Københavns Kommune skærper tilsyn med metroarbejde

Hensynet til fremdrift i anlægsarbejdet har vejet for tungt, erkender kommunen, som nu anlægger en skrappere kurs som miljømyndighed for anlægsarbejderne på Cityringen.

Af Birgitte Marfelt 2. nov 2012 kl. 16.01

Metroselskabets anlægsentreprenører, Copenhagen Metro Team (CMT) er ikke blevet styret tilstrækkelig stramt af miljømyndigheden, fordi myndigheden, Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning, ikke har haft de rigtige redskaber.

Det erkender udviklingsdirektør i kommunens teknik- og miljøforvaltning Jens Elmelund og tilføjer, at det bliver der nu lavet om på.

Konkret har Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune valgt at basere sit tilsynsarbejde på 'Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune'.

Behov for 1.000 miljøgodkendelser

Det er sket, fremgår det af forvaltningens egne papirer, for at kunne yde bygherren en hurtig sagsbehandling. Og det er lykkedes. Bare fra juni til oktober i år har kommunen givet Metroselskabet 100 miljøgodkendelser. Og fra starten af 2011 og indtil juni i år har Metroselskabet indhøstet de første 400 miljøgodkendelser.

Men det var en fejl, for den mest belastende del af anlægsarbejdet, som handler om sekantboring omkring metrostationer, er alt andet end midlertidigt og kan støje i både halve og hele år.

Og anlægsarbejdet er først lige begyndt. Metroselskabet har varslet, at der bliver brug for omkring 1.000 miljøgodkendelser, før arbejdet på Cityringen er afsluttet.

Denne omfattende opgave har hverken kommunens tilsynsorganisation eller det regelgrundlag, som tilsynet skal uddele påbud på grundlag af, reelt været i stand til at magte.

Strammere tilsyn efter nye regler

Nu har Teknik- og Miljøforvaltningen dels opgraderet sin tilsynsorganisation, dels har den ændret på sit regelgrundlag, der fremover kommer til at basere sig på Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42, sådan som også tilsynsarbejdet med den eksisterende metros anlægsarbejde var det.

»Vi har drøftet det med vores jurister og konkluderer, at forskriften ikke er velegnet til at regulere anlægsarbejde, der i så langvarige perioder som 6-12 måneder har krævet dispensation til at udføre meget støjende arbejde,« siger Jens Elmelund.

Hvorfor lagde Teknik- og Miljøforvaltningen så forskriften til grund for myndighedsreguleringen af anlægsarbejdet på Cityringen?

»Medarbejderne siger, at det var ud fra ønsket om at skabe effektiv fremdrift. Forskriften blev anset for at være tilstrækkeligt reguleringsgrundlag, også selv om man var klar over, at der blev brug for at give dispensationer,« oplyser Jens Elmelund og tilføjer:

»Men tingene kan gøres endnu bedre. Det er det, vi har arbejdet med. Vi har lavet om på vores organisering og skabt en enhed, som nu udelukkende arbejder med store anlægsarbejder,« siger Jens Elmelund.

Støj i halve og hele år var mere end forventet

Det er sket i en erkendelse af, at den tidligere projektorganisering på rådhuset har vist sig utilstrækkelig til at imødegå de store udfordringer fra anlægsprojekter som Ringstedbanen, Nordhavnsvej og Cityringen.

Kommunen oplyser selv, at 'langvarige og kraftige støjniveauer ikke var forventet i VVM'en'. Men VVM'en fra 2008 forudser netop voldsomme støjbelastninger fra 70 til 85 dB (A)...

»Ja, men det var ikke forventeligt, at der skulle gives dispensation til at udføre meget støjende arbejder over så lange perioder som 6-12 måneder,« siger Elmelund og forklarer, at der er to dimensioner i forhold til det langvarige:

»Vores hovedargumentation, som vi også har drøftet igennem med vores jurister, er, at forskriften ikke er velegnet til et anlægsarbejde, som samlet tager flere år. Desuden adskiller de konkrete dispensationer, som der bliver ansøgt om, sig fra vores typiske anlægsarbejder, der lige tager et par dage, hvor der er brug for at støje ekstraordinært. Men her får vi altså ansøgninger om at få lov at støje ekstraordinært det næste halve til hele år.«

Har forvaltningen nu regelgrundlaget på plads til at tage fat om hele anlægget af Cityringen?

»Det er i hvert fald vores udgangspunkt. Nu har vi faktisk kulegravet hele dette område, så vi er gradvist blevet klogere og mere præcise med hensyn til, hvordan vi skal regulere det. Sammen med vores advokatfirma har vi trykprøvet alle argumenter for at være helt sikker, for det har jo meget store konsekvenser, ikke bare for borgerne, men også Metroselskabet, som skal levere et historisk stort resultat. Så det er vigtigt, at vi er træfsikre,« understreger Jens Elmelund.

Bliver der nu åbnet for flere ekspropriationer end hidtil?

»Det ved jeg faktisk ikke, for det er udelukkende ekspropriationskommissionen, der beslutter det, men jeg forventer, at kommissionen iagttager de tilladelser og påbud, myndigheden træffer og overvejer, om de skal have konsekvenser i forhold til ekspropriationspraksis.«

Samtidig med at Københavns Kommune er tilsynsmyndighed, udgør kommunen halvdelen af bygherreselskabet med klare interesser i en hurtig og gnidningsfri sagsbehandling. Har kommunen habilitetsproblemer med både at være bygherre og miljømyndighed?

»Selvfølgelig skal det være et opmæksomhedspunkt til evig tid, at man forstår at skelne. Fordi en hvilken som helst kommune jo er en meget stor aktør, opstår den slags situationer jo fra tid til anden,« siger Jens Elmelund.

Emner Tunneller Støj Metro Huse Entreprenører

Kommentarer (1)

Henning Larsen 6 måneder siden

Støjniveau

Tænk, hvis der nu var en lille fabrik, som en gang om året overskred de gældene støj grænser, ja ville den blive krævet lukket af samme kommune, helst inden lyden opstod.

Se link:
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/...

Men hvor kommunen kommer, ja så grænserne ligegyldige, men alle andre, ja så er det et problem.

Ren korruption.