dobbelt op
Ser godt ud, kunne man ikke få den yder til at gå den modsatte vej = doobelt op efekt
Et nyudviklet magnetisk skruegear kan være en af de nye komponenter, der skal til for at forenkle og optimere bølgekraft markant. Gearet - som er udviklet af tre studerende fra Aalborg Universitet - kan på en enkel og effektiv måde overføre og omsætte kraften fra bølgekraftanlæggets flydere til strømproduktion i en generator.
Det magnetiske skruegear er baseret på et patent fra 1945, og ideen er, at magneter populært sagt erstatter gevindet på et såkaldt skruegear, så overførslen af den lodrette kraft fra bølgekraftværkets vippearm omsættes til den roterende aksel med minimal friktion. Den roterende aksel er forbundet med en generator med variabelt omdrejningstal og permanente magneter.
I den nye udgave har de studerende monteret stærke neodynium permanente magneter i selve rotoren og i translatoren, der er forbundet til vippearmen. Når translatoren kører frem og tilbage over akslen, bringer magnetismen den til at rotere, og på denne måde overføres relativt store kræfter mellem vippearm og aksel.

Læs også: Sådan virker det magnetiske skruegear
Erhvervs-ph.d. og specialist i power-take-off hos bølgekraftvirksomheden Wave Star Rico Hjerm Hansen, som har været medvejleder på projektet, ser klare perspektiver i det nye system:
»I dag bruger vi relativt komplekse hydrauliksystemer med både pumper, motorer og ventiler til kraftoverførslen. Og selvom permanente magneter til skruegearet er meget dyrere, kan det enkle design på sigt godt konkurrere med det samlede hydrauliske system, vi bruger i dag,« siger han.
Han understreger dog, at der skal et par ekstra iterationer til af det magnetiske skruegear i større skala, før man er klar til at teste i bølger.
Samtidig udvikler det hydrauliske design sig også - som vi omtalte her på Ingeniøren online i forbindelse med en artikel om Aalborg Universitets nye bølgekraftsimulator til test af netop power-take-off systemer.
Effektivitet på 82 procent
De tre studerende - som netop er blevet civilingeniører med hver et 12-tal i karakter - startede med at bygge en lille opstilling som en slags proof-of-concept, og resultatet er lagt ud på Youtube:
Da resultatet var positivt, gik man videre med at bygge en demonstrationsmodel med en maks-belastning på 17 kN, med en udveksling eller stigning på 20 mm pr. omdrejning og en 2,3 kW generator. Den er også vist i drift på en video:
Civilingeniør Nick Ilsøe Berg forklarer, at man med demonstrationsmodellen har fået eftervist en effektivitet eller virkningsgrad på 82 procent af det magnetiske skruegear, hvilket er meget højt. Samt at virkningsgraden er uafhængig af belastningens størrelse, så længe omdrejningshastigheden er den samme.
Når bølgehøjden falder, og generatoren kommer ned i de lavere omdrejninger - og skifter omdrejningsretning - falder effektiviteten dog noget, men Nick Ilsøe Berg påpeger, at netop når bølgen 'vender', er der alligevel ikke meget energi at hente i bølgen.
»Vi regner med, at flere test vil gøre det muligt for os at finde de sidste tab, vi har, og dermed komme op på en virkningsgrad på 90-95 procent af skruegearet,« siger han.
Nick Ilsøe Berg tilføjer, at hvis man overfører de 82 procent til en enkelt Wavestar-absorber med en diameter på fem meter ude i Nordsøen, så når den op på at producere 80.000 kWh. Med 20 flydere og indregnede skyggevirkninger vil det give en årlig produktion på 1,4 GWh eller nok til 350 husstandes elforbrug:
»De permanente magneter er dyre og vil til et enkelt skruegear nok løbe op i 300.000 kroner. Men hvis man sammenligner med for eksempel prisen på solcelle-anlæg, så mener jeg nok, at bølgekraften er på rette vej,« siger han.
Spørger man til den største ingeniørmæssige udfordring i projektet, har det ifølge Nick Ilsøe Berg været at designe et robust føringssystem - der både styrer lineært og roterende - til henholdsvis translatoren og den roterende aksel.
»Vi kunne ikke bruge en oliefilm på grund af de varierende hastigheder, så derfor har vi valgt at bruge en såkaldt 'tør' føringsløsning med grafit. Løsningen skal både være robust i forhold til det barske miljø i 20 år og over for de varierende belastninger,« siger han.
En anden udfordring har været at finde den optimale stigning på 'skruen'. Stigningen afgøres af bredden af de permanente magneter, forklarer vejleder Peter Omand Rasmussen.
»For eksempel betyder en for stor stigning, at generatoren kører langsomt og dermed skal være meget stor. Hvis du laver en for lille stigning, kan der ikke overføres den samme mængde kraft. Vi har optimeret ud fra 15 forskellige parametre og konkret efter at få så meget effekt pr. magnetmasse som muligt,« forklarer han.
