KU-forskere nærmer sig opklaring om mørkt stof

Berlingske Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden muligvis observeret universets mørke stof indirekte.

Mørkt stof menes at udgøre 23 pct. af universet, men ingen har endnu været i stand til at observere det. Nu menes et forskerhold fra Niels Bohr Institutet at have foretaget den første indirekte observation af stoffet.

»De signaler, vi får, er så klare, at det næsten kun kan være fingeraftryk fra det mørke stof. Jeg må imidlertid understrege, at der skal flere dataanalyser til, før vi kan erklære os sikre. Men om ca. fire måneder forventer jeg, at vi har et entydigt resultat,« siger professor i kosmologi på Niels Bohr Institutets Discovery Center Pavel Naselsky til Berlingske.

Ud over det mørke stof, som udgør ca. 23 pct. af universet, består universet af 4 pct. synligt stof. Resten af universet menes at bestå af den endnu mere gådefulde mørke energi.

Forskerne har brugt den europæiske Planck-satellits målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrund til at på øje på det mørke stof. Satellittens store nøjagtighed gør det muligt for forskerne at måle den stråling, der menes at komme fra det mørke stof.

Læs hele historien i Berlingske i dag.

Kommentarer (14)

Jeg modtog også pressemeddelelsen fra Niels Bohr Institutet i går om den nye artikel, men fik ikke gjort noget ved den, da jeg var optaget af andre opgaver.

Jeg synes desuden, at budskabet er noget oversolgt fra Niels Boh Institutet og i artiklen i Berlingske i dag.

For det første er det forkert at fremhæve, at ”KU-forskere nærmere sig en forklaring”. Der er to medforfattere fra Niels Bohr Institutet til artiklen, der har mere end 160 forfattere fra en lang række lande.

For det andet, så er den videnskabelige artikel, der nu er fremlagt, blot en af mange artikler, der beskriver de foreløbige resultater af målinger med Planck-satellitten.

For det tredje indeholder den videnskabelige artikel på 15 sider kun ordene ’dark matter’ en gang. Så den videnskabelige artikels hovedbudskab er ikke, at vi nu er nær en opklaring af gåden om mørkt stof.
Her er et link: http://arxiv.org/pdf/1208.5483v1.pdf

Når det er sagt, så er det selvfølgelig interessant, at man med Planck har observeret en tåge (’haze’) af elektroner, som kan forklares som et restprodukt efter sammenstød mellem partikler af mørkt stof. Men det er næppe overraskende, det er snarere som forventet.

Det bliver først rigtigt interessant, når forskerne finder partikler af mørkt stof i detektorer på Jorden ved nogle af de mange eksperimenter, der er tilretteligt med henblik på dette. Videnskaben vil blive meget klogere af en partikel af mørkt stof fundet på Jorden end ti observationer i rummet.

  • 0
  • 0

Nu menes et forskerhold fra Niels Bohr Institutet at have foretaget den første indirekte observation af stoffet.

Er det ikke det man har gjort hele tiden? Så vidt jeg har forstået er det netop indirekte målinger der indtil nu har været det eneste tegn på det mørke stofs eksistens.
Det ville være mere sensationelt hvis man havde kunnet skrive "første direkte"
:-) Lars

  • 0
  • 0

Jeg modtog også pressemeddelelsen fra Niels Bohr Institutet i går om den nye artikel, men fik ikke gjort noget ved den, da jeg var optaget af andre opgaver. Jeg synes desuden, at budskabet er noget oversolgt fra Niels Boh Institutet og i artiklen i Berlingske i dag. For det første er det forkert at fremhæve, at ”KU-forskere nærmere sig en forklaring”. Der er to medforfattere fra Niels Bohr Institutet til artiklen, der har mere end 160 forfattere fra en lang række lande. For det andet, så er den videnskabelige artikel, der nu er fremlagt, blot en af mange artikler, der beskriver de foreløbige resultater af målinger med Planck-satellitten. For det tredje indeholder den videnskabelige artikel på 15 sider kun ordene ’dark matter’ en gang. Så den videnskabelige artikels hovedbudskab er ikke, at vi nu er nær en opklaring af gåden om mørkt stof. Her er et link: http://arxiv.org/pdf/1208.5483v1.pdf Når det er sagt, så er det selvfølgelig interessant, at man med Planck har observeret en tåge (’haze’) af elektroner, som kan forklares som et restprodukt efter sammenstød mellem partikler af mørkt stof. Men det er næppe overraskende, det er snarere som forventet. Det bliver først rigtigt interessant, når forskerne finder partikler af mørkt stof i detektorer på Jorden ved nogle af de mange eksperimenter, der er tilretteligt med henblik på dette. Videnskaben vil blive meget klogere af en partikel af mørkt stof fundet på Jorden end ti observationer i rummet.

