Verdens mest spiste rodfrugt, kartoflen, har nu for første gang fået kortlagt sine gener. Et internationalt hold af forskere står bag opdagelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskerne bag genkortlægning håber på, at den nye viden kan bruges til at skabe nye typer af mere hårdføre kartofler.
»At få adgang til kromosomsekvensen kommer til at hjælpe kartoffelavlere med at komme igennem processen med at skabe nye kartoffelsorter meget hurtigere. Det at prøve at finde de gener, der er vigtige for sygdomsresistens eller ernæringsindhold kommer til at gå meget hurtigere,« siger biolog Robert Buell fra Michigan Statsuniversitet til voanews.com
Forskerne har allerede fundet tusindvis af resistensgener, som de nu vil undersøge nærmere.
Over en milliard mennesker spiser hver dag kartofler, og kartoflen er den mest udbredte grøntsag, og den fjerde mest udbredte dyrkede madvare overhovedet. Forskere spår, at den velsmagende gule grønsag kommer til at mætte endnu flere mennesker i fremtiden i takt med at verdensbefolkningen vokser.
Kartoflens popularitet skyldes blandt andet, at den kan gro under mange forskellige forhold, og at den leverer en stor mængde mad pr plante. Til gengæld er den også sårbar overfor en række sygdomme og skadedyr.
Kartoflen er ikke den første grønsag, der får kortlagt sine gener. Tomaten, som er i samme familie, har allerede fået kortlagt sine. Dermed bliver det nu også muligt for forskerne at lave komparative studier.
Som en af de forskere, der har været med til at kortlægge genomet, og som er medforfatter på artiklen, vil jeg da lige rette: Robert er en kvinde og hedder Robin :-).
/Mads Sønderkær
Ph.d.studerende på Aalborg Universitet
Er det kun èn specifik sort I har sekventeret, eller er der flere sorter, så man kan se forskel?
Hvor langt er der til praktisk anvendelse?
- Hvis man skal forædle konventionelt, må man jo have oversigt over andre sorters - især vilde sorters - resistensgener, og hvis man skal forædle vha. rekombinant DNA-teknologi, burde man have oversigt over, hvilke gener fra andre arter, det kunne være interessante at få i en ny kartoffel.
Kartoflen lider jo desværre i næsten lige så høj grad som f.eks. casavaen af et lavt proteinindhold og en relativt dårlig fordeling af aminosyrer og vitaminer.
- Hvad med en "gylden" kartoffel f.eks.?
Mvh Peder Wirstad
Til dette projekt er der blevet sekventeret to sorter; en sort med et ”simpelt” genom, og en sort som er nært beslægtet med de elitekultivarer, der dyrkes i Europa i dag, og man kan naturligvis se forskel.
Hvor langt er der til praktisk anvendelse, er svært at svare på, men dette resultat vil kunne give den samme platform for genforskning indenfor kartofler, som det humane genom gav den humane genforskning tilbage i 2008. Nu er det fx muligt at kortlægge genomet for andre sortere på baggrund af det sekventerede genom – en langt lettere opgave, som kan klares på få uger og ikke år, som det har taget at sekventerere det første.
Angående konventionel forædling vs. rekombinant DNA-teknologi, er jeg ikke helt enig. Det er korrekt at man tidligere oftere har forædlet ved at krydse vilde sorter, som fx var resistente overfor skimmelsvamp – det største problem ved at dyrke kartofler, med en ”elite” sort. Dette tager år at gøre, da man skal have avlet vildtypens ”dårlige egenskaber” væk igen. Med kortlægningen af generne vil det nu være muligt, at forske i hvilke gener, der gør kartoflen modstandsdygtig overfor sygdomme. Disse gener vil nu blive markører ved den konventionelle forædling, og man kan på den måde hurtigt undersøge, hvorvidt et kryds har alle de nødvendige gener eller ej. Dette vil speede forædlingsprocessen væsentligt op. Et alternativ til dette vil være at bruge rekombinant DNA-teknologi til at indsætte (eller ændre) nødvendige gener for resistens, som findes i nogle sorter, ind i en sort, så denne bliver modstandsdygtig. Dette vil være langt hurtigere og give samme resultat, men være en genmodificeret plante. Jeg tror ikke den rekombinante DNA-teknologi vil blive brugt til at indsætte gener fra andre arter, da dette vil være unaturligt og ikke ville kunne opnås ved konventionel foræding.
