Inden for kort tid vil du få at vide fra landbrugets spiondoktorer, at du er en useriøs journalist, at du er imod landbrug generelt - ja måske værre en Magnus B, at der overhovedet ikke er tale om et problem samt at den kop kaffe du lige nu bruger på at dulme nerverne er langt værre end alt tab for landbruget lagt sammen.

Sq ikke sjovt at være journalist på ing.dk eller som debattør at få mere at vide om emnet fra disse doktorer ..., men tak for artiklen/dokumentationen!

Mvh
Stig Per

Hvad med at:
- Sprede mindre mængder gylle ud per arealenhed (forudsætter færre dyr, selvfølgelig)
- Sprede gylle på marker med større og mere udviklede afgrøder end de grønne strimler der titter frem nu - retentionen må da være højere (hvis vand opsuges, må det resterende hurtigt blive for tykt til at trænge langt ned så hurtigt)

For hvad er det vi gerne vil beholde i gyllen? Kvælstof
Hvilke forbindelser er N primært i når det er gylle vi snakker om? Ammoniak
Hvad kan fordampe? Ammoniak
Øges fordampningen af ammoniak ved høje temperaturer i væsken? Oh my, yes!

Jeg gætter på at bønderne IKKE skal til at have tryk-"kogere" som gylletanke, så mon ikke denne yndige tanke om pasteurisering forbliver på tegnebrættet?

Menes der valle?

Ikke alene skal gylle trykkoges ligesom vort toiletslam bliver det på Lynetten før ende udbredes på markerne.

Det øverste jordlag skal også koges, så det er helt sterilt ,der hvor man holder økologiske frilandsgrise og deres efterladenskaber skal opsamles øjeblikkeligt sammen med den jord der har være i kontakt med deres fækalier og urin. For ellers kunne deres tarmbakterier nå grundvandet.

Ligeledes skal al regnvand opsamles og ledes i havet med det samme da den syre og de radioaktive partikler den indeholder jo også nødigt skulle havne i grundvandet......

På alle spejderudflugter skal der medbringes et tranportabelt toilet for at beskytte grundvandet.

På den anden side er de store vintervejsaltninger jo med til at beskytte grundvandet mod baktusser da intet kan overleve i grøfternes saltkoncentrationer.....at resultatet bliver at saltet kommer i grundvandet er jo ligemeget

Sarkasme

Som jeg læser artiklen er det mængden af regn der forårsager den hurtige nedsivning af bakterier til grundvandet. Er det tilfældet formoder jeg fænomenet burde være velkendt da alverdens bakterier siden tidernes morgen må have fulgt samme procedure uden vi af den grund er blevet syge.

… eller er det bare en ny indgangsvinkel til at give landbruget en gang prygl?

:-)

,..fænomenet burde være velkendt da alverdens bakterier siden tidernes morgen må have fulgt samme procedure uden vi af den grund er blevet syge.

Jamen problemet er at mængden af gylle, der bliver spredt på markerne, er steget eksplosivt siden tidernes morgen!

Er det noget du ved eller noget du tror? Mig bekendt er der strikse regler for hvor meget gylle der må udledes.

Jamen de strikse regler omgås i stor stil. Fex. kan arealer der kun høstes hø på, bruges i gødningsplanen til gylle på marker der giver en mere værdifuld afgrøde.

Nej jeg tror ikke noget. Jeg er helt areligiøs ;-)
Og i tidernes morgen fandtes der ikke gødningsplaner...

Jamen de strikse regler omgås i stor stil.

Derfor overgødskes et areal så der ikke kan gro noget?
Det er for at udnytte kvælstoffet i gødningen, at der køres gylle ud. Udbringningstidspunktet, jordtype og afgrøde bestemmer bl.a. udnyttelsesgraden af gødskningen. Det er især vigtigt på de jorde hvor rodsystemet når 2-2½ meter ned.

Ganske rigtigt Pierre

Førhen koncentrerede man dyrenes efterladenskaber i åbne møddinger direkte på jorden ca. 50 meter fra hvor pumpen til drikkevandet var placeret......den gang kunne man smage på kaffen hvonår man var hjemme :o)

Møddingen sørgede også for at fluerne kunne formere sig og vade rundt i store flokke på vore madvarer i køkkener og fadebure......det har DDT og lukkede gyllebeholdere lavet aldeles om på. Fluen er en truet art her i landet :o)

Ja så ved jeg ikke, hvad der kan være årsag til den omtalte udvaskning/nedsivning.

Det er måske tiden at betragte svineavl som simpel industriproduktion. Dvs. stalde indrettet i erhvervsområder med foder og vand ind et sted og slagteklare svin ud et andet sted. Svineavlerne betragter i forvejen deres dyr som produktionsenheder, så transformationen må ligge lige for.

Der udspredes ca op til 40 tons gylle pr hektar årligt - så det kan ikke undre at der er en række problemer forbundet med det.

Ved at reducere det areal som må modtage gylle, så løser vi en masse af de natur og miljømæssige problemer.

