Københavnske brandmænd bruger livsfarlige ilt-apparater

Avisen.dk Københavnske brandmænd bruger omdiskuteret ilt-apparat, der er skyld i, at brandmænd er faldet bevidstløse om. Apparatet, der er potentielt livsfarligt, bruges ikke i Oslo og Stockholm, da det anses for at være for farligt for brandmændene.

Af Christian Loiborg 12. sep 2012 kl. 07.14

De københavnske brandmænd bruger et særligt ilt-apparat, der potentielt kan få fatale konsekvenser for bæreren af apparatet, der er skyld i en række livsfarlige kollaps. Derfor vil to medicinske eksperter have apparatet forbudt.

I både Oslo og Stockholm benyttes ilt-apparatet ikke med netop den begrundelse, at det er for farligt for brandmændene, men i København bruges apparaterne altså stadig, og brandvæsenet råder over omkring 100 af de særlige apparater.

Blandt københavnske brandmænd var der i første halvår 3 på hinanden efterfølgende kollapser, som eksperter betegner som meget alvorlige.

»Ledelsen burde forbyde al brug af apparatet, indtil det er grundigt testet og frikendt,« siger Rolf Petersen, der er ledende overlæge på den arbejdsmedicinske klinik i Slagelse.

De særlige ilt-apparater kaldes også kredsløbsapparater, og genbruger brandmændenes udåndingsluft. Mens brandmændene med apparatet kan være i aktion i længere tid end ved brug af trykluftsapparater, kan luften, der kommer igennem en brandmands lunger, blive ekstremt varm som følge af den strålevarme, der kommer fra en brand. Det kan potentielt føre til en skoldning af brandmændenes lunger og svælg, som igen altså kan føre til kollaps og i sidste ende døden.

Læs mere på Avisen.dk.

Emner Arbejdsmiljø Menneskekroppen

Kommentarer (2)

Torben Justesen 9 måneder siden

Kredsløbsapparater der udvikler varme

Uanset om man vælger CO2-scrubber (absorber) eller KO2-apparater for at forøge indsatstiden for brandfolkene, vil man stå overfor udfordringer med høj temperatur i indåndingsluften, trykudsving, fugtighed og CO2-indhold i indåndingsluften. Det stiller meget store krav til mandskabet, der skal bære apparaterne, der i øvrigt er tunge. Temperaturen i indåndingsluften svinger afhængig af fabrikat mellem 25 og 40° C - enkelte højere. Der er udviklet kølesystemer i de fleste apparattyper, men de har sin grænse - især når den fysiske indsats øges.Her i Danmark har brandfolkene valgt at satse på "kemiske apparater" som nævnt ovenfor, med de ulemper de har. I andre lande har man valgt at fokusere på at udvide indsatstiden på trykflaskeapparater med "refill-systemer" eller ved at frembringe trykluften på andre måder, f. eks. ved indlægning af rørsystemer i tuneller (til refill), som man f. eks. gør det i Norge. De kemiske apparater er oprindeligt udviklet til enkeltstående indsatsopgaver i f. eks. miner eller lignende steder med lang indsatstid, og de fordele der kan opnås med 4 timers uafhængig indsatstid med kemiske apparater, er måske opnået på bekostning af brandfolkenes helbred.
Efter min mening (jeg er ikke længere direkte involveret kommercielt i disse apparater, men har været) er løsningen med refill-systemer, den mest fornuftige (og på længere sigt den mest sikre) . Den kræver muligvis lidt større investering, men til gengæld er vedligeholdelsen langt billigere og brandfolkene kan holde til det på kort og lang sigt.
Undskyld indblandingen - det er svært at sidde overhørig.
Venlig hilsen Torben Maltha Justesen

anmeld

Karsten Neve Petersen 9 måneder siden

Vanvid

Kredsløbsapparater har kun sin berettigelse ved indsatser i tunneller.
Det er direkte tåbeligt man stadig bruger det i Københavns Brandvæsen. Det er i forvejen ikke menneskeligt at have en indsatstid længere end den tid det tager at tømme en trykflaske.