Angående ændring af kartoflens næringsværdi, har det nyligt sekventerede genom gjort det muligt (eller langt lettere) at undersøge de processer, der gør, at planten sender en masse næring ned i knolden (primært i form af stivelse). Det vil derfor på samme måde som for modstandsdygtighed overfor sygdomme, at finde de gener som er involveret og har størst betydning for fx syntese af stivelse i knolden, og disse gener vil på denne måde blive markører for højt udbytte.
Angående ændring af det relative lave proteinindhold, fordeling af aminosyrer og vitaminer, vil en forbedring kræve en langt højere forståelse for det netværk af de metaboliske processer, som er resultatet af at de forskellige gener bliver udtrykt. Der er langt endnu, men med de fremskridt, som er gjort indenfor genforskning og sekventering af DNA indenfor de sidste år tør jeg simpelthen ikke spå om fremtiden.
Håber jeg fik svaret fyldestgørende på det hele, og det var til at forstå
MVH Mads Sønderkær
Tak for svaret.
Denne foremulering bekymrer mig dog:
Et alternativ til dette vil være at bruge rekombinant DNA-teknologi til at indsætte (eller ændre) nødvendige gener for resistens, som findes i nogle sorter, ind i en sort, så denne bliver modstandsdygtig. Dette vil være langt hurtigere og give samme resultat, men være en genmodificeret plante. Jeg tror ikke den rekombinante DNA-teknologi vil blive brugt til at indsætte gener fra andre arter, da dette vil være unaturligt og ikke ville kunne opnås ved konventionel foræding.
Det blev netop i en anden artikel slået fast, at bioteknologi var fremtidens vækstområde.
Fuldstændigt uden saglig grund er der dog i Danmark opstået den holdning, at det kun er bioteknologi brugt i medicin, til medicinsk behandling og til industriproduktion, der ikke er farligt, mens brugt til fremstilling af mad og udsat i naturen, er det meget farligt.
Det er helt klart det omvendte, der er tilfældet - altså at faren for uventede helseeffekter er større ved brug af genteknologi direkte på mennesket - så det er stærkt uheldigt, når forskere ligger så meget under for den uvidenskabelige folkemening, at de udøver en så stærk selvcensur, at de afskriver en metode - der for øvrigt galopperer frem over resten af verden - bare fordi den er "unaturlig".
Mvh Peder Wirstad
Først tillykke til Mads og Kåre :)
Jeg synes lige vi skal have et link til artiklen:
http://www.nature.com/nature/journal/v475/...
@Peder. I Holland har man et stykke tid arbejdet med cisgenese konceptet i kartofler*. Dvs. man bruger rekombinant DNA teknologi med nogle begrænsninger så man i princippet holder sig indenfor den konventionelle forædlings rammer. Man opnår så en langt hurtigere forædling uden "linkage drag" (hvad hedder det egentlig på dansk?).
Det arbejde vil naturligvis have stor gavn af sekventeringen af kartoffel genomet.
Først @ Claus: Mange tak for lykønskningen, artiklen røg jo på forsiden i dag, så den kommer til at pryde på væggen på kontoret :-)
@ Peder:
Det etiske ved anvendelsen af bioteknologi, både indenfor mennesker, dyr og planter er et større debatemne, som jeg personligt som forsker tager alvorligt og glædeligt diskuterer. Jeg vil da derfor gerne udbygge det citat du hentydede til. Med mit ord af brugen ”naturlig” mener jeg noget som kan ske i naturen ved naturlig evolution. Lad mig derfor tage udgangspunkt i eksemplet med modstandsdygtighed overfor skimmelsvamp. Lod man kartoffelplanter, der ikke er modstandsdygtige overfor skimmelsvamp gro frit, ville der på et tidspunkt ske en eller flere mutationer i nogle af planternes genomsekvens. Disse ville tilfældigvis kunne give små ændringer i et eller flere at planternes proteiner, som bevirkerede at netop disse proteiner ville være effektive i plantens bekæmpelse af svampen. De planter, som nu har disse proteiner vil have en fordel overfor andre planter, og ville derfor udbredes hurtigere (konceptet med selektionspres). Set med menneskebriller har evolutionen bare en ulempe – det går MEGET langsomt . Vi her derfor gennem mange år brugt forædling til at speede processen op. I dag har vi så muligheden for at gøre det endnu hurtigere ved brug af genteknologi.
