Den eksklusive klub af mennesker, som har gået på et andet himmellegeme, er blevet mindre. Med Neil A. Armstrongs bortgang i weekenden lever i dag kun 8 af de i alt 12 mennesker, som har betrådt Månen under Apollo-programmet i 60'erne.

Under Apollo-programmet blev syv Apollo-kapsler sendt af sted for at lande på Månen mellem 1969 og 1972. Apollo-13 nåede aldrig at lande på grund af eksplosion i en ilttank på vej mod Månen. Hver Apollo-mission medbragte tre astronauter, hvor en forblev i kredsløbmodulet i kredsløb om Månen, mens de to andre landede i månelandingsmodulet.

Neil Armstrong var den første astronaut, der betrådte Månen. Han betegnes som en beskeden helt og har med sine historiske skridt den 21. juli 1969 for altid skrevet sig ind i historiebøgerne. Han trådte ned på Månens overflade med ordene: »Det er et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden.« Ordene fandt han selv på, kort tid før han skulle ud på Månen.

Nasas direktør, Charles Bolden, skrev i sine mindeord over Armstrong, at 'så længe der vil være historiebøger, vil Neil Armstrong altid være i dem.'

Der har været skrevet meget om, hvordan beslutningen blev taget om, hvem der skulle være det første menneske på Månen. De tidligere procedurer under Apollo-programmet beskrev, at piloten på månelandingsmodulet skulle kravle ud først, hvilket ville have betydet, at det første menneske på Månen ville have været Buzz Aldrin.

Neil Armstrong har selv oplyst, at det var den daværende chef for Nasas astronautkorps, Donald 'Deke' Slayton, som tog den endelige beslutning og sagde, at det var Armstrong, som skulle kravle ud først.

Den første mand på Månen døde i weekenden efter komplikationer i forbindelse med en hjerteoperation. Han blev 82 år.

Neil A. Armstrong kommenterer sin landing med Apollo-11:

Dokumentation

AmericaSpace-artikel