Det plejer jo ikke at skorte på kommentarer til hvordan man bare lige kunne have gjort alting anderledes. Her synes jeg så, at det er på sin plads at sige: Godt gået!
Dejligt at se at nogen har tænkt fremad og investeret fornuftigt, og ikke kun ud fra hvad der lige stod på forsiden af Lokalavisen.
Der var dog en nabo med vand i haven der bor overfor den nye sø, der undrede sig over hvorfor den nye sø allerede var for lille og vandet derved løb over til ham.
Men dette bringer blot en diskussion frem om lokal ekstremregn på 48 mm pr tre timer er 16 mm per time er dimensioneringgrundlaget på dette sted, næppe.
Hvem kan oplyse om rette dimensioneringsgrundlag, på denne side???
Århus Kommune eller Københavns Kommune, hvem kommer først?
Måske skal grundlaget være 15 mm pr 30 minutter.
Måske er hele miseren at byernes kloakker ligger efter gravitationsprincippet med kun falder med 0 promille flere steder og dette giver jo opstuvning, dertil de nye forsinkelsesbassiner med ringe overløb til kysten.
Når kommunerne (nødtvungen) lægger kloakker med ringere promillefald end de 10 promille så virker gravitationen jo ikke netop ved ekstremregn.
Ikke for at være flueknepper, men bare for at sikre mig, at jeg læser grafen rigtigt.
Men er vandstanden ikke "kun" steget knap 50 cm. Fra ca. 28 cm til ca. 77 cm, eller stammer de 60 cm's stigning fra nogle helt andre tal?
Det kunne i øvrigt være interessant at se, hvor hurtigt vandstanden falder igen. Og hvor løber vandet hen, bare ud i havet.
Men herligt at se, at man retter op på fordums fejl, hvor vådområder blev afvandet og åer inddæmmet, så der ikke var plads til de naturlige overløb.
Det kunne i øvrigt være interessant at se, hvor hurtigt vandstanden falder igen.
Dette kan du følge med i på den link til
"Se vandstanden banke i vejret i Egå Engsø"
i info bar til venstre for artiklen.
Men dette bringer blot en diskussion frem om lokal ekstremregn på 48 mm pr tre timer er 16 mm per time er dimensioneringgrundlaget på dette sted, næppe. Hvem kan oplyse om rette dimensioneringsgrundlag, på denne side???
Det er ikke et simpelt spørgsmål.
Det starter med at du skal beslutte hvor ofte du er villig til at acceptere at der kommer mere vand end du kan klare.
Ofte bruger man "1 gang per 100 år" hvilket vil sige at vi skal vide noget om nedbør på den anden side af år 2100 for at kunne dimensionere.
Det seneste modeloutput jeg har set, siger at til den tid vil styrtregn/skybrud af den type vi lige har set være helt normalt vejr her i landet til den tid.
Hvordan ekstrem-regn ser ud om 100 år er der ingen der rigtig tør skyde på, men flere jeg har talt med taler om "monsun-lignende nedbørsmønstre".
Velkommen til vejret i resten af vores liv.
Den er så ikke kunstig i den forstand, de sidste 60år har landmændene bare pumpet vandet væk, man stoppede bare med at pumpe vand væk så kom søen tilbage som den var i sin tid.
Ofte bruger man "1 gang per 100 år" hvilket vil sige at vi skal vide noget om nedbør på den anden side af år 2100 for at kunne dimensionere.
Det ville sikkert være mest optimalt at benytte de forventet nedbørsmængder i den periode man regner på. Men plejer man ikke at se på sandsynligheden for et 100-års tilfælde efter de nuværende vandmængder (plus et mindre tillæg)?
Men plejer man ikke at se på sandsynligheden for et 100-års tilfælde efter de nuværende vandmængder (plus et mindre tillæg)?
Jo, det gør man.
Den underliggende antagelse deri er at vejret ikke forandrer sig over tid.
Den antagelse er tilbagevist med odds langt over 1:100.000.
Derfor ville det være både ignorant og inkompetent at dimensionere på basis af vejret idag, når vi ved at gennemsnittet rykker opad og har gode grunde til at tro at spredningen også stiger.
48 mm er ikke specielt meget nedbør - der faldt op til 150 mm i Københavnsområdet i det meget omtalte skybrud i 2011 og ca 100 mm i 2010.
Er afledningen fra området tilstrækkelig? Hvordan er ledningsevnen i Egåen?er den oprenset?
Har den nye motorvej 'bidraget' til oversvømmelsen?
Dette kan du følge med i på den link til "Se vandstanden banke i vejret i Egå Engsø" i info bar til venstre for artiklen. http://www.hydrometri.dk/kommune/aarhus/Eg...
Tak for linket. pH har tilsyneladende været over 10 i starten af august !
Det må enten være en målefejl, eller også har nogen "tabt" et par tromler lud i åen ?