Personligt ser jeg helst forskning anvendt, og hvis man kan opnå forskningsresultater, som umiddelbart ville kunne implementeres i samfundet (fx mit eksempel med genetiske markører, som kan anvendes ved konventionel forædling), vil jeg hellere rette min forskning den vej. Dette kan du måske godt kalde selvcensur, men hvorfor ikke pille de lavt hængende frugter først, og anvende det som naturen har brugt millioner af år på at udvikle – altså udnytte det potentiale, der ligger i arten selv (mange sorter af kartofler er fx resistente overfor skimmelsvamp). Når de muligheder er opbrugt, er jeg skam villig til at gå mere vidtgående veje, men tror personligt, at jeg for længst er væk inden det sker
MVH
Mads Sønderkær
Tak for linket Claus.
Det er interessant, at nogle forskere bevidst har valgt at satse på at få cisgenese accepteret på linie med "naturlig" forædling.
For menigmand vil jeg komme med en ordforklaring for forskellige former for menneskeskabt overførsel af gener til en levende organisme:
- Et cisgen er et gen fra samme art, der godt kunne have været en del af den naturlige genblanding, der forekommer ved normal seksuel krydsning.
- Et transgen er et gen fra en fremmed art - kan tilmed godt være fra f.eks. bakterie til plante - der normalt ikke vil kunne overføres ved krydsning
- Et synt(etisk)gen er et gen, der er mere eller mindre manipuleret på molekylniveau og derefter inført i en anden organisme.
Desuden burde man operere med to andre i tillæg:
- "Genregulering", hvor man ikke indfører nogle gener, men aktiverer eller deaktiverer et allerede eksisterende gen.
- "Helsyntetisk organisme", hvor man mere eller mindre redesigner et genom på molekylniveau.
Det sidste er endnu kun en teoretisk mulighed, selvom det tydeligvis er det, mange mennesker forbinder med GMOer.
Hvis der skal være mening i at skille mellem "naturligt" og "unaturligt" i den etisk vidensklabelige debat, da må det skille sættes et sted, hvor det kan forsvares videnskabeligt.
Det vil betyde, at praktisk taget samtlige kulturplanter og husdyr er "unaturlige", idet den udvælgelse ved krydsning, der har resulteret i dem, aldrig ville have fundet sted i naturen uden menneskets medvirkning. - Bare et eksempel er, at alle naturlige kornplanter slipper frøene, når de er modne, så de kan spredes, mens forudsætningen for en avl netop er, at mennesket har udvalgt en mutant, der ikke gør det, så man kan bjærge frøet med planten.
Hvis der var et "naturligt" skille imellem cisgenese og transgenese, var det naturligt, at skille her - bl.a. fordi, det da ville blive gjort ikke bare nationalt, men også globalt.
At argumentere med, at cisgenese hurtigere lader sig implementere end transgenese er en fejlvurdering af mindst to grunde:
For det første viser den etiske modstand i dele af den vestlige verden mod GM, at det ikke vil stoppe deres modstand, der er fundamentatlistisk og nærmest upåvirkelig af videnskabelige fakta.
For det andet foregår der allerede både udvikling og avling af GM-planter i stor stil i verden, hvorfor alle, der arbejder med en arm budnet på ryggen umuligt kan konkurrere.
Angående Mads's forklaring på oparbejdelse af resistens:
For det første ville din metode mht. kartofler ikke have kunnet forekomme i Europa, fordi kartofler kun kan formere sig vegetativt her, og mutationer derfor er uhyre sjældne.
For det andet er den vigtigste form for "resitens" ofte ikke knyttet til den angrebne organisme, men derimod til den angribende organisme: Altså sygdom på sygdommen. - Dette er f.eks. grunden til, at man kan avle de fleste slags kartofler i Sydamerika, mens det her hurtigt vil føre til total avlingssvigt efter nogle år, og det er også grunden til, at man efter 3 år får en meget stærk nedgang i en permanent bygavling pga. det, vi her kalder "knækkefodsyge", mens avlingen derefter bliver næsten normal efter ca. 7 år.
