Køb din busbillet over mobilen fra februar

Senest fra februar bliver tog- og busbilletten digital. DSB forventer, at sms-billetsalget hurtigt vil overtage op til halvdelen af salget af enkeltbilletter. Systemet har allerede været i funktion i flere år i Stockholm.

Glem al besværet med at finde en billetautomat, der virker. Senest fra februar kan du nøjes med at sende en sms, hvis du vil købe en bus- og togbillet.

DSB, Movia og Metroselskabet har netop indgået en aftale med den danske it-virksomhed Unwire om at stå for en mobilløsning, som kan håndtere billetsalg over sms til busser og tog i Hovedstadsområdet.

Unwire er blandt andet kendt for at levere mobilplatforme til Danmarks Radio og TV2. Men denne gang kan man altså bruge sine sms'er til andet end at stemme statsministerfruen videre i et danseprogram.

»Vi kan se, at der generelt er en stigende efterspørgsel fra danskerne efter at bruge mobile løsninger, hvad enten der er tale om at købe en togbillet over sms, tjekke sin bankkonto på mobilen eller deltage i en tv-afstemning ved at sende en sms,« siger Peter Bredgaard, administrerende direktør i Unwire.

Unwire har netop vundet en tilsvarende opgave i Sverige for Storstockholms Lokaltrafik. Her overtog Unwire 1. oktober i år driften af det svenske system, der har været i gang i flere år, og hvor der hver dag bliver solgt mange tusinde billetter over sms.

Salgsdirektør i DSB S-tog, Niklas Marschall, har også store forventninger til det kommende sms-billetsystem.

»Vi forventer, at sms'er meget hurtig vil overtage 40-50 procent af markedet for enkeltbilletsalg.«

Passagerer kan vælge at angive enten antal zoner eller start- og endestation for sin rejse. Indtil videre er det ikke muligt blot at angive endemål, selv om mobilen ved, hvor man befinder sig.

»Man kunne godt forestille sig sådan en løsning i fremtiden, men ikke alle mobiler har i dag geo-tagging, og det ville kræve, at mobilselskaberne ville udlevere information til os om, hvor sms'en er afsendt fra,« siger Peter Bredgaard, administrerende direktør i Unwire.

Hos DSB er man meget interesseret i et system, der kan genkende passagerernes lokation:

»Alt hvad der kan lade sig gøre over sms er "in game". Vi forventer os utroligt meget af det her," siger Niklas Marschall, salgsdirektør i DSB S-tog.

SMS-billetterne vil koste det samme som en enkeltbillet - foruden det, det koster at afsende en sms. Der bliver endnu ikke muligt at købe klippekort over mobilen.

Og nej, det bliver ikke muligt at vente med at sende en sms til lige før konduktøren kommer ind i din togkupé. DSB vil stadig kræve, at man køber sin billet før påstigning. Men skulle man midt i al morgenstressen først nå at hive mobilen frem sekundet efter, at togdørene er smækket i bag en, er der stadig håb.

»For vi er jo meget venlige mennesker,« siger Niklas Marschall.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra DSB
Storstockholms Lokaltrafiks sms-tjeneste

Kommentarer (15)

Thales i Oslo har ifølge TU problemer med implementeringen.
Mon der er lignende problemer på vej her ??
Selv om rejsekort konsortiet ikke på overfladen hedder Thales, er det også hos os, Thales der leverer teknoklogien.
SMS billetterne vil jo være en smart måde at hente nogle af fordelene fordi det kan erstatte løssalgsrejsekortet.
Jeg synes også man lægger lidt mærke til at rejsekortet nu kun omtales i vendinger som 'for abonnementer'. Det var klart ikke hensigten fra begyndelsen at rejsekortet skulle begrænses til abonnenter, men tværtimod erstatte ALLE billetter af papir.
.. Spændende
mvh Jens Nyborg

  • 0
  • 0

Jeg synes der er alt for få detaljer om løsningen, så jeg antager at der er tale om overtakserede SMSer som så bliver opkrævet over ens almindelige abonnement.

Egentlig er dette en ganske fin og simpel løsning.

For mig ville det smarteste være hvis jeg kunne købe en tillægsbillet eller en cykelbillet på denne måde.

Ellers synes jeg der skulle gives en SMS rabat på mindst trafik-omkostningen på ca. 25 øre, der kan jo spares rigtig mange penge det her, f.eks. fungerer de eksisterende billetautomater ganske elendigt.