Der udspredes ca op til 40 tons gylle pr hektar årligt

I hvilken afgrøde og hvilket sædskifte? Er der samme problemer med afgasset gylle.

Til forsøget i artiklen, er det realistisk med et "ordentligt regnskyl" i den periode hvor der normalt udkøres og må køres gylle ud på lerjord.
På lerjord køres der først når der ikke er risiko for strukturskader i jorden.
Majs og kartofler dyrkes ikke på lerjorde, til en oplysning.

Der udspredes ca op til 40 tons gylle pr hektar årligt - så det kan ikke undre at der er en række problemer forbundet med det. Ved at reducere det areal som må modtage gylle, så løser vi en masse af de natur og miljømæssige problemer.

...men mængden af gylle forbliver vel det samme. Så vi får vel bare en øget udspredning på et mindre areal.

Det kan jeg sådan set kun se giver flere natur og miljømæssige problemer.

Den eneste realistiske løsning (på bakterieproblemet) er at sprede mindre gylle ud - enten ved at producere mindre gylle (færre dyr) eller afsætte en større mængde til biogasanlæg.

Ingeniøren har lavet deres artikel ud fra et indlæg på Videnskab.dk. Heldigvis har Ingeniørens journalist undladt at tage Videnskab.dk's indledning med (der handler om en uverificeret Campylobacter i drikkkevandet i Køge)
Forskningsprojektet Pathos (det er ikke et forskningscenter) er et tværfagligt projekt der koordineres af GEUS og er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd med 7,4 mill. kr. Det samlede budget er på 14,8 mill. kr.
Der er ikke noget mærkeligt i, at man kan finde bakterier og østrogener i drænvand.
Det mærkelige ligger måske i, at "nyheden" kommer frem lige netop nu, hvor landmændene kører rundt med gyllesprederne og gyllestanker breder sig.... Men navnet på forskningsprojektet afslører vel egentlig, hvorfor.

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/f...

Det kunne artiklens forfatter godt have medtaget.

power piont fra plantekongres. 2012
http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plan...

sammendrag fra kongres katalog.

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plan...

som jeg læser de,t er problement kun ved nedfældning af separeret gylle på sandjord i aug/sep. Hvilket næsten ikke sker i den virkelige verden.

Jeg kunne så godt tænke mig at have holdt disse tal op imod tal fra rensningsanlæg.

husk på at fordi der er en høj koncentration ikke er nok der skal tages højde for tid og mængde vand. før vi har et billed af påvirkning i vandløb.

Kære Jan

Læs nu artiklen en gang til og se i dokumentation til venstre ...

Lad os først slå fast, at forureningen af Køges drikkevand ikke skyldes landbruget, men at overfladevand fandt vej ind i rntvandstankene - i følge Claus Madsen.
At bakterier kan skylles ned i jorden er ikke noget nyt, her bliver de spist efterhånden.
Der nævnes i artiklen at det øvre grundvand er blevet forurenet med colibakterier, som vi alle har mange milliarder af i maven, men hvordan skal de oftest harmløse colibakterier kunne invadere os?
Ingen udvinder da drikkevand fra det øvre grundvand, men problemet er, at mange opfatter betegnelsen "grundvand" som et synonym for drikkevand.
Det er det ikke. Altså - vil man undgå disse bakterier bør man ikke bruge vand fra overfladen som drikkevand.

Langt mere foruroligende er omtalen af hormoner og østrogene og medicinrester som findes i jordvandet - enten det så stammer fra gylle eller fra utætte kloakker og halvdårlige rensningsanlæg.
Disse miljøfremmede stoffer kan let finde vej til de dybere liggende grundvandsreservoirer, hvor vi tager vort drikkevand fra. Der findes praktisk taget ikke colibakterier i drikkevand - de er forlængst spist op.

Fra et sundhedsmæssig synsvinkel er der langt mere at hente ved at se på miljøfremmede stoffer fra byernes spildevand, men det plejer ikke at have den store interesse.
At der følger smitstoffer med gylle er ikke noget nyt. Det var et problem tidligere, hvor man sprøjede den ud over græsset. I dag nedfældes gyllen eller bringes ud med slæbeslanger.

Hej Per

Forklar lige forskellen på dette?

At der følger smitstoffer med gylle er ikke noget nyt. Det var et problem tidligere, hvor man sprøjede den ud over græsset. I dag nedfældes gyllen eller bringes ud med slæbeslanger.

Og så har jeg selv stor tiltro til Claus Madsen, men er dette ikke for bombastisk:

Lad os først slå fast, at forureningen af Køges drikkevand ikke skyldes landbruget, men at overfladevand fandt vej ind i rntvandstankene - i følge Claus Madsen.

Med den logik kan jeg konkludere alt hvad jeg vil ...? Skal bare have en meddebattør med samme holdninger!

