Kuldebroer giver skimmelsvamp i spritnye vinduer

Rettet: De populære vinduer i træ og aluminum døjer med kondens og skimmelsvamp omkring rammen, viser målinger fra Energitjenesten. Vrøvl - hvis folk følger anvisningerne om udluftning, er der ingen problemer, svarer Vinduesindustrien og Statens Byggeforskningsinstitut.

Nogle af de mest populære, nye vinduer i danskernes boliger giver anledning til skimmelsvamp i vindueskanterne, mener den uafhængige energirådgiver Energitjenesten.

Energivejleder Christian Oxenvad har målt overfladetemperaturer på vinduer med termografisk udstyr i almindelige boliger landet over, og resultatet er langt fra altid begejstrende.

»Der er nogle dele af vindueskanterne, som virker som kuldebroer. Det svarer til, at man har sat en køleprofil uden på vinduet, som står og fanger kold luft. Og når der er kulde, varme, fugt og lidt organisk materiale til stede, kan der opstå skimmelsvamp,« fortæller Christian Oxenvad.

Et træ-/aluvindue fotograferet med almindeligt kamera. Typen er Velfac 200 i en stue med gulvvarme, relativ luftfugtighed på 38%, indvendig stuetemperatur på 21 grader, udvendigt 2-3 plusgrader. (Fotos: Christian Oxenvad)

Velfac 400

Velfac 400 taget med termografikamera. Temperaturindikator til højre i billedet.

"Regnbue"-profil for træ-/aluvinduet - violet er koldest.

»Problemet er, at man tager nogle ruder med meget gode isolerende egenskaber og sætter dem ind i nogle rammer, der har meget dårlige isolerende egenskaber,« uddyber han.

Christian Oxenvad påpeger, at ikke alle nyere vinduer døjer med fugt og skimmelsvamp, og at de helt nye typer med varm ramme/karm - for eksempel Ingeniørens produktprisvinder fra Protec - har så gode energiegenskaber, at der ikke opstår problemer.

Det gør der til gengæld ved en række af de mest populære træ-/aluvinduer fra danske producenter, der ifølge Christian Oxenvad er sat ind i mange danske boliger de sidste 15-20 år.

»De sidder i parcelhuse, i nybyggeri og kontorbyggeri, men ikke mindst som udskiftningsvinduer i hele den gamle boligmasse, blandt andet i København. Her har man mange løbende meter kantprofil på grund af flere poster og sprosser. Når man sætter dem ind som erstatning for gamle trævinduer, går det galt, fordi man får nogle vinduer med meget kolde overflader på indersiden,« siger Christian Oxenvad.

Brancheforening genkender ikke problemet

Hans kritik kommer, efter at Center for Bygningsbevaring har konkluderet, at energikravene til de udbredte dannebrogsvinduer er slappere i dag, end de var tilbage i 1990'erne. Centret anslår, at 13 millioner ældre vinduer er blevet udskiftet med nye og mindre energivenlige modeller.

Det har Vinduesindustrien afvist, og kritikken af risikoen for skimmelsvamp gør heller ikke indtryk på brancheorganisationen.

»Det er slet ikke vores erfaring, at der skulle opstå skimmelsvamp på selve vinduesrammerne. Det er overhovedet ikke et problem, vi har hørt fra forbrugerne,« siger Johny H. Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

Det nuværende bygningsreglement tillader ikke bygningsdele, der giver kondens og dermed anledning til mug og skimmelsvamp, og derfor mener Christian Oxenvad, at vinduerne kan være i strid med Bygningsreglementet.

Vinduesindustrien ser dog den konklusion som ensidig i forhold til, hvad der står skrevet i Bygningsreglementet.

»Det er forkert at udlægge det på den måde. I dag stiller man jo også større krav til, hvor ofte og hvor længe folk lufter ud i deres hjem for at forhindre kondens,« siger Johny H. Jensen.

Han bakkes op af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), der blandt andet har udgivet anvisninger anvisninger i forbindelse med skimmelsvamp i en husstand. Instituttet mener heller ikke, at der burde være problemer med skimmelsvamp på de nyeste vinduer, når man sørger for tilstrækkelig udluftning.

SBI henviser i øvrigt til de anvisninger om skimmelsvamp, der fortæller, hvornår pegefingeren bør ryge i vejret.

»Vores anvisninger siger, at man altid bør gribe ind ved synlig vækst af skimmelsvamp, og tonen skærpes ved mere end en kvart kvadratmeter synlig vækst,« fortæller seniorforsker ved SBI, Lars Gunnarsen.

Christian Oxenvad afviser, at de dårlige vinduer bør ende i en diskussion om udluftning.

»Problemet er ikke luftskifte, men vinduesrammerne af aluminium, der forårssager kondens ved normal indeluftfugtighed. Hvorfor skal jeg tørre mine vinduer af for vand hver morgen? Det er noget, som mange gør, og det kan jo ikke være meningen, at det skal være sådan,« siger han.

