Leder: Higgs er videnskabens største triumf i årtier

Et stopfyldt auditorium af fysikere jublede som et OL-publikum, da Cern i juli annoncerede opdagelsen af den partikel, som Peter Higgs forudsagde eksistensen af i 1964, og som i dag bærer hans navn.

I de seneste uger er opdagelsens sikkerhed styrket til at være ekstremt tæt på 100 procent, og den kan dermed tjene som det symbol, der kan 'genindsætte videnskaben på dens rette plads', som den amerikanske præsident Barack Obama lovede ved sin indsættelse for snart fire år siden.

I en tid, hvor videnskab på verdensplan er under markant pres af tro, overtro og forudfattede meninger, cementerer opdagelsen af Higgs-partiklen styrken af det naturvidenskabelige verdensbillede og vores forståelse af, hvordan verden er skruet sammen.

Læs også: Tabt i Higgs? Få et overblik gennem 20 års artikler

Men lige så lidt som kvantemekanikkens fædre for hundrede år siden kunne ane, hvordan deres forskning og opdagelser ville ændre elektronikindustrien og hele verden, lige så lidt kan vi vide, om denne opdagelse vil føre til nyskabelser eller ej.

Det er heller ikke det afgørende, selv om det løst anslået har kostet omkring 50 milliarder kroner at bygge Large Hadron Collider. Hver generation har et ansvar for at overlevere et bæredygtigt samfund til de næste generationer.

Det omfatter også, at vi, i takt med at vi omsætter ældre viden til nye produkter, vækst og mere velfærd, må fremskaffe ny fundamental viden på områder, hvor det er muligt. Alt andet er uansvarligt og uanstændigt. Derfor må vi aldrig stoppe vores undersøgelser af, hvad universet består af, og hvordan det beskrives bedst muligt.

Opdagelsen af Higgs-partiklen vil for altid fremstå som et af videnskabens højdepunkter. Partikelfysikkens standardmodel, der kombinerer tre af de fire fundamentale naturkræfter (tyngdekraften er undtaget), har bestået den ultimative test.

Peter Higgs og fem andre forskere forudsagde i 60'erne, at der i universet findes et felt, som påvirker elementarpartikler på forskellig vis. Fotoner og andre masseløse partikler mærker ikke dette felt og bevæger sig derfor med lysets hastighed. Andre partikler mærker feltet som en træghed, der tilfører partiklerne masse.

Det er feltet, der er det essentielle i denne forbindelse, men til alle kvantefelter er knyttet partikler - på samme måde som fotonen er den partikel, der er knyttet til det elektromagnetiske felt. Opgaven ved LHC har så at sige været at ryste Higgs-partikler ud af Higgs-feltet og dermed påvise dets eksistens.

Det har ikke været nogen let opgave, for Higgs-partiklen er en relativt tung fætter, og derfor kræver det megen energi at danne den. Da den tilmed kun eksisterer i et ultrakort øjeblik (mindre end en tusindedel af en milliardtedel af en milliardtedel af et sekund), kan den kun observeres ved den måde, hvorpå den henfalder til andre partikler.

**Det skønnes, **at der måske er dannet omkring en halv milliard Higgs-partikler ved LHC i 2011 og 2012, men det er kun nogle få håndfulde af disse, som har resulteret i meget sikre tegn på eksistensen af partiklen og dermed feltet. Det har været en måleteknisk pragtpræstation at finde frem til disse, og en, som gør opgaven med at finde en nål i en høstak til det rene barnemad.

**Belønningen **i form af en nobelpris til bl.a. Peter Higgs forekommer stensikker. For alle os andre er præmien en ny stærk forståelse af universet, vi er en del af. Vi kipper med flaget.

Emner Fysik

Kommentarer (18)

Og prisen for opdagelsen bliver kun nævnt i en bisætning - selv 50 mia. er altså ikke for meget for en nobelpris?

  • 0
  • 0

@Peter
Denne opdagelse har ikke noget med at "investere" i en nobelpris at gøre. De laveste frugter er plukket forlængst, og dette gælder iøvrigt inden for de fleste felter af naturvidenskaben.
Man kunne have valgt at give Higgs nobelprisen alene for teorien for længe siden, men da dette ikke er tilfældet, er det vel en kærkommen lejlighed til at gøre det nu hvor hans teori er bekræftet - hvornår ellers?

God artikel, Jens!

  • 0
  • 0

Hvorfra ved man, at det er Higgs-partiklen man har fundet og ikke en helt anden?