Jeg har brugt dagen til at tygge mig igennem den rapport og jeg er tilbøjelig til at give dig ret.

  • 0
  • 0

På et møde i går aftes blev fysikeren Troels C. Petersen fra Niels Bohr Instituttet direkte spurgt om, hvornår vi tidligst kunne forvente at observere mørkt stof. Hans vurdering var 6-7 år, hvis vi var heldige, og kun under forudsætning af, at den planlagte fordobling af energien i LHC i Cern blev gennemført. De mange andre forskellige detektorer, som er opstillet verden over for at påvise eksistensen af mørkt stof, har heller ikke givet det mindste resultat, uanset om de både har "kikket" indad mod jordens indre eller udad mod stjernerne.

Masser af fysikere verden over drømmer om at finde det mørke stof, fordi det er en sikker nobelpris, så enhver opdagelse, der også kan tolkes som et tegn på mørkt stof, vil holde liv i drømmen. Men den drejning, som journalisten har givet rapporten er helt urealistisk.

Så Berlingerens artikel er blot et nyt eksempel på, hvor desperate de er for at sælge deres aviser. Ar man i tilgift slår på det nationale med to forskere fra NBI ud af 160 gør ikke avisen mere troværdig. Flere tusinde forskere og mere end hundredetusinde computere er involverede i bearbejdningen af de enorme datamængder, vi har fået fra satellitterne og fra Cern, og forskerne fra NBI er blot en lille del af dette internationale samarbejde. At prøve at bilde folk ind, at danske forskere er førende i dette arbejde, er direkte uvederhæftigt.

Eksistensen af mørkt stof bunder udelukkende i, at målinger af galaksers rotationshastigheder og lysets afbøjning i "gravitationslinser" ikke kan forklares alene ud fra den tyngdekraft, vi kender. Men der kan tænkes andre forklaringer på fænomenet end antagelsen om, at der eksisterer et mørkt stof, der kun vekselvirker med masse.

Hvis gåden ikke er løst om 6-7 år, kan der gå meget lang tid, før vi bliver i stand til at forklare fænomenet, ifølge Troels C. Petersen.

Ole Bjørn.

  • 0
  • 0

Igen og igen og igen kommer der nye forudsigelser om hvornår det påståede mørke stof bliver fundet. Igen og igen holder vores forventninger ikke..

Here lidt kort historie
http://www.newstatesman.com/blogs/michael-...

Igen og igen og igen finder man at det påståede ”mørke stof” slet ikke opfører sig som længe troet.

Her… selvmodsigelse mellem model og observation i den såkaldte; ”Bullet Cluster”
Youtube Video http://www.youtube.com/watch?v=KKURkavlG6E

Her… igen en selvmodsigelse mellem model og observation, men ny af slagsen, - i (0mkring) vores egen galakse http://ing.dk/artikel/123338-kosmisk-model...

Og her var der så igen grus i maskinen hvor model og observation så igen strid med hinanden.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/h...

Igen og igen fortsætter man med at placere det såkaldte mørke stof hvor man selv synes, - i de mængder man vil have, - og tilmed tidele det de egenskaber som man nu kan bilde sig selv og hinanden ind.

Og sådan fortsætter det.

Forslag ingen på nogen måde selv har overvejet et eneste sekund, - fx om modstand mod bevægelse i rummet , - hvilket vil sige det faktum at det kræver mere og mere energi, for at opnå en stadig ringere hastighedstilvækst) er totalt misforstået (?) Tjaahh, - det står overhovedet ikke en gang til diskussion.

Man er totalt og fuldstændig fanatisk fokuseret på at der virkelig ER mørkt stof derude, og at - det er ganske vist.

Tusindvis af studenter KAN være til nar, for det der KAN være ren og skær statsautoriseret massehjernevask, uanset om det så sker i god TRO.

