kol kostar).

Jag anser med att det finns goda anledningar att världens duktigaste på området i allt snabbare takt förordar LFTR, vilket var fadern till civil kärnkrafts dröm.

Att terrorister ska ta sig ner till underjordiska reaktorer (LFTR behöver egentligen ingen driftpersonal så de blir nog placerade 30m under mark) och stjäla hett salt, för att åka hem och fluorisera ut U233 är lika med noll.

Det finns dessutom en liten del U232 i en LFTR smälta, det gör att de visar för hela världen var de befinner sig, genom gammastrålningen.

Ärligt talat, det finns ingen anledning för någon att försöka tillverka kärnvapen med en LFTR, just det anses av många vara anledningen till att Alvin Weinberg fick indragna order just när den första på 1GWe skulle byggas.... (jag vet inte ty vem använder civil kärnkraft för att tillverka bomber???)Men helt klart är att en senator djupt involverad i krigsindustrin såg till att Alvin Weinberg fick sparken, med orden.

-Är du upptagen av säkerhet, ska du inte arbeta med USAs nukleära program.

Men USA skulle inte då gått så långt (det tog fram 3200ton torium som ligger i container i Nevada nu) om de trodde toriumspåret var fel, det startade ju redan på 40:talet med Manhattangruppen.

På 70:talet ansågs uran vara en evigt billig tillgång, så därför USA beslutade sig för att använda uran och dessutom inte upparbeta, vilket de fick många andra länder att gå med på.

Däremot kommer alla som vill, kunna skaffa kärnvapen snart, då är det bästa skyddet en global välfärd och det kan bara uppnås med god tillgång på elkraft i hela världen...

Ska vi bygga det som krävs för en global välfärd, 60TWe så kommer med säkerhet torium användas.

Det är kanske 150ggr dagens globala effekt från kärnkraft.

Indien har ju efter 21/4 2008 helt kört på toriumspåret.

Jag tror vi får se den största industriella revolutionen i mänsklighetens historia, som kommer se till att all kolbrytning och den mesta oljeletningen, upphör.

Givetvis åker allt vad vindkraft, vågkraft och bioenergi all världens väg med.

Framtiden visar vem som har rätt i sina spådomar.

  • 0
  • 0

Jeg tror Gunnar får ret. Mangel på resultater truer Ve`s fremtid.

Måske. Men alligevel. Dette fra et år siden (juni 2009):

"Green energy overtook fossil fuels in attracting investment for power generation for the first time last year, according to figures released today by the United Nations.

Wind, solar and other clean technologies attracted $140bn (£85bn) compared with $110bn for gas and coal for electrical power generation, with more than a third of the green cash destined for Britain and the rest of Europe."

http://www.guardian.co.uk/environment/2009...

Der er vel ingen tvivl om at det i den sidste ende hænger på private investorer hvilke teknologier der bliver dominerende?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg tror Gunnar får ret. Mangel på resultater truer Ve`s fremtid.

Du skal ikke hænge med hovedet Niels. Her er mere opløftende nyt:

"An April report from Bloomberg New Energy Finance shows global new investments in clean energy hit US$27.3 billion in the first quarter of 2010.

The EERE press release on Bloomberg's findings notes that in spite of world-wide economic turbulence, new investments in clean energy continue to improve -- and in impressive fashion.

$27.3 billion is a sharp increase from $20.8bn in the same period of last year, though down from $31.6bn in the 4th quarter of 2009.

And this quarter's big investor is also the one which prevented 2009's global investments in clean energy from slipping further than expected: China and its whopping $6.5 billion in investments took its requisite lead."

http://www.energyboom.com/emerging/bloombe...

Mvh Søren

  • 0
  • 0

"An April report from Bloomberg New Energy Finance shows global new investments in clean energy hit US$27.3 billion in the first quarter of 2010. $27.3 billion is a sharp increase from $20.8bn in the same period of last year. - - - Wind, solar and other clean technologies attracted $140bn (£85bn) [i 2009] compared with $110bn for gas and coal for electrical power generation, with more than a third of the green cash destined for Britain and the rest of Europe."