I søer og regnvandsbassiner med kraftig algevækst kan man i perioder godt komme op omkring pH 10 i dagtimerne pga. algernes fotosyntese, der forbruger kulstof i vandfasen. Karbonatsystemet er et af de vigtigste buffersystemer for pH i søer. Denne fjernelse af opløst/disocieret kuldioxid medfører en kraftig stigning af pH sammenfaldende med stigninger i iltkoncentrationen til niveauer over mætning. Desværre ser det ikke ud til, at man måler ilt i denne sø. Døgnvariationerne er tydelige på graferne. Det skal dog nævnes, at pH elektroder godt drive lidt i kalibreringen.
Hvis man skulle ønske sig lidt flere data, ville målinger af næringsstoffer i ind- og udløb under sådan en hændelse være spændende, så man kunne se, om denne sø netto frigiver næringsstoffer under stor hydraulisk belastning.
VH Emil Fuglsang
Man er begyndt at lægge en klimafaktor ind, når der dimensioners, om det er tilstrækkeligt vil tiden vise.
Den er så ikke kunstig i den forstand, de sidste 60år har landmændene bare pumpet vandet væk, man stoppede bare med at pumpe vand væk så kom søen tilbage som den var i sin tid.
Hvis det er rigtigt har man vel strengt taget ikke gjort noget ekstra for at håndtere ekstrem regn på stedet. Snarer tværtimod.
http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/
tast "åvangen" ind og vælg lystrup. Hvis man trykker på kortet kan man aflæse højde meter. Der er nogen store højdeforskelle, så alt vandet er fosset ned til det lavest liggende område.
Sådan virkede det så vidt jeg husker , når vi som børn lavede vand kanaler i sandkasen.
Mit eget hus ligger 10 meter over, med et fald der fortsætter ind i frederiksberg på helt ned til 6-7 meter..."Pyha"
[quote] Men plejer man ikke at se på sandsynligheden for et 100-års tilfælde efter de nuværende vandmængder (plus et mindre tillæg)?
Jo, det gør man.
Den underliggende antagelse deri er at vejret ikke forandrer sig over tid.
Den antagelse er tilbagevist med odds langt over 1:100.000.
Derfor ville det være både ignorant og inkompetent at dimensionere på basis af vejret idag, når vi ved at gennemsnittet rykker opad og har gode grunde til at tro at spredningen også stiger.[/quote]
Jeg beklager, se ovenfor: "Natten til søndag faldt der 48 mm regn i løbet af tre timer over den nordlige del af Aarhus. Intensiteten svarer til et 50-års regnskyl, og kloakkerne i området er kun dimensioneret til at kunne klare et 10-års regnskyl."
Så PHK skal nok ændre sine odds. Har du læsten teksten?
Intensiteten svarer til et 50-års regnskyl, og kloakkerne i området er kun dimensioneret til at kunne klare et 10-års regnskyl."
Mon ikke det er regnet efter den gamle skala, som er baseret på regn siden år 1900 ?
Den gamle 100-års regn skal måske fremover regnes som en 10-års regn, og den gamle 1.000-års regn (som nok lå uden skalaen, som statistisk usandsynlig) skal måske fremover regnes som 100-års regn, og dermed dimensionsgivende. Men det er voldsomt dyrt at bygge efter, så det skal diskuteres.
Der er nogle misforståelser i tolkningen af artiklen, som jeg syntes bør rettes op. Kloakker i Danmark dimensioneres med baggrund i målte regnintensiteter. En given regnintensitet er hæftet op på to parametre. Den ene er længden af regnperioden og den anden er sandsynligheden for at regnen optræder med større intensitet. En typisk kloak i Danmark er dimensioneret til at blive overbelastet hvert andet år for et regnskyl af 10 minutters varighed. Regnintensiteten for denne hændelse er 50,4 mm regn i timen. Normalt udtrykkes det teknisk som 140 l/s/hektar.
Sammenhængen mellem periode og sandsynlighed opgøres i regnrækker.
Se lidt om regnrækker og dimensionering på Link: http://vbn.aau.dk/files/13412546/Notat_ved...
Når en ingeniør udtaler, at kloakkerne er dimensioneret for en intensitet svarende til overskridelse hvert 10. år, giver dette ingen mening uden samtidig angivelse af regnperiodens længde. Af samtalen kunne man godt få det indtryk, at denne var 3 timer. Hvis det var det ingeniøren mente, ville kloakkerne være dimensioneret for en regnintensitet på 10 mm i timen iht. ovennævnte link. Det er de nok ikke, og det siger han faktisk heller ikke, det er bare noget som kan indfortolkes.
Sandsynligheden for nedbrud af afvandingssystemer afpasses efter det skadesomfang nedbruddet vil afstedkomme. Hvis man således tog ingeniørens udtalelser på ordet, siger han indirekte, at kommunen har dimensioneret deres vandafledning således, at der hvert 10. år står 200 huse under vand. Det må da interessere forsikringsselskaber og beboere i området.
For at forstå artiklen skal man tænke på at ingeniøren repræsentere den part, der har ansvaret for afvandingen. Der er masser af tekniske nuancer, som jeg ikke kender, så dette indlæg er blot for at fortælle, at ingeniørerne i al almindelighed sørger for, at det der ikke sker skader i forbindelse med større tekniske anlæg.
Kommentarer (17)