Det er forkert, at der er forskel på, hvor i landet patienter med maveproblemer bliver indlagt og behandlet - og dermed risikerer at pådrage sig en livstruende tarminfektion. Det slår Danske Regioner nu fast.

»Det er min holdning, at sygehusafdelingerne naturligvis skal rette ind efter Sundhedsstyrelsens vejledning også på det her område - ingen tvivl om det,« siger Formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman (S) oven på kritikken af, at hospitalernes mikrobiologiske afdelinger ikke allesammen undersøger patienter for E.coli sådan som Sundhedsstyrelsens vejledning foreskriver.

Derfor vil Danske Regioner ved førstkommende lejlighed gøre regionernes ledelse opmærksom på problemstillingen, lover formanden.

Det glæder Statens Serum Institut (SSI), som her på ing.dk har udtalt, at man kunne have fundet smittekilden til det nuværende udbrud af E. coli-varianten VTEC noget tidligere, hvis sygdomstilfældene var blevet undersøgt ens på laboratorierne. Dermed ville færre patienter have fået den livstruende sygdom HUS (nyresvigt).

»Det var da pragtfuldt,« udbryder videnskabelig medarbejder og E.coli-ekspert på SSI Flemming Scheutz efter at have fået nyheden om regionernes opstramning.

»Lige nu sidder vi med følelsen af usikkerhed omkring, om vi får det hele med. Men hvis alle afdelingerne får indskærpet, at de skal følge vejledningen, vil det gøre os i stand til at overvåge bedre. Det er det, vi har efterspurgt længe,« uddyber han.

I alt har SSI registreret 12 smittede danskere med VTEC i dette udbrud, og heraf fik syv patienter konstateret HUS.

Diagnosticering i to tempi

Som Ingeniøren tidligere på ugen kunne fortælle, er det forskelligt, hvordan landets 14 mikrobiologiske laboratorier agerer. Det er ikke alle, der følger Sundhedsstyrelsens vejledning til punkt og prikke, netop fordi der er tale om en vejledning og ikke krav.

Sundhedsstyrelsen afviser at lave håndfaste krav om, hvilke prøver laboratorierne skal teste og siger, at det er op til regionerne at sætte serviceniveauet. Styrelsens vejledning er ikke formuleret som et krav, men er netop kun en vejledning, men nu bliver det altså indskærpet fra regionerne, at vejledningen i det mindste skal følges.

Når en patient i dag kommer ind på hospitalet eller til sin egen læge med maveproblemer, falder diagnosticeringen i to tempi. Først skal lægen visitere patienten og 'gennemskue', hvad sygdomsbilledet er et symptom på. Han kan dernæst vælge at sende en fæsesprøve til et mikrobiologisk laboratorium.

Laboratoriet er den anden del af diagnosticeringen. Her bliver alle prøver testet for campylobacter, salmonella, shigella og yersinia enterocolitica.

Kun hvis patienten har blodig diarré, er under under syv år, eller har diarré i forbindelse med udlandsrejse, eller der er mistanke om nyresvigt (hæmolytisk uræmisk syndrom, HUS), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at prøven testes for E.coli.

Men det er ikke alle de mikrobiologiske laboratorier, der følger den vejledning.

Tager vejledning vejledende

Ingeniørens rundringning til laboratorierne viste, at et laboratorium kun rutinemæssigt tester børn op til fire år, flere tester kun hospitalets egne patienter rutinemæssigt, og tester kun prøver fra privatpraktiserende læger, hvis lægen specifikt har bedt om det. Det samme svarer flere laboratorier om hospitalets egne læger.

»Min bekymring er, om alle de forskellige manifestationer af E.coli i patienterne er nået ud til klinikerne, som skal tage prøverne. Jeg tror for eksempel ikke, at den privatpraktiserende læge vil vide, at E.coli er den anden mest hyppige årsag til diarré,« siger Flemming Scheutz.

Derfor er hans holdning til, hvor ansvaret ligger for, at de rigtige test bliver udført, helt klar.

»Det er mikrobiologerne, der har ansvaret for, at det bliver et rutinetjek, for det er dem, der ved mest om bakterierne,« siger han og peger dog samtidig på, at den rette diagnosticering også kræver, at klinikeren kan se, at der er tegn på tarminfektion - for eksempel når de observerer for blindtarmsbetændelse.

Tre nyresvigt fik ingen tidlig analyse

I dette udbrud fik tre patienter alvorligt nyresvigt, uden at der var blevet taget en afføringsprøve tidligt i forløbet. Og det var på trods af, at patienterne - som alle var børn - havde diarré.

Flemming Scheutz stiller derfor spørgsmålstegn ved, om kommunikationen mellem klinikere og mikrobiologer er optimal.

»Hvis prøverne var blevet taget tidligt, ville chancen for at finde VTEC være meget større, og så havde vi haft bedre mulighed for at finde smittekilden hurtigere,« siger han uden at ville fortælle, hvor i landet tilfældene stammer fra.

Med Danske Regioners opstramning håber Flemming Scheutz at blive bedre i stand til at få et overblik over lignende bakterieudbrud i fremtiden. Alternativet er nemlig ikke rart at tænke på.

»Hvis et udbrud begynder i et af de områder i Danmark, hvor der ikke er en ordentlig diagnostik, vil det få lov at køre meget længe, inden det bliver opdaget,« siger han.

»Så konsekvensen af ikke at have et ensartet diagnostisk beredskab er en øget risiko for, at flere børn og voksne får akut nyresvigt eller dør, fordi udbruddet ikke bliver opdaget i tide.«