Der har været flere forureningssager i Køge, og det ser ud til, at de bliver blandet lidt sammen.
Der var en i sommeren 2010, der skyldtes colibakterier. Her fik man besked på at koge vandet, og der var ingen syge. Men denne forurening skyldtes at man rumsterede rundt og gravede op, for at finde en påstået forurening. Der var mange borgere der var blevet syge med campylobacter, og da man ikke kunne finde et mønster, mistænkte man vandforsyningen. Imidlertid havde man ikke fundet campylobacter i vandprøverne, og fandt heller aldrig ud af, hvor smitten kom fra (jeg har i hvert fald ikke kunnet finde noget på nettet. Men jeg bemærkede, at man udelukkede luftbåren smitte, og det var måske lidt letsindigt, når man nu ved at campylobacter spredes med fluer, der har siddet og hygget sig på en hundelort!

@Stig,

Forklar lige forskellen på dette? At der følger smitstoffer med gylle er ikke noget nyt. Det var et problem tidligere, hvor man sprøjede den ud over græsset. I dag nedfældes gyllen eller bringes ud med slæbeslanger.

• forskellen på hvad?
  Lad mig gætte.
  Når man sprøjter gylle ud over græsset, vil de græssnede husdyr risikere at få smitstof i sig. Det undgår man ved at nedfælde gyllen eller at lægge den ud med slæbeslanger.
  Claus Madsen forklaring kan ses på linket til videnskab.dk. Det er naturligvis denne hændelse, jeg hentyder til.
  Det er facts som er udenfor enhver debat - hændelsen som Claus hentyder til er fuld belyst.
  Tak til Nina for supplementet, jeg var ikke klar over der var felre sager fra Køge end den, som ovenstående links omtalte.

Men kære Per

Nu er det jo målinger i grundvandet og ikke dyr, der har spist afgrøderne det er jo lige modsat af hvad du konkludere!

Næst - Selv Nina oplyser, at der er tvivl om årsagen, men bare fordi CM skriver noget andet her og i videnskab.dk, er det lige pludselig den eneste retsvisende sandhed! Kom igen!!!

Ingen udvinder da drikkevand fra det øvre grundvand, men problemet er, at mange opfatter betegnelsen "grundvand" som et synonym for drikkevand.

Ved min brønd har jeg ikke konstateret et højereliggende grundvandslag end det jeg tapper fra. Ergo er grundvand = drikkevand her på matriklen.

Og til Jan D. der skriver:
Derfor overgødskes et areal så der ikke kan gro noget?

Det ved jeg ikke noget om, men lissom med kunstgødning kan der overgødskes i en grad, så der kan ske nedsivning/udvaskning.

Ved min brønd har jeg ikke konstateret et højereliggende grundvandslag end det jeg tapper fra. Ergo er grundvand = drikkevand her på matriklen. Og til Jan D. der skriver: Derfor overgødskes et areal så der ikke kan gro noget? Det ved jeg ikke noget om, men lissom med kunstgødning kan der overgødskes i en grad, så der kan ske nedsivning/udvaskning.

Er du sikker på det ikke er [b]kildevand[/b]?

Mht. gødskningen, så læs artiklen på videnskab.dk.

Næst - Selv Nina oplyser, at der er tvivl om årsagen, men bare fordi CM skriver noget andet her og i videnskab.dk, er det lige pludselig den eneste retsvisende sandhed! Kom igen!!!

Måske fanger dit grovfilter ikke nuancerne i det der står i artiklerne. Men det er da vigtigere at komme nærmere de oprindelige dokumenter, end lade sig forblænde at en sekundær udlægning. Du har da haft historie? (Spørgsmålet er retorisk, for jeg er sikker på at du har haft historieundervisning engang)

Jan og alle andre

Men det er da vigtigere at komme nærmere de oprindelige dokumenter

I stedet for at gætte på på hvad reporteren har undladt. så kig på de to link i mit tidligere indlæg.
Bliv ikke bange for at det kommer fra en landbrugs netside. Det er fra forskerteamets egen mund, de linker selv dertil fra egen hjemmeside.

Så kan vi debattere på et mere korrekt grundlag.

Personligt syndes jeg ikke mængden af data kan bære det store brød artiklen slår op.

men ser frem til at hører jeres mening om dataene.

Men det stank simpelthen så hæsligt, man skulle tro, de kørte døde dyr ud-marineret i urin.

Hvad pokker stinker så hæsligt?

Jeg var lige ved at vende om, men jeg skulle ned og handle. På hjemvejen tog jeg mit halstørklæde godt op om næsen, men det stank alligevel helt gyseligt. Fy for den da! AD!

Nu kørte landmanden op til min jord gylle ud i onsdags, og det lugter da ikke ligefrem af roser og parfume. Bare lidt ammoniakagtigt.

Mvh
Tine- der har lugtesans

Jeg kan ikke få linkene til at virke?

google plantekongres tryk på første mulighed.
gå derefter ti l" Se shows og sammendrag" scroll ned til d8. der ligger de

Hej Nina

De virker i Firefox og Chrome ...

Fortsat god dag

Personligt syndes jeg ikke mængden af data kan bære det store brød artiklen slår op. .. men ser frem til at hører jeres mening om dataene.

