Leder: SpaceX-succes tvinger dansk rumudvalg til ommer

Den amerikanske virksomhed SpaceX har med stor succes sendt en ubemandet kapsel med forsyninger til Den Internationale Rumstation og landet den sikkert i Stillehavet igen. Vejen er nu banet for, at SpaceX kan få en kontrakt på 10 milliarder kroner til 12 fremtidige opsendelser til rumstationen.

Milliardæren og entreprenøren Richard Bransons firma Virgin Galactic håber på til næste år at kunne sende de første rumturister ud i rummet, hvor de kortvarigt vil opleve vægtløshed - mere end 500 mennesker har allerede bestilt plads til en pris på over en million kroner.

Private virksomheder kommer til at spille betydende roller i udnyttelsen af rummet. De kan arbejde både bedre og billigere end rumfartsorganisationer som Nasa (amerikansk) og ESA (europæisk), der er hæmmede af store interne bureaukratier og tunge beslutningsgange.

Udviklingen vil også få betydning for danske virksomheder i form af nye markedsmuligheder og for Danmark, som vil kunne udnytte rumteknologien til eksempelvis permanent observation i Arktis.

Alt for længe har den danske rumbranche og Uddannelsesministeriet forsøgt at retfærdiggøre investeringer i rumteknologi med de afledte produkter og viden, som kan videreudnyttes: Velcro og teflon er klassiske eksempler herpå. Men mekanismen er ikke unik og kendes fra en lang række andre teknologiområder.

Tilsvarende bliver økonomiske argumenter (hver krone, vi giver til ESA, fører til yderligere omsætning på 4,50 kroner) ikke sammenlinget med regnestykker i andre brancher. Endelig fremhæves, at rumforskning øger interessen for teknik og naturvidenskab, hvilket sandsynligsvis er korrekt. Men vi måler ikke effekten og kan derfor ikke vide, om vi kan engagere langt flere unge på andre måder.

Tiden må være kommet til, at investeringer i rummet som alt muligt andet bliver retfærdiggjort ud fra de primære resultater, hvad enten disse er forskning i Jordens magnetfelt, miljøovervågning eller bedre vejrudsigter.

Det burde ikke være svært. Det daværende Videnskabsministerium (nu Uddannelsesministeriet) nedsatte i 2010 et rumudvalg med nogle af landets fremmeste kendere af rumbranchen, der for nylig barslede med et oplæg til en dansk rumstrategi.

Udspillet er såre konservativt og forholder sig overhovedet ikke til, at spillereglerne for udforskning af rummet med de private aktørers entré på scenen er radikalt forandret - rumudvalget fokuserer desværre blindt på ESA, der med den nye dagsorden ikke alene kan drive den europæiske rumpolitik og dermed heller ikke kan være hele fundamentet for den danske ditto.

**Danmark betalte ** sidste år i alt 228 millioner kroner til ESA. 98 millioner kroner er til det obligatoriske budget, som vi forpligtet til at deltage i. De 130 millioner kroner er til forskellige frivillige programmer, hvor vi selv kan bestemme beløbets størrelse.
programmer.

Denne prioritering bør revurderes, hvilket passende kan foregå inden november, hvor Danmark på ESA's ministerkonference skal komme med en udmelding om, hvilke programmer vi vil bidrage til de kommende år.

ESA skal nok stadig spille en hovedrolle i den danske rumpolitik. Men Rumudvalget må begynde forfra med sine anbefalinger. Det skal vurdere, hvordan pengene kan gøre mere gavn for rumbranchen og samfundet, hvor rollefordelingen mellem stat og privat er i opbrud.

Rettelse 8. juni 13:30: Der er rettet i formuleringen omkring de danske bidrag til ESA, da der var opstået en fejlformulering i den første udgave af tekst, som gav et forkert indtryk af det samlede danske bidrag til ESA.

Kommentarer (15)

Man skal bestemt ikke basere sin argumentation for rumfart på spin-off produkter - især ikke velcro og teflon, idet ingen af dem er opfundet af rumfartsindustrien:

http://en.wikipedia.org/wiki/Velcro
http://en.wikipedia.org/wiki/Polytetrafluo...

Og ellers er jeg fuldstændig enig i dit budskab, Jens. Det er dog ikke kun politikere, der har svært ved at slippe den gammeldags tankegang. Jeg er også selv forundret over, hvor hurtig den private rumfartsindustri har udviklet sig - men det er en udvikling, jeg er meget begejstret for.

  • 0
  • 0

I "gamle" dage var det Thiokol, Rockwell International, Grumman Aircraft Engineering Corporation m.fl, som byggede (og designede) for NASA, og derigennem for de amerikanske skatteborgere.
Hvis man ser bort fra Space-X's fantastiske PR arbejde; hvad er nyt?

  • 0
  • 0

I "gamle" dage var det Thiokol, Rockwell International, Grumman Aircraft Engineering Corporation m.fl, som byggede (og designede) for NASA, og derigennem for de amerikanske skatteborgere.
Hvis man ser bort fra Space-X's fantastiske PR arbejde; hvad er nyt?