Drop i øvrigt snakken om geotagging etc. over SMS, indfør i stedet et simplere zone-system, der er alt for meget teknologi for at implementere noget der kan løses så simpelt som med overtakserede SMSer.

Hvad skal vi med Rejsekortet?

ps.
Ellers har jeg spørgsmål til hvordan kvitteringen ser ud, hvis det bare er en SMS må det da være ret let at snyde systemet, skal man f.eks. bare vise sin mobil i bussen?

  • 0
  • 0

Jeg sad netop og studsede over det samme, nemlig i hvilken form man får sin kvittering. Og hvad nu hvis man er så fumlefingret, at man kommer til at slette den? Bad luck? Men hvis det har virket i Sverige, må det vel også nemt kunne komme op at køre her. Kunne man forestille sig, at systemet returnerer en tjekkode i sms-form, som kontrolløren vil kunne tjekke on location?

  • 0
  • 0

ComOn http://www.comon.dk/news/kob.busbilletten.... har noget om det i deres artikel om det, kontrollørene kan kontrollere den unikke kode, det kræver naturligvis noget hardware af en eller anden slags, og det er vel ikke sådan at buschaufførene vil kontrollere din "billet".

København burde i øvrigt indføre en Århus-model med indstigning bagtil, og ingen kontrol af billet ved indstigning.

  • 0
  • 0

Hidtil har det været den høje pris, der har været stopklods for udbredelsen af den slags betalinger. Og den bliver slet ikke nævnt ...

Det burde jo være ret billigt, hvis mine antagelser om at der er tale om overtakserede SMSer er korrekte, så går det direkte i gatekeeperens billingsystem, der efterfølgende afregner med kunden.

Det eneste jeg ikke bryder mig om er mobilludbyderne står til at tjene en pæn sum på det.

  • 0
  • 0

Hvis man ser på oplysningerne fra Fynbus, står der: "Hvad koster en sms-billet?
Det koster det samme som ét klip på et 10-turskort. Det vil sige, at en sms-billet er billigere end at købe billetten kontant i bussen". Alstå en smart belønning af dem, der bruger denne metode, i stedet for at det koster normal sms-takst ekstra i forhold til en enkeltbillet.

  • 0
  • 0

[quote]Det burde jo være ret billigt ...

Prisen har hidtil været ca. 25% af beløb i den størrelsesorden. Det synes jeg ikke er billigt.[/quote]

Tror ikke helt jeg forstår hvad du mener. Der står jo netop at prisen på billetterne bliver den samme som idag + trafik.

Jeg troede du hetydede til administrationsomkostningerne.

  • 0
  • 0

Hvis man ser på oplysningerne fra Fynbus, står der: "Hvad koster en sms-billet?
Det koster det samme som ét klip på et 10-turskort. Det vil sige, at en sms-billet er billigere end at købe billetten kontant i bussen". Alstå en smart belønning af dem, der bruger denne metode, i stedet for at det koster normal sms-takst ekstra i forhold til en enkeltbillet.

Se DET lyder jo fornuftigt, Movia: at kopiere! STRAKS! Taler Movia slet ikke sammen med fynbus?

Problemet er at fynbus løsningen kun virker med TDC/Telmore.

  • 0
  • 0

OK, det du siger et at Unwire + Gatekeeperen vil få 25% af omsætningen?

Igen ved vi intet om løsningen, og jeg gætter (noget man nok skal undlade) men overtakserede SMSer er kendt teknologi, og jeg tror ikke gatekeeperen tager 25% af omsætningen i forbindelse med f.eks. donationer.

  • 0
  • 0

Det er jo det, der IKKE står noget om. Men prisen for andre SMS betalte løsninger er i den størrelsesorden, og det er det, og kun det, der hindrer udbredelsen. Derfor er prisen interessant, og ikke at det kan lade sig gøre, for det har det kunnet i årevis.

  • 0
  • 0

Har forresten længe kørt med en version af et "rejsekort"- man holder kortet op foran en scanner og klikker antal rejser. Desværre kan man så kun tanke i bussen- og skal til Odense for at få et. (Vi på Nordfyn skal).
Ændringer skal også ske på Odense-kontoret. Der kunne man jo lave en netløsning. (I)

Det med baglæns indgang- havde de, da vi kom til Fyn for 13 år siden, det er guskelov afskaffet! Det er stressende, når man har 5 minutter at skifte på.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0