Den samme debattør fremfører disse to citater i to på hinanden følgende indlæg og mener, at det skal virke beroligende på dem, der er nervøs for, at VE-bølgen vil dø.

Den ene rapport viser altså, at der i 2009 investeredes 100 mia. $ i "grøn energi" i 2009 - den anden 140 mia. $.

Så kan vi så vurdere, om vi vil tro på, at der - overalt i hele verden - ikke investeredes mere end 100 mia. $ i al olie-, gas- og kulkraft.
Kina sætter mindst et nyt GW-kulkraftværk i gang hver uge, og alene Bahrein satte i 2009 i gang verdens største gaskraftværk (10 mia. $), der skal afsalte havvand og levere strøm til verdens største aluminiumsværk - ejet 50% af Norsk Hydro.

Det er muligt, at vandkraft regnes med til "grøn energi".
Der bygges store vandkraftanlæg i "varme lande" som Sydamerika, Afrika og Sydøstasien.
Vandkraftanlæg kræver store investeringer i forhold til effekten, så hvis de er medregnet, er estimatet for "grøn energi" måske ikke så dårligt.

Problemet er, at flere forskningsrapporter fastslår, at bygningen af store betondæmninger og udslippet af CO2 og metan fra magasinet grundet nedbrydningen af organisk stof, der er oversvømmet, frigør lige så meget klimagas, som kulkraft.

Det eneste sted, hvor vandkraft er næsten helt "rent" er i Norge, hvor man udnytter faldet fra højfjellet med arktisk klima fra naturlige søer og små damme, der stort set er lavet af sten og jord.

  • Men danskerne vil jo ikke anerkende norsk vandkraft som "grøn"!! - Hvis de gjorde det, så kunne de jo bare bygge vandkraftanlæg heroppe i stedet for vindmøller i Danmark.
    Markedet for at investere i kraftværker er frit, som det er i Danmark.

Så jeg er desværre også bange for, at VE vil tabe - dog mest fordi, nationalisme og protektionisme har vist sig at ødelægge al konkurrencekraft.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg har længe brugt gamle numre af Ingeniøren til at tænde op med i brændeovnen. Så kan jeg jo også lige skimme dem og se om det var noget interessant de skrev for et par år siden og om det holdt!

Men nu er jeg løbet tør, det ser ud til at bladet svinder ind og stakken synes meget mindre end førhen.

Det skulle vel ikke være fordi lidt for meget stof er vinklet sådan at det synes at være tilvejebragt gennem Greenpeace og lignende foretagender, så læsere og annoncører ryster sådan lidt træt på hovedet og finder noget andet at interessere sig for?

Det burde da være muligt at anlægge mange andre vinkler på emnet end den man har valgt her, f. eks. hvad det betyder for CO2-udledningen, hvis vi opfører henved 500 nye reaktorer verden over.
Eller hvordan kineserne løser den gigantiske opgave de er gået igang med: At opføre næsten 200 reaktorer i rekordtempo.
Eller.....

  • 0
  • 0

- Men danskerne vil jo ikke anerkende norsk vandkraft som "grøn"!! - Hvis de gjorde det, så kunne de jo bare bygge vandkraftanlæg heroppe i stedet for vindmøller i Danmark. Markedet for at investere i kraftværker er frit, som det er i Danmark.

Jeg ville ønske Peder, at du vil forklare hvorledes Danmark bærer sig ad med at forhindre Norge i at tilbyde ren, regulerbar og billig energi på verdensmarkedet?

