115 øre/kWh og mens fødevarepriserne er høje, så laver de det her. Det er menneskefjendsk og naturfjendsk idealisme, uden videnskabeligt grundlag og uden sammenhæng med samfundsøkonomien.
Og mens konkurrenceevnen er i bund og jobbene flygter ud af landet, så lægger de lige en ekstra skat på energi. Det skal nok jage endnu flere jobs til udlandet.
Når man tror at bunden er nået, så kommer regeringen med en skovl...
Vh Troels
Især da der lige er indført randzoner på et større areal.
Det er et areal på størrelse med Lolland og Falster, der så udgår fra fødevareproduktion. Dertil kommer det areal tyske biogasanlæg lægger beslag på i sydjylland.
Der mangler en langsigtet plan for afvikling af energistøtten, så der kan kalkuleres ud fra "rene" økonomiske budgetter. Hvem husker ikke naturgasnettets omkostninger.
Energiforliget forhøjer støtten til biogas til 115 øre per kwh. Den samlede støtte til biogas forventes i 2020 at udgøre 600 millioner kroner årligt.
Hvad er det de har gang i. Naturgas koster almindelige forbrugere omkring 80øre/kWh. Sådan et biogasværk kunne jo lukke naturgas ind i den ene ende og score en kæmpegevinst på salget efter de havde fortyndet det med CO2 og luft. Gad vide hvad jeg kan få for en prut.
Minder om den helt nye vindmølle uden vinger. Almindelig strøm ind og "vindstrøm" ud, som betales meget bedre.
Er den grønne hat og glorie faldet helt ned over hovedet, så de hverken kan tænke eller se noget.
Hvem husker ikke naturgasnettets omkostninger.
Jo, og de løstes ved at bygge fjernvarmeværker på Lars tyndskids mark.
Det skulle helst se ud som noget meget kompliceret noget, så i stedet for at trække gasrør ud til forbrugerne fra værkets gasforbindelse, så trak de fjernvarmerør og byggede et dyrt værk som også kunne lave el, selvom brugerne blot ønskede varme.
Naturgas koster almindelige forbrugere omkring 80øre/kWh.
Et cc værk på naturgas kan komme en hel del under det. F.eks. 25-35 øre/kWh.
Vh Troels
Troels:
Nu talte jeg om hvad en privat kunde skal betale for naturgas og den varmeenergi den kan levere.
En del fjernvarmeværker kan jo kun konkurrere med private gasfyr, fordi de får gassen til 50øre/kWh.
Hvis jeg fik 115øre/kWh gas jeg ikke brugte på grund af isolering, så kunne jeg være millionær nu.
Det er jo helt ude på Falster 115 øre/kWh og mens fødevarepriserne er høje, så laver de det her. Det er menneskefjendsk og naturfjendsk idealisme, uden videnskabeligt grundlag og uden sammenhæng med samfundsøkonomien. Og mens konkurrenceevnen er i bund og jobbene flygter ud af landet, så lægger de lige en ekstra skat på energi. Det skal nok jage endnu flere jobs til udlandet. Når man tror at bunden er nået, så kommer regeringen med en skovl... Vh Troels
NU kunne man jo uden problem have betalt 3 - 4 eller 500 øre/kwh til biogasstrøm og herunder have betalt anholt mølleparken med det dobbelte af de 105 øre/kwh som parken modtager i 50.000 fuldlast timer og det danske erhvervsliv ville stadig nyde godt af meget lave el-priser i forhold til de landes el-priser danske erhvervsliv konkurrerer med og det alt inkl....
Eurostat priser på el se http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table... kun ganske få lande har billigere strøm end danmark og det er jo i Danmark altså alt inkl som omkostning til pso, omkostninger til netudbygning til mølleparker, ekstrem høje udgifter til balanceregulering (alene over 1 mia årligt) osv...
Det er tankevækkende at alle negative røster over for møller og andre tiltag som støttes via tvangsudskrevne støtte og typisk via pso'en de kun kan få øje på de temmelig beskede beløb som i det store billede er rene peanuts imod de tvangsudskrivninger der sker over det ganske land inden for fjernvarmesektoren.
Hvorfor er der ingen som kan få øje på de ekstrem bekostelige fjernvarmesystemer som udvikles og sættes i drift over der ganske land som får nettopriser på varme til kun at gå en vej og det ind i skyerne..