Ingeniøren ville gerne have talt med Erhvers- og Byggestyrelsen, der står for Bygningsreglementet, om sagen, men det har ikke været muligt at få en kommentar inden deadline.

Denne artikel indeholdt tidligere en fejlagtig citering af seniorforsker Lars Gunnarsen, SBI. Det fremgik, at en halv kvadratmeter synlig skimmelsvamp var grænsen for, hvornår SBI løfter pegefingeren. Det er nu rettet til det rigtige tal, en kvart kvadratmeter. I øvrigt skal det præciseres, at SBI ikke har noget at gøre med lovgivningen på området, men alene har udgivet anvisninger. Vi beklager naturligvis fejlene.

Fakta om kondens og udluftning

Bygningsreglementet, best. 5.1.2: Bygningsdele mod det fri, her under vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele.

Bygningsreglementet, vejl. 5.1.2: Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele.

Den generelle anbefaling på udluftning lyder på 2-3 gange om dagen med gennemtræk i ti minutter.

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Teknologisk Institut

Kommentarer (38)

Vi har også nye Velfac vinduer i vores hus og jeg kan bekræfte at der dannes kondens. Vi har udluftningssystem med genvinding, så luften er faktisk rimelig tør, alligevel kommer der kondens! Så ja, vi skal også afvaske mug en gang imellem. Samtidig ligger vi et sted hvor vinden har godt fat, og ved en del vinduer (også faste) kan man faktisk mærke at det blæser igennem, når der er blæst.

For Velfac er det jo sikkert gået aldeles glimrende med at sælge vinduer de sidste år uanset at rammen i forhold til varmetab ikke er 'optimal' (!). Ja, de fik dem jo også solgt til mig... hmm
Jeg tror jeg bare har regnet med at selvfølgelig var det iorden, det var jo dyre vinduer og nogle der blev solgt bjerge af og jeg gik ikke så meget ind i det at jeg sad og overvejede om rammen var 'smart'.

Staten kunne sagtens stille skrappere krav og det mener jeg absolut man burde gøre, for på den måde at tvinge producenterne til at gøre det bedre.

  • 0
  • 0

Jeg står med præcist samme problem, med samme type vinduer. Uanset hvor meget jeg lufter ud, er der altid fugt langs kanterne, som skal tørres af hver dag. Fugten ødelægger træet og derfor er malingen flere steder begyndt at skalle af. Hvis der er få dage hvor jeg ikke tørrer af og steriliserer vindueskarmene, kommer svampevæksten lynhurtigt (uanset om jeg vasker med rodalon, alkohol eller hvad jeg gør).

  • 0
  • 0

Man bruger aluminium, da det i lakeret udførelse er tilnærmelsesvist vedligeholdelsesfrit. Et gammeldaws trævindue bliver skadet af solen og af vand. Det ses f.eks. på et hus at det oftest er på sydsiden vinduerne skal udskiftes først. Aluminium tager ikke skade af hverken fugt eller sol, så derfor er det et fornuftigt valg at beklæde den synlige udvendige del med aluminium.

Derimod er det næppe fornuftigt at benytte aluminium længere ind i vindueskonstruktionen da det isolerer temmelig ringe. Her kan der så benyttes træ istedet - eller som på Protecs vinduer et komposit materiale.

Problemet med fugt i bunden af vinduerne er iøvrigt ikke nyt - det var der også for 20-30 år siden - dengang var der bare også fugt på indvendig side af glasset. På mit børneværelse var der f.eks. i perioder også dug på den nederste halvdel af ruden om morgenen når jeg stod op. Dette gav mug på bundrammen i vinduet, som så skulle tørres ekstra godt af en gang imellem.

Med hensyn til om staten bør stille skrappere krav til vinduerne, så bør det ikke være nødvendigt.
Alle vinduer der benyttes i nye huse skal stemme overens med den energiberegning der er udført for huset i be06. Dermed skal de samlet set overholde kravene til varmetab - herunder både glasset og rammen.

Det bedste vil være, hvis vi kan lokke eller evt. provokere vinduesbranchen til at fokusere mere på effektiv kuldebro isolering af vinduerne. Når det kommer til stykket er det jo en af de parametre de kan profilere sig på - selve ruden med den lave U-værdi køber de jo alle sammen ved samme leverandører.
Derfor vil jeg kraftigt opfordre branchen til at fokusere på problemet og lave effektive kuldebro isolering i konstruktionen af rammen, og samtidig opfordre alle ingeniører i byggebranchen til at stille krav til de vinduer vi køber og foreskriver i projekterne. Det tror jeg er tilstrækkeligt til at forbedre standarden på området - der er jo trods alt ingen der vil producere noget der ikke kan sælges...

  • 0
  • 0

Derimod er det næppe fornuftigt at benytte aluminium længere ind i vindueskonstruktionen da det isolerer temmelig ringe. Her kan der så benyttes træ istedet - eller som på Protecs vinduer et komposit materiale.
[...]
- selve ruden med den lave U-værdi køber de jo alle sammen ved samme leverandører.