  • 0
  • 0

@ Aage - Hvis man møder et dyr der vejer 5 tons, spiser græs, bader i mudder og har en snabel, hvordan kan man så være sikker på at det er en elefant? Det kan man ikke, men det er ret sandsyneligt :) :) :)

  • 0
  • 0

Opdagelsen af Higgspartiklen er en kæmpe bedrift både teoretisk og eksperimentelt.

Et spændende aspekt er om det med tiden vil være muligt at forklare opdagelsen og konsekvensen på en måde, som er almindeligt forståelig. Dette er helt klart en udfordring, der bliver større og større efterhånden som videnskabens fronter bevæger sig ud i områder, som kræver flere års specialisering at forstå.

For mig at se er der ingen tvivl om, at formidling af forskningsresultater som dette er afgørende, dels for at der fortsat er forståelse for at anvende de nødvendige resurser til fortsat forskning, og dels for at det vedbliver at være muligt indenfor en menneskealder at opnå tilstrækkelig viden til at generere nye forskningsresultater.

  • 0
  • 0

Heldigvis har historien jo vist, at nye opdagelsen indenfor naturvidenskaben har det med at blive -næsten- almenviden.
Da man "opfandt" det periodiske system, var der nok ikke mange der havde forestillet sig at det skulle blive mellemskole lærdom.
Og sådan går det nok også med Higgs på et tidspunkt.

  • 0
  • 0

@ Aage - Hvis man møder et dyr der vejer 5 tons, spiser græs, bader i mudder og har en snabel, hvordan kan man så være sikker på at det er en elefant? Det kan man ikke, men det er ret sandsyneligt :) :) :)

Jeg forstaar dit svar saadan, at det er lykkedes at paavise en partikel, der har den rigtige masse plus andre egenskaber. Hvilke egenskaber?

  • 0
  • 0

Jeg forstaar dit svar saadan, at det er lykkedes at paavise en partikel, der har den rigtige masse plus andre egenskaber. Hvilke egenskaber?

Det har været én af udfordringerne. Vi er ret sikre på den del af kvantemekanikken, som forudsiger, hvilke partikler Higgs vil henfalde til, men Higgs-partiklen kan have flere forskellige henfald. Derfor har man kigget efter de henfaldsmønstre, der ifølge kvantemekanikken er unikke for Higgs.

Og prisen?

Tja, 50 milliarder er vel småpenge for et vigtigt skridt mod at forstå først masse og måske senere gravitation. Ligesom forståelsen af elektromagnetismen har ført til en teknologisk revolution, så er det ikke utænkeligt, at forståelse af masse og gravitation kunne åbne et helt nyt felt. Den flyvende bil for blot at give et upraktisk eksempel. :)

  • 0
  • 0

Nu er der ikke mange der kan forudsige fremtiden, så den indsigt der er vundet er måske noget vi engang får brug for. Engang om 200 år når teknologien er rede...

Men rent umiddelbart er det eneste "konkrete" af de 50 mia. en sandsynlig nobelpris, og det harmonerer efter min mening ikke godt i den tid vi er nu med krise og nedgang.

Jeg tror vi alle kunne finde en måde at anvende de milliarder bedre. Løse energikrisen, standse stigningen i CO2, den slags ting.

I ved, "rigtige" problemer.

  • 0
  • 0

er overbefolkning, som medfører en voldsom vækst i energiforbrug, miljøbelastning, fødevaremangel, ... lang liste ... som alle er forårsaget af at vi er flere end 7 mia. på en planet, som formentlig har vanskeligt ved at forsyne 2 mia. sikkert (se årene 536 og 1816).

50 mia. til neutronbomber eller ?

  • 0
  • 0

Jeg synes også det var en god lederartikel, med nogle vigtige perspektiver omkring betydningen af videnskab - grundforskning - men det er jo først den dag, forskningen giver sig udslag i praktisk anvendelige teknologier, at man kan tale om at den aktuelle fysiske påvisning af, at der faktisk eksisterer en Higgs-partikel er nyttig.
Dette er måske lidt smerteligt at høre for alle de begejstrede, men ikke des do mindre er det sandt.
Jeg er ikke blind for, at der kan gå årtier, før noget nyttigt kommer ud af opdagelsen, og det synes jeg også - stort set - er i orden.
Stort set, fordi jeg godt kan lide, at offentligt betalte forskere - betalt af dine og mine skattekroner - på en målbar og konkret måde skal stå til regnskab overfor det samfundsnyttige i det, de laver. Man kan ikke få alting hver gang, og det er ok.
Men sagen er desværre, at der er forskere, forskningsgrene, specielt inden for humaniora og lignende, men også andre steder, der beskæftiger sig med latterlige ting, eller bare strengt taget unyttige ting, som de og deres fæller er gode til at hive op på en piedestal, og mægtigt gode til at lægge magt og indflydelse bag at fastholde - noget man burde komme til livs. Også fordi dette døde træ i menneskehedens jagt på ny nyttig viden, via universiteterne, trækker studerende – unge ubefæstede sjæle - ind i et felt af forløjet nyttighed og falsk samfundsbetydning.

