Hej,
vi er bosat i Tyskland og har lige bygget nyt hus.
Pga. huset meget høje tæthed (efterprøvet med blower-door test) samt at vi har installeret ventilationsanlæg med genindvinding, krævers der at vores brændeovn enten har adgang til udeluft. Det har den så!
Vi brugeer derfor en såkaldt systemskorten, der indeholder to rør op til skorstenskanten: en til udeluft der skal bruges til forbrændingen og en til røggassen
Præcis - en skorsten med indbygget frisklufttilførsel. Det er helt klart fremtiden for brændeovne og skorstene - og det er mærkeligt at systemet ikke allerede er slået an i Danmark. Det kan fås både med stålskorstene og med element skorstene. Det giver en meget enklere installation, da men ikke behøver at lægge et rør under fundamentet, med hvad det giver af ekstra arbejde.
Ventilen i emhætten, der jo ikke tæller med ved en blower-door test, er normalt så dårlig at der kan trækkes luft ind den vej når emhætten ikke køre.
Eller man kan åbne ventilerne i vinduer.
Problemet er nok ikke så stort i virkeligheden.
Nye huse bliver bygget så tætte, at brændeovnen ofte snapper efter vejret og skaber et skidt indeklima, hvis ikke boligejeren lufter ud jævnligt. »Den naturlige ventilation skabt af brændeovne er så ubetydelig i dag, at husejeren er nødt til at sørge for udluftning, hvis ikke han vil leve med et dårligt indeklima,« siger Ole Michael Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet, der er medforfatter på en netop udkommet rapport fra Miljøstyrelsen.
Hvis ovnen brænder og der kommer røg ud af skorstenen, mon så ikke der kommer samme mængde luft ind, så den ventilation brændeovnen skaber er nok den samme som før i tiden.
Det dårlige indeklima skyldes nok snarere generelt manglende ventilation på grund af de overdrevne tæthedskrav.
Men set over hele fyringssæsonen bidrager ovnene kun med mellem 1 og 3 procent til det samlede luftskifte i boligerne, selv om loven foreskriver, at halvdelen af husets volumen skal udskiftes en gang i timen.
Og hvad har dette så med brændeovnen at gøre, eller er det dårligt formuleret.
Det virker lidt paradoksalt, at man tætner husene så meget at mekanisk ventilation er nødvendigt. Hvad sker hvis strømmen går om natten, sover man så blot meget længe.
Det undrer mig i øvrigt, at jeg ikke har kunnet finde nogle tal for naturligt luftskifte relativt til tætheden/utætheden af huset. Der burde jo ligge nogle data som baggrund for de nuværende tæthedskrav.
Men set over hele fyringssæsonen bidrager ovnene kun med mellem 1 og 3 procent til det samlede luftskifte i boligerne, selv om loven foreskriver, at halvdelen af husets volumen skal udskiftes en gang i timen. I det lys ‘vil det ekstra bidrag til luftskiftet ved brug af brændeovn være forsvindende,’ står der i rapporten.
1) Jeg mener, at det er lidt fjernt fra virkeligheden - når rapporten angiver, at "brændeovnenes bidrag til luftskiftet er forsvindende." Hvorfor det?
Om sommeren, når brændeovne ikke er i brug, har de fleste vel vinduer og terrassedøre åbne meget af tiden. Så her er der rigeligt med ventilation, og ikke noget behov for særskilt ventilation, hverken fra brændeovne eller aktiv ventilation. I disse måneder er brændeovnes bidrag til ventilation ganske rigtigt nul - statistisk set – men der er fuldstændigt besides the point, at bringe det ind i et udsagn om brændeovnes samlede bidrag til ventilation, sådan som rapporten, jvf. artiklen herom, tilsyneladende gør det.
Når det derimod virkelig gælder, i den kolde tid, hvor andre kilder til udluftning, såsom vinduer og terrassedøre, er lukket af, træder brændeovnen netop til, idet forbrændingen suger frisk luft ind i huset, og ud gennem skorsten. Det eneste rimelige må vel være, at rapporten kun anfører brændeovnens bidrag til ventilation i den kritiske periode, som er lig med fyringssæssonen.
Jeg forstår det nærmest som tal-manipulation, eller en tanketorsk, hvis man i rapporten tilretter statistikken om brændeovnes bidrag til ventilation ved at se på hele året. Kan det være en tale om en undersøgelse, der ikke er fuldstændigt ufarvet af at politik og interesseorganisationer har været ude med riven efter brændeovne for nyligt?