Bare for at være sikker på at vi taler om det samme:

"Ruden" består af en eller flere alurammer der adskiller glasstykkerne, ikke sandt ?

Hvorfor bruger man ikke et isolerende plastmateriale istedet for denne indbyggede kuldebro ?

Poul-Henning

  • 1
  • 0

-til at stille relevante spørgsmål - ligesom drengen som undres. Det er jo netop også det som een skal gøre, for at der kan blive udvikling. Men at gøre det i et forum som dette kan man diskutere visdommen i, idet alle dine 'kolleger' her, nu er på vej til patent-kontoret - og du står som sædvanligt med håret i postkasen. :-)

  • 0
  • 0

Prøv at tale med udlejeren og så installere disse udluftningsfiduser på hvert vindue, som Leth fra Tv engang viste hvordan man monterer. Der skal bores nogle huller i vinduesrammen og så skal der skues noget på henholdsvis udenfor og indenfor.

Udlejeren er formentlig indstillet på et sådant tiltag, som kan mindske fugtpåvirkningen i lejligheden.

  • 0
  • 0

idet alle dine 'kolleger' her, nu er på vej til patent-kontoret - og du står som sædvanligt med håret i postkasen. :-)

Tjae, så spilder jeg da ikke tid med at rende patentkontoret på dørene med en "opfindelse" som er så indlysende at de bør få et gult kort for overhovedet at prøve...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

tak for forslaget - det er et større almennyttigt byggeri så man kan ikke bare sådan bore huller i vinduesrammerne. Og spørgsmålet vil hurtigt melde sig, hvem der skal betale for mange hundrede sådanne installationer eller alternativt, nye vinduer. Jeg vil nok starte med at tage sagen op i bestyrelsen og søge juridisk bistand. I mellemtiden har vi så brug for at begrænse de skadelige virkninger af skimmelsvampen på vores helbred. Kan man hæmme svampevæksten eller begrænse spore-emissionen? Hvad med indvendig specialmaling eller overflade behandling - er der noget, man kan gøre?

  • 0
  • 0

Diskussionen er interessant vis-a-vis diskussionen forleden om utætte vinduer. Min far, som er gammel murermester har altid sagt at det gør ikke noget der kommer lidt frisk luft ind.

Sammenlignet med helt tætte vinduer er der ingen tvivl om hvad jeg ville foretrække, også fordi lidt frisk luft hist og pist i deres bostad har været menneskets vilkår i tusinder af år - hvor der slet ikke er nogen tvivl om at fremkomsten af allergi og astma hænger sammen med de tætte boliger OG alle de underlødige materialer af PVC og lignende (se ovenstående billede - de lister som er omkring vinduet ser for mit øje ud til at være laminatbehandlet).

  • 0
  • 0

Jamen, så har du da også taget del i udviklingen, selve udformningen af ideen vel at mærke - og du er ikke den første som ikke høster de økonomiske frugter af egen ide. Men nu er penge jo heller ikke alt, og der er megen stress og jag forbundet med at lancere en sådan ide i praksis, så det kan ligefrem være fornuftigt at lade andre om det.

  • 0
  • 0

[quote]
Derimod er det næppe fornuftigt at benytte aluminium længere ind i vindueskonstruktionen da det isolerer temmelig ringe. Her kan der så benyttes træ istedet - eller som på Protecs vinduer et komposit materiale.
[...]
- selve ruden med den lave U-værdi køber de jo alle sammen ved samme leverandører.

Bare for at være sikker på at vi taler om det samme:

"Ruden" består af en eller flere alurammer der adskiller glasstykkerne, ikke sandt ?

Hvorfor bruger man ikke et isolerende plastmateriale istedet for denne indbyggede kuldebro ?

I behøver ikke sætte strøm på Ellerten for at køre ned til patentkontoret:-) Det er allerede opfundet og kaldes "varme kant". Det er enten rustfrit stål eller andet ikke varmeledende materiale.
/Ulrik

  • 1
  • 0

Det vigtige er ikke kun fugten i vinduet.

Ja, jeg kan måske ventilere mig ud af problemet med fugten, men kuldebroen i vinduet vil stadig være der!

Så vinduesindustrien (og SBi) vil have, at jeg skal ventilere mere, og dermed have et større varmetab, for at jeg ikke skal kunne se, at vinduet har indbygget en kuldebro med et stort varmetab til følge!?

  • 0
  • 0

Man kan altid sige, at mere udluftning vil hjælpe - men der må være en rimelig proportion i tingene. Daglig udluftning er ikke nok her. Som jeg og andre her på siden har forklaret, så driver vinduerne af vand uanset daglig udluftning og det må dog være muligt at holde sit vindue lukket i størstedelen af tiden. Det nye i sagen er jo, at det nu er påvist, at problemet skyldes en kuldebro dvs. en forkert konstruktion, muligvis i strid med gældende regler, så der dannes kondens, selv med lav luftfugtighed og normal inde-temperatur. Spørgsmålet er, hvor ansvaret og dermed regningen for at få rettet fejlen skal placeres. Det må vi så prøve at finde ud af.

