Kun én dansk helikopter klar til skibsforlis ved Grønland

Et dansk helikopterberedskab ved Grønland er ikke-eksisterende, lyder kritikken fra det organ, der rådgiver politikerne. Men vi får hjælp fra udlandet, lyder det fra Grønlands Kommando, der koordinerer en øvelse med op til 1.000 mand i disse dage.

Danmark er for afhængig af hjælp fra udlandet, og selv om flere danske helikoptere deltager i en storstilet øvelse i disse dage, risikerer Danmark kun at have én helikopter klar på Grønland, hvis et krydstogtskib skulle forlise der.

Sådan lyder det fra Forum for Samfundets Beredskab (FSB), der er et uafhængigt rådgivende organ, der blandt andet arrangerer en række seminarer og beredskabsbaserede aktiviteter for politikere i Folketinget. Med afsæt i analyser af beredskabet i Danmark såvel som i Arktis rådgiver FSB både politikere og beredskabet.

Ganske vist står Danmark klar med flere redningshelikoptere til øvelsen, men til daglig står kun én Lynx-helikopter til rådighed på Grønland.

Danmark har godt nok en aftale med Air Greenland om at kunne låne to private helikoptere til redningsopgaver. Men det er ikke sikkert, de er til rådighed, hvis ulykken sker, og det er problematisk, hvis et kæmpe krydstogtskib skulle forlise ud for Grønlands kyst, konkluderer FSB i en rapport.

»På Grønland rådes der ikke over et egentligt SAR-beredskab, men blot kommercielle helikoptere, som kan finde anvendelse til eftersøgnings- og redningsopgaver, under forudsætning af at helikopterne er til rådighed eller inden for rækkevidde, hvilket hverken er hensigtsmæssigt eller optimalt,« siger Preben Bonnén, analytiker i FSB, til Ingeniøren online.

Ifølge Preben Bonnén ser realiteterne sådan ud, at der er behov for mindst fire skibsbaserede helikoptere med to landbaserede helikoptere i ryggen for at skabe sammenhæng og robusthed i det danske beredskab omkring det grønlandske farvand. Ellers kan det ende helt galt.

I disse dage er der gang i en SAR-øvelse for de arktiske nationer, mens et stormvejr giver 10-12 meter høje bølger. Øvelsen skal vise, om det internationale samarbejde kan klare en større redningsaktion i de arktiske egne omkring Grønland.

Øvelsen bliver ledet af Grønlands Kommando og omfatter op mod 1.000 mennesker samt maskinel i form af helikoptere, fly og skibe fra Danmark, Norge, Island, Canada og USA, der i samarbejde simulerer en redning af et stort krydstogtskib.

Afhængig af international hjælp

Med et begrænset dansk beredskab er Danmark i meget høj grad afhængige af SAR-samarbejdet. Hvis katastrofen er rigtig stor, som for eksempel i Costa Concordia-størrelsen, vil det kræve en storstilet redningsaktion.

Vil Danmark yde assistance med flere helikoptere, skal de flyves hele vejen fra Danmark. Og det tager flere dage, lyder det fra forsvarets enhed på Grønland, Grønlands Kommando, som Ingeniøren har været i kontakt med.

Kaptajnløjtnant Frank Thorsen fra Grønlands Kommando vil ikke vurdere, om det eksisterende beredskab er godt nok:

Hvis man oplever en Costa Concordia-lignende situation, er det så ikke problematisk, at der er så lange afstande?

»Nu behøver en Costa Concordia-lignende situation jo ikke nødvendigvis at opstå på de mest øde steder, hvorfor der lokalt sagtens kan være et hurtigt beredskab. Naturligvis vil lange afstande afstedkomme en længere tid, inden redningsberedskabet er fremme. Det er en politisk vurdering af, hvilken type beredskab man skal have, herunder den tid, det tager, fra en nødsituation opstår, til beredskabet er fremme.«

Er det en politisk vurdering?

»Det bestemmes politisk ved aftaler og resultatkontrakter, under hvilke vilkår beredskabet skal kunne operere - også i tid.«

Men hvad vurderer I selv?