Enig det er især side 13 til 20, hvor konklussionen på side 21 faktisk lukker debatten. Det er den "separerede" gylle med lavt indhold af organisk materiale( lavt TS%), der kan være et problem. Især på sandjord med lavt indhold af organisk materiale(herunder humus). Det kan aflæses på lokalitetens CEC mm. side 6.

Så den sepererede gylle skal så bare varmebehandles, mens alm. gylle ikke er noget problem.

@Stig Per,

Nu er det jo målinger i grundvandet og ikke dyr, der har spist afgrøderne det er jo lige modsat af hvad du konkludere!

Nu glemmer di igen de tre "T"-er. tænke, tale etc.)

Læs artiklen og mit indlæg igen - kom igen hvis der er noget du ikke forstår.
Mit eksempel var såmænd blot for at fortælle, at gylle rent faktisk kan sprede skadelige organismer, det er faktisk det, artiklen også handler om.
Den fangede du ikke, så forhåbentlig har du nu forstået det?
Jeg bemærkede også at man ikke bruger det øvre grundvand som drikkevand - det er jo her man har fundet bakterier - ikke?
Det ser ud til at du ikke helt forstår, hvad "grundvand" er for en størrelse?
Det er såmænd det porevand, hvor der ikke er luft tilstede - grænselaget kaldes for grundvandspejlet. Jordvand i 1-2 m dybde er også "grundvand".
Der er langt ned til de lag, hvor man udvinder drikkevand fra, der er masser af tid og lejlighed til at evt. levende bakterier kan blive fjernet fra vandmiljøet.
Måles colibakterier i drikkevandet, bliver boringen kasseret.

Du er uenig med Claus Madsens forklaring på årsagen forureningen i Køge - jamen så lad være med at køre på frihjul - lad os høre, hvad så det skyldes? Du mener sikkert som vanligt, at det er landbruget. lad os endelig høre om din dokumentation. Men du har sikkert ikke nogen?

@Pierre. Du har ret i at private brønde anvender det øvre grundvand som drikkevand - derfor er risikoen for forurening med bakterier også tilsvarende stor, hvilket kan ses på statistikken over lukkede boringer fra disse boringer. De lægges tæt ved boliger, så utætte kloakledninger er en hyppig årsag til at de kasseres. Men disse er ret sjældne.
Sm jeg nævnte er colibakterier oftest harmløse, vi har i forvejen milliarder i tarmsystemet. Men colibakterier er indikatorer for at vandet er forurenet med tarmflora, hvor der er masser af patogene bakterier.
Jeg går ud fra at din brønd er analyseret - og at bakterieindholdet er "nul"?

@ Per

Skal vi gøre Claus Madsen færdig først.

Der var i Køge to vandforureninger i 2010 og et meget alvorligt i 2007. Århus havde også problemer i 2010, hvor man også vurderede, at regnvand kunne være en af årsagerne til forureningen af vandet.

http://politiken.dk/indland/ECE1044731/koe...

Kilden til 2010 forureningen i Køge er forlængst fundet. Det var nogle utætte rentvandstanke som overfladevandet løb direkte ned i.

hvilket jo ikke udelukker, at dette kunne have været vand, der er forurenet p.g.a. udbringning af gylle!

Du skriver

At bakterier kan skylles ned i jorden er ikke noget nyt, her bliver de spist efterhånden.

Det er jo så det artiklen mener ikke sker i alle tilfælde; se i øvrigt Lars Hansens links og Jan Damgaards udmærkede konklusioner herom lidt højere op.

Det er da uhyggeligt, at vi fortsat skydes i skoene for ikke at vide, hvad "grundvand" er for en størrelse!

Jeg har altid brugt denne definition:

"I den øverste del af jorden findes både luft og vand i hulrummene mellem kornene; det kaldes den umættede zone. Længere nede i jorden er alle hulrum fyldt med vand, og derfor kaldes det den mættede zone eller grundvandszonen. Grænsen mellem de to zoner kaldes grundvandsspejlet."

Den her må stå for din egen regning, for den er helt ude i hampen:

Måles colibakterier i drikkevandet, bliver boringen kasseret.

SPA

nu må du holde. overfladevand er ikke =med gylle. det er vand fra overfladen, hvilket kan indeholde alt fra motorolie til menneske pis. SÅ stop med at give landbruget skylden for hvad der skete i Køge !!!!.
Du drikker heller ikke vand fra dit tag som er overflade vand. man kan ikke klandre landbruget at Køge vandværk valgte at opsamle overfladevand og sende det ud til kunderne som drikke vand.

Når vi så er ved det skulle Du tage og læse hvad det er de har fundet ud af mere præcist. man har konstateret at hvis man skiller gylle i en tynd del som køres ud på sandjord i august med ( ifl. lab. test de lavede 50T) så var der bakterier fra gylle i drænvand i 14 dage, hvorefter som per beskriver, var de spist af andre organismer.

dette senarie sker i de mængder næste aldrig. det eneste svinegylle der sortjordsnedfælles, er til raps og der er ikke meget af det som er separeret.

det kan godt ske de skal forske lidt mere i det, men ind til vidre er det en storm i et glas vand. ligegyldig.