2) Det må også med, at langt de fleste eksisterende boliger, ikke er så tætte som nybyggeri, der skal leve op til ekstreme tæthedskrav. I huse bygget før den tid, trækker brændeovne uden problemer frisk luft ind via almindelige utætheder.
3) I øvrigt er det en tanke, at stigning i helbredsproblemer fra støv og andet i indeluft, - herunder noget af det seneste i pressen, at et antimug-middel i ellers ugiftig vandbaseret maling, har forårsaget en allergisk reaktion hos en ung kvinde - også kan ses som udtryk for, at flere og flere boliger i dag er så tætte, at det kan give helbredsgener, herunder udvikling af allergier.
At tætte huse også er godt for reduktion af fossilt brændsel til at varme dem op med, er en anden sag. Dette må dog ikke overskygge en anden vigtig sag - som er heldbredsproblemer, der kan følge med, når vi bor i stadigt tættere huse.
Der har jo været spekuleret meget over, årsagen til en markant stigning i allergier i den vestlige verden. Hvor eksempelvis hygiejne-teorien er inde med, at spædbørn, der ikke bliver udsat for nok skidt og møg, kunne udvikle et immunsystem, der er mere sart senere i livet – det vil sige med større risiko for at udvikle allergier overfor alt muligt, der før var harmløst.
Hvis der ikke er forskning, som allerede har gjort det, synes jeg det kunne være meget interessant, hvis det var muligt, at lave sobre undersøgelser, der så på, om der var en sammenhæng mellem de stadigt tættere huse de seneste 60 år, og en tilsvarende vækst i allergier i vestlige lande. En udfordring for dygtige forskere.
4) Desuden vil jeg afslutningsvis pege på, at brænde til brændeovne ikke er fossilt brændsel. Som derfor heller ikke bringer ny CO2 op fra undergrunden, i form af naturgas olie eller kul - til atmosfæren. Brænde er derimod lig med et produkt af plantevækst - en proces, der suger eksisterende CO2 ud af atmosfæren. Brændefyring recirkulerer derfor blot eksisterende CO2 fra atmosfæren.
Det er mange år siden at man i et pejse / brændeovns center på mit spørgsmål om det var en god ide med tilførsel af luft udefra via en kanal under gulvet der tænktes at skulle tilføre luften under ovnen,
...Aflivede ideen ved at vise mig hvor lille åbning der er i ovnene for tilførsel af, hedder det primærluft? det man slår over på når der er tændt op og ovnen er varm og brænder rigtigt.
Gir ovnen da ikke mere frisk luft i huset, bedre klima. Nej, du skal ikke regne med at komme af med fugtproblemer - hvis det er det du tænker på.
Luftskiftet pga forbrændingen er minimalt - og det folk snakker om, stammer fra dengang alle havde åbne pejse, hvor det hele susede op i skorstenen.
Noget andet er, at der i et tæt hus med brændeovn i gang skal være åbent et sted, ...og navnlig hvis i starter emfang eller udsugning i bad, der ellers kan kan gøre, at der kommer røggasser ud i stuen og eller gøre at ovnen brænder dårligt, soder.
Det her er da elementært, og vi med ovn i stuen har da også ved renovering fået et direkte aftræk i køkkenet, ventil i loftet hvor emfanget kan hente luft ned i gennem så vi ikke kan komme til at ødelægge skorstenstrækket.
Jo der er luftventiler i alle vinduesrammerne.
Det her er da en gammel erkendelse. Og det med luftfornyelsen som et resultat af brændeovnen, et levn fra brugen af åbne pejse.
Der er sikkert flere der kan fortælle hvor mange m3 luft der bruges for at gi ren forbænding og ordentligt skorstenstræk hvis man fyrer 2-4 kW af i timen. Hullet i ventilen i ovnen er meget lille.
Vores hus er naturligt ventileret.
- er jo en konsekvens af at man ønsker mindre varmetab fra bygningerne.
Ja, det er rigtigt, men det forudsætter så at der samtidig installeres varmegenvinding, for ventilationskravet er jo det samme uanset tætheden af huset. Uden genvinding spares ikke noget hvis man i øvrigt har det anbefalede luftskifte uanset hvordan det fremkommer.
Hvis man regner med at luftskiftet er/skal være ca. 100m3 i timen a 1kJ/K, så svarer det om vinteren til 2kW og det er da mærkbart (5m3 gas om dagen). Formodentlig vil et tæt hus og genvinding så kunne sætte det ned til 1kW, omkostningen er så tætning, rør, vekslere, motorer og styring plus vedligehold.
Om det privatøkonomisk løber rundt er jeg ikke helt sikker på.
Hullet i ventilen i ovnen er _meget_ lille.