Eller kan ingen da forstå at når el-priserne er så lave i Danmark så er det den stødt flydende pengestrøm fra fjernvarmebrugernes betaling til varme hvor (netto)prisen er ekstrem høj som i praksis giver lave el-priser. For det som virker til lave el-priser i DK er fjernvarmeprojekternes/kraftvarmeværkenes ubrugelig strøm som dumpens ud i el-nettet og fjernvarmebrugerne og samfundet betaler gildet via ekstrem bekostelige nettopriser på varme, og som kun virker via ekstrem favorable afgiftsvilkår og via lovregulativer kan fjernvarmesystemet udkonkurrerer anden opvarmningsystemer, alt imens nettoprisen på varme til den danske boligmassen med fjernvarme stiger med raketfart!
F.eks. Bjerringbro fjernvarme se http://www.bjerringbro-varme.dk/default.as...
Sidste nye afgiftsregler inden for naturgas til fjernvarme se http://www.fjernvarmen.dk/Faneblade/Fjernv...
Gaspriser se http://gassalg.dk/gaspriser/prisenssammens...
Altså for ca. 3,5 kr til gaskøb, lager og distribution opnår kraftvarmeværket i Bjerringbro energi i 1 M^3 naturgas som indeholder 11,08 Kwh energi, eller en megawattpris på 312 kr.. HVis gasmotoren omsætter 40 % til el og 50 % til fjernvarme så skal fjernvarmeandelen altså belægges med hvad der svarer til 2,27 kr pr 1 M^3 gas eller ca. 200 kr/mwh fjernvarme hertil lidt co2-afgift..
I Bjerringbro ender en bruger med et hus på 140 M^2 og et varmeforbrug på 18 Mwh, med at skulle betale 15.610 kr ex. moms eller 867 kr/mwh ex moms. Hvis nettabet i Bjerringbro antages 25 %, har brugeren betalt ca. 5.500 kr. i afgift til staten. Det resterende beløb skal dække gaskøb, drift af kraftværk og fjernvarmenet.
Til sammenligning er nettokostprisen (kun omkostning til gaskøb) for strøm fra et effektivt C/C Anlæg som yder 60 % el af gassen, alene 525 kr/mwh ved en gaspris på 3,5 kr/m^3 før afskrivning drift mm og anlæg som i Bjerringbro dumper deres produktion fra anlæg som yder en langt mindre el-ydelse ud i el-nettet til langt under den reelle kostpris eller til dumpingpris..
I Randers!
Varmepriser i Randers se http://www.verdo.dk/privat/kundeservice/~/...
Kraftværket i Randers omsætter biomasse fra ind og udland.
Biomassepriser se http://www.ens.dk/DA-DK/UNDERGRUNDOGFORSYN...
35 kr/gj = 125 kr/mwh.
Kraftværket i Randers se http://www.aet-biomass.dk/energi_randers.php
EN varmebruger i Randers med en bolig på 140 m^2 som forbruger 18 Mwh varme betaler den nette sum af 12.000 kr ex moms.
OG det altså efter der på værket i Randers forbruges et brændsel som er meget billigt og afgiftsfritaget og anlægget i Randers kan omsætte 28 % af brændslets energi til strøm.
Eller anlægget i Randers, som i øvrigt virker uden akkumuleringstank, hvorfor anlægget producerer (el) kontinuerligt efter behovet for fjernvarme…
Eller i praksis dumpes el ud i el-nettet som fjernvarmebrugerne i Randers betaler herfor!
Hvor lidt energi kommer der reelt fra gyllen?
Hvor lidt energi kommer der reelt fra gyllen?
Gyllens tørstofindhold ligger på hhv. 5 og 8 pct for svine- og kvæggylle.
https://www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas...
Så regnes det om til TS, fås stort set paritet mellem gylle og majs.
@Troels.
115 øre/kWh og mens fødevarepriserne er høje, så laver de det her.
-enig
Jeg bor midt i den Sønderjyske majsørken, og funderede over: Hvad er mon en oase i en majsørken?
Er lidt træt af at de alligevel fik lov ... God landbrugsjord bliver brugt til non-food. Fødevarerne skal til gengæld dyrkes på et mindre gunstigt sted med større CO2 udledninger til følge.
Er man sikker på at dette bytte er CO2 neutralt ?