Jeg har altid brugt denne definition: "I den øverste del af jorden findes både luft og vand i hulrummene mellem kornene; det kaldes den umættede zone. Længere nede i jorden er alle hulrum fyldt med vand, og derfor kaldes det den mættede zone eller grundvandszonen. Grænsen mellem de to zoner kaldes grundvandsspejlet."

Den definition er korrekt, ligesom
"Variationer i grundvandsstanden forekommer i ulige tidsskalaer. Kortvarige ændringer (time eller døgn) kan skyldes oppumpning fra en brønd eller enkelte nedbørsepisoder. Årstidsfluktuationer er i første række bestemt af vekslinger i nedbør og hvor stor del af denne, som når grundvandet. Andelen af nedbøren, som når grundvandet, afhænger blandt andet af, om jorden er fugtig eller tør, og af vegetationsforholdene. For, at vand skal perkolere ned til grundvandsspejlet, må først den umættede zonen fugtes til markkapacitet."
Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Grundvand

Det er er målt i forsøget ovenfor ligger alt sammen over grundvandsspejlet.

Problemet med gylleseperation, er at den organisme(faste) del fjernes. Hvis afgrøderester også fjernes, bliver der mindre for jordens mikroorganismer at leve af. Fordelingen af porestørelsen varierer på lerjorde mere end på sandjorde som funktion af jordens fugtighed.

Kvæggylle er mere tyktflydende, så en nedfældning i efteråret ikke vil give problemer for grundvandet. Svinegylle er mere tyndtflydende, hvorfor slangeudlægning heller ikke skaber problemer for grundvandet.
Afgasset gylle og den tynde fraktion af den seperede gylle trænger lettere ned i jorden, men bremses af vandtrykket i porene.
Under væksten af planterne, vil rødderne udvikles, så vandspejlet sænkes, ofte til under drænrørsdybde.(Vegetationsforholdende)
Der "kan" være et problem for grønjordsnedfældet separeret gylle på sandjorde med højtliggende dræn med udløb til vandmiljøet.

Det er dette "grundvand" rapporten omhandler.
Tætte brønde(5-10 metes dybde), samt boringer er derfor ikke noget problem.

Køge-området består af bundmorænejord, der overvejende er lerjord (Jb nr. 5-7), hvor dyretætheden ikke er høj. Ingen afgrøder, der har behov for gylle i sensommeren. Det kan derfor ikke være gyllerester der er trængt ned i utætte "rentvandtanke".

@ Lars Hansen

Jeg giver ikke landbruget skylden for det der skete i Køge, men udelukker ikke, at det kunne have været en mulighed, som artiklen lægger op til. Her er vi forskellige, men det det betyder ikke, at man ikke skal tale pænt til hinanden.

Det er jo korrekt som både du og Jan Damgaard kommer frem til, at sandsynligheden er lille. Derfor burde man have undersøgt før artiklen blev skrevet, om der havde være bragt gylle ud i de omtalte områder før forureningen, nedbørshændelser, jordtype og gyllens sammensætning m.v.

Jan Damgaard har givet et godt svar herpå og det er nok den tråd vi skal fortsætte ad ...

Ps. Så læser jeg faktisk alle links og har som den eneste givet dig en anbefaling for dit bidrag til debatten!

Hej Jan

Tak for dit bidrag til debatten - det var jo lige den lille undersøgelse man skulle have lavet før artiklen blev trykt.

Det var jo det journalisten på videnskab.dk skulle have undersøgt inden hun havde koblet vandforureningerne i Køge sammen med undersøgelsens konklusioner!

@SPA

hvilket jo ikke udelukker, at dette kunne have været vand, der er forurenet p.g.a. udbringning af gylle

• man skal ikke tro, man skal vide. Endnu et eksempel på at man absolut skal fokusere på landbruget i stedet for at foretage en ordentlig undersøgelse - det kan da ikke være svært. I den noget anstrengte argumentation skal Claus så lige skoses for at være utroværdig.
  Grundvand opfattes af de fleste som et synonym for drikkevand - det er min pointe. At du nu henter en længere definition frem at gemmet ændrer intet ved dette forhold - min definition er mere enkel óg fuldt dækkende.
  Undersøgelsen drejer sig om det øvre grundvand, der ikke anvendes som drikkevand.
  Køge er noget speciel pga. kalk, hvor sprækkedannelser kan medførfe at miljøfremmede stoffer kan finde ved til det dybere grundvand, så evt. erfaringer herfra kan ikke bruges til en generel konklusion.
  Hvis du mener at man tillader colibakterier i drikkevandsforsyningen, så bør du læse lidt på lektierne. Bakteriel forurening tillades ikke, hvis der er colibakterier er det en indikation for, at mange andre sager fra tarmfloraen/faunaen potentiel kan være tilstede.