»Det kan jeg ikke udtale mig om. Det er et politisk spørgsmål. MRCC Grønnedal (det maritime rednings koordinations center på Grønland, red.) agerer ud fra de midler, der er stillet til rådighed, samt indgåede aftaler.«

Frank Thorsen lægger stor vægt på, at man skal se bort fra nationalt ansvar og koncentrere sig om SAR-beredskabet i stedet.

»Jeg er ked af, at man fokuserer på, at alting skal komme fra Danmark, hvis der sker noget i Arktis. Vi har et internationalt samarbejde mellem omkringliggende lande, hvor vi er forpligtiget til at hjælpe hinanden med materiel eller personel, hvis det er nødvendigt. Hvis et dansk skib forulykker i Østersøen, er det ikke kun danske redningshelikoptere, det er også svenske, polske eller finske. Det glemmer folk. Man skal passe på med at fokusere på, at det kun er Danmark, der skal handle.«

Da det er danske farvande, bør Danmark så ikke have et større ansvar?

»Der er indgået internationale aftaler om, hvem der er redningsansvarlige, herunder også aftaler om redning på andre landes territorier. Redningsmæssigt findes der ikke 'nogens' farvande. Der gælder det udelukkende om at hjælpe dem, der er kommet til skade. Der er ikke tid til diplomati. Vi sætter i værk og redder nogle mennesker.«

Ulykke understregede helikopterbehov

For mere end 50 år siden erkendte Danmark ellers vigtigheden i at have helikoptere på Grønland, som derfor også blev sendt nordpå.

En politik, man tilsyneladende har tilsidesat i dag.

Ved skibet Hans Hedtofts forlis i slutningen af 50'erne omkom samtlige 95 besætningsmedlemmer. Dengang hvilede beredskabet i Grønland i høj grad på amerikansk hjælp.

I forbindelse med forliset nedsatte den danske minister for Grønland den 19. februar 1959 Udvalget vedrørende Besejling af Grønland, som fremlagde en betænkning til ministeren. Heraf fremgik det klart, at helikopterkapaciteten måtte udvides.

' ... der er utvivlsomt et behov for maskiner, der er i stand til at løse opgaver med evakuering af enkeltpersoner fra skibe i nød, og det vil derfor være af stor værdi, hvis der åbnes mulighed for, at redningstjenesten i givet fald kan disponere over et antal helikoptere,' står der blandt andet i betænkningen.

Det resulterede i, at Danmark byggede fire inspektionsskibe med helikoptere på dæk, der kunne træde til, hvis nøden indtraf. Det viste sig at være en succes for beredskabet.

Siden da har man valgt at reducere dette antal af helikoptere i Grønland, da forsvaret har prioriteret andre steder i verden - for eksempel har man senest sendt en på piratjagt i Adenbugten.

Og det er dybt kritisabelt, mener analytiker Preben Bonnén og FSB:

»Vi mener, at det danske helikopterberedskab ved store skibskatastrofer gennem årene er blevet reduceret i et sådant omfang, at det ikke længere kan betragtes som værende eksisterende,« siger Preben Bonnén til Ingeniøren online.

Preben Bonnén mener, at beredskabet på Grønland på ingen måde må undervurderes, fordi behovet for en stor redningsstyrke er større end nogensinde før.

»Den øgede trafik af krydstogts- og handelsskibe, samt den voksende offshore-industri understreger behovet for en permanent helikopterkapacitet,« siger han.

Tal fra Grønlands Statistik viser, at der siden 2004 har været en fordobling af krydstogtgæster i Grønland. Dengang bookede godt 15.000 turister krydstogtbilletter fordelt på 29 forskellige skibe. I 2010 steg det tal til 30.000 passagerer på 43 skibe.

Dokumentation

Artikel fra Berlingske
Rapport fra Forum for Samfundets Beredskab

Emner Helikoptere

Kommentarer (11)

[quote]"Man skal passe på med at fokusere på, at det kun er Danmark, der skal handle" udtaler Kaptajnløjtnant Frank Thorsen fra Grønlands Kommando[quote]
Så skal vores udgift svare til hvad vi skønner behovet måtte være i forhold til den sejlads som er nødvendigt for at "drive" Grønland.

I bund og grund er situationen jo ikke anderledes end når man tager turen tværs over Atlanten eller Stillehavet. Her er der også lange havstrækninger UDEN helikopterdækning.

