Mange opfatter "personalized medicine" som et både dyrt og fjernt fremtidigt perspektiv; - altså den situation hvor man stratificerer en given patient og så ud fra denne stratificering leverer såvel korrekt type som dosis. Allerede nu vil man dog kunne spare penge OG samtidig forbedre patientens behandlingssituation. Et eksempel:

Det blodfortyndende middel - Plavix - løber af patent her i 2012 og forventes herefter at blive leveret som kopimedicin (et af de pt. mest sælgende lægemidler). Erstatningen - Effient fra Eli Lilly - har forventeligt en bedre bivirkningsprofil overfor de 20% af befolkningen der bærer en specifik genmutation der besværliggør omsætningen af Plavix. Det nye og forbedrede lægemiddel vil naturligvis være noget dyrere end "of label" Plavix og eksperter vurderer således at en genetisk mutations stratificering vil medføre at de 80% "normale omsættere" fortsat vil kunne behandles med den - nu meget billigere - Plavix-kopi, hvorimod de resterende 20% vil få den noget dyrere, men overfor specifikt disse patienter mere virksomme - Effient.

Således: patienterne (ALLE patienterne) får hurtigere den korrekte medicinering, sundhedssystemet slipper billigere og lægemiddelfabrikanterne får omsætning på deres nye lægemiddel via de korrekt identificerede patienter.

Uden stratificeringen må man derimod vælge enten at levere billig kopimedicin til en hel patientgruppe og derved øge sandsynligheden for - i dette tilfælde - blodpropper hos 1 ud af 5 patienter, eller man leverer det nye og dyre medikament til hele patientgruppen, med en stor unødig omkostning til følge.

"Det er ved de sjældne kræftformer, vi bliver nødt at prioritere de dyre biologiske præparater, fordi der ikke er andre alternativer end døden. Der kan vi ikke forsvare at spare."

1. Vi skal alle sammen dø, der har aldrig været andre alternativer.

2. Problemet med nogle af de nye biologiske præparater er at de kun forlænger livet et par måneder.(http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMo...). Vi er derfor nød til, som samfund, at tage stilling til hvor meget vi vil betale for behandlinger. ipilimumab som der henvises til i artiklen koster i runde tal 700.000 kr for en behandling(samlet), gevinsten er i snit en øget levetid fra 6,4 måneder til 10 måneder.
   Jeg mener ikke, at vi blindt skal prioritere pengene til biologiske præparater til cancer behandling.

Hvis patenter kun varede 7 år ville jeg ikke have nær så meget imod dem.

Hvis patenter kun varede 7 år ville jeg ikke have nær så meget imod dem.

20 år minus de 12-13 år det tager at få et medikament på hylderne = ~7 år

Der er 2 ting du skal have i mente.

1) Statistikken er for alle alders-gruppe. Hvis der er overvægt er ældre der dør en smule tidligere (pga af at langt de fleste kræfttilfælde sker for personer over 55), men kun en lille gruppe af yngre personer, der derimod kan overleve 2 år. Er det ikke det værd for dem?

2) Der kan være specifikke mutationer i kræften der gør at præparaterne ikke er effektive på 80% af tilfældene. Det kan genom analyse måske rette op på.

2) Der kan være specifikke mutationer i kræften der gør at præparaterne ikke er effektive på 80% af tilfældene. Det kan genom analyse måske rette op på.

Analyser på genomet er allerede praksis nu til dags ift til mutationspecifik cancermedicin.

Interessant nyhed i denne sammenhæng:

"Amgen's ($AMGN) rilotumumab failed a trial last year for gastric cancer. But now the big biotech says it plans to pursue a new study of the drug after finding that a subpopulation of patients with high levels of c-MET experienced a much better response to the drug. C-MET figures into a key protein-protein interaction that can spur cancer metastasis, and the drug prevents the two from combining, reports Bloomberg. The high MET expression population experienced an 11.1 month median survival rate compared to 5.7 months for patients in the placebo arm.
"tech.com/signup?sourceform=Viral-Tynt-FierceBiotech-FierceBiotech