Læs klima- og energiminister Martin Lidegaards svar til læserne om det nye energiforlig

Torsdag eftermiddag i sidste uge præsenterede klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R), hvad han selv kaldte 'en historisk energiaftale'. Vi inviterede læserne til at stille ministeren spørgsmål om aftalen. Du kan læse alle hans svar her.

Den nye energiaftale, som klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) præsenterede i torsdags, har fået massiv opbakning af organisationer og brancheforeninger inden for energiverdenen.

Læs også: Massiv opbakning til ny energiaftale

Aftalen, der er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, løber i ni år og sætter faste mål for CO2-udslip, energieffektivitet og andelen af vedvarende energi i energisystemet.

Nogle af nøglemålene er:

  • Kulforbruget på kraftværkerne skal falde med 60 procent frem til 2020.
  • Elforsyningen skal nå op på 49,5 procent vindkraft.
  • CO2-udledningen skal nedbringes med 34 procent.

Læs også: Ambitiøs energiplan skal mere end halvere kulbunkerne

Vindkraft bliver det primære middel til at nå målene - 1.500 MW til havs og ved kysten og 1.800 MW nye landmøller frem til 2020 - sammen med biogas og omlægning til biomasse på de store centrale kraftværker.

Læs også: Varmeforbrugerne betaler gildet for den ambitiøse, grønne omstilling

På ing.dk har aftalen allerede været debatteret i spalterne - bl.a. med spørgsmål om, hvorvidt man bør satse udelukkende på at udbygge antallet af havvindmøller frem for at udvide på land. Om omlægning til biomasse på kraftværkerne virkelig vil nedbringe CO2-udledningen i en sådan grad, som der lagt op til, og om det intelligente elnet fylder for lidt i aftalen.

Ingeniørens læsere fik lejlighed til at stille spørgsmål direkte til ministeren. Læs alle Martin Lidegaards svar nedenfor.

Regeringens energiaftale marts 2012
[scribd:86439416]

Dokumentation

Energiaftalens tekst

Kommentarer (16)

Pinligt at Lidegaard ikke havde modet til at overrule sin spindoktor og svare på mit spm. om brænderøgsforurening i relation til energiforliget:

Jeg vil gerne stille følgende spørgsmål med afsæt i min rapport: ’Sundhedsfaglig vurdering af brænderøgsforureningen i primært byzone i dagens Danmark’ http://rudar.ruc.dk/handle/1800/7404, (hvori der står en række konkrete løsningsforslag i relation til brænderøgsforureningen, som du meget gerne må lade dig inspirere af):

Med udgangspunkt i tabel 1 på s. 41 - og i tråd med den kritik, som din egen tænketank Concito kritiserer dig og regeringen for - hvorledes vil du og regeringen så fremadrettet skabe et tilstrækkeligt stort - bl.a. privatøkonomisk - incitament hos danskerne til, at brænderøgsforureningen i byzone reduceres effektivt, idet individuel fastbrændselsfyring, uden sammenligning, er langt den mest sundhedsskadelige opvarmningsform i Danmark (og hvis især partikulære luftforurening med stor sandsynlighed endvidere bidrager til at øge den globale opvarmning) ?

  • 0
  • 0

Jeg kan se, at mine fremsendte spørgsmål ikke blev medtaget, og det stiller spørgsmål vedrørende \"filteret\" i udvælgelsen.

Ellers synes jeg det er befriende med ærlig snak fra ministeren.

Der er nu svaret endegyldigt på, at bla. den nye rumvarmeafgift udelukkende er for at inddrive nye afgifter til statskasen og intet har med miljø og energi at gøre. Der ligger således ingen overvejelser om konsekvenserne ved en kraftig stigende fjernvarmepris kontra andre opvarmningsformer, bestemt ikke særlig smart.

Vedrørende vindkraften lever den gamle myte om, at vindkraft er super uden overhovedet at skele til økonomi og PSO-ordningen. Ministeren taler således kun om den tekniske formåen vedrørende international eludveksling, men ikke et ord om økonomi.

Jeg kunne ligeledes godt have ønsket et svar på hvilke omlægninger i varmeforsyningsloven er påregnes. I den nuværende hvile i sig selv situation er der sikring af varmeforbrugernes investering/opsparing, og såfremt dette princip brydes må de medføre en betydelig afregning til varmeforbrugerne. Et eksempel herpå er ved mit biogaskraftvarmeværk, hvor biogasværket prøver at komme ud af dette princip og dermed kunne stå med et næsten færdigbetalt anlæg, som i nuværende situation er rigtig mange mio værd.

Men spørgsmål og svar må indtil videre svæve her på tråden.