  • 0
  • 0

Jeg har ved selvsyn set helt nye boliger , der var aldeles uden ventilationsanlæg, uagtet at vore boliger nu er tættere end nogensinde.

Jeg troede det var løgn - det var endda en arkitekts privatbolig () - men der var altså ikke noget ventilationsanlæg!

Hvert menneske afgiver jo flere liter om dagen, plus der kommer damp fra opvask,kaffebrygning og badning samt gulvvask og potteplanter.

**

Ja, jeg undskylder hvis dette lyder elementært, men
med min nylig indkommende erfaring med benævnte arkitekts privat-bolig n mente, så er det slet ikke usandsynligt at denne elementære viden ikke er present hos hverken de ansvarlige for udformningen af boligen, eller de som bebor den.

  • 0
  • 0

Jeg har også fået monteret Velfac 200-vinduer i mit hus for 4 år siden, og genkender fuldstændig problemet. Niels Pedersen foreslår at "installere disse udluftningsfiduser på hvert vindue". Mine Velfac-vinduer er alle fra fabrikkens side "født" med friskluftventiler, som alle står åbne altid (dog undtagen når det ligefrem stormer fra vest). Og jeg lufter ud dagligt, dog som regel kun én gang om dagen (de anbefalede 2-3 gange om dagen à 10 min er sgu' temmelig længe! Hvor mange mon gør det i virkeligheden, hvis de skal være helt ærlige? Om vinteren, hvor det er hundekoldt udenfor?).
Selve grebet (et såkaldt paskvilgreb) i aluminium er også en tydelig kuldebro, da der også konderes vand på det. Da det er af aluminium bliver det dog ikke angrebet af skimmelsvamp. Men de bløde tætningslister om vinduerne bliver angrebet. Og her efter 4 år betyder det, at listerne ikke længere bliver rene, når man tørrer dem af; der er altid sort "gravrust" på dem. Det er som om skimmelsvampen har angrebet/gravet sig lidt ned i overfladen af listerne. Hvad kan man gøre for at fjerne det? KAN listerne overhovedet renses i bund?

  • 0
  • 0

Prøv at leg lidt med denne notoriske bakterie-dræber.
Måske lidt dyr pr. liter i forhold til diverse klor og andre desinficeringsmidler, men jeg tror at de fleste vil regne dette middel som mere 'naturligt' eller ihvertfald sjovt at prøve. So give it a try!


Med hensyn til udluftning

Det er rigtigt, her i huset bliver det også kun til højst 5 minutter - hver 3. dag. Må jeg spørge: Har du et ventilationsanlæg? Jeg er ved at blive interesseret i emnet, i det jeg har en lumsk mistanke om at mange ikke har det. Det er jo også (i mange tilfælde) forbundet med bulder og støj, ligesom det skal vedligeholdes minutiøst (= med regelmæssig inspektion af fahgmand) for at virke optimalt -- alt sammen noget som 'discourages its use', eller hvordan man nu siger på bonde-dansk, ihvertfald noget som gør, at det ikke bruges.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at man kan erstatte afstandslisten mellem glassene i en energirude med et isolerende materiale, men det har ikke den store effekt hvis den måde ruden er indbygget i rammen også danner en kuldebro. Se på http://ing.dk/modules/fsArticle/download.p... eller http://www.bygningsbevaring.dk/files/vindu... På arket "Vinduer, energitab" ses det tydeligt hvordan et træ/alu dannebrogsvindue med en normal energirude har et samlet varmetab på 98 kWh/m2 år medens varmetabet kun falder til 92 med ”varm kant”. Helt galt går det med en lyddæmpende rude, så stiger varmetabet til 128 kWh/m2 år eller over dobbelt så meget som for et traditionelt trævindue energi- og lydforbedret med kun et lag 6mm energiglas som taber 59,2 kWh/m2 år.

Problemerne med den eksisterende mærkning af vinduer turde også fremgå tydeligt af arket "Vinduer, energimærkning".

Det er tidligere fremført her på debatten at gamle vinduer isolerer bedre fordi de ofte forsynes med tre lag glas, det er ikke rigtigt. Det 3. lag glas sænker kun varmetabet til 55 kWh/m2 år, den lavere U-værdi modsvares nemlig af mindre gratisvarme fra solen, g-værdien. Vinduer mod nord vil dog have fordel af en 1+2 løsning da gratisvarmen fra solen selvfølgelig ikke betyder så meget her. På www.energiforsatsvinduer.dk kan man selv prøve sig frem. Vinduer med forsatsvinduer, med relativ stor afstand mellem glassene, lyddæmper tilmed betydelig bedre end selv lyddæmpende energirudevinduer.