De studerende designede i projektforløbet også en 500 kN demonstrationsmodel, som de håber at kunne finde penge til at føre ud i livet og derpå teste anlægget på universitetets simulator.
Ser godt ud, kunne man ikke få den yder til at gå den modsatte vej = doobelt op efekt
Uklar tekst:
Nick Ilsøe Berg tilføjer, at hvis man overfører de 82 procent til en enkelt Wavestar-absorber med en diameter på fem meter ude i Nordsøen, så når den op på at producere 80.000 kWh.
kWh er energi og energi = Effekt * tid, så teksten ovenfor er noget sluder.
Det er først når man læser næste afsnit at man finder ud af at det nok er underforstået at tiden er 1 år.
Den yder allerede "begge" veje. Dvs. når flyderen hhv. bevæger sig op og ned så overføres energien fra bølgen til generatoren både når bølgen går op og ned.
Kan man ikke ændre stigningen ved at gøre akslen længere eller kortere.
Hvis magneterne sidder i en "sok" eller et tråd net skulle vinklen ændres
hvorfor kaldet det magnetisk gevind?
kan man i andre konstruktioner uden modstand justere med dette gevind?
Min første tanke: - det må også kunne anvendes til liniære motorer med et voldsomt stort moment.
bare glem det ;O)
@Henrik Vestergaard: Spændende ide med variable stigning - det er helt sikkert ikke umuligt. Det kunne helt sikkert også anvendes aktivt, således gearingen tilpasses bølgen.
@Henrik Stampe: Helt rigtigt set - På prototypen kan vi trykke med 17 kN, hvis vi yder 50 Nm på akslen vha. PM motoren. Så ved at anvende den "baglæns" - som du selv foreslår - har vi reelt en lineærmotor.
Nick, hvad er patentnummer og overskrift på originalen fra 1945 ?
Hvad er link til jeres projekt ?
@ Thomas Gade: Desværre er selve rapporten for projektet ikke offentligt tilgængelig, men hvis du sender mig en mail på: nickibberg@gmail.com så kan jeg sende den til dig når vi er klar til at offentliggøre den.
Mht. patentet så har det nummer: US2371511A med overskriften Magneti Transmission lavet af H.T. Fauss. Faktisk så er patentet oprindeligt lavet til at vise vandstand.
Har I overvejet at erstatte grafitten med 2 teflon rør, et der sidder fast på rotor og et på translator.Teflon mod teflon har en meget lav friktion, og samtiddig give en stor slidflade med lang levetid. Teflonen burde også kunne overflødiggøre lejerne og centerakslen. Hvilket igen giver translatoren mulighed for at have en centerkerne med magneter, så rotorrøret kommer til at være i et kraftigere magnetfelt. Just my 2 cents, håber det er forståeligt.
@ Henrik Rathje: Spændende forslag, det ville muligvis også mindske den ekscentricitet vi har indregnet, og derved give en mindre friktion. Udfordringen vil nok været at få lavet helt tynde rør af teflon som du ogsåforeslår, til en rimelig pris.
Vi har faktisk også haft overvejet en teflon-belægning men vores leverandør kunne ikke påføre det på ikke magnetisk ledende materialer.
Tak for svar. Jeg håber I skriver mere her når rapporten offentliggøres.
Det ser ud til at være dette patent : http://www.freepatentsonline.com/2371511.pdf
Hvis effektiviteten er 82%, hvor bliver de øvrige 18% så afsat som varme?
Og slides magneternes styrke efterhånden?
Hvad har rotorens diameter at sige for effekt pr. magnetvægt?
Uden henholdsvis med Rathjes teflonrør, er vægten så konkurrencedygtig med gevindlineærmotorer til kontrolflader på fly ?
@ Henrik Rathje: Spændende forslag, det ville muligvis også mindske den ekscentricitet vi har indregnet, og derved give en mindre friktion. Udfordringen vil nok været at få lavet helt tynde rør af teflon som du ogsåforeslår, til en rimelig pris. Vi har faktisk også haft overvejet en teflon-belægning men vores leverandør kunne ikke påføre det på ikke magnetisk ledende materialer.
Delrin lever nærmest evigt når det glider mod glat stål - i det mindste en nem og billig løsning - jeg kan ikke umiddelbart overskue om det kan bruges i jeres tilfælde.
@ Thomas Gade: Mht. effektiviteten så er det netop de tab vi har som vi skal have identificeret, så vi kan tage højde for det i en evt. 2.0 udgave.
Magnetstyrken mindskes selvfølgelig en smule over tid, men ikke noget der vil give problemer.
Jeg kan desværre ikke kom mere ind på de forhold du forespørger, men vi vil vende tilbage når rapporten offentliggøres.

Kommentarer (15)