@ SPA

Det er jo korrekt som både du og Jan Damgaard kommer frem til, at sandsynligheden er lille. Derfor burde man have undersøgt før artiklen blev skrevet, om der havde være bragt gylle ud i de omtalte områder før forureningen, nedbørshændelser, jordtype og gyllens sammensætning m.v

.
alligevel kommer du med denne kommeentar

Kilden til 2010 forureningen i Køge er forlængst fundet. Det var nogle utætte rentvandstanke som overfladevandet løb direkte ned i. hvilket jo ikke udelukker, at dette kunne have været vand, der er forurenet p.g.a. udbringning af gylle!

hvorfor skal landbruget blandes ind i alt uanset relevans og seriøsitet?. man kunne skrive mange andre ting end gylle og det ville ha´ været lige så sandt.
så hvis det ikke var for at give landbruget sylden hvorfor så den kommentar??
Så ja vi er forskellige. jeg tager ikke pressens ord for sandhed men undersøger sagen selv og drager egen konklusion. som et selvstændigt individ.

sylden=skylden

@ Lars Hansen

Nu blander du altså nogle ting sammen

Først. Du "snyder" lidt med citationen - "Kilden til 2010 forureningen i Køge er forlængst fundet. Det var nogle utætte rentvandstanke som overfladevandet løb direkte ned i."

Dette har ikke noget at gøre med, hvilken kilde, der er årsag til forureningen, men "bare" en konklusion på, hvordan der skete!

Næst. Mærkeligt: der er et lignende indlæg på i Landbrugsavisen
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Her tager folk det roligt, men når samme tekst bliver gengivet på ing.dk; ja så kan man se, at det er de samme personer, der stiller op og atter en gang kategorisk fastholder, at landbruget er uskyldige ... samt drejer debatten hen på andre emner som f.eks. utætte kloakker, dårlige rensningsanlæg, human brug af antibiotika m.v.

Dette er et debatforum; derfor er jeg glad for Jan Damgaards indlæg i dag - det giver fremdrift og vi bliver alle klogere - fortsæt med det i stedet for at afsporer debatten.

Jeg vil derfor henvise til et stykke fra Søren Lund (dette går ikke på dig):

"så kan du jo nok forstå, hvis du tænker dig en smule om, at jeg har svært ved at tage dig alvorligt. Jeg kan også betro dig at jeg er træt af at du gør en interessant debat til en pinagtig forestilling. Er der ikke en agronomforening som du kan genere i stedet for os? Hvor mange år af dit liv har du spammet Ingeniøren. Har det ikke snart varet længe nok?"

Det er desværre debatkulturen på ing.dk, når en artikel handler om landbruget!

@ SPA

du beskylder mig for ikke at tale pænt til dig. dette ændrede jeg på.
til gengæld satte jeg to citater som du havde sagt, op over for hindanden. og spurte hvor du ville hen med det. hvis ikke det var for at miskrediter landbruget.
dette har du ikke svaret på enu blot sagt at jeg snyder. det eneste som jeg gjorde var at bytte om på rækkefølgen af citaterne. det kan selvfølgelig ses som snyd. men det ændre ikke ved modsætningen i de to citater.

håber de er udtryk for at du blev klogere i debatten. men hvis det var tilfældet ville du nok ikke have skrevet som du gjorde i dit sidste indlæg.

Uanset hvor mange medier der citer den pågældende artikel, bliver den ikke mere sand ende forskningen bag kan bære, og det må vel være det som skal debatters her. selv om du ikke kan lig at landbruget kan gå fri.pas på du ikke ser spøgelser alle vejne hvor de ikke er.

jeg går ikke efter dig som person. er glad for din ros der kom for at tilvejebringe linksne.
kunne nu godt tænke mig at du læste alt der stod i dem og kom med en kommentar her på.

til den sidste del af dine beskyldninger. jeg er først kommet på til denne debat. så lad vær med og give mig skylden for tidligere debatter dem har jeg ikke noget med at gøre.

hvis du ikke vil svare på de spørgsmål jeg stiller kan du jo bare sige det. så må folk jo selv gætte på hvorfor.
så skal vi komme tilbage på sporet.

Jeg undre mig over hvorfor et forskerteam stormer ud med så store beskyldninger på så lille et grundlag?????

kan det være de mangler penge til at fortsætte??

så er det jo nemt at råbe drikkevand i fare, landbruget har skylden!!!

det plejer at for indsnævret folk og politikere som mangler medie tid op af stolene. Landbruget er jo alligevel ikke nogen med betydning for samfundet, og alle ved jo det ikke er almindelige menneske med familie og en hverdag.
NEJ de er nogle små fede mænd som skumler rundt og slår danmark ihjel med deres dresserede svin og kemikalier som ikke gør nogen gavn.

til jer som har en interesse i at vide hvad landbruget reelt er for en størrelse. er i velkommen til at spørge. så skal jeg prøve at give en vinkel på det.
har arbejdet i landbruget siden jeg var 6. så det bliver ca. 25 år. er i dag driftleder på større brug.

