Selv om seks års indsats for at tvinge alle ministerier til at skære ti procent af energiforbruget kun har resulteret i en samlet energibesparelse på tre procent, vil regeringen ikke give op.
Ministeren for området, Martin Lidegaard (R), har allerede annonceret, at man vil hente endnu flere besparelser i statens bygninger:
'Det offentlige har en særlig forpligtelse til at bidrage ved at gennemføre rentable energibesparelser, og regeringen vil skærpe den offentlige energispareindsats', står der i regeringens energiudspil, 'Vores energi', som der forhandles om i disse dage.
Hidtil har politikerne forsøgt først at opfordre og true ministerierne til at gennemføre energibesparelser: I 2005 modtog alle ministerier et cirkulære, hvor der stod, at de fra nu af skulle købe A-mærkede computere, kaffemaskiner og andet elektrisk udstyr, udpege en energiansvarlig, gennemføre energibesparelser med en tilbagebetalingstid under fem år og indberette energi- og vandforbruget til Energistyrelsen. Hvis ministerierne ikke gjorde som beordret, kunne de risikere at få et ubehageligt besøg, lød truslen.
'Det er de enkelte ministerområder og institutioner, der har ansvaret for at implementere cirkulærets bestemmelser ud fra princippet om selvforvaltning i staten. Hvorvidt dette sker på en tilfredsstillende måde, kan blive gjort til genstand for kontrol fra Rigsrevisionens side', står der i cirkulæret.
Men truslen virkede ikke. Så i 2008 ændrede den daværende regering taktik. Nu fik hvert ministerium et konkret sparemål på ti procent af energiforbruget, og besparelsen skulle hentes mellem 2006 og 2011. De seneste tal viser altså, at den taktik sandsynligvis heller ikke er effektiv nok.
Så længe energispareindsatsen ikke er blevet evalueret, er det svært at afgøre, hvilke af virkemidlerne der faktisk får de statslige arbejdspladser til at spare, siger Martin Lidegaard.
»Vi ved ikke, hvad der virker på det her område. Derfor er noget af det, jeg glæder mig allermest til, at vi næste år får evalueret ikke bare, hvor langt vi er kommet - altså selve tallet - men også, hvordan det har fungeret: Hvad er det, der virker som regulering på dette område? Det har interesse langt ud over den offentlige sektor.«
Han har dog allerede ét nyt forslag til, hvad der kan få gang i energirenoveringerne: penge.
»Der er ingen tvivl om, at 'money talks' i det her. Jo hurtigere man kan få lavet en økonomisk incitamentstruktur, der virker, des bedre. Hvis ministerierne kan få sig selv overbevist om, at de både kan spare penge og selv kan få glæde af dem, kan der ske meget,« siger han.
De kommende krav vil desuden tage mere hensyn til, hvor store potentialer der er i de enkelte ministerier.
»Man er nødt til at se på, om man sidder i en bygning fra 1800-tallet i midten af København eller i en topmoderne A-mærket kontorbygning et andet sted. Så der er ikke ét svar, men der er ingen tvivl om, at indsatsen ikke stopper her,« siger Martin Lidegaard.
Energien er ikke det eneste, ministerierne har fået ordre om at spare på. Den anden store prioritet var vand. Men på det område er det faktisk gået endnu værre end på energiområdet. Opgørelserne fra ministerierne viser, at statens vandforbrug er vokset med ti procent fra 2006 til 2010.
Mens kravet om at spare ti procent på energien først kom på banen i 2008, blev kravet om at spare på vandet allerede indført i 2005. Væksten i vandforbruget - 306.543 m3 - svarer til det gennemsnitlige årlige vandforbrug for 6.664 danskere. Vandforbruget er især steget på Justitsministeriets område, hvor Kriminalforsorgens vandforbrug er vokset med 225 procent.
Vandsløseriet er ikke acceptabelt, mener Martin Lidegaard: »Det er tankevækkende, at det er steget så meget. Vand er også en ressource, vi skal passe på. Det vil jeg gå videre med sammen med miljøministeren.«
Desværre gøres det ikke nemmer for det offentlige at lave effektive indkøb med det nuværende system.
I øjeblikket tvinges offentlige indkøbere til at kun købe hos de SKI godkendte firmaer, ikke hos de billigste leverandører.
Det ses desværre alt for tit i øjeblikket, hvor en offentlig indkøber nemt kan risiker at betale over 50 % for meget for den samme varen, og så er det jo ikke mærkeligt at de ikke ønsker at invester i flere tiltag - det kan ikke betale sig.
Det er noget sludder at en bygnings alder, skulle sætte en begrænsning for mulighederne for energieffektiviseringer. Der kræves blot forskellige metoder.
Jeg selv bor i et bindingsværkshus på 300 m2 fra 1787, som nu lever op til gældende bygningsreglement. Vi har tre lags energicoatede koblede vinduer, udvendig sokkelisolering, 300+ mm loftsisolering, plus 300 mm stråtag, indvendige vægge af porebeton, med 100+ mm isolering til de gamle ydervægge.
Oliefyret er skiftet ud med en 10 kW Luft - Vand Varmepumpe, samt 8 m2 solvarmeanlæg, suppleret af en brændeovn, når det er rigtigt koldt. Der er etableret fem separate varmekredsløb så gulvvarmen kan opmagasinere solvarmen i 2 - 3 uger.
Tilbagebetalingstiden - med maksimal personlig deltagelse - ligger under 10 år for alle tiltagene - med dagens energiprise - der kun vil stige de kommende år.
Næste projekt er installation af solceller, hvorved vi muligvis nærmer os et 0-energihus. Aktiv distribution og genbrug af ventilationen (Genvex) er også i pipeline, samt yderligere energibesparende tiltag, så som en sydvendt isoleret udestue.
mvh
Torben NIelsen
Ved ikke med ministerier, men mange offentlige bygninger er lejet. Dette mindsker viljestyrken til at gøre noget energieffektivt, da udlejer jo typisk betaler for strøm/varme og at energi optimering kun er en udgift for udlejer, som dermed aldrig får pengene hjem. Så jo, det er klart fysisk muligt, men den økonomiske model er desværre ikke til det.
Ministerier lejer oftest af slots og ejendomsstyrelsen. Det er derfor bare en anden offentlig kasse, der har taget pengene.
Kommentarer (4)