  • 0
  • 0

Der er nu svaret endegyldigt på, at bla. den nye rumvarmeafgift udelukkende er for at inddrive nye afgifter til statskasen og intet har med miljø og energi at gøre.

Og det husker du så når du bruger energipriserne i din argumentation fremover - ikke sandt?

  • 0
  • 0

Jeg fik desværre heller ikke svar på mit spørgsmål til ministeren.

Er der nogen der er bekendt med om denne forsyningssikkerhedsafgift på al rumvarme bliver pålagt brændsel eller bliver en fast afgift per husholdning?

Jeg håber på det første da jeg finder det dybt problematisk ikke at give incitament til energibesparelser. Vi skal væk fra det faktum at størstedelen af ens regning (hvad enten det er el eller varme) er en fast pris som er uafhængig af forbruget.

  • 0
  • 0

Og det husker du så når du bruger energipriserne i din argumentation fremover - ikke sandt?

Søren, jo det skal jeg nok huske. Men det er ikke en accept af din opfattelse, at energipriser sammenlignes uden skatter og afgifter, der begge altså bidrager til et øget omkostningsniveau i DK, det er altså grundlæggende viden. Selvfølgelig er der fradragsmuligheder i nogle produktioner, men skatter og afgifter øger stadig det samlede omkostningsniveau.

Iøvrigt synes jeg stadig det er en gåde, hvor mange spørgsmål der er frasorteret.

  • 0
  • 0

Svaret på Per A. Hansen forholder sig slet ikke til, at overskudsstrøm er langt mindre værd (for samfundet) end underskudsstrøm (hvis jeg må kalde det sådan). Norge vil da have langt mere for deres vandkraft end vi kan få for vores overskuds-vindkraft.
Det kommer der af at spørge en minister.

Trist, trist, da Danmark kunne have bygget EPR reaktorer og fået billig og super sikker energi. Nu kommer vi til at tabe arbejdspladser, ja lige udover hos DONG der har snabelen nede i vores allesammens lommer.

  • 0
  • 0

Norge vil da have langt mere for deres vandkraft end vi kan få for vores overskuds-vindkraft.

Ja for der er altid rígeligt med vandkraft og Norge har slet ikke nytte af at pumpe vand op i bassinerne for de er altid fulde alligevel. De gør det kun af venlighed.

Selvfølgelig koster det at lagre vindkraft. Er det så slemt?

  • 0
  • 0

I forhold til anden del af dit spørgsmål er det sådan, at vindmøllestrømmen altid bliver brugt først. Det er altså lidt af en myte, at vi sender dyr strøm ud af landet.

Vil ministeren svare på hvordan det teknisk kan være at vindmølle strømmen forbruges her i landet, mens kulkraft strømmen er den der eksporteres? (når begge dele produceres samtidigt og sendes ud på samme ledningsnet)

Har godt set den officielle statistisk fra energinet om at ALT vindkraft beregnes med i andelen af energi i danmark - der tages netop ikke højde for at vindkraft også eksporteres på lige fod med kulkraft. Det er en myte og fordrejning af tallene at vi skulle have en så høj VE andel i Danmark - desværre.

I forhold til dit spørgsmål vil jeg sige, at det er rigtigt, at vi har brug for at kunne lagre og også omfordele energien. Derfor går vi snart i gang med at lave en analyse af, hvordan vi får indført et intelligent elsystem – strategien skal være færdig i år.

Det er sørgeligt at man udskyder denne kritiske del af systemet - og ikke har afsat budget til at implementere hvad der måtte blive fundet på.

  • 0
  • 0

Ryan, umiddelbart var jeg også skuffet over, at han ikke svarede på mit forslag om at præmiere brændefyring som en stor indenlandsk og forsyningssikker vedvarende energikilde.

På den anden side forstår jeg nu godt, at han i denne forbindelse vil holde sig klar af DØRs lobbyvirksomhed og den voksende modstandsbevægelse herimod.

  • 0
  • 0

@Ryan Lund.

Der er ikke tale om konspirationsteorier. Der er tale om den kendsgerning at Det Økologiske Råd modtager kr. 2,4 mill. ud af deres samlede budget på kr. 5,2 mill. fra Dansk Energi.

Kendsgerningen omfatter desuden at Det Økologiske Råd anbefaler afgifter på brændeovne. Det er ikke noget jeg konspirere om. De skriver det selv højt og tydeligt ved enhver lejlighed. Synspunktet har intet med økologi at gøre. Det er rendyrket skattepolitik som også har Dansk Energis opmærksomhed.

Andre kendsgerninger er også, at du udelukkende henviser til Rådets egne talsmænd som dementi for kendsgerningerne. Den værste kendsgerning er dog at du selv er total døv for kritiske spørgsmål.