Gad vide hvem der har fået det gennemført: Venstre/ landbruget (imod finansloven), Bankerne med de gældsplagede bønder eller SF/ EL for at pynte på den grønne profil?
Se her hvor meget energi der kommer fra gyllen http://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle1ko.pdf
Bemærk, formålet med et biogasanlæg er ikke kun, at producere energi. Miljøgevinsten ved at behandle gyllen i et biogasanlæg er det væsentligste, såsom:
At forbedre gødningssammensætningen i gyllen til fordel for landmanden og vandmiljøet. Når den organisk bundne gødning i gyllen bliver omdannet til at være på ammoniumform, optager planterne mere kvælstof (N), så de små vandløb omkring markerne får 58 til 60 procent mindre kvælstof (N).
At omdanne miljøfremmede stoffer som PAH´er, LAS og lignende. Alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne, bliver omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4+/NH3 af bakteriefloraen.
Ifølge eksperter og forskere, er en af de mest værdifulde egenskaber ved biogasfremstillingen, at bakteriefloraen er i stand til at omdanne disse stærkt kræftfremkaldende stoffer til helt uskadelige og nyttige stoffer for mennesker og naturen. Ref. Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i biogasreaktorer http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/199...
Lars A. Kristensen
At omdanne miljøfremmede stoffer som PAH´er, LAS og lignende. Alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne, bliver omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4+/NH3 af bakteriefloraen.
Skal der nu også spildevandsslam med? Jeg kan forstå med slagteriaffald mm., men hvis anlæg skal bruges kvit og frit af kommunernes spildevandsselskaber, er det den enkelte borger der betaler og nogle andre sidder med "sorteper". I så fald må det være spildevandsselskaberne der må medfinansiere anlæg, så det ikke er landbruget alene.
Dernæst, hvem skal aftage restproduktet. Hvem hænger på analysekrav, begrænsninger på afsætningen mv.
Jeg citerer lige fra sammendraget:
Der er fokuseret på indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam og kildesorteret organisk dagrenovation, og muligheden for at få fjernet stofferne under den anaerobe udrådning.
Så gylle og majs skal med til at "fortynde" de miljøfremmede stoffer i spildevandsslam, herunder tungmetaller.
I Danmark må vi heldigvis ikke fortynde os ud af nogen som helst former for miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Så snart et produkt overskrider de danske grænseværdier, skal det tages ud af kredsløbet. Dette sker i nogle tilfælde ved deponering.
Derfor behøver vi i Danmark heldigvis ikke være nervøse, at affald med miljøfremmede stoffer og tungmetaller bliver fortyndet, således det indgår i miljøkredsløbet igen. Sådan har lovgivningen været i rigtig mange år.
Lars A. Kristensen
@Lars,
At forbedre gødningssammensætningen i gyllen til fordel for landmanden og vandmiljøet. Når den organisk bundne gødning i gyllen bliver omdannet til at være på ammoniumform, optager planterne mere kvælstof (N), så de små vandløb omkring markerne får 58 til 60 procent mindre kvælstof (N).
Hej Per A. Hansen
Du skriver:
”- har du en dokumentation for dette?”
Svar:
Ja her, http://www.be-t.dk/BET/links/Biogasanlaeg.pdf se side 30-31, og her https://www.landbrugsinfo.dk/Energi/Biogas...
Du skriver:
”Der sker da stort set ikke nogen N-transport fra landbrugsjorden til vandløb i vækstperioden, det sker om foråret!”
Svar:
Nå! Vil du forklare dig nærmere hvad du mener med, at der kun er N-transport fra landbrugsjorden til vandløb om foråret?
I følge gødningsforsøg var der ingen forskel på afgasset gylle og ren gylle vedrørende udbytterne på marken.
Svar:
Nå! I alle de forsøg jeg er bekendte med, er der netop stor forskel på udbyttet desangående. Du skriver ”i følge gødningsforsøg”. Vil du indvie os andre i, hvilke forsøg det drejer sig om?