I naturen er begrebet "kritisk masse" den vigtigste metode til overlevelse for planter og dyr.
En sygdom spreder et vist antal sygdomskim fra hver angrebne organisme.
Det er let at forstå, at hvis andre organismer, der kan angribes af samme sygdom, er så sjældne i omegnen, at der angribes mindre end èn ny for hver angrebne plante, da dør sygdommen ud.
Af disse og mange andre grunde er begrebet "naturligt" umuligt at bruge om jordbrugskultur, der altid vil være et forsøg på at skubbe den naturlig balance på de anvendte arealer mest muligt i den retning, der giver os det størst ønskede udbytte.
Min velbegrundede mening er derfor, at man gør forskningen en bjørnetjeneste ved at lade som om, et følelsesmæssigt skille mellem "naturligt" og "unaturligt" er faktisk rigtigt.
Videnskaben må hele tiden stå fast ved fakta - men selvfølgeligt først og fremmest fremme en udvikling, der er til gavn for menneskeheden.
Mvh Peder Wirstad
Det er da glædeligt at nogle genforskere ønsker at undgå genetisk uorden i naturen.
Men dét ville disse GMO-kartofler også skabe, da det næppe er tilfældigt, der ikke står, at der kun skal skabes kartofler der kunne have været skabt med traditionel forædling.
Kartofler der kunne have være fremavlet naturligt, er det vel knapt nok muligt at fremstille med genteknologi, eller i hvert fald meget omstændeligt, da det ville kræve at man samler DNA-et fra ende til anden så det kunne være dannet af to givne forædreorganismer eller kønsceller. Ret mig hvis jeg tager fejl.
Der er måske enkelte specielle tilfælde hvor man kunne gøre det, hvis det var det der var det primære mål.
Dermed bliver også dette GMO-projekt uacceptabelt IMHO.
Selv hvis det var muligt kun at lave genmaniplationer der kunne være foregået naturligt, kunne projektet nemt vise sig at være usmart.
I vores grøntsager er der en balance mellem deres spiselighed for mennesker og deres modstandsdygtighed over for angreb.
Denne balance (og mange andre) ville nemt kunne forstyrres hvis man med udgangspunkt i kig på planternes gener prøver at opnå bestemte typer planter.
Hej Peder
Cisgenese konceptet støder af og til på modstand fra fagfolk der som du (?) synes man rækker fanden en lillefinger.
Jeg synes den kritik er forfejlet og overser potentialet fordi:
(1) Markedsargumentet
Undersøgelser af europærenes GMO skepsis har identificeret overskridelsen af artsgrænsen som en væsentlig bekymring. I mangel af bedre beskrives det som "unaturligt" eller "ad faktoreren".
Da produktudvikling handler om at finde på noget forbrugerne vil købe er det vel helt naturligt at prøve at tage højde for dette, ikke?.
(2) Jura
Pt. er alle afgrøder frembragt med transformationsteknologi reguleret ens. Denne lovgivning må så tage højde for alle mulige hypotetiske risici man kan forstille sig indenfor transformationsteknologiens betydelige potentiale. Det er med til at gøre systemet meget tungt.
Hvis man kan få begrebet GMO differentieret lidt vil det blive lettere for politikkerne at lave en mere proprotionel lovgivning. Hollænderne har gjort sig til talsmænd for at cisgenese helt skal undtages GMO lovgivningen ligesom f.eks. induceret mutagense. Det er nok lidt optimistisk, men måske man kan finde en mellemvej.
(3) Potentialet
Da nogle danske filminstruktører opfandt "Dogme 95" og pålagde sig selv en masse begrænsninger blev det ikke en arm på ryggen. Det blev et nybrud.
På samme måde tror jeg cisgenese kan blive et nybrud for europæisk plantebioteknologi. En mildere regulering vil skabe plads en underskov af inovative virksomheder. Cisgenese forudsætter i højere grad end transgenese forståelse af planterne. Her er europærene foran fordi vi i mange år har været "tvunget" til at lave grundforskning på modelorganismer.
På den lange bane tror jeg man kan lave langt mere med planternes egne gener end med f.eks. gener fra mikroorganismer, så det kan vise sig at være klogt hvis vi er de første til at gå den vej.
