På lang sigt bliver det ikke profitabelt at løse problemerne.
Det laver garanteret job, her og nu, men skal problemernes løses ordenligt, så fjerner det arbejde senere hen.

Hvis problemerne skal løses, er vi nødt til at tænke i helt andre baner, end vi er vant til.

"Business as unusual, instead of business as usual"

Ja til et bredt sammensat klimaråd. Et råd der også involverer mindre hardcore-discipliner - såsom bevidsthedsforskning og dybdepsykologi.

Hvorfor nu det.
Jo, Einstein er ofte blevet citeret for følgende opfattelse: ”Vi kan ikke løse problemerne ved at benytte samme tænkning, som vi benyttede, da vi skabte problemerne.”
Jordens tilstand er højaktuel i vores tid. Naturkatastrofer, vejr- og klimafænomener ruller dagligt henover skærmen. Atypisk tørke og issmeltning mv. fylder overskrifterne. Globale topmøder om emnet hører til dagens orden. Klimaforskning er stort!
Samtidigt bølger debatten mellem tilhængere og skeptikerne – som om det er et spørgsmål om tro. Dette skaber både en stigende bevågenhed ledsaget af tvivl og rådvildhed - ledsaget af et fokusskift fra emnet, dvs. fra klodens tilstand til persondrama. Fokusskifte og jagten på guldet fører desværre ofte til at denne forskning, måske med nogen rette, beskyldes for at manipulere og publicere resultaterne uden den fornødne transparens.

At mennesket nu er hovedårsagen til den globale opvarmning er der overvejende konsensus om blandt fagforskerne. Da videnskabelig objektivitet som bekendt er lig med det der er enighed om - er dét et objektivt faktum at klimaændringer er menneskeskabte.
Enkelte forskere benægter stadigvæk - og næppe overraskende, nyeste psykologisk forskning kan påvise slægtskab mellem klimaskeptikere og ”månelandingsfornægtere” og andre konspirationsfreaks.

Det er ikke let at sondre mellem alm. vejrfænomener (udsving indenfor norm) og udsving som effekten af den globale opvarmning. Den almene opfattelse er normalt helt afhængig af klimaforskningen og mediernes version af denne viden. Denne afhængighed skaber et dilemma som fører til emnet i kommentarens overskrift, Visioner – herom nedenfor.
(Husker dog en vinter i Aasiaat ved Diskobugten i Grønland (08). Efter mere end en måned med konstant lave temperaturer, under – 30 gr. C, var havet udfor Aasiaat stadigvæk isfrit – vi mente at dette nok ikke var helt normalt)

Vækst er stadigvæk ”Guden”. De relativt få klimaskeptikere har derfor medvind i de store og ofte globale medier – medier der jo som bekendt kontrolleres og styres af Vækstskabet (Vækstgudens præsteskab, en ny udgave af den gl. katolsk kirkemagt).

For en lægmand som mig at se så er klimaforskningen kendetegnet ved især at basere sig på utallige målinger af fysiske data, og modeller, der så bearbejder disse data med mængder af variable parametre, og mulige scenarier.

Klimaforskningen er nødvendig, men måske halter den noget på det ene ben – og, klimaforskningen er blevet til et projekt der overgår både Los Alamos/Manhattan-projektet med atombomben og Apollo-projektet med månelandingen. Projekter der måske kunne karakteriseres som faustianske, dvs. ren opportunistiske i sin grund – dog med enkelte opløftende elementer, fx billeder af jorden set fra rummet, hvilket igen fører til visioner.

Her vil jeg præcisere, at med udtrykket visioner menes i her spontane ægte visioner der udspringer fra dybere lag i vores fælles - eller kollektive bevidsthed – altså ikke fantasier, styrede visioner o. lig.
Visioner om, og dermed forståelse for situationens alvor og en anden vej, vil bane selve vejen – og vejen og målet vil blive et. Samtidigt kan visioner afbøde virkningerne af fornævnte afhængighedsdilemma.

Hvor er visionerne i denne relative trivielle forskning, kan forskningen overhovedet se skoven for alle disse træer der endevendes?

Det synes som om at der fattes ægte visioner, dvs. spontane ægte visioner som udfolder sig i den enkelte. Det uvurderlige i sådanne visioner skyldes det faktum at sådanne visioner, i bedste fald, fødes ud af en grund af kærlighed og visdom (hjertets videnskab) – og med anelser om kommende tider. Goethes Faust, især anden del, kunne være et eksempel på visionær profetisk digtning. Ok, her vover jeg at risikere at fremstå som religiøs og sværmerisk – håber det går an! Fx Paulus, han nævner at først så ser vi stykvis, i fragmenter – ligner det mon klimaforskningen?