Hvis vi kan få det at vide er jeg sikker på at vi er mange i Danmark, som vil gå sammen om at stoppe den trafik. For Norge kan umuligt mangle penge til at foretage de nødvendige investeringer efter at have solgt al den olie.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Der bliver antagelig mangel på uran om 40-70-100 år....
- hvis ikke minekapaciteten udvides.
- og hvis ikke der udvikles 4.generations reaktorer,
- og hvis vi ikke oparbejder det brugte brændsel
- og hvis vi ikke udnytter uran og plutonium fra skrottede kerne-våben.
MEN... når efterspørgslen vokser, og prisen begynder at stige....
- så vil der ret hurtigt komme nye uran-miner...
- og eksisterende miner vil blive udvidet...
- og vi udvikler samtidig flere typer 4. generations reaktorer...
- og vi i voksende grad oparbejder det brugte brændsel...
- og fortsætter med at udnytte uran og plutonium fra skrottede kernevåben...
osv.
- så vil der være kernebrændsel til flere tusind år.
Det eneste, jeg ikke er sikker på, er, hvor meget de skrottede kernevåben bidrager med nu, og hvor meget og hvor længe, de kan bidrage.
Almindelig logik siger vel også, at alle de lande, der nu satser på mere kk, formodentlig forventer, at der vil være brændsel til disse kraftværker. Ikk'?

  • 0
  • 0

Jeg glemte - i farten - at indskyde, at hvis Danmark beslutter at bygge to eller fire mellemstore kernekraftværker, så vil de udgøre højst 1/100 af verdens kk-kapacitet... - så mon ikke vores lille efterspørgsel drukner i mængden?
PS. Vi har forresten (nej Grønland har!) en pæn mængde uran og endnu mere thorium i Kvanefjeldet og deromkring, jfr. prof. Henning Sørensen, der selv har undersøgt det.

  • 0
  • 0

Almindelig logik siger vel også, at alle de lande, der nu satser på mere kk, formodentlig forventer, at der vil være brændsel til disse kraftværker. Ikk'?

Ja, men almindelig logik siger vel også, at der ikke bliver mere brændsel af at flere lande udbygger mere kk, ikk?

Mon ikke det bl.a. er det, alle de lande der har valgt IKKE at satse på mere kk, har tænkt? - for dem er trods alt betydeligt flere af, end dem der har valgt at satse.

  • 0
  • 0

- så mon ikke vores lille efterspørgsel drukner i mængden?

Mere eller mindre, men vi bidrager jo i så fald med den ene % øget efterspørgsel.

Men hvis kk skal batte noget i energiforsyningen globalt, så stiger efterspørgslen med flere 100%, og prisen med flere 1.000% ad gangen, alt efter hvor mange lande der har gjort sig afhængige af uran, og hvor hurtigt reserverne lakker mod enden.

Derfor er det nok meget fornuftigt at holde penetrationen på max 14-15%, som idag (og det kræver jo ikke dansk medvirken), indtil fx G4 måtte blive en moden valgmulighed.

Den Grønlandske uran skal der da nok blive efterspørgsel på, men så er det da sjovere, til den tid, at pushe den til alle de uran-afhængige lande, til svimlende markedspriser, fremfor at være afhængig af den selv.

  • 0
  • 0

Den Grønlandske uran skal der da nok blive efterspørgsel på, men så er det da sjovere, til den tid, at pushe den til alle de uran-afhængige lande, til svimlende markedspriser, fremfor at være afhængig af den selv.

Hvad er svimlende priser, fordi en stigning på 10gange af den ellers temmeligt lave uran pris(sammenlignet med energi densiteten) vil gøre det rentabelt at udvinde uran fra flod- og havvand, og det uden at det vil påvirke el prisen synderligt, modsat vindenergien som den bliver financeret her i Danmark.

  • 0
  • 0

[b]The Telegraph's [/b] [i] International Business Editor [/i], [b]Ambrose Evans-Pritchard[/b] opfordrede i Søndags Obama til at satse på Thorium som fremtidens energikilde.

http://www.telegraph.co.uk/finance/comment...