Hej Lars, det er en meget sandsynlig forklaring, du kommer med. De fleste forskere har fundet ud af, at det gælder om at have mediebevågenhed, og gerne noget der skræmmer folk og politikere, samtidig med at den forskning man har lavet, stiller en masse nye spørgsmål, som man nødvendigvis må have svar på, ellers....
Det er opskriften på at få nye bevillinger. For tiden vil der f.eks. være penge i ansøgninger der indeholder ordene "miljø og landbrug".
Jeg kan godt forstå, at man som landmand føler sig ramt af den slags. Og jeg kunne godt unde landbruget, at journalisterne blev bedre til at gennemskue forskernes snak.

Nina. det der ville gøre mig glad, var hvis journalisterne gad og lave bar en anelse fakta tjek. være lidt upartisk og bare fremstille tingene med mere end en vinkel.
ved godt det er naivt.

de vælger hvad der sælger. men håber ingeniøren kunne være det sted hvor fakta var mere i fokus, så selv naive læsere som man møder her i debatten ville opdage lidt mere af virkeligheden, og stille krav til politikerne.

ind til da må vi andree jo prøve at forklare og skabe omtale af tingene.

@ Lars

Det kører altså lidt afsporet det her.

Claus Madsen skriver "Kilden til 2010 forureningen i Køge er forlængst fundet. Det var nogle utætte rentvandstanke som overfladevandet løb direkte ned i.", men dette er jo ikke helt korrekt.

Utæthederne var årsagen til, at forureningen kunne trænge ind i vandsystemet, d.v.s. overfladevand. drænvand og evt. grundvand afhængig af den dybde utæthederne er beliggende i.

Jeg er interesseret i at få at vide, hvor forureningen kommer fra - det har vi stadigvæk ikke få et svar. En vurdering af, som jeg har skrevet ovenfor, om gylle kunne være en årsag hertil har vi ikke fået tilstrækkeligt belyst og derfor kan man hverken af- eller bekræfte dette i Køge-sagerne. Selv tror jeg at det er lidet sandsynligt!

Jeg har da læst dine links og det gav stof til eftertanke. Men igen fokus er på artiklens tråd - "Men i nogle tilfælde kan bakterierne faktisk stryge så hurtigt gennem jordlagene, at de ryger direkte ned i det øverste lag af grundvandet.

Men Lars, hvorfor foregår denne debat f.eks. på landbrugsavisens debatforum, hvor der må være flere, der er interesseret i problemstillingen? Den journalistiske bearbejdning er da mindre der!

Og inden vi fortsætter med at skyde journalisterne i skoene, så er indgangsvinklen på ing.dk følgende:

"Jens Ramskov
Re: journalisteners arbejde
Hvorfor skal vi hele tiden lave journalisternes arbejde?

Det skal I heller ikke. Det er derfor vi finder og viderebringer nyheder, som vi mener er interessante for os selv og læserne. Og så kan I tilmed helt gratis læse med her. Det er da - med Lars Larsens ord - et godt tilbud."

Dette er indgangsvinklen for den journalistiske bearbejdning - det kan man være enig eller uenig i, men sådan er det bare og kan man ikke li' dette; ja så find nogle andre fora ...

@SPA

Jeg har da læst dine links og det gav stof til eftertanke. Men igen fokus er på artiklens tråd - "Men i nogle tilfælde kan bakterierne faktisk stryge så hurtigt gennem jordlagene, at de ryger direkte ned i det øverste lag af grundvandet

• det er ganske banal viden, som ingen benægter, selvfølgelig kan alt finde vej til grundvandet - også bakterier.
  Problemet er, at mange tror at grundvand er synonym for drikkevand - og du gør intet for at afkræfte denne misforståelse. Her er der tale om det øvre grundvand (=ikke det dybtliggende vand) - altså ikke drikkevand.
  Vandforsyningens materiel skal naturligvis være i orden, man kan ikke feje ansvaret over på de sagesløse naboer - heller ikke i Køge.
  Læs på lektien Stig, og se hvad bakteriel forurening af drikkevand medfører! Det er målinger her der indikerer sandsynligheden for at bakterier finder vej til de dybere vandlag - er der problemer bliver boringen kasseret - man tillader ikke mikrobiel forurening uanset at du mener det er ude i hampen.

Du sætter spørgsmåletegn ved Claus Madsens indlæg, men har ingen dokumentation selv, kom med en dokumentation for, hvad Claus tager fejl i.
Det primære er utætheden, der ikke burde være der. Det sekundære er hvad der er løbet ind gennem utætheden. Man løser ikke problemet ved at rense udenfor, men ved at særge for at anlægget er i orden.
Der er skadelige organismer i gylle, det problem skal tages alvorligt - og det bliver det. Det kan sikkert blive bedre.
Der er skadelige organismer og miljøfremmede stoffer i slam fra rensningsanlæg - det problem tages ikke alvorligt, idet kommunerne ikke analyserer for alle stoffer - herunder medicinrester, som langt lettere finde ved til drikkevandet end bakterier gør.

Jeg er interesseret i at få at vide, hvor forureningen kommer fra - det har vi stadigvæk ikke få et svar. En vurdering af, som jeg har skrevet ovenfor, om gylle kunne være en årsag hertil har vi ikke fået tilstrækkeligt belyst og derfor kan man hverken af- eller bekræfte dette i Køge-sagerne. Selv tror jeg at det er lidet sandsynligt!