Jeg vil gerne fremhæve et eksempel på visioner som kunne illustrer hvad der mangler i klimaforskningen:
Vi nærmer os 100-året for C.G. Jungs store visioner om det 20. århundredes verdenskrige. I sommeren 1913 (før krigsudbruddet) havde Jung flere spontane visioner om Europa oversvømmet af blod, med utallige dræbte. Jung fik disse visioner i vågen tilstand, og frygtede, forståeligt nok, for sin forstand (han var jo psykiater) – og var i starten dybt skeptisk overfor budskabet. Flere forhold medvirkede dog til at Jung blev overbevist om visionernes sandhedsværdi – bl.a. visionernes insisterende bud om at dette ville ske.
Videre kunne Jung spore lignende fænomener i især tyske klienters drømme, drømme der ifølge Jung var fra det kollektive niveau. Jung omtalte først disse visioner for en sluttet kreds i 1925, og offentligheden fik først kendskab til dem i Jungs ”erindringer” i 1962, og med Das Rote Buch’s udgivelse i 2009 fik offentligheden et dybere kendskab. Faktisk kan sådanne visioner være ganske præcise.
At kunne sondre mellem personlige og kollektive drømme/visioner kræver selvsagt en vis erfaring og forståelse for drømme/visionernes natur - kyndige kan dog ofte vurdere hvorfra i psyken sådanne visioner udfolder sig, jf. fx bevidsthedsforskeren Jes Bertelsens omtale af I. Kant, Einstein og Martinus’s værker som værende 6. plans – og CG Jungs fra 5. plan .

Historien viser talrige eksempler på at virkelige gennembrud indenfor videnskab, der hvor paradigmeskift fødes, hvor nye erkendelser og forståelser almengøres, ja, det starter i drømme og visioner – fx Kepler, Kant, Goethe, Kekulé, Jung, Einstein, Bohr, Pauli m.fl., ja, også Tesla kunne henregnes til denne gruppe – hvilket kan læses i deres biografier og værker. Dertil kommer selvfølgelig en lang række personer med mere såkaldte kunstneriske udfoldelser. Mange, især fra førstnævnte gruppe, har dog, af hensyn til fagligt rygte og troværdighed, været yderst tilbageholdende med oplysninger om sådanne visioner – ofte er oplysningerne fremkommet sent i livet. Et kendetegn ved dumhed er jo som bekendt dens manglende evne til at anerkende det overlegne. Disse drømme og visioner har en sådan styrke at de, via visionære budbringere vil komme frem i den kollektive bevidsthed – det er fællesgods og tilhører som sådan ikke enkeltpersoner.

Et fremtidsbillede!
Den igangværende finanskrise viser med al tydelighed at vores nuværende normer og indretning, på stort set alle planer har spillet fallit. Idealet om “udvikling/innovation” og stadig stigende vækst og forbrug må opgives. Dette kan kun kunne ske ved en grundlæggende holdningsændring, jf. igen Einsteins ”…. ikke løse problemet på selvsamme bevidsthedsniveau, som skabte det.”
Løsningen kunne opdeles i tre strenge, en teknologisk, en sociologisk/politisk og en hjertets streng (hjertets videnskab = visdom). Sidstnævnte vil i bund og grund danne basis for både den teknologiske og sociologiske revolution.

Hvorfor nu det. Jo, Einstein er ofte blevet citeret for følgende opfattelse: ”Vi kan ikke løse problemerne ved at benytte samme tænkning, som vi benyttede, da vi skabte problemerne.”

Er det nu en kæphest? Det bruges flittigt, men er applikationen hensigtmæssig?
Kan ikke se anden forklaring, end uenighed med ovenstående artikkel. Måske ville en præcisering være en fordel.

Kære Jan Damgaard.
"Er det nu en kæphest?"...
Måske snarere en slags "hestekæp", en måde at forklare hesten :-)

Fordi jordens klima helt åbenlyst er påvirket af menneskets/menneskehedens indre eller psykiske "klima".

Mvh

Indledningsvis synes jeg at når man læser et eller andet så skylder man bl. a. sig selv at forholde sig til emnet, i dette tilfælde: Skal vi have et nationalt klimaråd?

Umiddelbart synes det som en god ide at lade nogle fagfolk forsøge at styre os igennem forvirringen og tumulten og undgå de værste fejltagelser, mange aktører med mere eller mindre reelle dagsordner forsøger at påvirke beslutninger og meget politisk pop bliver lanceret i klimaets navn og for lægmand og sikkert også beslutningstagere kan alt dette virke totalt uoverskueligt!

Men når man følger debatten så kan man godt komme i tvivl om vi overhovedet råder over den fornødne kompetence og overblik til at sammensætte sådan et råd så samfundet kan få noget udbytte af dets arbejde?
Skal politikere der har opgivet at sætte sig ind i stoffet og blot rider med på tidens trends udpege medlemmerne?
Så risikerer vi at det blot ender som endnu en legeplads for Greenpeace, og det var vist ikke lige det der var tanken?

For at tage det som jeg selv forsøger at følge med i som eksempel, energiområdet og elforsyningen, så styres det af landets bedste hoveder, men uden at dette synes at afspejle sig i de dispositioner der træffes! Når man forlader kendt teknik og spilder sine investeringer til fordel for det nye og ukendte så er man altid blevet ramt hårdt før eller siden:
http://epn.dk/brancher/energi/article48047...
Og lige nu er vi jo igang med at hælde rigtig mange milliarder i disse eksperimenter, så mon ikke vi snart ser nogle af fejltagelserne åbenbare sig?

