Ganske vellykket konstruktion.
Man skal bemærke at skaden strakte sig fra stævnen og over ca. 1/3 af skibets længde, det kan intet normalt enkeltskrogsskib overleve.
I store flådeskibe arbejder man med kontra fyldning, i Titanics tilfælde ville man have fyldt den agterste 1/3 af skibet med vand for at holde vandlinjen vandret, derved ville man komme til at flyde på den midterste 1/3 af skibets længde, eftersom skroget fylder mest og dermed har den største opdrift midtskibs ville det formentligt holde sig flydende, med det kan beregnes udfra skibets konstruktionsdata.
Et andet spørgsmål er så om den langskibs styrke var tilstrækkelig, man ved at Titanic brækkede midt over da hun gik ned.
Kontra fyldning er normalt forbeholdt flådeskibe, det kræver en stor indsigt i skibets stabilitet og styrke. Civile skibe har ingen mulighed for at vandfylde last- og maskinrum, man kan kun fylde vand i ballasttanke, med begrænset pumpekapacitet. På samtidige slagskibe havde man derimod mulighed for at vandfylde ammunitionmagasinerne.
En ofte overset detalje ved Titanics forlis, er at hun forblev ret op indtil det sidste. Det skibskonstruktører stræber efter er netop at skibet ikke må kæntre ved lækage, det vil gøre enhver redning umulig.
At Titanic sank med en skade på 1/3 af skroglængden, det var ganske naturligt.







Kommentarer (21)