Flere lande har bedt operatørerne af atomkraftværkerne om at øge sikkerheden eller har godkendt tiltag foreslået af operatørerne selv.
Det sker på baggrund af erfaringerne fra katastrofen på Fukushima-Daiichi-atomkraftværket i Japan i marts 2011, hvor EU's ledere krævede stresstest af alle kraftværker.
En gennemgang af de overordnede konklusioner, som netop er landet hos Ensreg (European Nuclear Safety Regulators Group), viser, at der på flere kraftværker nu indføres ekstra sikkerhedssystemer, og at der fremover bliver stillet nye krav, når der bygges nye atomkraftværker.
Fra Spanien i syd til Finland i nord er beskeden, at EU's 143 atomkraftværker generelt er i rigtig god stand og kan håndtere selv voldsomme lokale naturkatastrofer som jordskælv og oversvømmelser.
Alligevel har begivenhederne i Japan ført til, at eksempelvis de spanske operatører nu skal bygge særligt jordskælvssikrede nødkontrolrum med egen strømforsyning på kraftværkerne. Samtidig operettes et nationalt atomkrisecenter, som inden for 24 timer skal kunne intervenere på alle spanske atomkraftværker.
De spanske nukleare myndigheder, CSN, kræver desuden, at operatørerne monterer nødstrømsystemer til alle ventilationssystemer ud af reaktorbygningerne. Det var blandt andet problemer med at ventilere brint, der gav eksplosioner på Fukushima, fordi de japanske operatører ikke havde strøm til systemerne og ikke kunne få adgang til manuelt at ventilere.
I Finland vil erfaringerne fra Fukushima indgå i nye driftslicenser, rapporterer den nationale myndighed Stuk. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at fjerne henfaldsvarme i 72 timer uden brug af AC-strøm fra kraftværket. Generelt har man dog ikke lokaliseret problemer eller risici på de finske atomkraftværker, som kræver øjeblikkelig handling, skriver Stuk.
De belgiske myndigheder skriver, at de to kraftværker Tihange og Doel begge har så mange ekstra og varierede sikkerhedssystemer, at man kan håndtere selv ekstreme hændelser. Blandt andet ved brug af mobile backup-ystemer på kraftværkerne.
'I nogle tilfælde har man dog foreslået ekstra forbedringer for yderligere at øge robustheden over for begivenheder, der er usandsynlige med tanke på diversiteten af de vandressourcer og elektriske nødstrømsystemer, som allerede er tilgængelige på begge lokationer', hedder det i den belgiske rapport.
Rumænerne har planlagt en lang række tiltag på deres atomkraftværk Cernavoda. Flertallet forventes implementeret i andet kvartal 2012 eller i løbet af 2013.
Det drejer sig blandt andet om ekstra jordskælvssikring af batterier, konstruktion af permanente systemer til at koble vand fra brandbiler til reaktortanken og bassiner med brugt brændsel, installation af filtrerede ventilationssystemer på reaktorbygningen.
Også svenskerne vil forbedre håndtering af ophobet brint, skriver Strålsäkkerhetsmyndigheten, SSM. Det er især et problem på Oskarshamn 1 og 2, der deler ventilationsystem.
Det er netop deling af ventilationssystemer, som er mistænkt som hovedårsag til eksplosionen på reaktor 4 i Fukushijma, hvor der ikke var nedsmeltning i reaktoren. Det er ifølge SSM et alvorligt problem, der skal håndteres, og som kræver yderligere undersøgelser.
SSM nævner også det faktum, at kun de to nyeste reaktorer Oskarshamn 3 og Forsmark 2 fra start er designet til at kunne modstå jordskælv. De øvrige reaktorer skal inden 2013 have foretaget forbedringer, så kraftværkerne kan klare jordskælv på op til 6,0 på richterskalaen, skriver SSM.
SSM anser så store skælv for at være usandsynlige, men påpeger alligevel, at der til dato ikke er leveret fyldestgørende dokumentation for, at de øvrige kraftværker kan leve op til kravene.
Derfor kræver SSM nu, at operatørerne af de svenske atomkraftværker leverer detaljerede handlingsplaner for, hvornår og hvordan de vil foretage de nødvendige analyser.
Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[
](https://twitter.com/#!/holm_erik)
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Alligevel har begivenhederne i Japan ført til, at eksempelvis de spanske operatører nu skal bygge særligt jordskælvssikrede nødkontrolrum med egen strømforsyning på kraftværkerne, der skal kunne være i aktion i løbet af 24 timer.
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Mon ikke der menes at nødstrømforsyningen skal kunne køre 24 timer uden eksterne power.
Hej Michael
Jeg har læst forkert. Det er det fælles krisecenter, der skal kunne træde i kraft inden for 24 timer. Jeg retter teksten.
/Erik Holm
Det lyde som nogle rimelige og gode ekstra sikkerhedsforanstaltninger!
Derudeover synes jeg det er ærgerligt at det er blevet så svært at bygge ny atomkraft så at operatørene konstant vælger at lappe på gamle værker istedet for et bygge nogle nye langt mere sikre Gen III værker. :-(
Mvh
Steen
Derudeover synes jeg det er ærgerligt at det er blevet så svært at bygge ny atomkraft så at operatørene konstant vælger at lappe på gamle værker istedet for et bygge nogle nye langt mere sikre Gen III værker. :-(
Jamen er helt enig, de eneste der vel egentligt har bygget gen3 er vel finnerne, men det er vel også dem der har de mest sikre reaktore i verden.
Det undrer mig, at logistikken i forbindelse med katastrofer ikke spiller en større rolle.
Efter en katastrofe (arten ufortalt) vil transport af enhver art frem til et atomkraftværk sikkert være vanskelig, måske endog umulig (som i Japan).
Personel kan let transporteres med helikoptere, men næsten enhver form for materiel vil være for stort, for tungt eller for omfattende (samlet vægt) til anden transport end skib (pram), lastbil eller tog (kombinationer også).
Jeg læser ingen steder om krav til oplægning (i nabolaget, på området) af nødvendige materialer (rør, slanger, kabler, cement, grus, tømmer, plader, stålbjælker, wirer). Og ikke mindst brændstof og køretøjer.
Kort sagt, et udvidet sortiment som kan bruges til "hvad som helst".
Hvis man sammenligner med skibe, især orlogsskibe, så har de medbragt passende ekstra udrustning til reparation af skader og havarier - udover de naturlige redundante systemer og redundante konstruktioner.
Når man tænker på de milliard-beløb et atomkraftværk koster, så virker det som om der for få 100 millioner kunne etableres et ekstra sikkerhedslag.
Og hvis det virker som fantasi, så læs hele Fukushima-rapporten og bemærk hvorledes manglende "materiel" spillede en rolle.
@Jan:
Det er nogle god punkter du nævner. Man må håbe at de omtalte "nationalt atomkrisecenter" omfatter nogle logistik capabilities!
Under Fukushima ulykken var det overraskende at se at ingen kom til hjælp i starten. Først senere hørte vi om det lokale brandvæsen! og om at material blev sendt ind fra udlandet - f.eks. robotter fra Frankrig.
Det var også overraskende at myndighederne var helt afhængige af TEPCO.
Der er helt sikkert brug for en "nuklear rapid reaction force" (atombrandvæsen) som har autoritet, ekspertise, materiel og transportudstyr til at hjælpe et havareret kraftværk.
Mvh
Steen
Kommentarer (6)