Det har også slået mig, at luftventilerne til ovne er så små, når der kræves ~11m3 luft pr kg brænde.
1kg brænde i timen svarer til 4kW og en luftmængde på 11m3 i timen (3l/sek).
Lidt regning afslører at i en 10cm2 lysning svarer det blot til 3m/s hastighed (luntetrav). Så kan man jo overveje hvor store huller der skal til at give et luftskifte i huset på 100m3/time.
Sebastian Swiatecki skriver: Brænde er derimod lig med et produkt af plantevækst - en proces, der suger eksisterende CO2 ud af atmosfæren. Brændefyring recirkulerer derfor blot eksisterende CO2 fra atmosfæren.
Ja, men CO2-neutralt brænde er et dogme. - I forbindelse med Kyotoprocessen besluttede politikerne at sætte CO2-udledninger fra træfyring lig nul. Det er sket på trods af naturvidenskabelige facts. Ved forbrænding afgiver træ mere CO2 pr. energienhed end kul, olie og gas, og verdens skove kan ikke opsuge den frigivne CO2 med fornøden hastighed. Ved stærk øget træfyring er der et tidsmæssigt efterslæb, som forøger CO2-indholdet i atmosfæren i årtier!
[quote]Ved forbrænding afgiver træ mere CO2 pr. energienhed end kul, olie og gas, og verdens skove kan ikke opsuge den frigivne CO2 med fornøden hastighed. Ved stærk øget træfyring er der et tidsmæssigt efterslæb, som forøger CO2-indholdet i atmosfæren i årtier!(/quote]
Så længe skovenes samlede vedmasse holdes konstant, så øger større eller mindre træfyring ikke CO2-indholdet i atmosfæren - det mener jeg, alle kan være enige om. Jeg mener også, at det afgørende at holde sig for øjeom en energiform afgiver ny CO2 hentet op fra undergrunden, eller afgiver gammel CO2 recirkuleret fra atmosfæren.
Jeg medgiver at en kraftig reduktion i skovenes vedmasse må kunne aflæses som nogle promilles promille ændring i atmosfærens CO2. At koble det til at brændefyring derfor er et onde, ser jeg som problematisk. Selvfølgelig handler det om at reducere rovhugst i den 3. Verden, hvis man kan give borgerne her et billigere alternativ end afbrænding af træ til diverse nyttige formål, men den problematik gælder slet ikke for vores del af Verden, hvor skovmængden er konstant eller voksende, og ikke kobler til større eller mindre brændefyring, og slet i et omfang der er målbart i forhold til mængden af CO2 i atmosfæren, endsige målbart i forhold til større eller mindre skade på klimaet.
Det hører måske også med til billedet, at i det omfang fyring er baseret på træ, der ellers ville rådne op i skovbunden, såsom ved flisning af udtyndingstræ til kraftværker, eller fyring med træ fra trætoppe og lignende træ, der også ville rådne op i skovbunden eller andet steds, og derved afgive sin CO2 til atmosfæren til ingen nytte - så er træfyring lig med at CO2'en bliver afgivet i en ovn når træet brænder, hvilket gavner tofold: Dels i form af opvarmning. Samt oftest en gang til ved at erstatte fossilt brændsel, der ellers skulle have været anvendt til opvarmningen.
Man skal nok heller ikke glemme de betydelige imaterielle, trivsels- og sundhedbetonde aspekter ved brændefyring. Mange forbinder varme fra en brændeovn med hygge og afslapning. Ligesom hele processen med at tænde op, hente brænde, og eventuelt skove selv, er en lise for mange stressede sjæle.
Noget der både bidrager til velvære og sundhed, fordi der også er tale om en naturlig grund til at få rørt sig. Hvad enten det er ved gå rundt i en skov med en motorsav for at lave brænde, eller ved at stakke og hente brænde ind.
Hvis man ikke tager den slags imaterielle goder med i analyser - hvor svært det end måtte være at kvantificere disse goder - så bliver hele forståelsen omkring brændefyring let upræcis, forsimplet og ensidigt negativ.
Det vel også sådan, at de af vore forfædre, der kunne lide at sidde omkring et bål, overlevede i større omfang end dem, der syntes det var noget være noget, og derfor susede mere rundt ude i periferien, med hvad der måtte have været af farer derude i mørket. Det er vel indlejret i mange menneskets natur at bål, ild er godt og afslappende.
Sådan noget må vi i høj grad også have forståelse for, selv om det er ret umuligt at kvantificere.