Jeg opfatter skimmelsvampe, grønaljer og diverse svampe der angriber træ som nogle meget nøjagtige og helt gratis måleinstrumenter der fortæller at fugtighedsgrænsen er for høj, nemlig højere end hvad de forskellige svampe hver især kræver for at kunne leve. Man kan fjerne svampene med diverse gifte med det er ikke en holdbar løsning, på et tidspunkt vil de komme igen! I stedet skal man lave konstruktiv forebyggelse, ved at fjerne kuldebroer i nye vinduer, eller for gamle vinduer, tætne forsatsrammerne og istandsætte dem korrekt f.eks. ved at lave en god malerbehandling af træet.

Det er sikkert rigtigt at en aluminiumsoverflade vil have en lang holdbarhed – men flere vinduesfabrikker kræver at disse vedligeholdelsesfri vinduer vaskes mindst to gange om året på de udvendige flader, samt at bevægelige dele smøres mindst en gang om året for at garantien dækker. Hvordan mon man skal dokumentere at det er sket? Desuden er det et problem at reparere disse vinduer hvis/når f.eks. påklistrede sprosser falder af – og så skal man ikke glemme ruderne, de har meget varierende holdbarhed men venlige skøn siger 17-20 år – som nok ikke forlænges ved brug af trelags ruder!

Venlig hilsen

Thomas Kampmann

Center for Bygningsbevaring.

  • 0
  • 0

Der må være et samspil mellem generel god isolering, godt isolerende vinduer og deraf udeladelse af radiatorer under vinduerne som gør at de bliver budbrigere for den høje fugtighed.

Kan man forestille sig at der på et traditionelt vindue er usynlig dug over hele fladen, hvor lavenergivinduet kun er koldere end rummets dugpunkt i kanten?

  • 0
  • 0

Citat: " som gør at de bliver budbringere for den høje fugtighed."

Ohh, der må da være mange flere kilder til den , angiveligt, høje fugtighed i moderne boliger.

  • 0
  • 0

Fint nok, jeg prøver Atamon. Men det er vel kun desinficerende og ikke et rengøringsmiddel samtidig? Jeg er lidt utryg ved at bruge klorholdige midler eller organiske opløsningsmidler, for hvis ikke det umiddelbart ødelægger de bløde tætningslister, så kunne man (jeg) godt forestille sig, at det i hvert fald kunne forkorte deres levetid (?)

Ventilationsanlæg: Nej, jeg har ikke et sådant.

Vi har gasfyr, der selvfølgelig producerer en masse vanddamp, men dén burde forsvinde op igennem skorstenen. Vi tørrer tit tøj i en uopvarmet vaskekælder, der har ventilation til det fri via forbindelse med dels en krybekælder (som har forbindelse til det fri) og dels en friskluftventil i et kældervindue. Badeværelse og køkken producerer dagligt en masse vanddamp, og selv om begge rum har vinduer til det fri, stammer en betydelig mængde af vanddampen i boligen sikkert herfra, udover udåndingsluften fra familiemedlemmerne.

Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at hvis hele familien har været bortrejst i flere dage, er der IKKE kondens på vinduerne, når vi kommer hjem. Så hvis bare det er tørt nok indendøre, kommer der ikke kondens. Men jeg tror, at tvungen ventilation i et sådant omfang, at der aldrig kom kondens, ville betyde en stor stigning i varmeforbruget. Men sikkert et bedre indemiljø, i hvert fald mere tørt.

  • 0
  • 0

Størstedelen af ruden er godt isolerende, så vi behøver ikke radiatoren under vinduet for at undgå kuldenedfald og trækgener.

Vinduesrammen modtager ikke varme fra glasset og er på ydersiden af aluminium, som leder varmen godt.

Derfor vil rammen på indersiden blive det koldeste sted i rummet, hvor vanddampen fortættes.

Det er måske kun et kosmetisk problem, og løsningen kan købes færdig som kantvarmelegemer til glaslåger på køleskabe.

En anden løsning var at lave en væge til at genfordampe vandet, som HygroWick rørisolering

"HygroWick isoleringssystemet er opbygget således, at kondensvandet ved hjælp af vægevirkning suges ud til isoleringens overflade (kappe), lige så hurtigt som det dannes. Herfra fordamper det til den omgivende luft."

Analogt til dette problem kan nævnes at hulmurs- og indvendig efterisolering kan give anledning til frostsprængte mursten da frysepunktet flytter længere ind i muren.

  • 0
  • 0

Ja, det bruges især til at rengøre/desinficere glas før syltning.

Vi har gasfyr, der selvfølgelig producerer en masse vanddamp

Enhver forbrænding kræver jo luft, så det giver næsten sig selv, at der må være frisk luftindtag ved fyret?

Iøvrigt, Brian, er din situation sikkert meget almindelig. Altså ingen ventilationsanlæg. Og huset har et fint indeklima, når man efter at have været væk noget tid kommer tilbage. Alt dette tyder på at huset ikke er istand til at lede den vanddamp væk, som uværgerligt kommer, når man bor i det.