Mange KAN spille deres liv i ensporet blind forskning, - som i bagklogskaben klare lys, - KAN være en pinlig og omtrent katastrofal misforståelse.

Det bliver selvfølgelig ikke bedre af at man, selv på flere forum, bliver bedt om at diskutere inden for rammerne af det ensporede (fanatiske) paradigme, - eller ret og slet holde kæft. Selvstændig tænkning er ubetinget og altid = landsbytosser og crackpot.

Så det bedste er ganske enkelt at give slip og ukritisk lade propagandaen få 100 % gennemslagsstyrke på de hjerneceller der skulle finde på at protestere.. ( det er måske derfor vi ikke kommer videre og at historien så tydelig viser at ””vi”” kører i ring) (?)

  • 0
  • 0

Eksistensen af mørkt stof bunder udelukkende i, at målinger af galaksers rotationshastigheder og lysets afbøjning i "gravitationslinser" ikke kan forklares alene ud fra den tyngdekraft, vi kender.

Er det nu helt rigtigt..?

I og med vi har fundet ud af der ikke er en altdominerende tyngdekraft (eller supermassivt sort hul om man vil) i mælkevejens centrum, er der mere tale om forkert [b]brug[/b] af Newtons formler.

Med tanke i der 'kun' ligger ca. 4 mio solmasser i mælkevejens 'sorte hul', og formentlig mia. af stjerner i mælkevejen, skal man nok tænke på:
http://en.wikipedia.org/wiki/Shell_theorem

A corollary is that inside a solid sphere of constant density the gravitational force varies linearly with distance from the centre, becoming zero by symmetry at the centre of mass.

Nu er mælkevejen godt nok ikke en 'solid sphere', men det behøver ikke at være 'solid'.

Det er symmetrien der gælder.

Prøv at bruge det i ligningerne, og billedet vil se anderledes ud.

  • 0
  • 0

Stig, mælkevejen og andre galakser er hverken 'solid sphere' eller 'constant density'. Derfor kan du ikke antage at 'the gravitational force varies linearly with distance from the centre'. Beregningen bliver derfor langt mere kompleks.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Stig, mælkevejen og andre galakser er hverken 'solid sphere' eller 'constant density'. Derfor kan du ikke antage at 'the gravitational force varies linearly with distance from the centre'. Beregningen bliver derfor langt mere kompleks. Mvh. Peter

Drop det Peter - manden aner ikke en dyt om fysik - se bare hans absurde påstande om stjerner med en størrelse på 5+ mio. solmasser eller hans beregninger der viser at SN1987a kun ligger 42.000 lysår borte.

Han påstår har han har læst fysik og matematik på både KU og DTU - men helt ærligt den er der ingen der tror på.

  • 0
  • 0

Stig, mælkevejen og andre galakser er hverken 'solid sphere' eller 'constant density'.

Jeg skrev jo netop at de IKKE var 'solid' - læs igen.

Jeg siger heller ikke at man skal bruge lineær g, men at man IKKE kan bruge formlen for g 'outside', som nævnt i:
http://en.wikipedia.org/wiki/Galaxy_rotati...

Beregningen bliver derfor langt mere kompleks.

Fuldstændig enig, og det kræver computersimuleringer og ikke 'simple' formler.

  • 0
  • 0

Drop det Peter - manden aner ikke en dyt om fysik - se bare hans absurde påstande om stjerner med en størrelse på 5+ mio. solmasser eller hans beregninger der viser at SN1987a kun ligger 42.000 lysår borte. Han påstår har han har læst fysik og matematik på både KU og DTU - men helt ærligt den er der ingen der tror på.

Det er da ufatteligt med dig, Kim Kaos.

Hvis du læser indenad i mine indlæg taler jeg ikke om stjerner, men supernovaer.

Jeg PÅSTÅR heller ikke noget, men fremlægger simple matematiske beviser ud fra gængs og anekendt fysik og matematik.

At du ikke forstår det gør det ikke forkert.

Du har åbenbart et problem med at forstå hvordan man løser 'uløselige' ligninger, men du kan læse lidt på lektien her:
http://posthus.naestved-gym.dk/Fysik-Kemi/...

Det er foruroligende at du ikke engang kender forskel på differentialligninger og 2. grads ligninger, og heller ikke 'best curve fit'.

Fik du sat dig ind i (og forstået) shell teoremet?

