Video kan ses her
Der er en video på Youtube af den her: http://www.youtube.com/watch?v=t2SHKyq5yCU
Trapper er kørestolens værste fjende, men nu har japanske forskere udviklet en kørestol, der - i grove træk - forcerer enhver forhindring.
Forskere ved Chiba Institute of Technology i Japan har således udviklet en kørestol, hvor hjulene samtidig fungerer som ben, skriver phys.org.
Hvert ben er udstyret med en sensor, der holder øje med forhindringer forude og arbejder sammen med de andre sensorer om at finde ud af, om det er muligt at forcere forhindringen.
Læs også: Se kørestolen, der forcerer trapper
Når beregningen er foretaget, søger styresystemet for at stabilisere stolen bagtil, evt. ved lige at dreje hjulene lidt, så den står bedre fast, og så løfter den ellers forhjulene op på for eksempel trappetrinet.
Skal kørestolbrugeren ned ad en trappe, sørger den også for, at brugeren ikke falder for langt forover, men nivellerer stolesædet så tæt på vater som muligt.
Ud over at gå på trapper kan stolen vende rundt på stedet ved brug af et joystick.
Lederen af forskergruppen, lektor Shuro Nakajima, understregede under en demonstration for nylig, at kørestolen stadig kun er et koncept, der stadig mangler at blive testet i en bredere fokusgruppe.
Der er en video på Youtube af den her: http://www.youtube.com/watch?v=t2SHKyq5yCU
Som kørestolsbruger var første tanke at man skal være søstærk for at holde ud at side i den, den gynger jo grotesk når den bevæger sig.
Nu ville jeg jo så godt se den på alm realistiske trappetrin ikke kun i halv højde og gerne 3-4 trin efter hinnanden hvor der ikke er plads til stolen på hver afsats.
Desuden lider den af samme problem som stort set alle andre kørestole, ubrugelig på andet end meget fast underlag. Tør ikke tænke på vægten af den stol. Desuden er det ikke alle der ønsker at side helt vandret..
der finde andre på markedet som klarer det langt bedre.
Se denne Ibot 4000
http://www.youtube.com/watch?v=O7otewMk9pc

Kommentarer (3)