Men der er vel friskluftventiler i hvert rum? Måske kan andre med forstand på bygningsreglementet blande sig her? For burde det ikke være en del af reglementet at der skal ske en luft-udskiftning?

I et soverum t.ex. samles den brugte luft jo ved gulvet, og skal ledes ud ved gulvet, mens den friske luft skal ledes ind ved loftet. Alt dette er ideelt set.

I praksis er det vanskeligt at lave et sådant ventilationsanlæg, som fungerer. Og dyrt. Og som nævnt skal det minutiøst vedligeholdes (filtre renses/skiftes)) for at virke optimalt, hvilket som regel kræver en fagmands mellemkomst.

  • 0
  • 0

-en passant, -at jeg kender tilfælde fra de moderne huse, hvor folk ikke 'synes der var træk nok i brændeovnen'. Her er foklaringen: al forbrænding kræver ilt, og kan brændeovnen ikke få den på anden måde, vil den søge at trække den ned gennem skorstenen, med det resultat, at der bliver modsat rettede luftstrømme i denne= dårlig træk.

Jeg siger ikke at dette er problemet i dit hus, men der har været tilfælde hvor friskluftforsyningen til gasfyr har været blokeret med det resultat at fyret brænder urent, og kulilte har bredt sig i boligen, og folk er ligefrem blevet syge af det/ i værste fald døde af det.

Derfor hvis jeg havde gasfyr i et tæt hus, ville jeg absolut sikre mig at der var rigelig med frisk lufts forsyning i fyrrummet.

Når I ikke er hjemme synes fyret at brænde korrekt.
Når I er hjemme, så konkurrerer I med fyret om ilten, og I producerer ydermere vanddamp som ikke kan ledes væk. Denne vanddamp kunne fyret måske anvende, hvis fyret (brændeovenen) stod i stuen, men eftersom det sikkert står i et seperat rum er det ikke aktuelt.

  • 0
  • 0

Det er ikke fordi jeg har en patentløsning på det problem
men jeg ville prøve med lidt kobbersulfat på en våd klud
det dræber alle andre planter så hvorfor ikke. Yirker dette ikke så spørg materialisten om et antifongissid middel jeg tror de har det.
Med hensyn til aluminiums rammer i termoruder undrede det mig meget men lige som det tidligere inlæg rystede jeg på skuldrene og tænkte de ved nok hvad de gør,jed er trods alt opvokset i en tid hvor man sagde:"den som Gud giver et embede giver han nok også hjernen til at bestride det", skulle det holde var det nok på tide at vorherre trak i arbejdstøjet.
Jeg boede 20 år i det almennyttige bolig byggerri Tås- trupgår de sørste 10 år havde vi konstant en lille lokal idsø på det nederste af vindusrammen på tros af tvungen vedtilation og udluftningsventil og brokkede man sig var svaret "I kan jo bare sørge for at lufte ordentligt ud", efter 10 år kom der nogle håndværkere og sagde at den nedderste del af vindusrammen var pil rådden og skulle skiftes ud.Hos mig var det nu kun den nedderste glasliste der blev skiftet til en aluminiums dryp liste og i de to nederste hjørner blev der boret to højtrks smørrenipler i og sprøjtet et eller andet impregneringsmiddel ind. De sidste 10 år jeg boede der
var vinduerne i orden.

Werner Andreassen

  • 0
  • 0

Hvorfor er kuldebroen på billedet, størst i den indvendige side af hjørnet?
Er der regulært talen om dårlig montage af det viste vindue?

Eller skaber hjørner i vinduer abnormale kuldebroer?

Mvh

  • 0
  • 0

For nogle år siden skiftede jeg alle mine vinduer ud i huset med bondehus vinduer og gik samtidigt efter at få dem med laver-energi-rude!! Og som ikke speciallist på dette område troede man så at nu var man godt isoleret bag disse lagenergiruder !!!
Problemer er så bare lige, at med alu-kanter i termoruden, er der ikke ret meget lav-energi tilbage. De første 10cm af ruden fra alu-listen er jo alt andet end lav-energi :-(

Og ja ... Jeg har skam også kondensvand og skimmelsvamp langs min bund-kanter.

  • 1
  • 0

2004 udskiftet 3 lags Centrumvinduer (gik fra i rammehjørnerne) med Velfax (Alu. ramme og udv. karmkant; giver 10% mere lysning) vinduer h1,2 x b1,3 + havedør h2,2 x 0,98b; Mur = ½sten + 12cm miniraluld + ½sten. RF-bindere!
Altså ingen faste bindere i murfalsene!!!
INGEN TEGN PÅ KONDENSVAND; men afprøvning ved -20C og termofotografering mangler.
Claus Kastrup Nielsen; Husbygningsingeniør