  • 0
  • 0

I "gamle" dage var det Thiokol, Rockwell International, Grumman Aircraft Engineering Corporation m.fl, som byggede (og designede) for NASA, og derigennem for de amerikanske skatteborgere.
Hvis man ser bort fra Space-X's fantastiske PR arbejde; hvad er nyt?

  • 0
  • 0

I "gamle" dage var det Thiokol, Rockwell International, Grumman Aircraft Engineering Corporation m.fl, som byggede (og designede) for NASA, og derigennem for de amerikanske skatteborgere. Hvis man ser bort fra Space-X's fantastiske PR arbejde; hvad er nyt?

Alle de klassiske "contractors" udførte deres arbejde på direkte bestilling fra NASA. Det var NASA, der stod for den overordnede udvikling. Nu er situationen, at NASA ikke har meget andet at skulle have sagt, end at de har et behov, og at de må købe hvilke kommercielle tilbud, der nu en gang er tilgængelige.

  • 0
  • 0

Alle de klassiske "contractors" udførte deres arbejde på direkte bestilling fra NASA. Det var NASA, der stod for den overordnede udvikling. Nu er situationen, at NASA ikke har meget andet at skulle have sagt, end at de har et behov, og at de må købe hvilke kommercielle tilbud, der nu en gang er tilgængelige.
  • og de kommercielle - foreløbigt SpaceX - har ret til at sælge deres ydelser til hvem der vil betale.

Forudsat ITAR overholdes, s'føli'. Det er en møllesten af de store.

  • 0
  • 0

Jeg er lidt træt af den megen snak om spin-off; rumfart er nok det eneste område, hvor der er så meget snak om spin-off. Som om vi kun bedriver rumfart fordi det kan give spin-off!

Spin-off er ikke et argument for rumfart eller rumforskning, men for enhver form for grundforskning.

Bortset fra det synes jeg det er barokt, når så mange (forkert, som Klaus påpeger!) fremhæver teflon og velcro, når hele mikroelektronikrevolutionen - computere, smartphones og internet - dybest set er direkte spin-off fra det amerikanske Apollo-program. http://space.balettie.com/Lovell.html

  • 0
  • 0

Jeg er lidt træt af den megen snak om spin-off; rumfart er nok det eneste område, hvor der er så meget snak om spin-off. Som om vi kun bedriver rumfart fordi det kan give spin-off!

Er sådant set enig. Men hvem mon der har startet på at argumentere med "spin - off"? Det kan da tænkes at det er NASA selv, ikke? Dengang den åbenbare begrundelse for rumfart - propaganda konkurrence med russerne - ophørte med at være gyldig engang omkring 1970.

Du bliver nok nødt til at tage "spin- off" alvorligt, for så længe der er statspenge involveret, så skal man kunne forsvare udgiften. Med mindre altså at udgiften er så tilpas lille at det falder under den offentlige effektivitetsradar. Udgiften til kongehuset er nok tæt på grænsen når vi ser på Danmark.

De private, på den anden hånd, kan selv bestemme hvad de vil bruge deres milliarder til, og har dermed ikke det samme pres.

  • 0
  • 0

hele mikroelektronikrevolutionen - computere, smartphones og internet - dybest set er direkte spin-off fra det amerikanske Apollo-program.

Så hvis Apollo-programmet aldrig var blevet til noget, så tror du ikke vi idag ville have noget af ovenstående? Det er jo åbenlyst forrykt.

  • 0
  • 0

Så hvis Apollo-programmet aldrig var blevet til noget, så tror du ikke vi idag ville have noget af ovenstående? Det er jo åbenlyst forrykt.

Der er nok sket en psykologisk kortslutning her. Bare fordi noget er interessant behøver det jo ikke at have indflydelse på samfundet i al almindelighed. Helt grotesk bliver det jo når man husker på historierne om NASA der måtte avertere på Ebay efter chips til rumfærgen - de var ikke til at skaffe gennem normale kanaler fordi de var udgået af produktion for længe siden.

Så "spin - off" skal måske omdefineres til "rumforskning viser at xyz er muligt, hvorefter normale markedskræfter griber ideen og videreudvikler den til abc"

  • 0
  • 0

Helt grotesk bliver det jo når man husker på historierne om NASA der måtte avertere på Ebay efter chips til rumfærgen - de var ikke til at skaffe gennem normale kanaler fordi de var udgået af produktion for længe siden.

Well, strengt taget var det vist ikke til selve rumfærgen, men til noget testudstyr - SVJH nogle 8086 CPU'er til testudstyr til SRB'en.

/B

  • 0
  • 0

Well, strengt taget var det vist ikke til selve rumfærgen, men til noget testudstyr - SVJH nogle 8086 CPU'er til testudstyr til SRB'en.

Tak for rettelsen - lige da jeg havde skrevet det blev jeg i tvivl om det bare var en af de "urban legends" som rumforskningen er så fuld af. Errare humanum est...

