omtrent hver tiende år.
Med 15 skælv siden 1930 kan det jo næppe kaldes "hvert tiende år" - snarere ca. hvert femte i gennemsnit.
;o)
Jordskælvet, som skete kort før klokken fem mandag morgen, er lokaliseret med hjælp fra i alt 60 målestationer i verden. Jordskælvet målte 4,4 på Richterskalaen og er kraftigt for danske forhold. Det skete cirka 22 km sydøst for Anholt.
Der sker jordskælv i den ende af Richterskalaen herhjemme omtrent hver tiende år. Sidst var den 19. februar 2010 i Thy, og et år før det oplevede københavnerne et svensk skælv på 4,7 richter den 16. december 2008.
Af de 60 målestationer, der lokaliserede skælvet, var en målestation i Kasakhstan, knap 5.000 km væk. Skælvet blev også lokaliseret ved de døgnbemandede vagttjenester ved de amerikanske og europæiske geologiske undersøgelser, og de har fundet data til at lokalisere epicentret.
»Man vil gerne have mange målinger, og man vil gerne have dem spredt ud over et stort område, for så får man den mest præcise måling. Det handler ikke om at være tættest på,« siger Trine Dahl-Jensen, senioforsker ved Geofysisk Afdeling hos De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus.
Der er, ifølge Trine Dahl-Jensen, ikke nogen præcis forklaring på, hvad der fik jorden til at skælve:
»Det er spændinger, der er opbygget i undergrunden, og de er blevet forstærket og opbygget, og så har jorden givet efter og udløst et jordskælv,« siger Trine Dahl-Jensen.
Jordskælvet kommer midt på en tektonisk plade, fordi der bliver skubbet og klemt på pladerne. Det er disse, som skaber lokale spændinger inde på pladerne, og det kan give jordskælv i Danmark.
»Næsten alle jordskælv i verden sker på de tektoniske pladegrænser, og der er som regel en forholdsvis ligefrem forklaring på, hvad det er for kræfter, der spiller ind for at udløse jordskælvet. Sådan et jordskælv, der er sket tidligt i morges, der er midt inde på en plade, er faktisk meget sværere at komme med detaljerede forklaringer om,« fortæller Trine Dahl-Jensen.
Geus har nu omkring 200 indberetninger via deres indberetningsside fra borgere, som mærkede jordskælvet kort før klokken fem i nat.
Geus beder borgerne om at indberette en fortælling om, hvad de har oplevet i forbindelse med rystelserne. Eksempelvis om lamperne har svinget, eller om der er faldet ting på gulvet. Afhængig af hvor et jordskælv rammer, får Geus flere eller færre indberetninger. Ved jordskælvet i 2008, som kunne mærkes i København gik 4.000 borgere til tasterne.
Indberetningerne bruges til at placere jordskælvet på Mercallis intensitetsskala. Den beskriver, hvor intense rystelserne i lokale områder er. Forskellig undergrund påvirker nemlig, hvor godt man mærker rystelserne. De lokale udsving opfanger instrumenterne ikke. Indberetningerne bruges også til forskning i jordskælv. Find link til indberetning i venstrespalten.
Siden 1930, hvor målingerne af jordskælv begyndte herhjemme, er der registreret omkring 15 jordskælv af samme kaliber. I dag har Geusseismografstationer i Mønsted ved Viborg, i København og på Bornholm. Samt en mindre station på Stevns og en forsøgsstation vest for Aalborg.
Med 15 skælv siden 1930 kan det jo næppe kaldes "hvert tiende år" - snarere ca. hvert femte i gennemsnit.
;o)
Nu ved vi endelig hvor Atlantis lå!

Kommentarer (2)