[b]Obama could kill fossil fuels overnight with a nuclear dash for thorium [/b]

If Barack Obama were to marshal America’s vast scientific and strategic resources behind a new Manhattan Project, he might reasonably hope to reinvent the global energy landscape and sketch an end to our dependence on fossil fuels within three to five years. * * * After the Manhattan Project, US physicists in the late 1940s were tempted by thorium for use in civil reactors. It has a higher neutron yield per neutron absorbed. It does not require isotope separation, a big cost saving. But by then America needed the plutonium residue from uranium to build bombs. "They were really going after the weapons," said Professor Egil Lillestol, a world authority on the thorium fuel-cycle at CERN. "It is almost impossible make nuclear weapons out of thorium because it is too difficult to handle. It wouldn’t be worth trying." It emits too many high gamma rays. You might have thought that thorium reactors were the answer to every dream but when CERN went to the European Commission for development funds in 1999-2000, they were rebuffed. Brussels turned to its technical experts, who happened to be French because the French dominate the EU’s nuclear industry. "They didn’t want competition because they had made a huge investment in the old technology," he said. Another decade was lost. It was a sad triumph of vested interests over scientific progress. "We have very little time to waste because the world is running out of fossil fuels. Renewables can’t replace them. Nuclear fusion is not going work for a century, if ever," he said. * * *When Hungarian scientists led by Leo Szilard tried to alert Washington in late 1939 that the Nazis were working on an atomic bomb, they were brushed off with disbelief. Albert Einstein interceded through the Belgian queen mother, eventually getting a personal envoy into the Oval Office. Roosevelt initially fobbed him off. He listened more closely at a second meeting over breakfast the next day, then made up his mind within minutes. "This needs action," he told his military aide. It was the birth of the Manhattan Project. As a result, the US had an atomic weapon early enough to deter Stalin from going too far in Europe. The global energy crunch needs equal "action". If it works, Manhattan II could restore American optimism and strategic leadership at a stroke: if not, it is a boost for US science and surely a more fruitful way to pull the US out of perma-slump than scattershot stimulus. Even better, team up with China and do it together, for all our sakes.

[i] Ambrose Evans-Pritchard is the former Washington correspondent for the London Daily Telegraph. He is most famous for leading the exposure of President Bill Clinton's involvement in the Arkansas "Whitewater" affair.[/i]

  • 0
  • 0

@Søren Lund,

Men hvis kk skal batte noget i energiforsyningen globalt, så stiger efterspørgslen med flere 100%, og prisen med flere 1.000% ad gangen, alt efter hvor mange lande der har gjort sig afhængige af uran, og hvor hurtigt reserverne lakker mod enden.
  • troen på en verden uden atomenergi lever fortsat - men endnu en gang - der gøres foreløbig nye uranfund, der overstiger forbruget.
    Det ses bedst af seneste opgørelse over ressourcerne, hvor man nu regner med uran af de lødigste forekomster til 100 års forbrug af de værker, der er i gang, under bygning eller planlagte. Det er en stigning på 20 år siden seneste opgørelse.
    Dertil skal lægges de grønlandske og svenske forekomster, der ikke er medregnede, desuden de forekomster, der findes i fosfatlejer etc.
    Du overser helst, at det i dag er muligt at udvinde uran fra havvand til 5-10 gange den nuværendene markedspris, dine tidligere indvendinger må vist siges at være tilbagevist af de japanske pitotforsøg.
    Du overser vist nok, at der sker en fortsat udvikling indenfor teknologien, mon ikke den fortsætter. Se blot på den udvikling, der er sket siden Christian X blev kåret til konge for ca. 100 år siden. Mon ikke både thoriumreaktorer, G4-reaktorer og fusion er almindelig hverdag om 100 år?

Hvis vi bruger dine argumenter vedrørende uran på olieudvindingen, så skulle den være slut tilbage i 1970-erne, hvor man begyndte at tage hul på de mindre lødige forekomster.
I 2010 er der sat mindst 3 nye uranlejer i drift, hvoraf den ene er nær ved at overtage føringen som klodens største producent - en af minerne i Kazakhstan.

Der er nok af uran, men derfor kan der da sagtens blive lokal mangel.
Diverse miljøbevægelser arbejder da fortsat på at stoppe atomenergien, det har de haft held med før, hvilket har medført vi i dag har en varm klimadebat og CO2-problemer. Måske lykkedes det for Greenpeace at få erstattet uran med kul nok en gang?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0