  • 0
  • 0

Med fare for at få mange æstetikere og håndværkere på nakken må jeg spørge om ikke plastprofiler teknisk set er et bedre materiale at lave vinduer af?
- Plast har bedre isoleringsevne end Alu.
- Plast har lang holdbarhed. (mine har siddet i 20år og er stort set som nye)
- regøring er lettere end maling
- Skulle der alligevel opstå kondens opsuger de ikke fugt og giver derfor ringere grobund for skimmelsvampe.
- Jeg tror efterhånden profilerne er næsten lige så slanke som træ/ alu.
- Jeg ved godt at "rigtige" håndværkere og arkitekter anser plastvinduer for at være for amatører.
Chr. Vestergaard

  • 1
  • 0

Nu siger du godt nok at tykkelsen idag er ens, det er dog langt fra min opfattelse. Nogle af de bedste vinduer i træ/alu ligger omkring 55 mm i karm/ramme bredde så vidt jeg ved. Plast vinduer er en del større. Det vil sige at de fordele der ligger i bedre u værdi bliver mindre på grund af den mindre solenergi der bliver tilført igennem vinduet.

som tidligere nævnt i debatten er Pro Tec's nye vindue, en slags hybrid der kan begge dele.

  • 0
  • 0

Atamon og evt. kobbersulfat lyder som gode idéer indtil vi kan få løst kondensproblemet.
Vi har heller ikke aktivt ventilationssystem, bortset fra emhætten i køkkenet. Det er vist ikke standard i almennyttigt byggeri. Der er ventilationsspalter øverst i alle vinduer, men det er slet ikke nok.
Imidlertid er kondens kun et problem, når det er koldt udenfor. Så snart temperaturen er nede omkring nul eller lavere, er det helt galt, dvs. vinduerne sejler i vand hver morgen og ruden føles som kølepladen i køleskabet.
Er der noget man kan gøre ved de eksisterende vinduer, eller skal de skiftes til en type uden kuldebro for at få løst problemet?

  • 0
  • 0

Nu omtaler artiklen et specifikt produkt hos en specifik producent, og man skal passe på med at skære alle over samme kant (producenter, produkter og materialer).

Indbygningsdetaljen er væsentlig for kuldebroer, og hvor fugen placeres er meget vigtigt for dugpunktet, hvor kondenseringen vil opstå. Den viste karm/rammme er ikke heldig i dette henseende. Kan man montere så udv. side af en termorude sidder i flugt med isoleringen i hulmuren er man godt på vej. I eksemplet er der kun en lille gummiliste mellem udv. og indv.

Jeg synes personligt det er en dårlig løsningen med ventilationsriste i vinduesrammen. Hvorfor lave et tæt vindue for derefter at skære et stort hul.

Tæthedskravet i loven er ikke et problem, da "kontrollerede" utætheder er tilladte - hvordan vi laver disse er udfordringen. Manuelle spjæld glemmer vi alle, men der findes såkaldte intelligente vinduer/facader der selv lufter ud vha. motorer og opluk når det er nødvendigt (døgnet rundt!).
Og jo, det er en dyrere løsning, men en investering der kan betale sig, når det hindrer svamp, allergi, dårlig indeklima osv.
Flere producenter har disse 3. generations vinduer (arbejder selv for en af dem).

Et af indlæggene her i debatten spørger til hvorfor man bruger aluminium, og flere svarer det er godt pga. vedligeholdelses frihed. Med den rigtige kuldebroisolering er aluminium på begge sider genialt, og svamp kan ikke gro på aluminium.

  • 0
  • 0

Hvis der er målt rigtigt (21 oC, 38 % RF og 2-3 oC) og der opstår skimmelsvampe som vist på det vedhæftede farvefoto, er der noget galt med vindueskonstruktionen! Udluftning i dette tilfælde har efter min mening meget begrænset effekt. Der burde specielt ved nye vinduer slet ikke kunne opstå skimmelsvampe ved disse konditioner med den viden man har idag omkring vinduer.

Hilsen
Christian Drivsholm
Hammel

  • 1
  • 0

Har nøjagtig samme problem i min lejlighed. Byggeriet er alment betonelement byggeri fra starten af 1980erne. Fik sidste år udskiftet alle vinduer med ovennævnte type. Har, nærmest permanent, dug på samtlige ruder i huset, til trods for 2 x 10-15 minutters daglig udluftning ved gennemtræk. Dette er ikke tilstrækkeligt, og der opstår med få dages interval skimmelsvamp langs tætningslister og i hjørner. Får gang på gang besked fra viceværten om, at det er mig selv der ikke lufter ud, og at jeg ydermere kan komme til at betale for fugtskader der opstår som følge af ukorrekt udluftning.

Kors i .......

Jon K.J.

  • 1
  • 0

Hvad er det, som gør at en udluftning af boligen i x-antal min., skal medføre en aftagende faktor for afsætning af vand på den indvendige side af glasset?

Når man tager i betragtning, at kuldebroen ikke forsvinder ved udluftning....!
Er der lavet nogle forsøg for at finde frem til, hvad man ellers kan gøre, hvis man antager at det ikke er talen om fabrikationsfejl...!

Mvh

  • 0
  • 0

Hvad er det, som gør at en udluftning af boligen i x-antal min., skal medføre en aftagende faktor for afsætning af vand på den indvendige side af glasset?

