Som flittig læser af Ingeniøren hober der sig tit mange underlige spøgsmål op.
I denne artikel, såvel som tidligere oplyses om gasser, helium,brint og sikkert mange andre. men som uforstående, men facineret af hele universets opståen kunne det være interessant, for mig, hvordan ofte omtalte gasser ender med at danne faste former som f.eks. vores jord.
Er der nogen der gider at forklare mig sammenhængen eller er jeg for naiv og uvidende til at nogen gider forklare mig den sammenhæng????

Er der nogen der gider at forklare mig sammenhængen eller er jeg for naiv og uvidende til at nogen gider forklare mig den sammenhæng????

Du skal måske bruge lidt tid på Wikipedia, men meget kort: Brint + Tyngdekraft = Stjerne. Gammelt stjerne bliver ustabilt, kollapser og former tungere elementer. Stjerne eksploderer og kaster alt væk. Elementer bliver "fanget" af en anden stjerne og former planeter. Så atomerne i din krop har været del af en supernova!

Det er meget spekulativt at påstå at tyngdekraft alene, er nok til at danne tunge grundstoffer, omend det er meget "mainstream" at foreslå det. Tilhængere af den gængse teori om solens virken, ie fusion af H til He, kan ikke forklare hvordan grundstoffer tungere end jern skal kunne opstå i stjerner. Der er en meget bedre, og mindre esoterisk, forklaring på det. Se blot denne video på youtube som forklarer hvor kraftig den elektriske kraft er i visse tilfælde, som sandsynligvis forgår tæt på vores sol. Tilstrækkelig kraftig til at danne meget tungere grundstoffer end jern. (6.50 minutter inde i videoen, men jeg kan anbefale at se 1'eren, og endda sætte jer ind i plasma cosmologi. start her: http://www.thunderbolts.info/wp/ )

http://www.youtube.com/watch?v=weIEiB_OHpI...

Kan man graduere et sort hul?
Er centrum ikke en singularitet af uendelig masse?
Hvad er så er "supertungt" sort hul?

Er centrum ikke en singularitet af uendelig masse? Hvad er så er "supertungt" sort hul?

En singularitet har uendelig massetæthed. Enhver masse, stor som lille, uden udstrækning er en singularitet. Uendelig masse findes ikke og giver ingen mening (måske hvis den er uendelig langt væk, men det giver vist heller ingen mening).

Singulariteter er måske også en ren teoretisk konstruktion. Uendelighed er et vanskeligt begreb i den fysiske virkelighed.

Man inddeler sorte huller i tre kategorier:

a. Huller som skabtes (måske) under de ekstreme forhold lige efter BB. Deres masse er i størrelsesorden millioner af tons og de er ikke observeret. Deres levetid kunne være omkring 10 milliarder år og man burde kunne observere deres slutfase (eksplosion) - hvis de findes.

b. Sorte huller som er et resultat af stjernekollaps (supernova). Masse i størrelsesorden solens masse. De er tilsyneladende observeret.

c. Supertunge huller i centrum af galakser. Masse millioner gange solens masse. De er tilsyneladende observeret. (se http://en.wikipedia.org/wiki/Supermassive_... og også denne film: http://en.wikipedia.org/wiki/File:A_Black_... )

En fjerde type hul kunne være huller som skabes i CERN. De er meget små (størrelsesorden atomkernemasse) og man tror og håber på at deres levetid er ganske kort. De er ikke observeret.

Alt dette under forudsætning af at der overhovedet findes sorte huller. Personligt ved jeg det ikke.

En singularitet har uendelig massetæthed.

Jeg har også hørt den argumentation.

Så vidt jeg har kunnet spore så er det udledt af formlen for tyngdeaccelerationen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Tyngdeacceler...

For ikke så lang tid siden så jeg en udsendelse på Natgeo/Discovery, hvor man levende beskrev:
Forestil jer at massen bliver mindre og mindre (radius) hvor radius bliver 0 osv.

Antager vi at massen er kugleformet:
http://da.wikipedia.org/wiki/Rumfang
og angivet ved MassefyldeVolumen
ser vi at M = Mf4/3pir^3.

Indsætter vi denne M i formlen for tyngdeaccelerationen får vi:
g=GMf4/3pir^3/r^2 = GMf4/3pir.

Heraf kan man udlede at for r=0 => g=0, uanset om massefylden(massetætheden) er uendelig eller 2* uendelig.

Er der nogen der gider at forklare mig sammenhængen eller er jeg for naiv og uvidende til at nogen gider forklare mig den sammenhæng????

Det er svært at forklare grundigt og kort på samme tid, men jeg vil alligevel forsøge:

Stjerner er, som de fleste ved, dannet af brint der klumper sig sammen. Til sidst er klumpen af brint så stor, at trykket og temperaturen inde i midten er nok til at presse atom-kernerne sammen; og derved fusionere brint til helium.
Når der ikke er mere brint tilbage, og stjernen kun består af helium, så er den nødt til at arbejde endnu hårdere: Den skal trykke endnu mere sammen, for at danne tryk og temperatur nok til at fusionere helium til kul.

I denne fase vil vores egen sol vokse sig meget større, og blive mere rød end gul.

Når også helium er brugt op, så må stjernen igen skrue op for trykket: Nu skal der virkelig presses hårdt på mod midten, for at få kul-atomerne til at fusionere.. Vores egen sol er for lille til det, og den vil derfor synke sammen og ende som en gigantisk, super-varm diamant.

Større stjerner vil fortsætte processen. Populært sagt, kaldet man det for "stjernens livs-vilje"; den VIL leve videre, og sender derfor al sin varme og tryk ind mod midten for at fortsætte.

På et tidspunkt dannes der jern inde i midten. Og i dét øjeblik, er stjernen dødsdømt: Jern er et fuldstændig neutralt grundstof; du kan trykke på det og varme det op, og der vil aldrig ske noget.. Det er stadig jern, og tager bare glad imod al energien.
Med andre ord, så vil stjernen lynhurtigt bruge al sin energi på at forsøge at opretholde sin egen livs-proces, og i løbet af få mikrosekunder vil trykket fra kernen overstige trykket udefra - og stjernen vil eksplodere.

I det øjeblik hvor den eksploderer, vil kernen og de yderste gas-lag støde sammen med så voldsom kraft, at tungere grundstoffer kan dannes. Kernen bliver kastet tilbage ind i sig selv; og ved de rigtig store stjerner vil dette resultere i et sort hul. I de knap så store, ender man med en super-massiv klump brandvarm jern.

Bottom line: Alt hvad der er tungere end brint, og lettere end jern, er dannet i en stjernes liv. Alt hvad der er tungere end jern, er dannet på et splitsekund i en supernova.