  • 0
  • 0

I ved, "rigtige" problemer.

Rigtige problemer kræver rigtige penge, ikke pebernødder som 50 milliarder, de rækker ingen steder i forbindelse med klima og co2.

Lige efter anden verdenskrig lavede man grundforskning i faststof fysik, herunde halvledere. Økonomien var langt værre end den er nu uanset finanskrise, og evt. nytteværdi kunne ikke forudses. Uden denne grundforskning var transistoren ikke opfundet, og vi ville nok stadig bruge radiorør. En computer med radiorør ville fylde et hus.

Den forskning du efterlyser kører på fuld kraft. Jeg kan ærlig talt ikke se nogen problemer i at forske bredt og forfølge mange forskellige spor.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Ifølge CERN er der et spin-off på en faktor 3 i forbindelse med udvikling af ny teknologi. Det er også et element der skal med i vurderingen af de 50 mia

  • 0
  • 0

Kan den gøres stabil, eller stabil i et felt, som er muligt at fremstille?
Kan den fremstilles, på en simpel måde?
Er muligt, at opskrive nogle ligninger, på linie med maxwell's ligninger for elektromagnetiske felter, men for tyngde/higgs felter?
Kan inerti, inertimoment, og tyngde forklares?
Kan videnen bruges til anti-gravitet?
Kan den bruges til, at rejse i rummet med lyshastighed?
Giver kendskab til Higgs partiklen os viden, så vi er tættere på, at kunne lave fungerende "UFO'er"? Eller at forstå hvordan de fungerer?

  • 0
  • 0

Albert Nielsen:

er overbefolkning, som medfører en voldsom vækst i energiforbrug, miljøbelastning, fødevaremangel, ... lang liste ... som alle er forårsaget af at vi er flere end 7 mia. på en planet, som formentlig har vanskeligt ved at forsyne 2 mia. sikkert (se årene 536 og 1816). 50 mia. til neutronbomber eller ?

Hvordan i al verden får du overbefolkning til at relatere til Higgs-partiklen?

Hvis du synes, overbefolkning er klodens største problem, da burde du vel have undersøgt det lidt nøjere - i hver fald når du udtaler dig så skråsikkert om det på et offentligt fora?

Prøv at høre på foredrag om emnet af Hans Rosling på Yuotube.
Så vil du hurtigt opdage et hurtigt fald i befolkningsvæksten i lande, hvor der kommer en grundlæggende rigdom, der er stor nok til at give undervisning til alle, lav børnedødeøighed og fravær af sult.
- Især når kvinder får uddannelse og får videnbegær og lyst til at deltage isamfundet, falder deres lyst til mange børn dramatisk.

Så dramatisk er det, at jordens folketal vil stabiliseres et sted mellem 9 og 10 milliarder for derefter at falde ganske betydeligt. - Og for første gang i historien helt frivilligt og uden at det skyldes sult, sygdom og udnerernæring.

Du vil også opdage, at bevidst politik - som Kinas "etbarnspolitik" - ikke har nogen særlig effekt. F.eks. er den laveste fødselsrate i de 3 kinesiske "lande", der ikke har haft den politik: Taiwan, Maccao, og Hong Kong.
- Faktisk er et for hurtigt fald i folketallet - som i Japan og Sydeuropa - allerede et stort problem.

Skal vi derfor - af hensyn til fremtideige resurser - fremskynde toppen af befolkningskurven, skal man gøre verden mere spændende - altså have mere viden og uddannelse til mænd og især kvinder. - Derfor er al kultur og "intellectual engineering" den bedste vej til at gøre overbefolkningsprobelemet nærmest uinteressant uden for tilbagestående områder - der da kun kan hjælpes ved oplysning.

Mvh Peder Wirstad

PS:
Din bemærkning om neutronbomber er makaber og fuldstændigt uetisk!!!

  • 0
  • 0

... Hvis du synes, overbefolkning er klodens største problem, da burde du vel have undersøgt det lidt nøjere - i hver fald når du udtaler dig så skråsikkert om det på et offentligt fora? Mvh Peder Wirstad PS: Din bemærkning om neutronbomber er makaber og fuldstændigt uetisk!!!

se årene [b]536[/b] og [b]1816[/b]

Neutronbomberne var en sarkasme rettet mod det sædvanlige om at "vi kan bruge pengene til noget andet" - selvfølgelig kan vi det, altid noget andet.

  • 0
  • 0