@ Mads, jeg håber også i fik lidt til ganen
@ Poul, Sekventeringen af kartoffelgenomet er [b]ikke[/b] et GMO projekt.
@ Poul, Sekventeringen af kartoffelgenomet er [b]ikke[/b] et GMO projekt.
Korrekt. Jeg skulle have kommenteret på debatten mellem Mads Sønderkær og Peder Wirstad.
@ Claus
Mit svar på dit indlæg kan gøres ganske kort:
Som politiker og politisk strateg, ville jeg give dig ret i det meste.
Du - og Mads - gør jer alligevel på det groveste skyldig skyldig i dødssynd nr. 1 for videnskabsmænd:
Fremstiller den videnskabelige viden og sandsynlige sammenhæng på en måde, der tager hensyn til "den politiske virkelighed".
Der er nok i dag mange akademikere, der vil sige, at jeg er for "hellig" i dette spørgsmål.
Der er dog ingen tvivl om at denne form for korruption - hvor godt den end er ment - er grundlaget for de værste kulturelle sammenbrud, der er set i historien.
Fortidens videnskabsmænd var præsteskabet.
Når præsteskabet begyndte at fremstille de religiøse sandheder og bud på en måde, der var ment at være en støtte til magthaverne (hvad enten det var ypperstepræsterne - paven - eller verdslige), så gik der ikke lang tid, før befolkningen begyndte at forstå, at "virkeligheden" ikke var virkeligheden - kun en sammensværgelse mod folket af magthaverne og deres lakajer.
- Sådan som flere og flere siger det i dag: "Man kan ikke stole på videnskaben".
Som en tidligere nok så radikal venstrefløjer har jeg set denne proces med skræmmende klarhed, så jeg kan ikke understrege nok, hvor farligt det er at komme ud på det skråplan.
Mvh Peder Wirstad
@Poul
Uden på nogen måde at mene det negativt, kan jeg ikke kommentere dine "teorier" på anden måde, end at de ligner den "folkereligiøsitet", fortidens manglende tro på - men alligevel rodfæste i - den autoriserede religion, som folk forstod var en sammensværgelse mellem "magthaverne".
Kloge magthavere har altid prøvet at støtte op under fornuften og en rationel virkelighedsopfattelse.
Engang imellem ser man magthavere, der selv vil definere og diktere "virkeligheden". - Fra moderne tid kender vi bl.a. Nazityskland, Kejserens Japan, kulturrevolutionens Kina, Cambodia under Pol Pot og Zimbabwe under Mugabe. - Det ender altid i ubeskrivelige katastrofer.
- Ligesom den virkelighedsflugt, vi i stigende omfang ser mange steder i dag, så havde disse også sit grundlag i frygt for virkeligheden - i stedet for en begejstring over, hvordan vor viden kunne bruges til at forbedre vores virkelighed.
Mvh Peder Wirstad
Kartofler der kunne have være fremavlet naturligt, er det vel knapt nok muligt at fremstille med genteknologi, eller i hvert fald meget omstændeligt, da det ville kræve at man samler DNA-et fra ende til anden så det kunne være dannet af to givne forædreorganismer eller kønsceller.
Man kunne selvfølgelig også lade den nye organisme være virtuel (beregnet), parre den med endnu en (virtuel) organisme o.s.v. og først begynde at sammensætte et DNA når de ønskede virtuelle forældre-organismer er opnået.
Findes der nogle der gør det?
Du - og Mads - gør jer alligevel på det groveste skyldig skyldig i dødssynd nr. 1 for videnskabsmænd: Fremstiller den videnskabelige viden og sandsynlige sammenhæng på en måde, der tager hensyn til "den politiske virkelighed".
Der må jeg melde hus forbi. Der er ikke noget videnskabligt (erkendelse) som bliver fordrejet af cisgenese.
Det vi taler om her er teknologi, som nødvendigvis må udvikles i samspil med efterspørgsel, regulering og politisk prioritering.
Når bioteknologerne introducerer et begreb som cisgenese er det ikke anderledes end når bygningsingeniørene begynder at tale om nul-energihuse.
