Leder: Til de næste - lad teknologierne løfte stærkere visioner

Råb væksten tilbage. Tal opsvinget i gang. Fire års krise har skabt et rum, hvor håbets og optimismens bærebølger ustandselig bliver brudt af dårlige økonomiske nyheder fra Sydeuropa eller kuldsejlede forhandlinger om klodens fremtid.

**Europa risikerer **at blive ramt af den japanske lavvækstsyge - bare toppet med uddannelseskriser, større arbejdsløshed og stigende politisk ekstremisme.

Enhver positiv afvigelse i et nøgletal fra den tyske industri eller en reduktion i liggetiderne for københavnske ejerlejligheder bliver bragt frem i håbet om, at det nu er slut, og fremgangen er på vej tilbage. Men selv når bedringen melder sig, vil noget være forandret siden 2007.

En eksistentiel krise er vokset frem bag den økonomiske - hvor skal vi orientere os hen, og hvilken vej skal vi gå i fremtiden, når vores teknologiudvikling mere handler om at overleve og ikke længere om at skabe et bedre liv.

De grønne teknologier er defensive bolværk i en klima- og miljøkamp og ikke spydspidser, der skaber nye menneskelige muligheder. Vi stræber efter zero carbon footprints og ressourceoptimering med klodens trivsel for øje. Nye sportsvogne og simulerede rumrejser finder vi i stedet i digitale reservater.

Kriserne synes at have forandret vores værdier: Luksus og overflod er yt, mådehold og askese, hvor det er blevet hot at spise grød og lede efter spiseligt madaffald, er in. Vi køber fornuftige ting, der holder - skal vi være vilde måske et relanceret ur fra 'Mad Men'-perioden, der nostalgisk henviser til en tid med sikre pejlemærker for fremskridt og drømme om større velstand.

**Fremskridtsdrømme **er kuldslåede i dag for en opvoksende generation. Mærker man Europa, kan man registrere bevægelser og holdninger, der giver mindelser om tyskernes forvirrede og retningsløse Weimar-periode efter Første Verdenskrig før Hitler - et rige i opløsning som det gamle Rom, der segnede i egen dekadence. Og hvor man søgte tilbage for at finde et trygt ståsted.

Teknologisk innovation er revolutionær og skaber voldsom forandring - og helst fremdrift - i samfundet: indlagt vand, antibiotika, elektricitet, forbrændingsmotoren, computeren. Digitaliseringen af alt medieindhold, der krydses med sociale netværk og kan tilgås når og hvor som helst, er således en aktuel, men såre uhåndgribelig revolution. Dens betydning i opgøret mod totalitære regimer er mest manifest.

Om forandringen i vores kulturkreds er andet og mere end at markedsføre os selv og lette boligindretningen, kan undersøges nærmere. Og antropologer får stof til studier i årevis, når Googles teknobrille med augmented reality snart lanceres.

Om digitaliseringen af vores kultur og netværk sammen med grønne teknologier er tilstrækkelige som pejlemærke og værdilandskab for de unge, er for tidligt at sige. Man kan synes, der mangler flere teknologier, der kan katalysere forandring.

Kandidater hertil kan heldigvis øjnes i horisonten. Ad åre kan eksempelvis forfinede 3D-printere bane vejen for en helt ny erhvervsstruktur med nye arbejdspladser, eller folkeliggørelse af moderne genteknologier kan åbne markeder, der slet ikke findes i dag.

Det er afgørende, at vores politikere arbejder med visioner, der løfter os som mennesker og sætter stærkere ord på teknologiernes mulighed for at hjælpe dertil. Den generation, der vokser op nu, skal have andet at se frem til end at rydde op efter og betale regningen fra de forrige.

Til videre inspiration er her et par links til tekst og video om 3D printning:
http://www.youtube.com/watch?v=8aghzpO_UZE

http://www.3dprinter.net/the-3d-printing-revolution-of-customized-personal-manufacturing

http://www.3dprintreport.com/2012/03/17/vienna-university-of-technology-breaks-3d-printing-speed-record-with-two-photon-lithography-technique/

Kommentarer (1)

God leder der fører tankerne i den rigtige retning.

De sidste 4 års forsøg på at opretholde "Optimismens bærebølge" har vist sig blot at udskyde vor tilbagevenden til den barske virkelighed.

Et totalt isoleret individs virkelighedshorisont er utrolig kort, timer - ikke dage, det er derfor naturligt at den kollektive virkelighedsforståelse - skrider - med samfundets forandring.

Nu er det "IN" at handle fornuftigt og vise mådehold!

Lederen efterlyser visioner og politisk opbakning til "teknologiens muligheder", men i den forløbne uge er visionen om at vi skal overleve på vor tekniske kunnen skudt i sænk.
Dels har Tysklands solcelle industri, som var et mønster eksempel på "overlevelse på teknologiens muligheder", kastet håndklædet i ringen

http://www.spiegel.de/international/busine...

og dels annoncerede Ingeniøren i sidste uge "Dansk firma bag verdensrekord for solceller", hvor artiklen beskrev at allerede her i forsknings og projektfasen er der planer om at tage til østen for at få produktionsaftaler på plads.

http://ing.dk/artikel/128558-dansk-firma-b...

Lige som det kommunistiske samfund ikke lod sig realisere men i stedet førte til stilstand og undertrykkelse, fordi det byggede på forkerte antagelser om mennesket og samfundet, lader "Optimismens bærebølge" sig heller ikke realisere, fordi også den hviler på forkerte antagelser om såvel mennesket som samfundet.

Det glæder mig at Steinmark tager et opgør med de sidste 4 års forkrampede forsøg på at kæmpe sig tilbage til "de gode gamle dage", men kampen for fremtiden består først og fremmest i at forstå hvad der egentlig er sket, og hvad der reelt er muligt under de herskende vilkår.
Først der efter er det realistisk at udstikke brugbare strategier for hvorledes vi overlever i fremtiden.

Debatten på Ing.dk er kendetegnet ved stædige krav på underbyggede og logiske argumenter, så var det ikke på tide at se på den hidtidige kriseforståelses grundargument "Vi har haft et overforbrug!". Ud over menneskets almene egoisme og grådighed, som jo har været virksom både før, under og efter krisens fremvækst, må der trods alt have været noget andet som har fået hele den vestlige verden til at gå i koma såvel økonomisk som produktionsmæssigt på samme tid!

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Da jeg har arbejdet med denne problematik i over 20 år er vejen frem ikke det store problem for mig, det store problem er at læserne tror at de med deres paratviden kan sjusse sig frem til hvorvidt den vej frem som jeg beskriver er realisabel.
Lige som man blev hægtet af de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, såfremt man ikke havde "fået fat i" de matematiske grundprincipper i 1G,
så bliver man også hægtet af, såfremt man tror at man kan forstå fremtidens kundskabs og kreativitet bårne samfundsstruktur, uden at sætte sig grundigt ind i de vilkår som er en forudsætning for at vi i fremtiden kan overleve på vor kreativitet.

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Det er ikke politikerne som skal / kan ændre samfundet, det er os som enkeltindivider der må bruge vor forståelse og den lille indflydelse vi hver især har til at skubbe gang i nye muligheder.

  • 0
  • 0