Erfaring
Det kunne være rart at se lidt tal for nyuddannede kontra erfarne ingeniører. Hvordan er arbejdsløsheden fordelt?
Danske ingeniører er en eftertragtet vare. Det viser de seneste arbejdsløshedstal fra Ingeniørernes arbejdsløshedskasse, IAK. Her viser tallet for maj 2012, at ledigheden for ingeniører er nede på 3,1 procent. Det er 1,2 procent lavere end i 2010.
Samtidig har Ingeniørforeningen, IDA, fortaget en sammentælling af jobannoncer, der efterspørger ingeniører. Her viser det sig, at antallet er steget til det tredobbelte af, hvad det var, da finanskrisen for alvor ramte Danmark i midten af 2009.
»Det er meget glædeligt. Og det er et sikkert tegn på, at de gode tider er på vej. Oven i købet har vi registreret det høje antal ledige stillinger over en længere periode, så nu ser det ud til at den gode udvikling har bidt sig fast. Det her er ikke bare en kortvarig tendens,« vurderer formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost.
De seneste arbejdsløshedstal viser, at der er stor efterspørgsel på blandt andet anlægsingeniører, som har den laveste arbejdsløshed, fordelt på uddannelsesretning. Her ligger ledighedsprocenten på 1,6.
Hvis ledighedstallene deles op efter uddannelse, viser det sig, at cand.scient.'er har den højeste arbejdsløshed med 8,6 procent.
Tallene får Frida Frost til at appellere til, at ledighedssystemet bliver bedre til at håndtere højtuddannede ledige som f.eks. ingeniører. Det handler blandt andet om, at de ledige ingeniører, der stadig er, kan om- og opkvalificeres til at tage job i de brancher, hvor der er mangel.
I øjeblikket er der især brug for kvalificerede folk til off-shore job, i energibranchen og inden for anlæg, hvor der er planlagt en række større projekter.
»Vi ved, at ingeniørerne trækker andre faglige grupper med sig, så de er med til at skabe de job, som regeringen lige i øjeblikket efterlyser,« forklarer Frida Frost.


Det kunne være rart at se lidt tal for nyuddannede kontra erfarne ingeniører. Hvordan er arbejdsløsheden fordelt?
eller hvad man nu kalder det når man ikke har noget statistik der duer, men her kommer den alligevel.
AAU "Automation & Control" kan lige nu afsætte flere end der udklækkes.Vi har virksomheder på "venteliste" til nyuddannede.
Det er vi glade for - og vi har stadig ledige studiepladser E12 :-)
om dette emne i mats 2005, hvor 500 årligt udvandrede, kunne man få den mistanke, at det var udvandringen, der var en vægtig årsag.

Kommentarer (4)