Kyllinger fodret med antistoffer skal beskytte mod campylobacter

Antistoffer oprenset fra blod fra inficerede slagtekyllinger skal blandes i foderet og beskytte nye kyllinger mod campylobacter, så forbrugerne slipper for diarré-bakterierne på køkkenbordet.

Af Torben R. Simonsen 7. mar 2012 kl. 12.49

Hvert år smittes 50.000 danskere med campylobacter, hvilket giver dem tynd mave og sygedage, men nu vil et dansk forskningsprojekt se på muligheden for at bruge antistoffer fra blodet fra smittede kyllinger til at forhindre, at bakterierne overføres til mennesker.

»Vi ved, at der findes antistoffer i kyllingerne, så vi har udviklet en metode, hvor vi kan oprense antistofferne fra blodet fra slagtekyllingerne, og målet er at tilsætte antistofferne til foderet, så nye kyllinger ikke bliver koloniseret af campylobacter i samme omfang,« siger professor ved DTU Veterinærinstituttet Peter M.H. Heegaard til ing.dk.

Antistofferne sætter sig populært sagt fast på bakterierne, så de får sværere ved at finde fodfæste i tarmen i kyllingen og derved også sværere ved at dele sig. Og når der er færre campylobacter i kyllingen, reduceres også risikoen for, at mennesker smittes med bakterierne, forklarer professoren.

»Det gyldne endemål vil være, at vi kan forhindre campylobacter i kyllingerne overhovedet, men blot med en reduktion på 100 gange vil der være tale om en ganske stor betydning for effekten i mennesker,« siger Peter M.H. Heegaard.

Kyllingerne bliver ikke selv syge af campylobacter, men bakterierne kan overføres til mennesker, hvis kyllingen ikke tilberedes ordentligt.

Kunstig fremstilling er en dyr mulighed

Antistofferne udvindes direkte af blodet fra de slagtede kyllinger. De kunne i princippet godt fremstilles kunstigt, men ifølge professoren ville det blive en betydelig dyrere proces, end der lægges op til i det aktuelle forskningsprojekt.

»Vi håber at nå frem til en metode, der også økonomisk vil være attraktiv for producenterne, hvilket vil sige en omkostning på omkring fem øre pr. kylling,« siger Peter M.H. Heegaard.

Endnu mangler forskerne at påvise, at det er muligt at producere antistofferne i stor skala og videre i projektet, skal det også godtgøres, at antistoffer tilsat foderet har den ønskede virkning i en kyllingeflok.

Forskningsprojektet en del af CamVac, der er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet har desuden deltagelsen af DTU Fødevareinstituttet, KU Life, Dianova, TD Vaccines, Hugin Expert, Utrecht Universitet og University of ArizonaArizona.

Dokumentation

DTU: Foder med antistoffer fra slagtekyllinger beskytter forbrugere mod campylobacter

Emner Dyr Bakterier

Kommentarer (5)

Steen Dawids 1 år siden

Andre kilder til Camphylobacter smitte?

Projektet at bruge antistoffer til at blokere receptorerne forudsætter vel at de ikke nedbrydes øverst i kyllingens tarm. Det er vel også indgangen til at syntetisere et lille molekule som irreversibelt kan binde sig til bakteriens receptorer. Når kyllinger ikke bliver syge opfører bakterien sig helt forskellig i kyllingetarm i forhold til mennesketarm. Og de dræbes måske ikke af antistoffet.

For en del år siden påvistes høj frekvens af symptomfrie smittebærere blandt hunde - (hundebæer :-). Og nutidens hunde, der er en meget almindelig del af hjemmets inventar, bruger meget tid når de luftes til at lugte til hinandens bagdele, lægge små (mellemstore) klatter og lugte til andre hundes klatter, så der er rig mulighed for udveksling af bakterier ude og hjemme. Mon ikke nutidens hunde kunne udgøre et væsentligt reservoir, for det virker mærkeligt at så mange mennesker smittes årligt. Man må nok regne med at flere gange det antal, som registreres, lider i stilhed hjemme med feber på toilettet uden at få kontakt med sundhedsvæsenet.
Det er som om man isoleret skyder på kyllingeopdrættere.

Og så er det aldrig undersøgt om camphylobacter-syge mennesker er overrepræsenterede blandt hundeejere.

anmeld

Jørgen Rasmussen 1 år siden

Bedre måder

Som automatikmekaniker var jeg med til, at samle vandrensningsanlæg, der var blevet installeret ved en kyllinge producent. Efter vandrensningsanlægget var installeret, faldt sygdoms tilfældene til stort set NUL. I det vandet ikke spredte bakterierne, som det ellers gør. Da kyllinger ikke holder sig og går på toilettet, men skider hvor de står og går.

http://www.danishcleanwater.dk/dk.aspx

En anden fordel ved anlægget, er at der ikke stinker af klor i svømmehallen, med dette anlæg. Og elitesvømmerne ikke led af hud problemer, når denne type anlæg var installeret.

Så ja der findes alternativer til mange af de kemikalier vi ofte tror vi ikke kan leve uden.

anmeld

Nina Svanborg 1 år siden

fluer

Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen er årstidsbestemt. Og da kyllingeproduktionen er alt ind - alt ud, med grundig rengøring imellem, kan man forhindre smitten, der kommer udefra, med fluer som smittebærere. Det gør man ved at sætte fluenet for ventilationsindsugningen.
Smittekilden er, som Steen nævner ovenfor, afføring fra f.eks. hunde. Og ja, det kunne være spændende at undersøge, om hundeejere oftere er smittet med campylobacter.

anmeld

Lars Grønnegaard 1 år siden

Den ene procent...

Det gyldne endemål vil være, at vi kan forhindre campylobacter i kyllingerne overhovedet, men blot med en reduktion på 100 gange.

Problemet er, at den ene procent der overlever, netop er dem der er modstandsdygtige overfor taktikken. I næste generation vil deres gener dominere, i hvert fald lokalt, og så er vi måske i gang med at skabe immunitet.
Derfor er det bedre at gå efter smittekilden med hygiejnetiltag, reduktion af fluer osv.
:-) Lars