Hvorfor kun udenlandske forskere?
Ved at begrænse skatteordningen til udenlandske forskere får man måske et lidt større influx af forskere, men man gør ikke noget for at holde på forskere, der er uddannet her i landet. Så man hindrer ikke den hjerneflugt, som findes i dag. Specielt yngre forskere, som ikke har det store behov for sociale goder såsom medicintilskud og gratis universitetsuddannelse for deres børn har ikke det store incitament til at blive i landet efter endt uddannelse.
Ideen med en gradvist faldende skatterabat er god nok, men den burde udvides til alle med høj uddannelse -- uanset hvor, den stammer fra. En mulighed kunne være at man for hvert års (akkrediteret) afsluttet uddannelse efter ungdomsuddannelserne fik et procentpoint skattelettelse. Efter man fylder 30, nedsættes denne skatterabat med et procentpoint pr. år.
Det vil give et langt bedre incitament til at gøre sin uddannelse færdig hurtigt end alle mulige trusler om udsmidning og karakterbonus for folk, der starter med en videregående uddannelse indenfor to år efter ungdomsuddannelsen.
Eksempler: En student, der bliver færdig med gymnasiet som 18-årig og tager en kandidatuddannelse med det samme på normeret tid bliver færdig som 23-årig og vil derfor i de næste 7 år få 5% skatterabat, som derefter nedrosles til 0 over de følgende år. Hvis han vælger at tage en PhD med det samme, bliver han færdig med denne som 26-årig (mens han udnytter de 5% skatterabat på sit stipendium) og har derefter 8% rabat i de næste 4 år og beholder rabatten længere, da det tager 8 år at drosle den ned. Der er derfor ikke den store grund til at flytte ud af landet i "skattely".
Hvis samme student venter to år på at starte sin uddannelse og arbejder samtidigt med sit bachelorstudium, så han bruger fem år på dette, og ligeledes bruger tre år på sit kandidatstudium (hvor han godt nok kan udnytte 3% skatterabat på sit studiejob), så er han 27 år, når han bliver færdig, og får derfor kun 5% skatterabat i tre år, inden den neddrosles.
En udenlandsk PhD på 26 år vil få samme skatterabat og har derfor god grund til at blive i landet i en del år. I mellemtiden er der en god chance for at hun finder en mand og får nogle børn, så der er mere, der binder hende til landet, og derfor mindre risiko for, at hun flytter ud af landet, når skatterabatten ophører.
Nogen vil sikkert være misundelige og sige, at når man får sin uddannelse betalt af staten, så skal man betale det tilbage gennem skatten og ikke bare gives endnu mere. Men selv efter skatterabat betaler højtuddannede generelt mere i skat end folk uden uddannelse. Derudover bidrager de gennem deres arbejde mere til samfundet end gennemsnittet. Så den slags reaktion er jantelov blandet med misundelse og sovjettankegang,
Mens vi er ved den slags misundelsesparagraffer, så er socialdemokratiets forslag om loft over pensionsindbetalinger en direkte opfordring til ikke at tage en lang uddannelse. Folk med lang uddannelse har et kortere arbejdsliv efter uddannelsen til at optjene deres pension, så de vil naturligt indbetale mere pr. år end folk, der har arbejdet fuld tid siden de var 16. Hvis man sætter loft over betalingerne (eller brandbeskatter høje indbetalinger), så er det en ekstra ulempe til højt uddannede, som kan få fok til at fravælge længere uddannelser.


Kommentarer (9)