Biprodukter fra produktion af bioethanol skal i fremtiden udgøre en større del af køers foder. Ved at bruge resterne bliver foderet nemlig billigt nok til, at køerne kan få mere foder og producere mere mælk.
Det er forhåbningen, som lektor Jakob Sehested, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet har til det projekt, han arbejder med.
Muligheden for at fodre køer med biprodukter er opstået, efter at EU, USA og andre lande har lavet store planer for at spæde benzinen op med biobrændsel.
EU har f.eks. som ambition, at 25 procent af alt brændstof til køretøjer skal være bioethanol eller biodiesel i 2030, og derfor er en storstilet produktion allerede i gang.
Denne giver en del restprodukter, for eksempel mask, som typisk er fiber- og proteinholdigt, og derfor egner det sig storartet til foder til køer.
Koens formave, kaldet vommen, er nemlig en naturlig forgæringstank, som sætter koen i stand til at kunne udnytte den meget fiberholdige kost og omdanne den til mælk.
»Da produktionen af bioethanol ser ud til at tiltage, går vi ud fra, at prisen på biprodukterne, som allerede er lav, vil forblive lav eller falde i forhold til korn,« siger Jakob Sehested til Ingeniøren.
Som det er i dag, spiser køerne en bred vifte af fiberholdige planter som græs, majsensilage, korn og sojaskrå. Det spædes allerede i dag op med omkring 2-5 procent biprodukter, simpelthen for at få det til at række længere.
»Vi forventer, at man kan komme op på 20-30 procent biprodukter, uden at det forringer mælkens kvalitet eller smag,« siger Jakob Sehested og understreger, at Aarhus Universitet vil sætte standarder for, hvad der kan bruges som foder til køer.
Biprodukterne fra bioethanolproduktion er dog ikke ensartede nok, som de er i dag, så første fase af projektet går ud på at danne overblik over, hvilke biprodukter der indeholder den rigtige næring for koen, og derefter afprøve foderet til køerne.
»Vi forventer, der vil være en kæmpe variation i biprodukterne, men vi forventer også, at det meste kan bruges,« siger Jakob Sehested.
Bliver der produceret teknisk sprit i dag?
Da jeg læste for mange år siden, anvendte vi teknisk sprit, som Spritfabrikkerne producerede ved siden af Pyrolyseværket på Amager.
Så vidt jeg ved bliver al ethanol fremstillet af biologisk materiale (korn, kartofler etc.).
Hvorfor anvendes udtrykket BIOethanol hvis al ethanol fremstilles ud fra biologisk materiale?
Bliver der produceret teknisk sprit i dag? Da jeg læste for mange år siden, anvendte vi teknisk sprit, som Spritfabrikkerne producerede ved siden af Pyrolyseværket på Amager. Så vidt jeg ved bliver al ethanol fremstillet af biologisk materiale (korn, kartofler etc.). Hvorfor anvendes udtrykket BIOethanol hvis al ethanol fremstilles ud fra biologisk materiale?
Fordi det lyder grønt og dejligt.
Fodring med mask er ingen nyhed. Det eneste problem er at det skal være meget friskt for at kunne bruges til malkekøer. Desuden har det andre problemer:
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavi...
Kommentarer (3)