[quote]Du - og Mads - gør jer alligevel på det groveste skyldig skyldig i dødssynd nr. 1 for videnskabsmænd: Fremstiller den videnskabelige viden og sandsynlige sammenhæng på en måde, der tager hensyn til "den politiske virkelighed".
Der må jeg melde hus forbi. Der er ikke noget videnskabligt (erkendelse) som bliver fordrejet af cisgenese.
Det vi taler om her er teknologi, som nødvendigvis må udvikles i samspil med efterspørgsel, regulering og politisk prioritering.
Når bioteknologerne introducerer et begreb som cisgenese er det ikke anderledes end når bygningsingeniørene begynder at tale om nul-energihuse.[/quote]
Hvad enten man f.eks. er heldig at kunne finde et resistensgen for en given svamp hos en fjern vild slægtning af en kulturplante, eller man må hente det gen fra en anden planteart har fuldstændigt samme risici - eller mangel på samme.
At påstå, at det første tilfælde godt kunne have været opnået gennem traditionel krydsning er en teoretisk forvrængning.
At krydse alle de uønskede egenskaber væk, der er kommet ind sammen med resitensgenet fra en vild plante, vil som oftest tage tusinder af trin og være helt uaktuelt f.eks. med kartofler.
- At kalde den ene metode for mere "naturlig" end den anden er ganske enkelt uvidenskabeligt og en korrupt tilpasning til "den politiske virkelighed".
At du - som åbenbart har en udsædvanlig stor grad af sandhedssøgen - ikke kan lide at blive kaldt korrupt - ja ikke kender dig igen - er også meget forståeligt. - Jeg vidste også først senere, hvad jeg var blevet forført til at støtte, da jeg støttede Maos kulturrevolution og ikke troede på de første rygter om det, der foregik i Cambodia.
Det er imidlertid vigtigt, at man ikke betragter sig selv som skyldig, når man i god tro gør noget, man senere ser, var forkert. - Det er faktisk den eneste virkeligt effektive måde at lære noget nyt på - også for en forsker.
Mvh Peder Wirstad
PS: Den politiske prioritering er det politikerne med det helhedslige ansvar, der skal foretage. - Det gør de bedst ved, at forskerne lægger de oplysninger frem, der kan sluttes uden brug af subjektive "fakta".
[Hvad enten man f.eks. er heldig at kunne finde et resistensgen for en given svamp hos en fjern vild slægtning af en kulturplante, eller man må hente det gen fra en anden planteart har fuldstændigt samme risici - eller mangel på samme. At påstå, at det første tilfælde godt kunne have været opnået gennem traditionel krydsning er en teoretisk forvrængning. At krydse alle de uønskede egenskaber væk, der er kommet ind sammen med resitensgenet fra en vild plante, vil som oftest tage tusinder af trin og være helt uaktuelt f.eks. med kartofler. - At kalde den ene metode for mere "naturlig" end den anden er ganske enkelt uvidenskabeligt og en korrupt tilpasning til "den politiske virkelighed".
Jeg tager ikke stilling til risiko (det kan kun vurderes case by case) eller naturlighed (hvad betyder det?).
Jeg siger bare at der en ækvivalens mellem nogle anvendelser transformationsteknologi og nogle former for konventionel avl. Det synes jeg reguleringen bør tage hensyn til f.eks. ved at anerkende cisgenese begrebet.
Ellers står vi med nogle paradokser.
F.eks. er det juridisk en GMO hvis man isolerer rugs resistensgener for meldug og rustsygdomme og overfører dem til hvede vha. transformationsteknologi.
Men faktisk har masser af helt almindelige hvede kultivarer allerede de selv samme gener fordi man ved konventionel forædling har fået overført en hel kromosomarm fra rug til hvede. Det er ikke en juridsk GMO.
Tilsvarende sker der helt spontant men meget sjældent genduplikationer. Sker det i et konventionelt avlsprogram vil det næppe blive bemærket, men hvis man gør det målrettet vha. transformationsteknologi så er det en juridisk GMO.
Jeg ser intet problem i at påpege disse paradokser selvom jeg også gerne så en større åbenhed overfor plantebioteknologi generelt. Tværtimod.
Hvis de cisgene planter oven i købet kan vinde større accept hos forbrugerne, hvilket en undersøgelse fra KU-life viser, så er det kun en ekstra bonus.