Folk som vil opleve den "vilde" natur må også være indstillet på den risiko det indebærer.

  • 0
  • 0

Det er for ringe, og for uhyggeligt, at danske politikere altid tror og regner med, at vi kan hente hjælp fra udlandet i stedet for selv at yde.

Hvorfor ikke vende den om, og tænke på hvad vi kan bidrage med såfremt der sker noget i udlandet, på andre fronter praler vi jo ofte med hvor dygtige vi er til at hjælpe verden omkring os...

Jeg kryber ind imellem tæer når jeg læser og høre om den slags "nassepolitik" hvor det kun drejer sig om, at slippe så billigt om ved både det økonomisk, men helt sikkert også det ansvarsmæssige.

Vi bør selv kunne opretteholde det nødvendige beredskab, vi kan simpelthen ikke være andet bekendt, og slet ikke i forhold til den lokale grønlandske befolkning, det er for pinligt, billigt og ufatteligt gennemskueligt hele tiden, at prøve på, at krybe uden om.

Tiderne ændre sig, det gør behovene også, og så må man altså betale det det koster, og ikke stikke folk blår i øjenene, om at noget andet er ligeså godt, for det er det ikke, det bedste er selv at have kontrol og disposition over sine muligheder.

  • 0
  • 0

Er jeg den eneste der ikke kan forstå problemet med kun én dansk helikopter klar til skibsforlis ved Grønland?

Hvorfor er det Danmark, der skal betale for et beredskab ved Grønland? Som om det ikke er nok, at vi sender milliarder af kroner til Grønland hvert år, nej Danmark har skam også foræret Grønland ALLE rettigheder til deres undergrund. Så den dag milliarderne fra olie og mineral fosser ind i den Grønlandske statskasse, så får Danmark fingeren og et fin "tak for alt fjolser".

Hvis Grønland vil have flere helikoptere, så kan Grønland betale for det selv, eller de kan dele deres fremtidige indtægter med resten af rigsfællesskabet. Måske Grønlænderne måske skulle holde op med deres klage sag, og i stedet for spørge sig selv: Hvad kan Grønland gøre for rigsfællesskabet?

  • 0
  • 0

Folk som vil opleve den "vilde" natur må også være indstillet på den risiko det indebærer.

Præcis, Torben.

Det er sådan resten af verden fungerer.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der var lagt op til at krydstogtskibe skulle føles 2 og 2 i de farlige arktiske farvande - jeg synes det er den suverent bedste løsning. Hvis de vælger at fravige fra det, det kan jo evt. bare være en anbefaling, så må redderiet og kaptajnen selv tage ansvaret hvis noget går galt. Der skal naturligvis være krav om at de informerer passagererne ved booking, så de ved hvilke forhold der sejles under...

  • 0
  • 0

Efter Hans Hedtoft’s forlis fik Søværnet bygget 4 inspektionsskibe af Hvidbjørn klassen, udrustet med en Alluette helikopter, med det mål at der altid var et skib ved Grønland, og et ved Færøerne.
Siden har man udskiftet skibe og helikopter med Thetis klassen og Lynx, men man opretholder fortsat målet om et skib ved Grønland, og et ved Færøerne.
I en periode i 70’erne og 80’erne havde man ofte to skibe ved Grønland, for at hævde den nyindførte 200 sm EEZ. Men det er der øjensynligt ikke behov for længere, dybhavsfiskeri er blevet mindre cowboy-agtigt.

Hvis man skal rede 4000 mennesker fra et havareret skib, er man fuldstændigt afhængige af skibets egne redningsmidler og overfladeskibe, der er ikke plads i luftrummet over havaristen til tilstrækkelige mange helikoptere. 4000 personer vil kræve omkring 200 Merlin flyvninger.

Man kan i øvrigt bemærke at antallet af passagerer er vokset fra ~500 til ~700 pr.skib.

Jeg savner i øvrigt data på hvor skibene sejler, og hvor store skibe der reelt kommer.

Det er ikke mit indtryk at Østgrønland er det mest besøgte sted. Når man holder øvelsen på Østgrønland er det nok mere for at involvere Island og Norge.

Re.: Johnny Olesen
Nu er det ikke Grønland der beklager sig over det manglende beredskab men det danske (FSB).

