Den nye affaldsforbrænding på Amager kommer til at koste borgerne i hovedstaden mindst 1,25 mia. kr. mere end nødvendigt. Anlægget, som Amagerforbrændings fem ejerkommuner indgik forlig om tidligere på ugen, bliver nemlig langt større og dyrere, end københavnernes affaldsproduktion kræver.

Den nye Amagerforbrænding til en pris på 3,75 mia. kr. får to ovne og kan brænde 480.000 ton affald årligt. Men ifølge kommunernes aftale må der højst afleveres 400.000 ton til anlægget.

Samtidig peger flere affaldseksperter på, at det end ikke giver mening at sende 400.000 ton affald til et nyt forbrændingsanlæg, selv om der regnes med en befolkningstilvækst.

De eksisterende affaldsforbrændinger omkring hovedstaden kan nemlig sagtens aftage mere affald, ligesom der er stor overkapacitet på forbrændingsanlæg i både Danmark og resten af Europa:

»Helt generelt: Hvis vi ikke koordinerer affaldsforbrændingerne, kommer vi til at bygge gedigen overkapacitet. Det ser vi i øjeblikket i Tyskland, Holland og Sverige,« siger chefkonsulent Christian Fischer fra rådgiverorganisationen Copenhagen Resource Institute.

Tjalfe Poulsen, lektor i miljøteknologi på Aalborg Universitet, er enig:

»Den kapacitet, der er i forvejen, bør udnyttes, inden man bygger nyt.«

Amagerforbrændings nuværende ovne er over 40 år gamle og skal udskiftes. Men eksperterne peger på, at der kun er behov for én ovnlinje med en kapacitet på 320.000 ton om året. Sådan et anlæg kan bygges for højst 2,5 mia. kr., viser en sammenligning med et nyt anlæg i Roskilde.

Miljøpolitisk medarbejder Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening, der har fulgt forhandlingerne tæt, kalder Københavns Kommunes accept af så stort et anlæg helt uforståelig.

»Vi spilder en masse penge på et anlæg, der slet ikke er brug for, hvis det bare handler om at få vores affald behandlet. Det her bliver frygtelig dyrt for københavnerne,« siger han.

Forskellige former for biomasse skal sørge for, at kapaciteten udnyttes, og det nye anlæg bliver økonomisk rentabelt. Men at satse på at fyre biomasse ind i et affaldsforbrændingsanlæg er ifølge lektor i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet helt tosset, fordi virkningsgraden her er langt lavere end på et dedikeret biomasse-anlæg:

»Samtidig er et stort forbrændingsanlæg gammeldags teknologi set i relation til fremtidens energisystem med store mængder vindkraft, der kræver hurtig ud- og indkobling af elproduktionen. Det kan sådan en teknologi slet ikke,« påpeger han.

Københavns Kommune afviste sidste år at yde lånegaranti til en plan om en ny Amagerforbrænding, der kun var 150 mio. kr. dyrere end den nuværende. Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) krævede dengang en ny businesscase på et mindre anlæg.

»Det fik jeg ikke. Men så fik jeg meget andet,« siger hun og henviser til, at de deltagende kommuner i aftalen forpligter sig til at sortere bl.a. plast fra deres affald, og at aftalen forbyder import af affald til Amagerforbrænding.