Også hvis vi eksempelvis skulle føle os kaldet til at bede vore lovgivere om at se på reduktion i brændefyring, eller andet der vanskeliggør denne dybt folkelige syssel m.h.t. til opvarmningsform.
Jeg medgiver gerne at varme fra VE såsom vind og sol også i et vist omfang er fri for at bidrage med ny CO2 til atmosfæren, bortset fra det bidrag af fossil energi, der er gået til at fremstille møllerne og solfangerne. Retfærdigvis skal det afslutningsvis også siges, at der er gået fossil energi til at producere brændeovne.
Hvis et hus skal bruges til at opbevare mennesker i, og hvis det er menningen at disse mennesker skal føle at det er så rart at befinde sig i huset at de faktisk har lyst til at knokle det meste af deres vågne tid for at få råd til at bo i huset, SÅ ville det måske være end god ide at designe husene til at være til at holde ud at befinde sig i, fremfor at lave dem så tætte, at man risikerer at blive kvalt, hvis man glemmer at lufte ud ?
Jeg bliver mere og mere glad for mit 70'er parcelhus jo flere nybyggede huse og kontorer jeg besøger.
Hvis jeg en dag skulle bo i et blow-door godkendt hus, ville jeg som det første bore en masse huller i ydervæggene.
Hvem finder dog på sådan nogle tåbelige regler ?
For slet ikke at snakke om hvorfor vi andre finder os i dem.
Det skal for en god ordens skyld bemærkes at vores varmeudgift ligger på ca 1.000 kr / mdr og det er jo stærkt begrænset hvad man får af CO2 for de penge i dag.
[quote]- er jo en konsekvens af at man ønsker mindre varmetab fra bygningerne.
Ja, det er rigtigt, men det forudsætter så at der samtidig installeres varmegenvinding, for ventilationskravet er jo det samme uanset tætheden af huset. Uden genvinding spares ikke noget hvis man i øvrigt har det anbefalede luftskifte uanset hvordan det fremkommer.
Hvis man regner med at luftskiftet er/skal være ca. 100m3 i timen a 1kJ/K, så svarer det om vinteren til 2kW og det er da mærkbart (5m3 gas om dagen). Formodentlig vil et tæt hus og genvinding så kunne sætte det ned til 1kW, omkostningen er så tætning, rør, vekslere, motorer og styring plus vedligehold.
Om det privatøkonomisk løber rundt er jeg ikke helt sikker på.[/quote]
Jeg er ikke som sådan uenig. Ja man skal have varmegenvinding på ventilationen, men jeg forstår ikke helt hvad du mener med at man ellers ikke sparer noget? Der er jo ikke varmegenvinding på "naturlig" ventilation ("naturligt" utæt hus). Så er varmegenvindingen ikke bare en ekstra gevinst. Eller mener du fordi den mekaniske ventilation bruger energi, så skal man have varmegenvinding for at hente noget af denne energi tilbage? I et utæt hus bruger man til gengæld mere energi til opvarmning - så jeg ville mene at ventilation med varmegenvinding kommer tættere på "nul" (brugt energi - genvundet energi) end et utæt hus.
Et eller andet skal man jo gøre for at spare energi til opvarmning af husene - om det så kunne gøres på en anden måde end isolering + tæthedskravet, med deraf følgende nødvendig ventilation med varmegenvinding - ved jeg ikke. Det bliver jo mere og mere kompliceret og kompliceret plejer at være lig med dyrt. Måske skulle man bare have sagt: Mere isolering - og så være stoppet der? Eller have sagt at ventilationen skal opnåes med naturlig ventilation, da mekanisk ventilation bruger energi som man netop forsøger at spare. Det fører så til et andet spørgsmål - hvor meget energi bruger mekanisk ventilation egentligt?
Hvis et hus skal bruges til at opbevare mennesker i, og hvis det er menningen at disse mennesker skal føle at det er så rart at befinde sig i huset at de faktisk har lyst til at knokle det meste af deres vågne tid for at få råd til at bo i huset, SÅ ville det måske være end god ide at designe husene til at være til at holde ud at befinde sig i, fremfor at lave dem så tætte, at man risikerer at blive kvalt, hvis man glemmer at lufte ud ? Jeg bliver mere og mere glad for mit 70'er parcelhus jo flere nybyggede huse og kontorer jeg besøger. Hvis jeg en dag skulle bo i et blow-door godkendt hus, ville jeg som det første bore en masse huller i ydervæggene. Hvem finder dog på sådan nogle tåbelige regler ? For slet ikke at snakke om hvorfor vi andre finder os i dem. Det skal for en god ordens skyld bemærkes at vores varmeudgift ligger på ca 1.000 kr / mdr og det er jo stærkt begrænset hvad man får af CO2 for de penge i dag.
