Strammere og strammere energi-krav til nye huse frem til 2020. Det mente alle energipolitikerne var en rigtig god idé tilbage i 2008 - og det blev aftalt og nedskrevet i årets energiforlig. Nogen konkrete hvad-koster-det-så-beregninger var ikke på bordet ved denne lejlighed.

Nu har Erhvervs- og Byggestyrelsen så i 2010 begået nogle regnerier, hvor de - for så vidt vides første gang - regner samfundsøkonomi (og privatøkonomi) på en række af de konkrete strammer-tiltag i byggeriet.

Og styrelsen kommer frem til, at samfundsøkonomien halter gevaldigt - bedømt på den såkaldte CO2skyggepris. Prisen for en udledningsreduktion svarende til et ton CO2 ligger nemlig på omkring 6.200 kr., hvis man bruger Finansministeriets daværende rentekrav på 6 pct., mens tallet ryger ned på omkring 2.000 kr. pr ton, hvis man bruger den reelle nuværende rente på 2 pct.

Rasende dyrt

Det er rasende dyrt, sammenlignet med for eksempel de mest fordelagtige reduktioner i landbruget. I 2008 beregnede Fødevareministeriet dem til at koste mellem 50 og 350 kroner pr. ton CO2.

Hvad betyder så denne overraskende konklusion? Er det fallit for energispareindsatsen i nybyggeriet, som alle politikere ellers er rørende enige om - eller er det nærmere fallit for de beregningsmetoder, som Finansministeriet dikterer?

Energiforsker Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er ikke helt så overrasket over, at stramningerne i bygningsreglementet viser sig at være en dårlig forretning for samfundet:

»Når staten arbejder med krav om 6 pct. i forrentning af offentlige investeringer, så bliver alle langsigtede investeringer automatisk svære at få til at hænge sammen, fordi renteudgifterne jo accelererer med tiden. Og da netop bygninger forventes at stå i mere end de 20-30 år, som regnestykkerne ellers tager udgangspunkt i, så kommer det til at se ud som en dårlig forretning,« siger han.

Han mener dog ikke, at det skal medføre, at man dropper at stille krav til fremtidens huse, men i stedet at man ændrer kravet til forrentningen i regnestykkerne til 2-3 procent, sådan som kravet er i de allerfleste andre europæiske lande.

»Nye huse skal selvfølgelig indrettes så energieffektivt som muligt fra starten, fordi de skal holde i mange år og ikke bare kan rives ned og bygges bedre om 30 år. Så bliver det i hvert fald først rigtig dyrt!« siger han.

Sund fornuft at spare på energien

SF's garvede energipolitiker Anne Grete Holmsgaard, som var med til at vedtage 2008-aftalen, siger til de nye tal, at man skal passe på ikke at få sandet et fornuftigt politisk initiativ til med mærkelige regnediskussioner:

»Det er sund fornuft at spare på energien - både i forhold til klima- og VE-mål. Og især at spare på energien i bygninger og komme i gang nu, fordi husene skal stå der i 100 år eller mere, også selv om det ser relativt dyrt ud med Finansministeriets briller,« siger hun.

SF har sammen med Socialdemokraterne, de Radikale og Enhedslisten her i foråret foreslået, at kalkulationsrenten sættes ned, men blev nedstemt af regeringen og Dansk Folkeparti.

Derfor finder Holmsgaard det 'meget interessant', at Erhvervs- og Byggestyrelsen som myndighed nu i sine beregninger går ind og bruger 2 pct. som en alternativ rentesats. De henviser til, at nye vinduer og mere isolering i bygninger er velkendte tiltag, som derfor ikke behøver den 'risiko-præmie', som de kalder størstedelen af den høje rente på 6 pct.

»Samme argumentation for at sænke rentekravet kan man jo sagtens bruge over for mange andre energiprojekter for at sænke rente-kravet,« siger hun.

Høj rentesats er umoralsk

I den grønne tænketank, Concito, har videnchef Torben Chrintz med flere for nylig udarbejdet et notat omkring den såkaldte kalkulationsrente - som man også kalder statens krav til forrentning af offentlige projekter.

Han er enig i, at kalkulationsrentens størrelse har enorm betydning for, hvilke offentlige klimaprojekter, som realiseres. Og at en høj rente har aflivet mange gode, langsigtede klimaprojekter:

»Alle offentlige investeringer skal kunne forrentes med de 5-6 procent. Kun en meget konkret politisk beslutning - som for eksempel stramning af energikravene til nye bygninger - kan overtrumfe regneriet,« siger han. Her bruger man så i stedet de samfundsøkonomiske beregninger til at sørge for, at man når det politiske mål billigst muligt.

Concito mener, at debatten om den usexede kalkulationsrentes størrelse i virkeligheden er en etisk debat - og ikke blot et spørgsmål om en teknisk detalje, sådan som finansministeren gerne vil gøre det til:

»Når vi som samfund undlader langsigtede klimainvesteringer, der vil gavne vores efterkommere og i stedet bruger pengene på eget forbrug her og nu - så kalder jeg det umoralsk og uetisk,« siger Torben Chrintz.

Han tilføjer, at man i lande som England og Tyskland og i EU også betragter spørgsmålet om kalkulationsrentens størrelse som en etisk debat og ikke blot teknisk.

Pas på tempoet i energikravene

En arbejdsgruppe har netop afsluttet arbejdet med en stramning af energikravene til bygninger, som skal gælde fra 2020. Den indebærer, at energiforbruget reduceres med 75 procent i forhold til Bygningsreglementet for 2006.

Her sidder også Dansk Energi med ved bordet og ifølge chefkonsulent Jens Gorm Hansen bakker Dansk Energi op om meget skrappe energikrav til nye bygninger. Også selv om det er relativt dyrt rent samfundsøkonomisk:

»Kravene til 2020-klassen er ikke samfundsøkonomisk rentable med de byggeomkostninger, der gælder i dag, men vi mener, at det er vigtigt at have fokus på at gøre noget i bygninger, som netop skal stå i rigtig mange år. Samtidig ser vi kravene som en langsigtet udmelding, som branchen kan udvikle løsninger efter,« siger han.

Og Jens Gorm Hansen forventer derfor, at den tekniske udvikling efterhånden fører til, at samfundsøkonomien forbedres betragteligt.

Han vil dog gerne advare imod, at kommunerne begynder at anvende energiklasse 2020 som standardkrav allerede nu. Nogle kommuner har nemlig vedtaget, at huse i nye udstykninger altid skal bygges efter de skrappeste energikrav:

»Det vil give store udgifter for bygherrerne og negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis alle nyudstykninger skal følge 2020-kravene allerede nu, inden teknologi-udviklingen er fulgt med. 2020-klassen er for dem, der gerne vil gøre noget ekstra,« siger han.