PS: Kim - jeg har vist aldrig skrevet jeg har læst mat/fys på DTU.

Dér var det svagstrømsingeniør - som det hed dengang, og enten hed det polyteknisk læreanstalt, eller DTH, som nu hedder DTU.

Hvad med om du prøvede at påpege fejl i mine beregninger i stedet for at vræle over resultaterne?

Og husk nu at det er mange supernovaer der giver samstemmende resultater:
https://sites.google.com/site/simpelteori/...

og ikke blot sn1987a.

At du og Albert ikke kan finde ud af at beregne afstanden til sn1987a (eller Cassiopeia) betyder ikke at mine beregninger er forkerte.

Afstanden til Cassiopeia kan du regne ud med en lommeregner, da der er gået så lang tid så man kan antage ekspansionen som lineær, så der er ingen undskyldning.

Hvordan beregner du og Albert afstanden til Cassiopeia, og hvordan krydsreviderer du det til observerede ekspansions hastigheder?

Godt nok Kim, men tror du ikke du skulle holde dig ovre på videnskab.dk og dertilhørende folkeskoleniveau i stedet for at udstille din uvidenhed her på ing.dk?

  • 0
  • 0

[quote]Drop det Peter - manden aner ikke en dyt om fysik - se bare hans absurde påstande om stjerner med en størrelse på 5+ mio. solmasser eller hans beregninger der viser at SN1987a kun ligger 42.000 lysår borte. Han påstår har han har læst fysik og matematik på både KU og DTU - men helt ærligt den er der ingen der tror på.

Det er da ufatteligt med dig, Kim Kaos.

Hvis du læser indenad i mine indlæg taler jeg ikke om stjerner, men supernovaer.

Jeg PÅSTÅR heller ikke noget, men fremlægger simple matematiske beviser ud fra gængs og anekendt fysik og matematik.

At du ikke forstår det gør det ikke forkert.

Du har åbenbart et problem med at forstå hvordan man løser 'uløselige' ligninger, men du kan læse lidt på lektien her:
http://posthus.naestved-gym.dk/Fysik-Kemi/...

Det er foruroligende at du ikke engang kender forskel på differentialligninger og 2. grads ligninger, og heller ikke 'best curve fit'.

Fik du sat dig ind i (og forstået) shell teoremet?

PS: Kim - jeg har vist aldrig skrevet jeg har læst mat/fys på DTU.

Dér var det svagstrømsingeniør - som det hed dengang, og enten hed det polyteknisk læreanstalt, eller DTH, som nu hedder DTU.

Hvad med om du prøvede at påpege fejl i mine beregninger i stedet for at vræle over resultaterne?

Og husk nu at det er mange supernovaer der giver samstemmende resultater:
https://sites.google.com/site/simpelteori/...

og ikke blot sn1987a.

At du og Albert ikke kan finde ud af at beregne afstanden til sn1987a (eller Cassiopeia) betyder ikke at mine beregninger er forkerte.

Afstanden til Cassiopeia kan du regne ud med en lommeregner, da der er gået så lang tid så man kan antage ekspansionen som lineær, så der er ingen undskyldning.

Hvordan beregner du og Albert afstanden til Cassiopeia, og hvordan krydsreviderer du det til observerede ekspansions hastigheder?

Godt nok Kim, men tror du ikke du skulle holde dig ovre på videnskab.dk og dertilhørende folkeskoleniveau i stedet for at udstille din uvidenhed her på ing.dk?
[/quote]

Det er en skam nettet husker alt:

@Søren,

Men det gider du vel ikke. Giv mig tre titler på fysikbøger du har læst.

Du kan da ikke for alvor mene at jeg skal kunne huske titler på de fysikbøger jeg har læst i forbindelse med Mat/fyk gym, Mat/fys-KU samt DTH (nu DTU).

Kan du selv huske titlerne fra din studietid?

Hvis du selv har studeret mat/fys, burde du da kende nogle bøger selv - eller gør du ?

Jeg kender ikke dig, men jeg kan ikke tro du er ude efter en anbefaling af bøger, selvom det kan lyde som om jeg skal finde bøger til dig.