Mens vi er ved kendsgerningerne, så er Det Økologiske Råds rolle som lobbyvirksomhed for Dansk Energis mærkesag dokumenteret da elselskaberne har udpeget deres adm. direktør i lobbyvirksomheden Dansk energi som medlem af Energifonden. Selv om de kun har et medlem, administrere de Energifonden som også yder bidrag til Det Økologiske Råd.

Dansk Energi toner rent flag. De er en erhvervs- og interesseorganisation for elselskaberne. Det gør Det Økologiske Råd ikke. Derfor er Rådet nu i bad standing rent politisk, og tro mig. Jeg skal gøre mit yderste for at de bliver der permanent.

  • 0
  • 0

@Ryan
DØR kan komme med alle mulige pressemeddelelser vedr. uafhængighed af Dansk Energi, og Dansk Energi ligeledes vedr. DØR. Det kan også være fuldstændig tilfældigt, at I optræder som partnere i DR-Update dagen efter Energiforligets indgåelse. Det kan også være at, at vi, der angriber jer, er idioter

Men prøv at forstå, at DK\'s Jantelov-borgere (incl. presse/politikere) er småtskårne og konspirations-lystne. Derudover er vi trods alt også kritiske og kan se, at DØR\\'s argumentation vedr. brændefyring kan diskuteres. Det er derfor forståeligt, at jeres vedholdende tryk for at indføre forbud/afgifter på dette område af mange opfattes som lobbyisme.

Stay Clean!

  • 0
  • 0

@Peter,

Svaret på Per A. Hansen forholder sig slet ikke til, at overskudsstrøm er langt mindre værd (for samfundet) end underskudsstrøm (hvis jeg må kalde det sådan). Norge vil da have langt mere for deres vandkraft end vi kan få for vores overskuds-vindkraft
  • enig.
    Problemerne med overskudsstrøm i perioder med megen vind forøges i takt med udbygningen af vindenergi, det er jo ikke bare i Danmark man udvikler - den samme udvikling ses heldigvis i andre lande.
    Vindsvage perioder følger ikke landegrænserne, så man vil kunne forvente et øget behov for import at elenergi i disse perioder fra både Danmark og Tyskland på samme tid. Det kan ikke dækkes af de nordiske vandmagasiner - selv om Norge gerne vil sælge strøm til 10-15 kr/kWh, som prisen ofte har været på el-børsen i perioder med mangel på strøm.
    Det korrekte svar ville være at pege på de grundlastværker, der fyres med gas/kul, som står parat hele tiden - deres brændselsforbrug og CO2-udslip kunne det være interessant at få oplyst.
    Der mangler desuden oplysninger om den russiske gasforbindelse, hvor kommer den ind i billedet?
  • 0
  • 0

Ministeriet har iflg Lindegaard efter 10 års tornerosesov endelig fået øjne op for byggevarers prodktionsforhold (CO2 aftryk) og bortskaffelsesproblematikker. Han har også valgt ikke at filtrere dtte spørgsmål væk.
Det ville dejlig hvis byggeriets parter også ville begynde at tænke i disse baner igen!

I de senere år har man jo bare brugt hensynsløs løs af de mest energikrævende materialer og indbygget vældige bjerge af mineraluld og andet, der ved bortskaffelse bliver deponeret. Med velvilligt medvirken fra det af Miljøstyrelsen administrerede Svanemærke !!

  • 0
  • 0

Når nu Danmark (på en vindstille dag) kommer i finalen her til sommer og samtlige danskere i pausen går ud og laver kaffe, hvilken energikilde er så bedst egnet til sådanne udsving?

  • 0
  • 0

Vi er rigtig mange, der ikke fik svar fra ministeren! - Og mange svar var værre end "godaw man økseskaft!" - Sådan er dansk energipolitik blevet!
Asger: Hurtigst effelt-regulering fås med vandkraft. I Danmark: naturgas-turbineværker.
MEN, - heldigvis har vi ialt mellem 2 og 3 GW-elkabler til S, N og D. Så når en pludselig effekt-forøgelse kommer, så tapper vi blot lidt ekstra fra vores naboer (og betaler for det!), og skruer stille og roligt op for de kraftværker, der er klar til det.
Set i forhold til hele det nordiske og Nordtyske net, er de danske effektændringer små.
De allerstørte pludselige effekt-drop kommer, når en stort kraftværksblok (f.eks. 500 MW) falder ud. - Derved falder spændingen en smule, og dette afhjælper en del af problemet, Resten kan normalt hentes gennem de nævnte kabler, og så aftaler man hurtigt, hvem og hvordan, man vil oprette ballancen igen. Som sagt: lande med vandkraft kan hurtigst kompensere, mens Danmark (uden kablerne) ville være meget dårligt stillet.

  • 0
  • 0