Danmark er verdensmester i at brænde affald af. Intet andet land i verden får så meget energi - strøm og fjernvarme - ud af befolkningens skrald, og det sker med minimal forurening til følge. Til gengæld er vi dårlige til at genanvende skraldet.

Kommunernes affaldsselskaber har bygget forbrændingsovne for milliarder af kroner. Det sker nu igen i hovedstadsområdet, hvor Amagerforbrænding skal bygge nye store ovne, der gør regionens i øvrigt uudnyttede kapacitet endnu større. Kommunerne, som også håndterer de danske husholdningers skrald, har derfor et stort incitament til at køre det til forbrænding.

Resultatet er, at vi genanvender sølle 12 procent af dagrenovationen. Det er langt mindre end vores nabolande, som høster store miljøgevinster af skraldet. Alt for meget plast, papir, pap og metal fra emballage ryger i ovnene, selv om det kan genanvendes uden nævneværdige meromkostninger.

I Tyskland, blandt flere lande, er optisk sorteringsteknologi gennem de seneste år blevet en del af hverdagen. Deres anlæg kan ved hjælp af infrarøde stråler og trykluft sortere affaldet, i stedet for at det skal ske ude hos borgerne. Anlæggene genanvender 90 procent af metallet og op til 70 procent af plast og papir. Det betyder, at renovationsselskaberne ikke længere behøver dyre indsamlingsordninger for hver enkelt type skrald. Da denne type affald samtidig er blevet mere værd, er det oplagt at sætte ind her.

Sortering af det grønne affald ligger ikke på samme måde lige til højrebenet. Mange kommuner frygter, at danskerne er for dovne til at sortere kartoffelskræller og andet grønt køkkenaffald tilstrækkeligt rent til at lave biogas af det. Derudover diskuterer forskerne, om energiregnskabet overhovedet kan hænge sammen, selv om vi smider det bløde køkkenaffald ud korrekt.

Med central og automatisk sortering af emballage kan vi nøjes med at smide vores konservesdåser, shampooflasker og juicekartoner i samme pose. Eller nogle af dem kan opsamles ved glascontaineren. Det grønne affald kan så sammen med kødbakker og fedtede yoghurtbægre fortsat ryge til forbrændingsanlægget, som det allerede er virkelighed i flere lande. Det er beskæmmende, så få kommuner der er på vej i denne retning. Det er som om de varmer sig ved succesen af ordninger for storskrald og erhvervsaffald.

Nedslående er det, at kommunerne ikke engang kan finde ud af at indsamle noget så oplagt miljøskadeligt som kviksølvholdige elsparepærer. Et simpelt skilt på genbrugsstationen er jo helt utilstrækkeligt. Resultatet er, at halvdelen af sparepærerne ryger direkte i affaldsforbrændingen.

Det er nødvendigt med en fælles indsats og et nationalt ambitionsniveau. I et så lille land som Danmark er der ikke råd til at opfinde en bæredygtig affaldshåndtering 98 gange. Miljøstyrelsen er på vegne af den nye regering næsten klar med en såkaldt ressource-strategi, som er det nye modeord for affald.

Men der er ikke brug for nye strategier. Der er brug for en plan, som stiller langt skrappere krav om genanvendelse og anviser de løsninger, som kommunerne er nødt til at gå sammen om at få til at fungere. Ellers får selv de lavthængende frugter lov til at hænge og rådne.