Du skriver:
”…om organisk bundet N omdannes til ammoniumkvælstof i biogasanlæg eller det sker ved mikroorganismers hjælp i jordbunden gør ingen forskel…”
Svar:
Ja og nej. Men for miljøet går det en KÆMPE forskel. Det organisk bundet N der om vinteren omdannes til ammoniumkvælstof i jordbunden ved mikroorganismers hjælp, vil desværre let kunne ende som nitratkvælstof i vandløb eller grundvandet. Såfremt dette organisk bundet N forinden var blevet omdannet i en biogasreaktor, ville der ikke være denne mængde organisk bundet N i jorden om vinteren og det ville dermed ikke kunne omdannes til ammoniumkvælstof og videre til nitratkvælstof og måske derfra ende i vores vandmiljø. Bemærk, det skyldes jo, at planterne umiddelbart kan optage kvælstoffet der forefindes på ammoniumform NH4(+), modsat det organisk bundet N som måske tager et halvt år om at blive omsat i jorden.
Du skriver:
”Metan er en let gasart, der i nogen grad forsvinder i biogasprocessen og dermed bidrager til drivhusgasserne. Det kan minimeres hvis gyllen sendes i rørledninger.”
Svar:
Måske forstår jeg dig ikke helt her. Det forsvinder intet metan utilsigtet til det fri fra biogasprocessen, rørledninger eller ej.
Du skriver:
”Din kilde glemmer helt at fortælle, at gylle er stærk korrosiv og kræver megen vedligehold, det går lidt ud over regnestykket vedrørende energiproduktionen, som jeg må tage med lidt forbehold.”
Svar:
Såfremt du mener mit regnestykke om hvor meget energi der findes i gylle fra én ko, så har du ret.
Lars A. Kristensen
Når man dyrker energimajs til biogas, regnes CO2- og methanudslip fra jorden under dyrkningen ikke med, og det gør tilhængerne af biogas på energiafgrøder for at få et positivt klimaregnskab.
I denne udsendelse her
http://www.dr.dk/tv/se/danskernes-akademi/...
under "Klimaeffekten af pil og majs på 100.000 ha" sætter Uffe Jørgensen klimabidraget fra jorden ved majsdyrkning til 0 og det gør notatet også.
Majs er meget hård ved jorden, bliver dyrket år efter år uden sædskifte og efterlader marken udpint, og det er forudsætningen for at sætte CO2-bidraget fra jorden til 0. Men virkeligheden i marken er, at der altid vil være mere humus at nedbryde, fx pletter med organisk jord. Tilbageføring af majsbiogasgyllen til jorden tror jeg ikke på kan opretholde humusbalancen.
Hvormeget CO2 bidrager en majsmark med til forværring af klimaet?
Jeg var med Økologisk Landsforening til Temadag om kompost, mobil grøngødning og sædskifte, hvor en tysk landmand, Henning Knutzen fra Hürup fortalte om majs til biogas. Han talte om et klimabidrag på 600 kg C/ha/år fra jorden.
I denne rapport herunder regnes med et klimabidrag fra jorden på 200g CO2/kg produceret tørstof majs.
http://www.kfc-foulum.dk/sider/pdf/NKF/Ny_...
I EU er der diskussion om det kan betale sig
http://www.energy-supply.dk/article/view/8...
og herhjemme er der kommet notatet i forbindelse med energiforliget, som jeg anser som en tilladelse til brug af majs til biogas og ikke en begrænsning. -Videnskab og dyrkningspraksis hænger ikke rigtig sammen!
I denne artikel i FIB dec. 11 http://www.biopress.dk/PDF/FiB_38-2011_03.pdf
Bioenergi – bæredygtig løsning eller molbohistorie? står der:
"Men ikke al biogasproduktion er godt for klimaet. For eksempel har tyske tilskudsregler gjort det meget attraktivt at producere biogas på basis af majs, og her kan klimagevinsten være yderst tvivlsom. Når majsen er omdannet til biogas, kan den ganske vist erstatte fossile brændsler, men der er et vist spild i gasmotoren, og der slippes også metan ud fra den afgassede majssuppe. Da metan er en potent drivhusgas, skal der kun spildes cirka 13 procent af den producerede metan, før biogasprocessens samlede drivhusgasfortrængning går i nul. Et typisk tab fra en gasmotor er på to procent metan, og dertil kommer tab ved lagring og udbringning af den afgassede biomasse. Endelig er majs ikke en specielt miljøvenlig afgrøde, så det er samlet set en rigtig molbohistorie at bruge majs til produktion af biogas."
Læs også i FIB dec. 11: Bioenergi er ikke altid CO2-neutralt.