Ja, jeg har også en fornemmelse af at man er på vej ind i en ond cirkel. Jeg har desværre endnu ikke prøvet at være i et passiv hus, så jeg ved det ikke. Jeg har aldrig kunnet lide ideen med at et træhus indvendigt pakkes ind i plastik. Jeg kan godt lide træhuse, men jeg synes "plastikken" ødelægger det lidt. Ok det kan så løses ved at bruge andre typer isolering f.eks. træfiber, og / eller erstatte dampspærren med et plademateriale.
Opdagede at jeg har regnet energi til luftskifte 3,6 gange for højt. De 100m3 luft i timen om vinteren svarer altså "kun" til ca. 0,6kW og altså noget over 1m3 gas om dagen.
Det jeg mener med penge og varmegenvinding er:
I et normalt utæt hus har du et naturligt luftskifte, som koster nogle penge at opvarme.
Så kan du gøre huset tæt og må derfor yderligere tilføje mekanisk ventilation, som alt sammen koster, men du har samme udgift til opvarmning af luft, da du skal have samme luftskifte.
Du kan så investere endnu mere i genvinding og får så en lidt mindre varmeregning på bekostning af investeringer i tætning, rør, ventilator, genvinding plus vedligehold af det alt sammen.
Opdagede at jeg har regnet energi til luftskifte 3,6 gange for højt. De 100m3 luft i timen om vinteren svarer altså "kun" til ca. 0,6kW og altså noget over 1m3 gas om dagen. Det jeg mener med penge og varmegenvinding er: I et normalt utæt hus har du et naturligt luftskifte, som koster nogle penge at opvarme. Så kan du gøre huset tæt og må derfor yderligere tilføje mekanisk ventilation, som alt sammen koster, men du har samme udgift til opvarmning af luft, da du skal have samme luftskifte. Du kan så investere endnu mere i genvinding og får så en lidt mindre varmeregning på bekostning af investeringer i tætning, rør, ventilator, genvinding plus vedligehold af det alt sammen.
Ja - ud fra det kunne man sige at det total økonomisk ville være bedre med naturlig ventilation. Men hvorfor er det så ikke det man foreskriver i BR10?
Lidt mere regning.
De 0,6kW om vinteren kan deles ud på året som 300W. Til drift af ventilatoren i genvinding kræves måske 100W, og genvindingen kan hente halvdelen af de 300W, så med forbehold for fejl så vinder du over året 50W, små 500kWh.
Der er selvfølgelig også fordele ved tætheden. Luftskiftet afhænger ikke af blæsten, som et naturligt luftskifte ville gøre. Til gengæld tror jeg ikke at afkølingen en blæsende vinterdag alene skyldes øget ventilation inde i huset. Hele husets klimaskærm slipper mere varme igennem ved blæst.
Nye huse er for tætte til at leve i. Det kan ikke være sundt at leve i en plasticpose.
Nye huse er for tætte til at leve i. Det kan ikke være sundt at leve i en plasticpose.
Jeg er enig. Jeg går ud fra at det kun er i træhuse at man bruger dampspærre. I beton- og murstenshuse gør man ikke, da materialerne giver en naturlig tæthed. En ulempe ved betonsandwich elementer og murstenshuse er dog at man er nødt til at går på kompromis med isoleringstykkelsen, pga. materialernes tykkelse. Plus at jeg ikke regner betonhuse for meget sunde at bo i - selvom jeg godt nok bor i et. Så for at undgå plastik-posen, kan man erstatte plast-dampspærren i træhuse med træ- eller måske gipspladebaserede materialer. Men der mangler ligesom noget oplysning / forskning / erfaringer med dette.
De egentlige formål med mange af disse regulativer er 2 ting:
Dels at skabe beskæftigelse og prestige til de mennesker der skaber og kontrollerer disse regulativer. Det være sig folk i de offentlige organer og samt tilknyttede rådgivere i private organisationer.
Dernæst skaber disse konstant voksende nye krav positive impulser til beskæftigelse og økonomi. Og for en kortsigtet betragtning er disse stadige krav helt parallelle med anden offentlig virksomhed som en impulsgiver til nationaløkonomien.
Men: Det egentlige problem for det danske samfund bliver, at efterhånden som samfundets fattigdom fremover udvikler sig, vil man simpelt hen ikke have råd til at honorerer alle disse ekstravagante krav til livets opretholdelse.
Derfor først ekstreme tætningskrav til husene, og derefter krav til mekanisk ventilation. Osv. osv. osv.
Det er skruerne uden ende.
