Hurtigt!
Tak for en god artikel. Kunne ikke lade være med at grine af denne:
"... og vi bør nyde dem, for om nogle få milliarder år er de borte."
Så må vi hellere skynde os at få gang i teleskoperne..! :)
Astronomerne har de seneste år haft problemer med at finde planeter som vores egen Jord, men efterhånden er nogle få stykker begyndt at dukke op. Tilsvarende har man ledt efter galaksesystemer som vores egne Mælkevej og ledsagere, men de har været langt vanskeligere at finde.
Nu har en gruppe astronomer under ledelse af doktor Aaron Robotham fra University of Western Australia fundet to, som de mener er identiske med Mælkevejen.
Mælkevejen er en typisk spiralgalakse, men dens omgivelser er unikke. Omkring os findes de to Magellanske skyer, hvilket er to dværggalakser i kredsløb om Mælkevejen. Til trods for, at de er dværggalakser, er de stadig langt større end de fleste andre galakser, man kender i kredsløb om andre galakser. Nogle astronomer mener, at den store Magellanske sky med sine over 30 milliarder stjerner faktisk er en stor almindelig galakse.

Aaron Robotham påpeger i en pressemeddelelse, at man ikke tidligere har fundet andre galaksesystemer som Mælkevejen. Det skyldes, at de er yderst vanskelige at få øje på, og først for nyligt er det blevet muligt at foretage undersøgelser, der gør det muligt at finde dem.
Dette kræver bl.a., at der er teleskoper, der er kraftige nok til at se ikke blot galakserne, men også deres svage ledsagegalakser, og samtidig skal man kunne undersøge store områder af himlen, uden af man går glip af galakser.
Han har sammen med sine kollegaer via computere sammenlignet hundredetusinder af galakser, hvilket i sidste ende bragte dem ned på blot 14 mulige galakser. Resultaterne viser, at blot tre procent af alle galakser som Mælkevejen har ledsagegalakser som de Magellanske skyer, hvilket er yderst sjældent. Af 14 galaksesystemer viste to sig at være næsten identiske med vores eget system.
Astronomerne påpeger, at selvom Mælkevejen er forholdsvis almindelig, så er de nærliggende Magellanske skyer udsædvanlige, og vi bør nyde dem, for om nogle få milliarder år er de borte.
De nye resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society og præsenteret på den Internationale Astronomiske Unions årlige generalforsamling i Beijing.
Pressemeddelelse fra University of Western Australia
Artikel på Space Daily
Læs også abstract af originalartiklen
Tak for en god artikel. Kunne ikke lade være med at grine af denne:
"... og vi bør nyde dem, for om nogle få milliarder år er de borte."
Så må vi hellere skynde os at få gang i teleskoperne..! :)
"findes kun to andre steder i Universet" riiiiiight. Hvad med at vi kun har opdaget 2 styks indtil videre.
"findes kun to andre steder i Universet" riiiiiight. Hvad med at vi kun har opdaget 2 styks indtil videre.
Jeg tænkte netop det samme. Man kan vel kun drage artiklens konklusion, når man har kigget det hele igennem. Mig bekendt vil det aldrig ske.
Helt enig med de 2 foregående indlæg. Lad nu være med at overdrive kære ing.dk
Den er godt nok elendigt skrevet.
"Astronomerne har de seneste år haft problemer med at finde planeter som vores egen Jord, men efterhånden er nogle få stykker begyndt at dukke op. "
Henvender artiklen sig til børn i 5-6 års alderen ?

Kommentarer (5)