Er den løsning ikke at vende problemstillingen på hovedet ? Ville en mere rimelig og fair løsning ikke være, at give kommende støjramte naboer indsigelsesret overfor opførelsen af vindmøller ? Eller er (eller bliver) bygning af sådanne nu hævet over loven ? Jeg synes dette forslag lægger op til (endnu) et misbrug af ekspropriationslovene.
Det er vel indlysende, at bygherren skal financiere opkøbet?
Hvad udad tabes skal indad vindes.
Det har længe været en styrke for os, at vi udnytter en meget stor %-del af landet, men det er nu også en svaghed.
Mange støjende virksomheder, forlystelse og nødvendig infrastruktur kan være svær at få placeret netop fordi husstandende er så jævnt spredt ud over landskabet.
Nogle gange er man nødt til at lade de få vige for flertallet, hvis man ønsker at samfundet ikke skal gå i stå.
Og det er nu engang bedre at ekspropriere en landejendom, end at ændre loven, således husstanden er nødt til at leve med støj i en usælgelig bolig.
Hvorfor er det overhovedet at der skal flere vindmøller til på land, når det nu sagtens kan lade sig gøre at sætte dem op på vand, de er jo ikke just kønne at se på.
Hvorfor er det overhovedet at der skal flere vindmøller til på land, når det nu sagtens kan lade sig gøre at sætte dem op på vand, de er jo ikke just kønne at se på.
er begrebet "almenvellet", omtalt i Grundlovens § 73.
Dette begreb er desværre overhovedet ikke uddybet i Grundloven - sikkert ikke uden bagtanke - og opfattes derfor meget bøjeligt - ikke mindst hvad boniteten af den bagvedliggende begrundelse for ekspropriationen - samt erstatningsstørrelsen angår.
Som følge heraf, har det utallige gange været grundlag for bitre diskusioner og retssager, hvor det eneste duelige "gode" råd til truede eller ramte personer er, at have de økonomiske ressourcer i orden og anskaffe den bedst mulige advokatbistand - det vil i praksis sige en celebrityadvokat, som ikke er bange for at træde systemet over tæerne.
Det aktuelle forslag er et klart forsøg på yderligere udvanding af Grundlovens § 73, og det kunne være særdeles interessant at få uddybet, hvad der ligger i ordet "lettere", som utvivlsomt skal opfattes meget tendensiøst, sandsynligvis pegende i retning af rent administrative afgørelser med begrænsede klagemuligheder.
Jeg tror, der bliver et par interessante retssager at følge, med mindre kommunernerne trods alt er så snedige, at de holder sig fra ressourcestærke personer, og nøjes med at angribe mere svage og ubemidlede.
Først planlægger kommunen et helt nyt boligområde, et år efter skal der placeres en monstermøllepark et stenkast mod syd.
Det er vel mere kommunernes byplanlægning der halter..
.. eller er det fordi der indtil der er bygget noget ikke er protester?
Når møllerne så står før boligområdet, så har tilflytterne akceptreret møllerne ved tilflytning.
Jeg tror, der bliver et par interessante retssager at følge, med mindre kommunernerne trods alt er så snedige, at de holder sig fra ressourcestærke personer, og nøjes med at angribe mere svage og ubemidlede.
Tja, så er der vel tale om vilkårlighed.
Det er stærkt kritisabelt, at man agter at udbrede ekspropriationsbegrebet til også at omfatte retten til at ekspropriere ejendomme til fordel for vindmøller. Såfremt der kan laves en frivillig aftale, med de omkringboende naboer, er det OK, - men ikke at disse skal kunne tvinges fra deres hus og hjem til fordel for en stærkt omstridt energiform.
Vindmøller er jo ikke noget, der kan siges at være til gavn for almenvellet !
Det lader til, at danske politikere har bind for øjnene og propper i ørerne og ikke forstår, at der er en ganske markant modstand i befolkningen imod store vindmøller på land. Der er nu 172 danske modstandsgrupper i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller ( www.stilhed.eu )
I England er man ifølge Daily Telegraph også begyndt at drøfte at opgive opstilling af vindmøller på land, og den konservative energiminister John Hayes er senest for få dage siden citeret for følgende udtalelse om vindmøller på land ; I´m saying enough is enough".
Den folkelige modstand mod fejlplacerede vindmøller er stærkt stigende over hele Verden og hvis ikke man ikke fra politisk side håndterer dette på rette vis, så bliver slutresultatet, at Vindindustrien og de følgagtige politikere til sidst kan sige : "Vi sejrede ad helvede til".
For resultatet vil uden tvivl blive vindindustriens endeligt, hvis politikerne tror, at man ustraffet kan fjerne folk fra deres hjem til fordel for en omstridt og dyr energiform.
... Det lader til, at danske politikere har bind for øjnene og propper i ørerne og ikke forstår, at der er en ganske markant modstand i befolkningen imod store vindmøller på land. Der er nu 172 danske modstandsgrupper i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller ( www.stilhed.eu ) ...
Som jeg læser artiklen så er Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller jo selv en af de medvirkende parter i dette forslag.