Så vidt jeg husker er det Rockwoolfonden, som har regnet ud hvor meget Rockwool der skal til at isolere et hus. Når man regner på, hvor meget CO2 der produceres ved fremstilling, transport og montering af de sidste 10 cm, i forhold til hvor meget de gavner, så tror jeg ikke der er meget at hente. Når der skal fremstilles en masse ventilation, for at modvirke tætheden af husene, så ser det ud til, at der er nogen bestemmende myndigheder, som ikke er deres opgave voksen.
Jeg kan anbefale rapporterne ’Task 1-8’ i http://www.ecosolidfuel.org/documents_15.php for dem, der gerne vil sætte sig ind i veldokumenteret baggrundsviden forud for indførelse af ambitiøse tekniske standarder med skrappe emissionskrav til fine partikler (PM2,5), ultrafine partikler (PM0,1), PAH, dioxin og NMVOC mv. fra alle individuelle træfyringsenheder i DK/EU.
En fætter byggede et nyt træsommerhus for ca. 6 år siden med opfyldelse af daværende isolerings og tætheds krav. Resultatet er, at han forår og efterår knapt nok kan futte en kvist af i brændeovnen før konen åbner et vindue for, at der ikke skal blive for varmt. Er isoleringskravene ikke gået "over gevind"?
Både og, vil jeg sige. Meningen med de højere isoleringskrav er jo at spare så meget som overhovedet muligt på energiforbruget i boliger eller i bygninger i det hele taget. Og det er jo yderst fornuftigt. Det betyder bare at når man har et superisoleret hus, så skal man ikke have en brændeovn - for det er ikke nødvendigt med henblik på at varme huset op. Så er der så måske nogen der vil sige at de VIL have have brændeovn - måske for hyggens skyld. Men spørgsmålet er så, hvor er problemet? 1) Er det folk i almindelig der skal vænne sig af med brændeovnen fordi det er et naturligt led i udviklingen eller 2) skal huset bygges på en anden måde for at brændeovnen "kan være der" og samtidigt overholde nutidens isoleringskrav - eller 3) skal bygningsreglementet skrives om, sådan at huse der designes til at skulle have brændeovn, har nogle lidt andre krav til isolering og tæthed??? Men problemet med det sidste er, at hvad så den dag, man fjerner brændeovnen - for eksempel? Spørgsmålet er om man kan udvikle principper, måske nye typer brændeovne, måske i større grad bruge gasbrændeovne - som kan klare disse ting - sådan at løsning 2 kan bruges.
Tænk dig godt om, Ryan Lund, vil du virkelig bakke det her op:
http://www.google.dk/search?q=fort+mcmurra...
mens træerne her i Danmarrks skove rådner?
Og ja, jeg smidder nu også de samme links ind alle steder - det har jeg lært af dig. - er det en måde at komme videre på?
...jeg er i tvivl_______
2) skal huset bygges på en anden måde for at brændeovnen "kan være der" og samtidigt overholde nutidens isoleringskrav - eller 3) skal bygningsreglementet skrives om, sådan at huse der designes til at skulle have brændeovn, har nogle lidt andre krav til isolering og tæthed???
Allerede for 75-100 år siden udviklede man gasradiatorer med lukket forbrændingskammer og en stor dobbelt-rørs balanceret aftræk gennem ydervæggen her i DK.
Det udviklede sig, og de sidste 20 år har alle væghængte gaskedler været med den slags aftræk - først gennem ydervæg - siden lodret over tag.
I Tyskland bruges lodret balanceret aftræk og lukket forbrændingskammer på mange nye brændeovne, da bygningen kan være nok så tæt uden det påvirker brændeovnens forbrænding. Desuden er balanceret aftræk meget træk neutral med indtag og afkast samme sted
#Karsten - ja, jeg har også set mig lun på skorstene med indbygget friskluftindtag. Hvis jeg får et projekt med firmaet hvor vi skal have installeret brændeovn (og det skal man ofte i Norge) så bliver det den løsning jeg vælger. Jeg har allerede undersøgt en del omkring priser osv. Og totalt set er det ikke væsentligt dyrere end en løsning med almindelig skorsten, hvor man så tager friskluft indtaget separat ind under fundamentet i sit eget rør.
Jeg har også set mig lun på gasbrændeovne, men dem må man i mange tilfælde ikke bruge i Norge, pga. et krav om fornybar energikilde (brændeovnen er en reserve til hovedenergikilden). Jeg havde ellers tegnet huset med gasbrændeovne, men så måtte jeg tegne det tilbage til almindelig brændeovn - men det bliver så med denne skorsten med indbygget friskluftindtag.