  • 0
  • 0

@Anders Kvist
Helt enig med hensyn til "bedste løsning".
Enhver, med bare minimal forståelse for søredning, kan forklare hvorfor det vil være fysisk umuligt at etablere et relevant erstatningsberedskab.
Som jeg tidligere har skrevet, så kan intet SAR-beredskab - selvom der var 25 inspektionsskibe med helikoptere fordelt på den den grønlandske kystlinie - erstatte et partnerskib. Det drejer sig om 1.000 til 4.000 potentielt nødstedte.

Dermed er IKKE sagt, at flere, store redningsskibe med helikoptere, og flere landbaserede helikoptere, IKKE kan yde et bidrag i tillæg - men de kan IKKE løse opgaven. Tag et kort, en passer og en regnemaskine - og regn på afstande, tider og indsatsmuligheder.

Med hensyn til synspunktet: "de må klare sig selv", så vil jeg igen henvise til relevante intenationale traktaten, som forpligter rigsfællesskabet til at varetage en SAR-tjeneste. Det kan vi ikke bare undlade - på nøjagtig samme måde som brand- og ambulancetjeneste er til rådighed i det lille, flade Danmark.

  • 0
  • 0

Jeg kryber ind imellem tæer når jeg læser og høre om den slags "nassepolitik" hvor det kun drejer sig om, at slippe så billigt om ved både det økonomisk, men helt sikkert også det ansvarsmæssige. Vi bør selv kunne opretteholde det nødvendige beredskab, vi kan simpelthen ikke være andet bekendt, og slet ikke i forhold til den lokale grønlandske befolkning, det er for pinligt, billigt og ufatteligt gennemskueligt hele tiden, at prøve på, at krybe uden om.

Jeg krummer tæer, når jeg læser argumenter som dine......

Prøv lige at tage kortet frem - Man kan ikke nå Grønland med skib uden at have overskredet rækkeviden for alle redningshelikoptere fra både udland og Grønland.

Men lad os da bare kaste op over, hvor dårlig Danmark er til at varetage dets forpligtigelser ....

  • 0
  • 0

Som Bo Leth Andersen skriver, så er det ikke Grønland som klynker og beklager sig.

Og så har Danmark nu heller ikke overladt, eller "foræret" alle rettigheder til undergrunden.
Aftalen går på at man i fremtiden vil regulere bloktilskuden med indtægterne fra de grønlandske råstoffer.

Johnny Olesen, du mister ikke de milliarder af kr. (4,3 milliarder årligt),
når nu "milliarderne fosser ind på den grønlandske konto" den danske stat vil der imod spare en masse penge.

Danmark er ansvarlig for beredskabet i Grønland, fordi det grønlandske selvstyre ikke har hjemtaget forsvars- og justistområdet, endnu.

Jeg er sikker på at de danske flådefolk klare opgaven så godt som de kan med de få midler de har.

  • 0
  • 0

[quote
Med hensyn til synspunktet: "de må klare sig selv", så vil jeg igen henvise til relevante intenationale traktaten, som forpligter rigsfællesskabet til at varetage en SAR-tjeneste. Det kan vi ikke bare undlade - på nøjagtig samme måde som brand- og ambulancetjeneste er til rådighed i det lille, flade Danmark.[/quote]

Vi er næppe forpligtiget til at kunne håndtere en hvilken som helst situation!
At nogle vælger at sejle rundt i farvande med is og stor risiko for storm og grundstødning for at underholde mennesker, kan næppe betyde at vi skal stille et megaberedskab.
Jeg er enig i at der skal være et beredskab som dækker for en fragtskib med måske 10-15 passager og 10-15 besætningsmedlemmer. Men ikke for et krydstogtskib med 1.000 personer ombord.
Og stadigvæk. Hvem yder SAR på turen op til Grønland når man er 200 sømil fra nærmeste kyst?

  • 0
  • 0

Her 1.jan gik en to-årig aftale mellem Hjemmestyret,Den Danske Stat og Air Greenland i gang.

Og dette endda med det ypperste indenfor stabile SAR helikoptere,nemlig S-61-N. Der er stadig to stk S-61 tilbage. Og SAR beredskabet er stationeret i Søndre Strømfjord.
mvh Tom P

  • 0
  • 0