Men tilbage til lederen om dansk rumpolitik. Jeg har kæmpet mig igennem rapporten (http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2012/opla...), og ikke rigtig fundet noget nogen kan være uenige i. Der står at vi skal være glade for at være med i ESA, men der står også at vi skal søge bilaterale aftaler med andre rumnationer som "Indien, Kina, Brasilien, Canada, USA" - meget interessant er Sverige og Rusland ikke nævnt selvom det er oplagte partnere. Så vi har nok steder at bruge vores 228 millioner - men hvis jeg skulle bestemme så gav man et par stykker af dem til Madsen og v.Bengtson.

P.S. Hvis der er nogen der vil have nogle gode "urban legends" så er den rapport et godt sted at finde dem... "Rummet bidrager til økonomisk vækst" er et direkte citat fra rapporten, tro det eller lad være.

  • 0
  • 0

Jamen det er da NASA, der direkte har bestilt en dims, der kan bære X tons payload til ISS. Og returnere igen med Y ton payload.
I stil med at NASA bestilte 2 dimser der kunne boltes på rumfærgen og præstere Z ton trykkraft i n sekunder.
Space-X har bygget et fartøj som honorerer en helt klart behov defineret af NASA. En del af udviklingsomkostningerne er for resten også betalt på forhånd af NASA.
Det er trods alt et temmelig specialiseret marked hvor antallet af strøgkunder er til at overse

  • 0
  • 0

Spin-off tech ER en realitet og det argument forsvinder ikke bare fordi en random hårløs abe quoter Wikipedia-artikler.

NASA var og er stadig den amerikanske stats støtte til civile aerospace investeringer. Genistregen var at man øremærkede milliarder af dollars til udvikling og satte strammere krav til de deltagende virksomheder om deling og formidling af designs. Faktum er at de firmaer der byggede de amerikanske raketter var våbenfabrikanter der skulle lære at leve uden deres Sut - den store, ukritiske pengemaskine var nu blevet krævende. For at "få fat i pengene" skulle firmaerne igennem NASA og ikke Pentagon - det var en forandring der kunne mærkes.

Man skal heller ikke undervurdere effekten på børn og unge. Det er spektakulært at opsende raketter og rumfly. Det inspirerer drømme og der er utallige konkrete eksempler på mennesker der har valgt en naturvidenskabelig karriere fordi gnisten i dem blev tændt af at se eller høre om udforskningen af det ukendte.

spaceX-kontrakten er et resultat af at last og fragt til og fra lavt kredsløb ikke længere er "cutting edge." Misforstå mig ikke. Rumfart bliver aldrig rutine. Det er allerhelvedes farligt at sidde på toppen af en raket og realiteterne dikterer ofte en snæver sikkerhedsmargin. Men vi (og NASA) har erkendt at Shuttle var for farlig. To ud af 135 officielle missioner endte i totalt tab af mandskab, last og fartøj.

Give me Fuel, give me Fire, give me that which I desire
Hemmeligheden bag raketsystemer er brændstof. For at tryksætte et system anvendes ofte Helium. Helium er en råvare som måske kan udvindes som bi-produkt i forbindelse med Grønlands kommende råvare-cirkus. En realitet der kan placere Grønland på markedet for raket brændstof. Danmark kan levere produktionskapacitet til raketter og motorsystemer og vor alliance med USA giver os muligheden for at købe opsendelsen hos dem. Gennem ESA kan vi levere fragt efter samme princip som spaceX - at ESA betaler for hvert kilo.

Alternativt kan man vel også opsende raketter direkte fra Grønland. Her tænker jeg på det lukrative spionmarked fordi Grønlands placering velsagtens egner sig bedst til polare kredsløbsbaner. Disse kan også være nyttige til civile observationssatellitter.

Det er mangel på ambitioner der dræber alt fremskridt. Den uddøende jordbundne variant af Homo Sapiens argumenterer imod. Han siger at det er "for dyrt," men glemmer at penge i sig selv kun har en værdi i det øjeblik de skifter hænder. Der er millioner af os som er vokset op med Apollo, Mir, ISS, Shuttle og utallige andre maskiner. Internet-fantasi-penge fra en PayPall-rigmand har igangsat noget nyt og anderledes.

Tro ikke et øjeblik at vi stopper udviklingen fordi de gamle har givet op og lagt sig til at dø. Der er millioner af mennesker der hepper på også uden for USA. Hvis Danmark vil, så kan vi tage en meget større og langt mere aktiv rolle i rumfart. Vi har værfter og maskiner, talentfuldt produktionstalent inden for kompositter og metaller. Vi har ingeniører og teoretikere der kan bygge hvad som helst. Vi har et akademisk miljø der kan levere skitserne til eksperimenter og det teoretiske grundlag.

Vi kan måske ikke gøre det alene, men der er absolut intet i vejen for at have meget store ambitioner. Ånden er der og viljen er der. Se blot Copenhagen Suborbitals der bygger eget system fra bunden op. Hatten af for den slags mennesker. Uden dem ville vi stadig fryse om natten og vores mad ville smage af jord med prut på.

  • 0
  • 0