Hvis jeg kunne ville jeg give Henrik Vikelgaard 3 -400 anbefalinger.
Ligesom han , bebor jeg i et almindeligt 70er typehus på 165 M2 der har 14 "søskende" , hvor DONG fortæller mig at mit energiforbrug ( El og Gas og ingen brændeovn) kun er 65% af tilsvarende bebyggelser.
Vi bruger 1760 M3 gas og 2550 kW el.
Vi sover med åbent vindue om natten!
Fri os for for alle de tætte konservesdåser der har mekanisk og energiforbrugende luftskifte.
Ventilationsanlægget skal jo også holdes rent.
Bortset fra det er der vel intet til hindre for at man ved passende udetemperaturer åbner de vinduer man har behov for at ha åbne.
og ellers er det vel forsvindende mængder energi der er nødvendige til ventilatorene, og de tjenes endda godt og vel ind pga varmeveksleren.
Vi så engang på et anlæg med kompressor der sad i emfanget, altså et luftvarmeanlæg der trak varmen ud at luften der blev sendt ud at huset, og det undre virkelig at vi ikke af ellers indlysende årsager hører mere om den løsning.
OG så har naboen, murstenshus, beklædt ydervæggene med en klimaskærm, glas sat på lægter og man kunne vel hente en del varme hvis man hentede indsugnings luften til genveksanlægget fra "drivhuset" mellem glas og murværk. Jo der er noget med sommer og meget varmt.
Der er, set på afstand nogle mm mellen hver glastykke, de skal jo også kunne "arbejde". Men der kan vel passende styret, airmix når det bliver for varmt, hentes en del varme på den måde.
Mvh
Ja, moderne ventilationsanlæg tillader at man uden problemer kan åbne vinduer, hvis man har behov for det. Det er en myte at man i lavenergihuse og passivhuse, ikke må åbne et vindue. Selvfølgelig må man det.
Ja, der findes ventilationsanlæg, der er bygget sammen med køkken emhætten (som enten er en integreret sammen med emhætten eller som emhætten sættes umiddelbart under). Om det er en god løsning, afhænger af boligens indretning og dermed af rørtrækkene. Der skal som regel også lyddæmper på rørene umiddelbart efter anlægget og det skal køkken overskabene jo så lige designes til, at der er plads til over dem. Løsningen kan være god i mindre boliger, lejligheder og måske til renovering. Men til større boliger er det ikke sikkert at anlægget er stort nok. Noget andet man skal kigge efter er om producenten har lavet anlægget sådan at det støjer så lidt som muligt. Men jo, det er en absolut mulig løsning i nogle tilfælde. Jeg ved ikke om der er nogen danske leverandører, men du kan kigge på www.swegon.com/no/ jeg tror nok de har det. Der er også www.flexit.no, de har den type hvor emhætte og anlæg er én unit. Også www.thermex.dk har kompakte anlæg, der kan bygges ind i et overskab.
Hvis et hus skal bruges til at opbevare mennesker i, og hvis det er menningen at disse mennesker skal føle at det er så rart at befinde sig i huset at de faktisk har lyst til at knokle det meste af deres vågne tid for at få råd til at bo i huset, SÅ ville det måske være end god ide at designe husene til at være til at holde ud at befinde sig i, fremfor at lave dem så tætte, at man risikerer at blive kvalt, hvis man glemmer at lufte ud ?
Jeg bor i et gammelt utæt bjælkehus på 178 kvadratmeter fra 30'erne, og vil gøre alt hvad jeg kan for at holde fast på det, efterhånden som den øvrige boligmasse tætnes til sundhedsskadelige niveauer. På trods af alle utæthederne og den manglende isolation af samtlige ydervægge, bruger jeg kun 10 rummeter brænde om året på opvarmning.
Der går sjældent et år uden at jeg modtager flere købstilbud på huset, enten via ejendomsmægler, eller direkte fra interesserede. Årsagen er ofte et ønske om at slippe for indeklimaproblemer forbundet med overisolerede boliger. En enkelt interesseret var sågar af sin læge blevet anbefalet at finde sig et gammelt utæt træhus.
Jeg frygter hvilke helbredsproblemer sygehusvæsenet skal slås med i fremtiden, når en større og større andel af børn vokser op i disse overisolerede boliger.
Jeg kan godt forstå indlæggene fra de som snakker om at de mener at "utætte" huse er bedre at være i end overisolerede og tætte huse. Jeg forstår udmærket godt problematikken og jeg tror også at der er meget rigtigt i det.
