De offentlige bevillinger til forskning i planteforædling er faldet igennem de seneste år.

Det er sket samtidig med, at forskningen efter universitetsfusionerne i 2007 har mistet fokus, hævder brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Derfor vil brancheorganisationen nu forsøge at vende denne udvikling med et forslag om et nationalt center for planteforædlingsforskning, der skal få universiteterne til at påtage sig et større ansvar for dette forskningsområde.

Bedre egenskaber vil hæve udbytte med millioner af ton

Hos Landbrug & Fødevarer har man lavet en udregning, der viser, at en forbedring af kornplanters egenskaber med én procent i Danmark vil øge udbyttet med en værdi på 135 mio. kr. om året.

Sammen med fire store danske firmaer har Landbrug & Fødevarer derfor udarbejdet en vision for danske planteforædling, som bl.a. er udsendt til universiteter, der bedriver ny forskning inden for området.

Visionen lyder kort fortalt, at der i et krydsfelt mellem offentlig og privat forskning skal genereres ny anvendelig viden og værktøjer, som gør danske forædlingsvirksomheder verdensførende med hensyn til at forædle afgrøder.

Visionen er fulgt med en lang række konkrete anbefalinger, hvor forslaget om et nationalt center for planteforædlingsforskning er mest markant.

Det foreslås, at centret finansieres med en ny tiårig strategisk bevilling, af basisbevillinger fra universiteter, omfordeling af planteforskningsmidler samt af erhvervslivet og med særskilte programmidler fra forskningsrådene og Højteknologifonden.

Der ligger ikke i visionen en konkret ønske om størrelsen af forskningsbevillingen. Rapporten peger dog på, at bevillingerne til planteforædling er gået fra 71 millioner kroner i 1994 til maksimalt 60 millioner i dag.

Kamp om en plads på finansloven

Visionen er blevet udsendt til universiteterne for godt en uge siden.
Seniorkonsulent Claus Saabye Erichsen fra Landbrug & Fødevarer oplyser, at responsen har været positiv, og at der vil blive indkaldt til møder med parterne i efteråret.

Samtidig arbejdes der på at skaffe nye midler til området i forbindelse med finansloven for 2013. Her ser det dog ud til, at planteforædlingsforskningen kommer til at kæmpe hårdt for flere midler.

I regeringens finanslovforslag er afsat 770 millioner kroner i forskningsreserve, der skal fordeles under finanslovsforhandlingerne. Regeringen foreslår, at af denne forskningsreserve skal 240 millioner kroner gå til strategiske initiativer inden for miljø, sundhed, fødevarer og fremtidens produktionssystemer.

Regeringen skriver eksplicit, at den vil afsætte midler til sundhed og produktion. Når det gælder fødevarer, nævner uddannelsesminister Morten Østergaard (RV) i en pressemeddelelse blot, at pengene skal gå til en 'miljøeffektiv og sundhedsfremmende produktion af fødevarer og andre biologiske produkter'.

Planteforædling kan komme under denne betegnelse, men det kan meget andet også.

Branchen forsker selv for 116 mio. kr. om året

Bag rapporten står brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og fire selskaber:

DLF-Trifolium, der er verdens største forædler og producent af græs- og kløverfrø. Nordic Seed, der arbejder med forædling af kornsorter. Sejet Planteforædling (et datterselskab af DLG og med Carlsberg som medejer), der ligeledes arbejder med forædling af kornsorter. LKF Vandel, som er en fond, der arbejder med kartoffelforædling.

Til sammen bruger de fire 116 millioner kroner årligt til forskning og forædling.