Københavns Brandvæsen har brugt farligt iltapparat i 15 år

Avisen.dk Iltapparatet Travox 120 blev brugt af københavnske røgdykkere i mere end et årti på trods af kendte sundhedsskadelige effekter og kritik fra både Arbejdstilsynet, læger og brandmænd.

Københavnske røgdykkere har i mange år anvendt iltapparatet Travox 120. Det er et såkaldt kredsløbsapparat, der genbruger udåndingsluft, så personen kan være i aktion i længere tid, end hvis man brugte et system med trykluftflaske.

Problemet med systemet er bare, at luften, der indåndes, bliver både fugtig og ekstremt varm, når apparatet bliver udsat for strålevarme, hvilket ofte sker under slukninger. Allerede i 1997 kollapsede en brandmand under et kursus og måtte lægges i kunstigt koma, og yderligere to blev alvorligt syge.

Det fik ni læger til at advare mod iltapparatet, og advarslerne resulterede i påbud fra Arbejdstilsynet. Alligevel har de københavnske brandmænd først for fire måneder siden fået nyt udstyr.

En af lægerne, Rolf Petersen, der advarede om brugen allerede for 15 år siden, er i dag ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse.

»Det er foruroligende, at Københavns Brandvæsen ikke har taget sagen mere alvorligt. Det her handler jo om brandfolks helbred og sikkerhed, og ledelsen kan da ikke gøre nok for at sikre, at brandmændene ikke løber en unødig risiko, « siger Rolf Petersen.

Læs mere på Avisen.dk

Kommentarer (5)

Som brandmand har man selv altid mulighed for at sige fra - men det kan naturligvis være svært og jeg har hørt om flere tilfælde af brug hvor brandmændene er blevet forbrændt fordi de ikke mærker temperaturen bare stiger og stiger med kredsløbsapperaterne. Det sagt, så tror jeg lige så meget det her handler om at Københavns brandvæsen har mange opgaver som ikke kan løses lige så effektivt uden kredsløbsapperaterne og at der ikke har været nogle reele alternativer før nu...

  • 0
  • 0

Som brandmand har man selv altid mulighed for at sige fra - men det kan naturligvis være svært og jeg har hørt om flere tilfælde af brug hvor brandmændene er blevet forbrændt fordi de ikke mærker temperaturen bare stiger og stiger med kredsløbsapperaterne. Det sagt, så tror jeg lige så meget det her handler om at Københavns brandvæsen har mange opgaver som ikke kan løses lige så effektivt uden kredsløbsapperaterne og at der ikke har været nogle reele alternativer før nu...

Det er noget værre sludder. Alle andre brandvæsener kan bruge trykluftapparater, så kan Københavnerne også!
Det eneste sted det vil være relevant at bruge kredsløbsapparater, er i tunnelen under storebælt.

  • 0
  • 0

"Det eneste sted det vil være relevant at bruge kredsløbsapparater, er i tunnelen under Storebælt."
Bare for min nysgerrighed skyld, hvorfor er det tilfældet?

  • 0
  • 0

Årsagen er, at de ikke vil kunne nå ind i tunnelen og ud igen, før de har tømt en trykluftsflaske.
Der er luft til 20-30 min. i en trykluftsflaske, alt efter hvor hårdt arbejde man udfører.

  • 0
  • 0

Årsagen er, at de ikke vil kunne nå ind i tunnelen og ud igen, før de har tømt en trykluftsflaske. Der er luft til 20-30 min. i en trykluftsflaske, alt efter hvor hårdt arbejde man udfører.

Og det er noget pjat at sige - det findes der også masser af løsninger på :) Jeg besøgte brandstationen i Thorshavn på et tidspunkt, de havde 2 6L kompositflasker på ryggen samt en flaskebank med flere udtag på hjul. Så kunne røgdykkere koble sig på banken mens de gik ind i en tunnel til en bilbrand, koble sig af og udføre arbejdet og koble sig på igen når de gik udad...

Hos Københavns brandvæsen handler det om at man har nogle højt specialiserede røgdykkere som kan nogle ting udover det en normal brandmand/røgdykker kan - længere indsatstid. Der er nogle ulemper ved det og jeg tror ikke selv at brandmændene ville undvære deres kredsløbsapperatter - mig bekendt står de i kø for at komme på holdet og har altid gjort det :)

  • 0
  • 0