Men så må nogen forske i hvordan husene så skal designes, og så fortælle politikkerne det - eller hvem der nu bestemmer hvad der skal stå i bygningsreglementet. Fordi vi skal jo have huse, der er meget godt og velisolerede for at spare på energien, det er der ingen tvivl om. Men er det for eksempel nødvendigt samtidigt at have et så skrapt tæthedskrav? Eller skal vi have tæthedskravet og stille krav om naturlig ventilation og "forbyde" mekanisk ventilation? Eller hvad skal vi gøre? Tæthedskravet er selvfølgelig opstået for ikke at slippe varme ud gennem utætheder. Men samtidigt så ved jeg heller ikke om tætheden er et meget stort problem? I Tyskland og Østrig bygger de jo mange passivhuse og man siger jo generelt at der er et godt indeklima i sådanne huse. Betonhuse er jo også for eksempel tætte fra "naturens side" og vi har jo masser af huse i Danmark, hvor den bærende indervæg er en betonelement væg.
Ja jeg ved det ikke. Men spørgsmålet er lagt op til debat: Hvordan skal man designe et hus, så det er yderst velisoleret, men samtidigt sundt at bo i?
Findes der nogen beregninger på, hvor meget varme der strømmer ud af en åben emhætte om dagen?
En emhætte er vel kun åben, når man tænder for den. De fleste emhætter idag har vel indbygget ventilator (aktivt sug) og den tænder man jo kun, når man skal bruge den. Den emhætte jeg har i min lejlighed er passiv - dvs. hvis jeg tænder for den, åbner den bare for et spjæld. Om der så er en ventilator et eller andet sted, der suger fælles for alle lejlighederne ved jeg ikke. Jeg ved bare at den ikke kan tage al vanddampen, hvis man koger ret meget.
Infiltration fra emhætte. (Varmetab)
Når emhætten er slukket og ventiler er åben 0,20 l/s pr m² i følge SBI. Men det afhænger selvfølgelig af rørtykkelsen og længte samt antal vinkler.
Når ventilen er lukket er det selvfølgeligt mindre men mange ventiler i emhætter er temmelige dårlige. Så skal vi gætte på 0,05 l/s pr m²
Jeg er lige kommet i besiddelse af følgende meget interessante indeklimarapport, der dokumenterer, at partikelforureningen i brændeovnsbrugernes stuer ofte når helt op på myldretids-niveauerne på H.C. Andersens Boulevard:
https://dl.dropbox.com/u/102884694/Indekli...
Heraf fremgår det bl.a.:
”Konklusion
Det kan konkluderes, at selv ved korrekt fyring i en gammel brændeovn kan opstå en markant forurening af indeklimaet med forbrændingspartikler, der efter 3-4 timers fyring kan nå op på niveau med en stærkt trafikeret vej i myldretiden.“
“Forurening med ultrafine partikler er et væsentligt helbredsproblem. Forureningen giver øget risiko for alvorlige sygdomme som luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, hjerneblødninger og for tidlig død. Desuden er partikelforureningen mistænkt for at være fosterskadende.”
“På H.C. Andersens Boulevard i København måles 40-50.000 partikler pr. cm3 i myldretiden.”
Til sammenligning fremgår det af målerapporten, at luftforurenings-niveauerne i brændeovnsbrugernes stuer når op på ca. samme partikelkoncentrationsniveauer; dvs. 20-70.000 partikler pr. cm3.
Af den videnskabelige litteratur fremgår det desuden, at brænderøgspartikler (afhængig af videnskabelig anskuelsesvinkel) er ca. lige så sundhedsskadelig som dieselpartikler.
Hertil skal dog lægges, at folk, der anvender brændeovn – eller generes af naboens brændeovnsrøg, som trænger ind i deres hus - ofte vil være udsat for luftforurening i meget længere tid, end de er udsat for dieselos.
Endelig indeholder brænderøgsforurening en lang række af de samme sundhedsskadelige stoffer som tobaksrøg (især tjærestoffer) (kilde: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/7404).
Derfor bør brænderøgsforurening i byerne reguleres lige så effektfuldt i Danmark som passiv rygning.
Hertil kan yderligere tilføjes, at brænderøgsforurening ofte medfører en lavere IQ (kilde: http://pediatrics.aappublications.org/cont...).
Samt at brænderøgsforureningen i Danmark – afhængig af opgørelsesmetode – årligt resulterer i 1-6 mia. kr. i samfundsøkonomiske omkostninger (lavt estimat), hvilket må siges at udgøre et betragteligt beløb for det finanskriseramte danske samfund (kilde: http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Report_3/C...).
Kommentarer (36)