@Poul Uden på nogen måde at mene det negativt, kan jeg ikke kommentere dine "teorier" på anden måde, end at de ligner den "folkereligiøsitet", fortidens manglende tro på - men alligevel rodfæste i - den autoriserede religion, som folk forstod var en sammensværgelse mellem "magthaverne".
Ok - ikke desto mindre er mine "teorier" velbegrundede.
Du synes at mene at alt skal kunne forklares videnskabeligt før man bør tro på det.
Når de gælder kemikalier er der grund til at være forsigtig.
Her har man dog mulighed for at vurdere stofferne og kan vælge at acceptere dem.
Og man kan (sommetider) vælge at udfase dem igen. Deres virkning vil dog i mange tilfælde ikke kunne afgøres med sikkerhed.
Med genmanipulation er det endnu "værre". Her kan man nærmest være sikker på at der laves uorden i den naturlige genetiske orden.
Man kunne kalde det unaturligt. Men er noget forkert eller dårligt fordi det er unaturligt? Genmanipulation er snarere ødelæggelse af det naturlige, vores udgangspunkt.
@Claus
Hvis de cisgene planter oven i købet kan vinde større accept hos forbrugerne, hvilket en undersøgelse fra KU-life viser, så er det kun en ekstra bonus.
Hvis man har et begrænset kendskab til biologi, kunne man godt tro at gener bare er noget der er blandet sammen med plantens øvrige stoffer og at det kun er hvilke gener planten har og deres koncentration som betyder noget.
Det synes GMO-fortalerne at spille på nu og da.
Hvis det var så simpelt ville det være mere nærliggende at acceptere et par gener fra eller til , bare de i forvejen findes i eksemplarer af samme art.
Denne uvidenhed og deraf følgende accept af GMO, bør naturligvis ikke tilskynde til at benytte det.
Jeg kan ikke rigtigt følge dig Poul, beklager...
Jeg kan ikke rigtigt følge dig Poul, beklager...
Kan du evt. uddybe hvad du finder uklart ved mit indlæg?
Jeg kunne måske godt have gjort det tydeligere at jeg mente "uvidenhed" hos befolkningen og ikke hos dig.
For så vidt befolkningens accept af GMO bygger på deres uvidenhed om gener, er det selvfølgelig forkert at bruge denne accept som legimitation for at indføre GMO; hermed ikke sagt at det er det du gør, men dit indlæg er en anledning til at nævne det.
Jeg er ikke helt med på hvor du mener forbrugerne bliver "ført bag lyset". Jeg kan gætte på, at du ikke anerkender ækvivalensen mellem cisgenese og konventionel avl, men jeg vil da gerne høre nærmere om hvofor.
Mht. at udnytte dele af befolkningens manglende naturvidenskablige forståelse så mener jeg at GMO'foberne har gjort netop det i årevis, men det er ikke en taktik jeg vil tage til mig.
Jeg kan gætte på, at du ikke anerkender ækvivalensen mellem cisgenese og konventionel avl, men jeg vil da gerne høre nærmere om hvofor.
Helt rigtigt.
Som du sikkert ved, er generne placeret i nogle strenge der tilsammen danner DNA-et. Og det er DNA-et , som findes inde i hver celle, der bestemmer (har bestemt) hvilken organisme vi har med at gøre.
Ikke overraskende, har de forskellige slags geners placering samt selvfølgelig deres hyppighed, stor betydning.
Husk desuden på, at der ved en naturlig dannelse af en ny organisme ikke bare tilføjes eller fjernes gener enkelte steder, derimod kunne man sige at alle generne udskiftes med andre gener som passer til deres plads.
Husk desuden på, at der ved en naturlig dannelse af en ny organisme ikke bare tilføjes eller fjernes gener enkelte steder, derimod kunne man sige at alle generne udskiftes med andre gener som passer til deres plads.
Det forstår jeg ikke et ord af... Er det noget du selv har fundet på?
[quote]Husk desuden på, at der ved en naturlig dannelse af en ny organisme ikke bare tilføjes eller fjernes gener enkelte steder, derimod kunne man sige at alle generne udskiftes med andre gener som passer til deres plads.
Det forstår jeg ikke et ord af... Er det noget du selv har fundet på?
[/quote]
Så tænk lidt over det ...