I mange år har jeg kæmpet mod biogas i Enhedslisten, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, her og flere andre steder; men denne kamp er nu endegyldigt tabt - biogaslobbyen vandt.
@Lars,
tak for svarene.
Du skriver: ”- har du en dokumentation for dette?” Svar: Ja her, http://www.be-t.dk/BET/links/B....pdf se side 30-31, og her https://www.landbrugsinfo.dk/E...aspx Du skriver: ”Der sker da stort set ikke nogen N-transport fra landbrugsjorden til vandløb i vækstperioden, det sker om foråret!” Svar: Nå! Vil du forklare dig nærmere hvad du mener med, at der kun er N-transport fra landbrugsjorden til vandløb om foråret?
Hvad K:K forholdet er i afgasset gylle er uden interesse, det er det samme som i alm. gylle.
Du spørger om min reference til gødningsforsøg - det er Statens Forsøgsvirksomhed, Askov og Lundgårds forsøg med gylle og afgasset gylle. Ingen statistisk sikkert forskel. Et eller andet udslag i et forsøg er intet værd, hvis udslaget ikke er statistisk sikkert!
Ja og nej. Men for miljøet går det en KÆMPE forskel. Det organisk bundet N der om vinteren omdannes til ammoniumkvælstof i jordbunden ved mikroorganismers hjælp, vil desværre let kunne ende som nitratkvælstof i vandløb eller grundvandet. Såfremt dette organisk bundet N forinden var blevet omdannet i en biogasreaktor, ville der ikke være denne mængde organisk bundet N i jorden om vinteren og det ville dermed ikke kunne omdannes til ammoniumkvælstof og videre til nitratkvælstof og måske derfra ende i vores vandmiljø.
Der er fejl i din fremstilling. organisk stof omdannes ikke til ammonium i jordbunden om vinteren, det sker kun over 4 grader C.
Om det dannes i jorden eller i en reaktor, hvor gyllen strøs ud om foråret er der ingen større forskel på.
Jeg kan derfor ikke godtage din fremstilling helt, den er vist præget en smule af ønsketænkning?
Nitrat i vandløbet er nødvendigt for vækst af grønalger og dermed for det vigtige liv i vandmiljøet! Nitrat er ikke forurening, men en nødvendig stof for livet i vandmiljøet. Det er noget sludder som fødevarerminister Gjerskov siger at nitrat er skyld i iltsvind. Hverken hun eller hendes "eksperter" kan eller vil svare på, hvorledes det foregår.
Jeg har set på din hjemmeside - og kan se du glemmer at indregne de mange lastbilers energiforbrug i regnestykket - det er jo ret mange km., der skal køres frem og tilbage med gyllen - 20 km/tons.
Her mener jeg at rørforbindelser i stedet for lastbiler er en bere teknisk løsning, men det er måske for dyrt.
Bortset fra det så ser det ud til at være et meget dygtigt drevet anlæg som det kan blive spændende at følge - herunder om man kan holde korrossionen på afstand - det er der mange anlæg, der er døde af.
@Mogens,
I mange år har jeg kæmpet mod biogas i Enhedslisten, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, her og flere andre steder; men denne kamp er nu endegyldigt tabt - biogaslobbyen vandt.
Hej Per A. Hansen
Du skriver:
”…ser det ud til at være et meget dygtigt drevet anlæg som det kan blive spændende at følge - herunder om man kan holde korrossionen på afstand - det er der mange anlæg, der er døde af.”
Tak for roserne. Med hensyn til korrosionen kan jeg betro dig, at vores tre reaktortanke her ved Lemvig Biogas er 20 år gamle og at levetiden er planlagt til 25 år. Al tyder på, at alle tankene nok skal nå de 25 år. Det selvom tankene blot er lave i 6 mm. almindelige sorte stål plader og fyldt med gylle.
Du skriver:
”Jeg har set på din hjemmeside - og kan se du glemmer at indregne de mange lastbilers energiforbrug i regnestykket - det er jo ret mange km., der skal køres frem og tilbage med gyllen - 20 km/tons.
Her mener jeg at rørforbindelser i stedet for lastbiler er en bedre teknisk løsning, men det er måske for dyrt.”