Når man tager i betragtning, at kuldebroen ikke forsvinder ved udluftning....!
Er der lavet nogle forsøg for at finde frem til, hvad man ellers kan gøre, hvis man antager at det ikke er talen om fabrikationsfejl...!

Mvh

Et dugpunkt på 5°C er lig 33% RH ved 22°C så der skal luftes ud hele tiden for at undgå kondensering.

Det er ikke mange kWh/år der forsvinder ud den vej, så mit tidligere forslag om elektriske kantvarmelegemer som fra mælkereolen vil ikke koste alverden i drift.

Alternativt skal man lave en større aluflade inde i rummet der kan opfange varme og lede den ind til kuldebroen.

Eller en væge der suger vandet fra kondensstedet og genfordamper det f.eks. 20mm fra ruden.

Fugten er ubønhørlig, og finder altid de kolde steder hvor den kan kondensere.

  • 0
  • 0

Jeg satte nye Velfac 200 vinduer i mit hus for 3 år siden og har aldrig oplevet fugt på indersiden af dem. Selv om jeg lukker samtlige udluftninger er vinduer og karme knas-tørre og når jeg mærker på karmen, så oplever jeg højst nogle få graders forskel i forhold til fx væggen. Det skal siges at jeg har gulvvarme og huset er MEGET godt isoleret - naturgas for opvarmning af de 190kvm er ca 8000kr om året incl gas til komfuret og brugsvand.
Hvis jeg koger noget vand i en el-kedel ved siden af vinduet, så kommer der dug på hele indersiden af vinduet, som forsvinder kort efter.
Da vindueskarmen normalt er "blottet" ind mod hulmuren isolerede jeg den ved at komme ca 5cm isolering ind i hulmuren hele vejen rundt - det gav en dejlig varm karm.

  • 0
  • 0

Kan karmtykkelsen spille ind her?

Jeg har heller ikke kondens i termoruder med alulister - men jeg har karme som ser noget dybere/tykkere ud end de some er vist på billederne (vurderet ud fra tykkelsen af runden)?

Nu har jeg også OK udluftning med genveks som er tændt i dagtimerne.

MvH Morten

  • 0
  • 0

Tak til Morten Simonsen for linket til Jern og MetalIndustrien som havde taget til genmæle mod den kritik der er fremkommet fra undertegnede, både her på Ingeniøren samt i DR2 Deadline.

Jeg har fået lov til at svare på kritikken og, svaret kan ses her:

http://www.jernindustri.dk/artikel/VisArti...

Thomas Kampmann

Center for Bygningsbevaring

PS desværre er det ikke mere muligt at finde varmetabet for træ/alu vinduer hos Velfac da de lukkede for deres Energiberegner i tirsdags den 22.1, angiveligt da de kommer med nye vinduer med formindskede varmetab. Mig bekendt er der ingen andre træ/alu vinduesproducenter der har en tilsvarende energiberegner men måske læsere af Ingeniøren kan henvise til en?

  • 0
  • 0

Jeg kan kun være enig i problematikken. Nye Velfac vinduer fra 2005 med indbygget ventilation i hele huset - kuldebro i hvert vindue i værelser og på bad, selvom der er fugtstyret ventilator. Kun i stuen med brændeovn er der selvfølgelig ingen fungt problemer. Udluftning sker i soveværelse en time dagligt og stadig er der fugt.

Hvem sagde "vennetjenester" og "returkommission" i branchen? Hvor er forbrugerrådet i sagen?

  • 0
  • 0

Se mere om velfac dug og kondens probemmer på lortevelfacvindue.dk, nb. det er skræmmene at de video som er kritisk over for velfac på youtube blive unlisted... stof til efter tanke.

  • 0
  • 0

Kunne godt tænke mig at høre fra personer som har fået en god/dårlig behandling af Velfac ang. dug og kondens på 400 serien.Har selv fået standard svaret om vi skal lufte mere ud. Måske der er nogle der har fået kompentation for køb til nye vinduer...:)-

  • 0
  • 0

De første termoruder min fader fik i 1960 havde afstandsprofiler af strengstøbt bly, hvor der var prikket huller i indad mellem glasset så silicagelen inde i profilet kunne holde dem dugfri. De holdt sig dugfri i ca. 35 år, og var ca. 2 m x 2,5 m store. Bly har meget mindre varmeledningsevne end aluminium. Noget senere brugte man tyndvæggede valsebukkede stålprofiler i termoruder, men forlod dette igen til fordel for aluminium som har ca. 5 gange højere varmeledningsevne end stål. I dag kan man (hvis man beder om det) godt købe lavenergi termoruder med valsede profiler af rustfast stål som har ca. 10 gange lavere varmeledningsevne end stål, så her vil tætningsmassen nok udgøre den største kuldebro i selve termoruden. Hvorfor lave man ikke selve vinduesrammen i rustfast tyndvægget 18/8 rustfast stål?

  • 0
  • 0