Bortset fra det kan det meste findes på 'inderneddet', så der er vel ikke behov for at bruge 'dødt træ medie' - og dermed belaste miljøet.

http://ing.dk/debat/122127#p293637

Som afslutning så bemærk venligst:
Jeg fremfører ikke fantasimasser men en faktuel og faglig matematisk/fysisk analyse!... (Jeg har ikke personlige præferencer om stjernes masse, da vi alligevel aldrig kommer til at 'måle' disse).

http://ing.dk/artikel/124317-universet-fun...

Indtil videre har jeg kun fundet data på SN1993J, som angiveligt var ca. 5 mio solmasser som progenitor.

http://ing.dk/artikel/124317-universet-fun...

Stig dine vilde påstande har vi pænt husket - for som sædvanligt så går der et stykke tid så benægter du gerne - men bare rolig vi husker for dig inkl. de spørgsmål du endnu ikke har besvaret:

Og er det ikke mærkeligt at jeg flere gange har vist dig hvordan man har beregnet afstanden til SN1987a og har fået samme resultat som resten af verden og alligevel bliver du ved med at påstå at jeg ikke kan regne

Vi afventer ivrigt svar på de tidligere stillede spørgsmål:

Stig hævder, at progenitors (forgængerstjerner) for supernovaer har en massse på over 1.000.000 og helt op til 5.000.000 solmasser,

  1. Vi savner, at Stig Johansen viser os en konsistent hypotese om supernovaer af forskellige typer med en progenitor på indtil 5 mio. solmasser.

Stig henviser til datalink, som indeholder hastigheden for udkastet SiI (neutral Silicium) og har på det grundlag beregnet med best curve fit, at progenitors masse skal tælles i millioner af solmasser.

Andre har hævdet, at denne masseberegning savner de komplicerede formler for dynamisk friktion (inkl. partikelsammenstød) med tidligere afstødt atmosfære, såvel som indbyrdes sammenstød i det asymmetrisk udkastede og meget turbulente SN-materiale.

Tidligere udstødning af stjerneatmosfærer er målt mange gange, hastigheder er i intervallet {10 - 30} km/s, altså en tusindedel af SN-hastighederne.

Dele af supernovaens brintatmosfære havde en udkasthastighed på 30.000 km/s (tredive tusinde) = 0,1 c. Typiske hastigheder for forskellige dele af SN1987A var i intervallet {10.000 - 30.000} km/s.

  1. Som bekendt er en stjerne i hydrodynamisk balance, i alt væsentligt fordi gravitation og strålingstryk holder hinanden "i skak", så den hverken kollapser eller splittes ad.

Kan vi få en præcis forklaring (inkl. formlerne) på:

2.1. hvorledes en stjerne på (i denne sammenhæng) beskedne 100.000 solmasser overlever strålingstrykket fra kerneprocesserne?

2.2. hvorledes kan stof til en så massiv stjerne overhovedet samles?

  1. Vi savner Stigs påvisning af, hvordan og hvorfor den modificerede, ret ukomplicerede og letforståelige formel for 'Eddington Luminosity Limit' fejler.

Eddingtons formel fortæller os, at på og udover den grænse, hvor strålingstrykket udad overstiger gravitationens træk indad, kan stof ikke "hænge fast" på en stjerne, dvs. materialet kan ikke øge stjernens masse, det trykkes bort fra den.

Formlen for 'Eddingtons luminosity limit' er Newtonsk og lige til at gå til:
http://scienceworld.wolfram.com/physics/Ed...

3.1. Hvor og hvordan fejler den?

  1. Stig har beregnet afstanden til SN1987A til 42.000 lysår.

Alle fagfolk er derimod enige om, at afstanden er ca. 168.000 lysår

For SN1987A har vi nemlig - udover afstandsmålingen til den Store Magellanske sky, hvori den findes - målinger, som viser, at Stigs beregning er en faktor 4 for lav og dermed baseret på fejlagtige præmisser.

4.1. Udkastet materiale fra supernovaen bevæger sig med en hastighed, som vi måler særdeles præcist vha. doppler forskydning af spektrallinjerne.

4.2. Det udkastede materiale fra supernovaen danner en sky, kaldet "Den indre ring", hvis vinkeludstrækning vi måler særdeles præcist.

Sammenholder vi nu 4.1. og 4.2., ved at opsummere den doppler bestemte hastighed over tid og sammenligne den med ringens vinkeludstrækning, finder vi vha. helt elementær trigonometri (eller ved at tegne på et stykke papir), at SN1987 har en afstand på ca. 168.000 lysår, som netop er den omtrentlige afstand til LMC.

