Koks i tændingssystemet: Nissan kalder 2,1 millioner biler tilbage
I sin tredjestørste tilbagekaldelse af biler nogen sinde, oplyser Nissan Motor Co. torsdag, at 2,1 millioner biler skal tilbage til værkstedet. Tilbagekaldelsen gælder fortrinsvis mærkerne March/Micra og Cube, men også en stribe andre fabrikater, der alle har problemer med et relæ i tændingssystemet.
Der er ikke rapporteret om ulykker som følge af fejlen, der ifølge selskabet kan skabe motorproblemer således, at motoren enten går ud under kørsel eller nægter at starte.
Nissan oplyser ikke, hvor meget tilbagekaldelsen kommer til at koste, men vurderer, at reparationen gælder en udskiftning af relæet, hvilket i gennemsnit tager 25 minutter pr. bil.
De ramte biler er produceret i Japan, USA, England, Spanien, Kina og Taiwan i perioden august 2003 og juli 2006. De 835.000 kører i Japan mens 762.000 af de defekte modeller kører rundt i USA og Canada. Resten kører i Europa.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er tilbagekaldelser på mere end en million biler blevet mere almindeligt i takt med, at bilproducenterne for at skære ned på design- og produktionsomkostninger benytter de samme komponenter på tværs af modellerne. Således trak Toyota i sidste uge 1,66 millioner biler tilbage som følge af læk i bresecylindersystemet. Den tilbagekaldelse bragte Toyota op på 14 millioner biler alene i år.
Se også
- Toyota indrømmer: Pedalfix er utilstrækkeligt
- Nissan tilbagekalder biler med fejl i bremsepedaler
- Toyota-fejl har ændret alle bilfabrikkers strategi
- Toyota med pedalproblemer løb løbsk på motorvej
- Ekspert til Ingeniørens læsere om Toyotasagen: Bilerne er ikke blevet for komplicerede
- GM til bilejere: Parker omgående, men ikke tæt på brændbart
- Fejl i Toyota-speedere skyld i 89 dødsfald
- Chrysler tilbagekalder 700.000 biler i Nordamerika
- Toyotaejere tog fejl af speeder og bremse
- Toyota tilbagekalder igen: 1,3 mio. Corollaer kan få motorstop under kørslen
- Ferrari tilbagekalder 1.200 brandfarlige biler
- Læk af bremsevæske får Toyota til at tilbagekalde 1,5 mio. biler - igen



Kommentarer (0)