[quote][quote]Husk desuden på, at der ved en naturlig dannelse af en ny organisme ikke bare tilføjes eller fjernes gener enkelte steder, derimod kunne man sige at alle generne udskiftes med andre gener som passer til deres plads.
Det forstår jeg ikke et ord af... Er det noget du selv har fundet på?
[/quote]
Så tænk lidt over det ...[/quote]
Jeg tror jeg vil begrænse mig til at gentage, at gener skam også flytter rundt ved konventionelle avlsmetoder.
Claus til Poul:
Det forstår jeg ikke et ord af... Er det noget du selv har fundet på?
Det gør jeg derimod. - Ja biologisk er det noget vrøvl, men det er særdeles forståeligt ud fra den "oplysning", den moderne folkereligion: "Naturen er god og etisk højværdig og ukrænkelig" har påført menigmand i Danmark i mange år. Og som langsomt har skabt en særdeles uvidenskabelig holdning til naturen, der strækker sig langt ind i fagmiljøet.
- Ja se selv i denne tråd, hvordan to forskere helt "naturligt" bruger den religions "Gud" som begrundelse for en faglig linie, der ikke har antydning af begrundelse i den biologiske videnskab.
Og hvad er så denne nye religions grundlæggende tese?
Jo ligesom f.eks. kristendommens grundlæggende værdi er kærlighedsbudet - udtrykt bl.a. i Paulus' brev til korinterne og i "Den gyldne regel":
" Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem"
Ligesom det, så synes "naturreligionens" grundsynspunkt at v ære:
"Naturen er ensidigt god. Den er dog svag overfor menneskets ukloge indgriben, der truer med at bringe både den og mennesket mod udslettelse.
Det er ikke for meget at påstå, at for måske flertallet af danskere, så er "naturen" - "det naturlige" - det moderne paradis. - Naturen er ensidigt god - og dens "naturlige" produkter entydigt sunde.
Syndefaldet er perfekt genskabt ved forestillingen om, at menneskets brug af kunstigt skabte kemikalier og videnskablige metoder i avl og ernæring, er en trussel mod vor helse, velvære og lykke.
Jeg håber mine læsere her kan se det skift i fokus mellem de to etiske grundholdninger - der også passer godt med det postmoderne menneskes (ubevidste) egoistiske grundholdning:
De første kristne blev indpodet med læren om, at lykken ligger i selvopofrelsen, mens den moderne "natur"religiøse lærer, at ulykken ligger i "det kunstiges" angreb på vor sundhed.
Nogle af de mange, der bliver forarget over mine meninger, vil påstå, at det er naturen - og ikke deres egen velvære - der er helligt.
For enkelte kan det nok være rigtigt, men det faktum, at de fleste er positive til genteknologi og avanceret kemi i medicin, mens de er imod det i landbruget, viser tydeligt, at den egoistiske fokus på egen helse er drivkraften.
Mvh Peder Wirstad
@Peder
Claus til Poul: [quote] Det forstår jeg ikke et ord af... Er det noget du selv har fundet på?
Det gør jeg derimod. - Ja biologisk er det noget vrøvl, men det er særdeles forståeligt ud fra den "oplysning", den moderne folkereligion: "Naturen er god og etisk højværdig og ukrænkelig" har påført menigmand i Danmark i mange år.
[/quote]
Det passer naturligvis bedst til din agenda at kald det 'vrøvl'.
Det er et faktum at "rækkefølgen" eller "placeringen" af generne er af afgørende betydning.
Hvis du laver en "organisme" med et tilfældigt sammensat DNA, hvor det eneste krav er, at dens DNA skal have de samme slags gener og samme antal kromosomer som en given anden organisme der ønskes modificeret,
vil der gå helt uorden i tingene ( ved ikke om der er specielle undtagelser i mikrobiogiverdenen).
At man så kan vælge at lave en genmanipulation med omhu, så der ikke umiddelbart synes at være noget problem, gør jo ikke at DNA-ets orden ikke er brudt.
Uanset hvor kliche-agtigt det lyder i dine ører, er der en orden i naturen, som er af afgørende betydning, og som ikke er til at forklare, kun lejlighedsvist erkende betydningen af.
Folk der forsker i naturen burde have rig mulighed for at opdage denne orden.
Kommentarer (27)