Desuden har de to objekter (SN1987A og LMC) samme egen bevægelse, noget som bliver uforklarligt, hvis der er en enorm spredning i afstand 42.000 hhv. 168.000 lysår - vi har de 40 år gamle fotos, som er grundlag for Sanduleaks katalog og SN & LMC har haft præcis samme egen bevægelse siden da.

Lysstyrke aftager som bekendt med 1/R² og i en afstand af kun 42.000 lysår skulle forgængerstjernen med en tilsyneladende lysstyrke på ca. +12 i så fald være så svag som -3,5 absolut, og supernovaen skulle derfor have en absolut lysstyrke på kun ca. -12,7. Det er i den øverste novaklasse, men spektret viser supernova type II, helt forskelligt fra spektralklasse Q.

Stig bedes derfor forklare: Hvorfor er hans afstandsberegning rigtig og de professionelles beregning forkert?

Så drop de tåbelige løgne og bortforklaringer og kom i gang med at svare for uanset hvor mange idiotiske fornærmelser du disker op med så hjælper det ikke - du er afsløret som både en tåbe og en løgnhals.

  • 0
  • 0

]Jeg PÅSTÅR heller ikke noget, men fremlægger simple matematiske beviser ud fra gængs og anekendt fysik og matematik. At du ikke forstår det gør det ikke forkert. Hvad med om du prøvede at påpege fejl i mine beregninger i stedet for at vræle over resultaterne? Og husk nu at det er mange supernovaer der giver samstemmende resultater: https://sites.google.com/site/simpelteori/... og ikke blot sn1987a. At du og Albert ikke kan finde ud af at beregne afstanden til sn1987a (eller Cassiopeia) betyder ikke at mine beregninger er forkerte.

http://www.outersystem.us/creationism/img/...

•The line from SN1987A to earth (distance) is the base.
•A line from SN1987A to the ring (the radius of the ring) is the height.
•The line from the ring to earth is the hypotenuse.
•The angle between the base and the hypotenuse is half the angular size of the ring
•trig formula: base = radius ÷ tan(angle)

1.radius = 6.23 x 1012 km = 0.658 lysår
2.angle = 0.808 arcseconds = 0.000224 grader
3.distance = 0.658 ly ÷ tan(0.000224)
4.distance = 0.658 ly ÷ 0.00000392
5.distance = 168,000 lysår

Hvorfor er denne beregning forkert? – alle steder kan man læse at videnskaben er kommet frem til den samme afstand – så hvor er fejlen?

Hvis du vil have jeg skal gennemgå dine beregninger så skal du jo først svare på spørgsmålene - ellers kan jeg jo ikke se alle dine fejl - så fat pennen og svar på de spørgsmål du har fået.

  • 0
  • 0

Som sædvanligt - Ingen svar fra Stig - kun en masse påstande og en lille løgn eller 2 - men ingen svar.

  • 0
  • 0

Det er - uanset hvad der nu er kommenteret - en vigtig opdagelse. Men jeg kan dog godt tilslutte mig, at historien kan være pustet lidt ekstra op. Men det er hvad man må forvente i medierne. Jeg kan sagtens leve med det, da jeg får mine informationer flere steder fra og ikke i forvejen har en urealistisk forestilling om presse-etik på et højere niveau.

@Jens Ramskov

For det første er det forkert at fremhæve, at ”KU-forskere nærmere sig en forklaring”. Der er to medforfattere fra Niels Bohr Institutet til artiklen, der har mere end 160 forfattere fra en lang række lande.

At fremhæve det, har nok mere at gøre med at vi har grundsforsknings-instituttet DARK på KU (bla) som har til hovedformål at gøre os klogere på dark matter og (dark energy). Det er klart at de ikke er alene i hele verden, men de gør et stort arbejde til daglig og jeg synes det er fint at få at vide at DK er med hvor det sner.

Og så har KU faktisk bidraget ikke så lidt til netop dette projekt her og de resultater vi nu ser. De var (med DTU) kraftigt involveret i netop Planck satelitten. Så det med antal medforfattere til en artikel kan du tilgengæld ikke puste op til en historie om at de kun er en lille del af arbejdet på KU. De er en stor del. Og tak for det! :-)

  • 0
  • 0