Så med udgangspunkt i energiområdet vil jeg mene at det er en god ide med et råd der kan forsøge at vurdere hvad vi bør gøre og ikke gøre, men lige nu bør vi vente 2 - 5 år og lære af de ting vi gør lige nu:
Det der er sat igang må vi leve med, men om nogle år kan vi måske lære et og andet af de store forandringer vi er midt i lige nu, se på hvordan blev de besluttet, hvilken rolle spillede de forskellige, hvem fik regningen og endelig, hvordan blev resultatet!

En ting jeg gerne ville høre sådan et råds mening om er hvornår den voldsomme spareiver som politikere og andre udviser på forbrugernes vegne skader mere end den gavner, vort ambivalente forhold til varmepumper er vel blot et enkelt eksempel på dette?

Men indledningsvis kunne redaktøren måske forsøge at rydde lidt op her hos os selv, det undrer mig lidt at allerede inden jeg så forslaget var det blevet mødt med tilråbet "Styr din brandert" af de brovtende typer fra omegnen af enhedslisten og greenpeace som huserer her, og siden fulgt op af den sædvanlige strøm af ævl om vor snarlige undergang som formentlig fuldstændig afskærer dette medie fra at blive taget alvorligt uden for den snævre klike som huserer her?
Tag dem på ordet, giv dem hver 400 ord om ugen at muntre sig med, så der bliver plads til en bredere debat også!

Og hvis vi så engang får en mindre skinger debat her som ikke altid kører i den samme rille
http://ing.dk/artikel/84833-anmeldelse-sve...
så er det måske tiden at tænke videre på om vi er klar til at etablere et klimaråd?

(542 ord)

Folk kan bare lære at bygge på højt terræn. Klimaforandringer kommer uanset mennesker eller ej.

Med et specifikt mandat skal det rådgive og udfordre regering og opposition, når rådet finder det påkrævet. Det skal samle op og koncentrere ny indsigt fra relevante forskningsområder i årlige rapporter og dermed sikre, at konkrete og lavpraktiske beslutninger træffes på et solidt og bredt funderet grundlag og ikke på isolerede resultater

• det kan undre, at et sådant forslag fremsættes, uden at [b]klimakommissionen[/b] nævnes med blot ét ord!(?)
  Fra dens kommissorium har jeg fremgravet disse betragtninger:

I lyset af regeringens ambition om at spille en global rolle på klimaområdet, hvilket bl.a. er afspejlet ved Danmarks værtsskab for FN's klimakonference i 2009, har Danmark en særlig opgave med at medvirke til at udvikle langsigtede strategier, der vil gøre væsentlige reduktioner i udledningerne af drivhusgasser mulige, samtidig med , at samfundsmæssig udvikling og økonomisk vækst fortsættes. Det kræver visioner og praktisk nytænkning, både når det gælder ny teknologi og bestræbelserne for at udbrede anvendelsen af nye og mere energieffektive metoder i alle dele af samfundet.

Godt nok var kommissionens fokus på energiområdet - men lur mig, om ikke de også har dækket bredere(?) - jeg orker desværre ikke selv at pløje rapporten igennem! :)

Var det ikke Churchill(?), eller er det et kinesisk ordsprog: "En komité er et dyr med 8 bagben". (Det er vist kinesisk)

Et råd vil kun være rådgivende. Hvis man vil have noget med smæk i, skal det være politisk- og politikerne skal være enige om, at rette sig efter det. Det sker nok ikke i min levetid.

Mvh

Tine

Hvis man vil have noget med smæk i, skal det være politisk- og politikerne skal være enige om, at rette sig efter det

• interessant: Hvad mener du [b]konkret[/b] med, at det skal 'være politisk'?

Det ligger vist implicit i, at det er "politisk".
Mvh
Tine
Derfor kan det heller aldrig blive til noget. ;-)

Det ligger vist implicit i, at det er "politisk"

• hmm...måske(?) Du mener, at kun (folkevalgte) politikere må være medlemmer af rådet??

Men når man følger debatten så kan man godt komme i tvivl om vi overhovedet råder over den fornødne kompetence og overblik til at sammensætte sådan et råd så samfundet kan få noget udbytte af dets arbejde? Skal politikere der har opgivet at sætte sig ind i stoffet og blot rider med på tidens trends udpege medlemmerne? Så risikerer vi at det blot ender som endnu en legeplads for Greenpeace, og det var vist ikke lige det der var tanken?

Det er nok ikke den bedste ide, men sker det alligevel, kunne den første opgave være at ridse op hvad vi skulle gøre hvis den globale temperatur faldt. Det kunne sætte hele hysteriet i relief, i betragtning af at klimaændringer vel i naturen er ændringer, som kan gå alle veje.
Ikke fordi jeg betragter den globale temperatur som et godt mål, men det gør mange andre, selvom de nu kalder det klimaændringer.
En anden begrænsning skulle være, at de nøjedes med at se på forholdene i Danmark.