Efter de rapporter der er lavet med forsøg med tilførsel og måling af bakteriers nedtrængning, er der ikke belæg for at gylle skylle være årsag til forurening i vandforsyning i Køge. Dert er snarere, som i flere tilfælde med vandforsyningsproblemer tale om utætheder til overfladevand eller til en kombineret problem sammen med kloaknettet. F.eks.
http://www.bt.dk/danmark/drikkevand-er-ram...

De undersøgelser der laves beskriver hverken mere eller mindre det der er undersøgt. Derfor må konklussionerne nødvendigvis være begrænset hertil, det vil ikke være logisk at udvide konklussioner til at gælde mere end forsøgenes præmisser. Dvs. at undgå overfortolkning, derfor er adgang til forsøgsdata vigtigt for at underbygge forsøgets konklussioner.

Carsten Suhr Jacobsen, som er professor og leder af Pathos, burde vide dette og være mere præcis. Især burde han kende forsøgets begrænsninger, herunder om der reelt er et problem før han siger:

Han mener, at vejen frem er, at landmændene i højere grad varmebehandler gyllen, inden den havner på marken. Derved får de gjort kål på bakterierne, så de ikke er et problem, uanset hvordan undergrunden eller vejrforholdene er skuet sammen.

Hvordan han kommer frem til at al gylle skal afgasses, herunder varmebehandlet, når der i forsøget er fundet frem til at nedetrængningen er størst ved den gylleseparerede tynde fraktion af gyllen. mangler der et underbygget svar på. Det der også mangler er sammenholdelse med det kulturtekniske.

Det sidste der svares kan kun tolkes som omhandlende et politisk ærinde, ikke et videnskabligt. Det er positivt at journalisten medtager dette aspekt.

Hej Jan

Dit link henviser til København, men problemet er "blot", at vandledninger har et stort overtryk, hvorfor der med megen stor sandsynlighed kun kan trænge vand ud af rørene og ikke forurening ind - noget andet med vandbeholderne mener jeg.

Selv bor jeg lidt uden for området, men 15 minutter efter, at anbefalingen om kogning af vandet var forretningerne tømt for al dansk vand, herunder med brus til over kr. 20 pr. liter!

Det eneste jeg mener undersøgelsen kan bruges til er, at hvis de forudsætninger, der ligger til grund for undersøgelsen er opfyldt, kunne man hurtigt kontakte landbrugerne i oplandet - her de spredt gylle nej eller ja -> prøvetagning af vand de pågældende steder og en hurtig konklusion!

Længere mener jeg ikke denne undersøgelse kan holde.

Fejlene i dette tilfælde var en vandledning, der var gået i stykker p.g.a. "vejtryk" -> trykket på ledningen blev stoppet -> opgravning, overfladevand ned i vandledningen og reparation.

Selvom ledningen blev spulet efter kunstens regler var der et sted, hvor bakterierne kunne gemme sig og så kom forurening ud i systemet.

Det eneste jeg mener undersøgelsen kan bruges til er, at hvis de forudsætninger, der ligger til grund for undersøgelsen er opfyldt, kunne man hurtigt kontakte landbrugerne i oplandet - her de spredt gylle nej eller ja -> prøvetagning af vand de pågældende steder og en hurtig konklusion! Længere mener jeg ikke denne undersøgelse kan holde.

Her er vi enige, især hvis gylle-typen også oplyses, hvilket også fremgår af miljøgodkendelsen.

@ Per

Hvorfor denne vaden i samme rille?

Problemet er, at mange tror at grundvand er synonym for drikkevand - og du gør intet for at afkræfte denne misforståelse. Her er der tale om det øvre grundvand (=ikke det dybtliggende vand) - altså ikke drikkevand.

Hvis du gad læse, vil du se min definition på grundvand og Jan Damgaard har også "samme" opfattelse. Jan har desuden henvist til et link, hvoraf det fremgår, at:

"Grundvand er vand, der befinder sig under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret gennem flere jordlag og dermed renset. Den udnyttelige del af grundvandet findes i grundvandsmagasiner. Grundvandet kommer dels fra regn og dels fra kunstvanding. Den dybde, hvori man finder grundvandet, varierer fra sted til sted."

Hvad er det vi lige misforstår?

Du sætter spørgsmåletegn ved Claus Madsens indlæg, men har ingen dokumentation selv, kom med en dokumentation for, hvad Claus tager fejl i.

Det har jeg besvaret ovenfor!

Og resten har jeg også været rundt om - så læs selv ...

Hvad er det vi lige misforstår?

Eller "taler" forbi hinanden. Der står "klan være egnet".
Det undersøgelsen har målt på tager ikke hensyn til øvre og nedre grundvandsspejl, der jo varierer over sæson og over år. De mikroorganismer i jordvædsken der nedbryder organisk materiale, herunder bakterier og vira.
Vi er alle enige om at de øvre vandlag ikke er det samme som drikkevand.