Man må antage at denne forening ønsker at varetage deres medlemmers interesser og at dette forslag så faktisk er præcis hvad naboerne ønsker.
Hellere blive betalt for at flytte mens tid er, end at blive ufrivillig nabo til en vindmølle man ikke ønsker og stå med et usælgeligt hus pga. støjen.
Med dette forslag for de i det mindste penge for deres "ulejlighed".
Vi kan nok hurtigt blive enige om at dette ikke er en optimal løsning da man så ikke ville rejse møllerne uden ALLE berørte husstandes accept, men det er da stadig bedre end at det kun er den person som efter "først til mølle princippet" sælger sin grund og derved får indtjeningen.
Mvh J.S
Placeringen af vindmøller på landjorden skaber meget store behov for statsstøtte til vindmøller. Middelvindhastigheden er simpelthen så lav de fleste steder, at vindmøllerne kun udnyttes ca. 25%, hvor de burde udnyttes med 50%. Hver eneste vindmølles driftsøkonomi bliver således afhængig af støtte fra staten og samtidigt stiger behovet for vindmøller til det dobbelte.
Middelmådig vindressource ved de fleste opstillingssteder på landjorden har således skabt et marked for vindmøller, hvor der efterspørges dobbelt så mange turbiner og møllevinger som nødvendigt. Hvis møllerne blev opstillet i højere middelvind kunne man jo nøjes med det halve antal møller til den samme produktion af EL. Hver mølle ville oven i købet kunne klare sig økonomisk uden subsidier til den gennemsnitlige markedspris for EL. Men i stedet er man endt i en situation, hvor de mange spredte landplaceringer af vindmøller skaber argumentet for at støtte vindmøller.
Vindmølleindustriens producentled suger således de store statslige subsidier til sig. Subsidierne finansierer den unødvendige halvdel af markedet for vindmøller og giver gode priser til producenterne, der står over en høj efterspørgsel. Endvidere forgylder tilskuddene de enkelte mølleejere ude i de danske kommuner. Så længe dette lukrative dobbelt-marked findes for landbaserede vindmøller vil producenterne af vindmøller forlange endnu større tilskud kanaliseret til opstillingen af vindmøller på havet. Man vil begrunde subsidieringen med, at man ikke sidder inde med teknikken til at opstille vindmøllerne på havet, hvilket delvist dækker over, at vindmølleproducenterne ikke så godt kan udbyde denne teknik endnu, mens deres salg af turbiner vil falde til det halve, hvis Danmark satser på, at vindmøller kun skal opstilles på steder med høj middelvindhastighed.
Man kender steder i Danmark, blandt andet i nord jylland, hvor middelvindhastigheden er så høj, at almindelige 3MW turbiner kan få en udnyttelse på 50%. På havet kan vindmøllerne altid komme op på 50% udnyttelse.
Det store spørgsmål er derfor, om statslig ekspropriation (samfundet køber op på vegne af samfundets almenvelle) skal føre til, at staten fremover kan spare de mange milliarder i subsidier til alle de unødvendige møller? Eller bliver det omvendt, således at opkøb af huse og ejendomme bliver en yderligere udgift oven i de eksisterende udgifter til subsidieringen?
Hvis man kan nøjes med relativt få ekspropriationer i nord jylland og andre koncentrerede steder med høj middelvind, hvor de fremtidige turbiner kan opstilles og udnyttes 50% og undvære støtte iøvrigt, så kan en lille udgift til ekspropriation føre til en meget stor milliardbesparelse for samfundet.
Hvis det danske samfund således ophører med at give 4 til 8 milliarder kroner årligt i subsidier til unødvendige vindmøller på landjorden kan man kun forvente, at det vil presse vindmølleindustrien til at udvikle teknologien til havplaceringerne og udnytte det nye marked for vindmøller og EL, der opstår som følge af, at vindmøller ender med at blive en konkurrencedygtig energiform uden subsidier overhovedet.
Man kan håbe, at regeringen ønsker at spare op til 8 milliarder kroner om året i år 2020 og samtidigt skabe et bæredygtigt marked for vindmølleindustrien gennem ekspropriationer af nogle få ejendomme i nord jylland o.lign. steder med høj vindhastighed. Almenvellets interesse er til at få øje på, hvis det sparer samfundet for mange milliarder kroner årligt og samfundet kan redde mange andre arbejdspladser, som ellers kommer til at lide under de høje energipriser, der skabes som følge af de mange unødvendige vindmøller.
Der er en stigende tendens til, at man betragter alt, hvad der ligger udenfor byskiltene, som en slags koloni, som man kan behandle efter forgodtbefindende.
Har kommunerne beføjelse under nuværende regler til at købe folk ud hvis deres hus ligger i et fremtidigt vindmølleområde? Fordi hvis de ikke må købe folks huse så er ekspropriation måske et skridt for langt?
C og G vægtning af støj. Ny hollandsk forskning viser, at mennesker blot ved at være eksponeret for lavfrekvent lyd simpelthen udvikler stigende følsomhed overfor lavfrekvent lyd.
Kommentarer (14)