Her kan du se hvor meget energi der anvendes til lastbilerne som kører med gylle. http://www.lemvigbiogas.com/driftsdata.htm
Der bruges 191.500 liter diesel per år til de tre lastbiler som kører med gylle til biogasanlægget. Denne mængde svarer til 2,4 procent af biogasproduktionen. Se evt. mere her http://www.lemvigbiogas.com/driftsdata.htm
Du har ret i, at rørforbindelser fremfor lastbiltransport, er en billigere løsning driftsmæssigt. Energimæssigt koster det ca. en faktor 100 gange mindre, at pumpe væske frem i forhold til lastbiltransport. Derfor følger jeg også diverse forsøg med pumpeledninger med stor interesse.
Tak for at du kikker med på min hjemmeside. Jeg kan læse ud fra dine tekster, at du sætter dig lidt ind i emnerne, modsat visse andre, hvor du selv har nævnt én med navns nævnelse (fødevareministeren).
Venlig hilsen
Lars A. Kristensen
Per A. Hansen skrev:
Men enig i at madvarer ikke skal bruges til energiformål ...
Skrevet den 27. nov. 2012:
Der er gang i biogas på mad og foder. Mest populært et nu roer der giver mest gas. Majs kan mest bruges i det sødlige Dk. Rødkløver er næsten ligeså godt og ødelægger ikke jorden som roer og majs gør. Græs skal gennem en behandling (ekstrudering) for at være egnet, se Foulum. Her er hvad jeg har fået ind i min mailbox de sidste 2 dage:
Biogasroer på foderbordet:
http://landbrugnord.landbrugnet.dk/Artikle...
Med høje kornpriser bliver roer mere og mere interessante som kofoder. Ideer fra biogasindustrien forenes derfor nu med kvægfodringen
http://www.energy-supply.dk/article/view/9...
Brugen af biomasse giver en langt større miljøbelastning, end den offentlige debat giver indtryk af, mener Thomas Astrup fra DTU Miljø.
http://www.biopress.dk/forside
FiB formidler forskningsresultater inden for bioenergi, brint og brændselsceller. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med de sidste nye forskningsresultater, ligesom der vil være nyt om konferencer og tilskudsordninger. Fire gange om året udkommer tidsskriftet FiB i en trykt og elektronisk udgave, og derudover udkommer der otte nyhedsbreve, som kun udsendes elektronisk. Gratis abonnement på tidsskrift og nyhedsbreve kan tegnes http://www.biopress.dk/abonnement/nyt-abon... .
http://www.sustaingas.eu/home.html?L=6
Projektet SUSTAINGAS gennemføres indenfor rammerne af programmet ”Intelligent Energy – Europe”. Det var tænkt som en reaktion på behovet for at øge markedsandelene for vedvarende energi i EU, for at opnå målet på de 20% i 2020. SUSTAINGAS styrker bæredygtig biogasproduktion i økologisk landbrug.
http://www.ens.dk/da-dk/info/nyheder/temae...
Danske leverandører har udviklet kommercielle teknologier til både el, varme og køling, baseret på biomasse.
http://www.energy-supply.dk/article/view/9...
De grønne teknologier skal være bæredygtige, så kommende generationers muligheder for anvendelse af bioenergi ikke begrænses, og de teknologiske løsninger skal være robuste i forhold til forsyningssikkerhed, omkostninger og energiøkonomi.
Dato: 7. december 2012 Tid: 1 dag Sted: AU Foulums Biogasanlæg, Burrehøjvej 43, 8830 Tjele Tilmeldingsfrist: 3. dec.
http://inbiom.dk/dk/invitation_biogas_og_e...
Er ekstrudering en teknologi, som kan sikre en bæredygtig og rentabel biogasproduktion og samtidig give et bidrag til udvikling af økologisk landbrug, et forbedret vandmiljø og en fornuftig anvendelse af randzoner og lignende arealer?
mogensoverballe@gmail.com
Dette er langt over aktuel debattid; men nu står det derude i cyperspace.
@Mogens,
Skrevet den 27. nov. 2012: Der er gang i biogas på mad og foder. Mest populært et nu roer der giver mest gas. Majs kan mest bruges i det sødlige Dk. Rødkløver er næsten ligeså godt og ødelægger ikke jorden som roer og majs gør. Græs skal gennem en behandling (ekstrudering) for at være egnet, se Foulum. Her er hvad jeg har fået ind i min mailbox de sidste 2 dage:
Kommentarer (22)