'SLUK LYSET!' Hvor mange gange er det ikke blevet råbt efter husets teenagere uden resultat? Og det samme råb høres stadigt oftere ude i de danske industrivirksomheder, for flere af de store energiforbrugende industrier er energi nemlig blevet en økonomisk parameter af voksende betydning.

»Men hvis energibesparelserne skal blive en succes, skal ledelsen have fat i de medarbejdergrupper, som har størst indflydelse på brugen af energi,« siger Peter Maagøe Petersen, partner i konsulentvirksomheden Viegand & Maagøe.

»Mange virksomheder har allerede en lean- eller six sigma-organisation, og det er oplagt at bruge den til at finde de rigtige folk,« påpeger han.

Især inden for eksempelvis fødevare- og medicinalindustrien kan det ofte snyde, når man forsøger at finde de rigtige personer:

»Det er nemlig ofte ikke ham, der går og passer de tekniske installationer, som kan se de store potentialer for energibesparelser. I stedet skal man langt hellere kigge på kvalitetsafdelingen. De har bedre mulighed for at vurdere, hvad der er muligt uden at gå på kompromis med produktionen,« siger Peter Maagøe Petersen.

Kun interesse hos hver femte

På et bryggeri skal der altid være energi nok. Sådan har det også været hos Carlsberg. Men nu er det slut, for lavt energibrug er blevet en konkurrenceparameter. Budgettet til el, vand og varme til aktiviteterne i Valby, Tåstrup og Fredericia ligger på 130 millioner kroner årligt, og derfor er der sat projekter i gang som både arbejder med tekniske løsninger og medarbejderinddragelse.

Et af målene er, at hver tappekolonne har tilknyttet en medarbejder med særlig interesse for at spare på energien. Derfor er energikonsulent Bjarne Pedersen også meget fokuseret på at vælge de rigtige personer:

»Vi ved fra undersøgelser, at det faktisk kun er 20 procent af befolkningen, som virkelig interesserer sig for energibesparelser. 40 procent taler bare om at de gerne vil gøre noget og resten er bare ligeglade. Nu har vi fundet ildsjælene hos Carlsberg, og er ved at efteruddanne dem, så de for eksempel kan være med til at regne på besparelser,« fortæller han.

Medarbejderne er repræsenteret på samtlige afdelinger såsom energicenter, bryghus, tapperier og lagre.

Gør det konkret

Også konsulenterne fra konsulenthuset KeepFokus peger på, at grundprincipperne fra lean er et godt udgangspunkt for at få medarbejderne med på energibesparelserne. Der skal udarbejdes konkrete målsætninger og informeres, for eksempel ved at sætte skærme op i nærmiljøet.

»Der skal oprettes en psykologisk kontrakt med medarbejderne,« siger Povl Nielsen, der er adm. direktør i KeepFokus.

En måde at gøre det på er at omforme de mange data, som indsamles, til letforståelige budskaber. For eksempel giver det ifølge Povl Nielsen ikke nogen mening at fortælle medarbejderne, hvor mange kWh der spares:

»Det skal regnes om til kroner og øre, der er noget, vi alle sammen kan forstå. Så kan vi også bruge samme enhed for vand, varme og el,« forklarer han.

Topdown-styring dur ikke

Ligesom andre lean-projekter er energibesparelser et løbende forbedringsprojekt, og Povl Nielsen har da også masser af eksempler på projekter, som er løbet ud i sandet. Pumper bliver alligevel ikke skiftet, og efter kort tid løber vandhanen igen, eller trykluften står og piber:

»Dér, hvor hele organisationen er involveret, og der er opsat konkrete og reelle målsætninger, dér går det ofte godt. Dér, hvor det er topdown-styret og med løftede pegefingre, går det som regel skidt,« siger Povl Nielsen.

Og så skal man ellers bruge alle de nye medier til information, for eksempel Facebook:

»Så kan kollegaerne trykke 'Synes godt om' til dit forslag,« siger Povl Nielsen.