Det er ikke kun dagpengemodtagere, der har brug for 'en håndholdt indsats', som det hedder på moderne politikersprog. Det gælder nok så meget de små og mellemstore produktionsvirksomheder, der skal kunne skabe de tusinder af varige og økonomisk bæredygtige arbejdspladser, alle sukker efter. Forbedrede, men nødvendige rammebetingelser kan ikke gøre det alene.

Der skal gøres noget andet og bedre, end når politikere leger bestyrelse og tror, de kan regne ud, hvad landet skal leve af og erhvervslivet tjene penge på. I den bedste mening udråber de vinderområder, der overhældes med penge.

Der er således brugt milliarder af kroner på at udvikle klimavenlige teknologier under EUDP uden større held, de strategiske forskningsråd skal efter ordre fra uddannelsesminister Morten Østergaard støtte kun fem udvalgte indsatsområder - og miljøminister Ida Auken sætter trumf på pointen med vandtestcentre, der skal støtte udvikling af nye teknologier.

Politikerne må skifte fokus fra at bestemme, 'hvad' virksomhederne skal lave til at hjælpe dem til 'hvordan'. De skal skabe beskæftigelse ved at få virksomhederne til at anvende de nyeste metoder og teknologier og etablere den relevante infrastruktur hertil.

Så kan virksomhederne selv finde på de produkter, der skal tilbydes markedet, selv om stat, region og kommuner selvfølgelig kan stimulere en særlig udvikling ved at købe nye produkter med særlige krav til eksempelvis hjemmeplejen eller affaldshåndtering.

I en periode har Ingeniøren dækket, hvordan 3D-printerteknologi nedefra og op er i færd med grundlæggende at forandre vilkårene og skabe nye muligheder for produktionsvirksomhederne, uanset hvad der fremstilles.

Sammen med avanceret robotteknologi er det eksempler på redskaber, der for alvor gør en forskel uden at lyse op på den politiske radar. 3D-printere kommer til at skabe langt flere langtidssikre arbejdspladser end de indsatsområder, hvor facit er udstukket politisk.

Faktisk har politikerne en struktur til at arbejde offensivt med netop dette. De ni såkaldte GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), som omsætter for 3,6 milliarder kroner og beskæftiger cirka 3.700 medarbejdere, har som mission at skabe innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder. Desværre fylder institutternes fine arbejde meget lidt i debatten om at finde løsningen på den langvarige økonomiske krise.

Måske er institutterne, der tæller AgroTech, Alexandra Instituttet, Bioneer, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Delta, DFM, DHI, Force Technology og Teknologisk Institut - alle nævnt - handicappet af, at venlige evalueringsrapporter roser deres rådgivningsarbejde på en måde, så det ikke er oplagt at stille nye krav eller tænke særligt på dem.

Dermed får netværket ikke den politiske hovedrolle, det burde have. Det er derfor på tide at evaluere på en måde, så den direkte effekt af deres rådgivning og ydelser i form af nye arbejdspladser bedre kan dokumenteres.

Hvis Christiansborg bliver bedre til åbent at bringe GTS-netværket i spil, med teknologisk rådgivning i verdensklasse, som instrument til at bringe os ud af krisen, kan vi måske undgå tomgangssnakken, når vi tror, politikerne kan skabe job ud af den blå luft.