Nye observationer fra Nasas Mars Reconnaissance Orbiter har vist, at sandklitter og bølger i støvet på Mars' overflade flytter sig hen over Mars i mange områder og med op til flere meter om året. De nye resultater viser, at Mars er langt mere dynamisk end hidtil antaget.
Forskerne vidste godt, at noget af det lette, røde støv blæste omkring på Mars ved støvstorme og støvdjævle. Meget af det mørke sand består dog af større støvkorn, der er svære af flytte. Indtil for få år siden mente forskerne, at de store klitter og mønstre på Mars var for svære at flytte med vinden eller var meget lang tid om at bevæge sig.
De nye undersøgelser er gennemført at et hold forskere under ledelse af planetforskeren Nathan Bridges fra det amerikanske Johns Hopkins-universitets laboratorium for anvendt fysik i Maryland. Resultaterne er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Geology.
Atmosfæren på Mars er meget tynd, så der skal meget kraftige vindstød til for at flytte sandkornene. Vindtunneleksperimenter på Jorden har vist, at der på Mars kræves hastigheder på op mod 130 kilometer i timen for at flytte sandet, mens der på Jorden blot kræves 16 kilometer i timen.
Atmosfæriske observationer fra Viking-1 og -2 Marssonderne i 70'erne og klimamodeller viser, at sådanne vindstød er sjældne på Mars.
De første tegn på vandrende klitter kom fra observationer med Mars Global Surveyor i 1997 til 2006, men rumsondens kamera havde ikke en god nok opløsning til at se detaljerne i vandringerne.
Under de videnskabelige observationer og undersøgelser med Marsbilerne Spirit og Opportunity siden 2004 blev forskerne overraskede over at se sandet dække solpaneler og blive renset igen af vinden. Samtidig blev deres hjulspor også fyldt med støv.
Mars Reconnaissance Orbiter blev sendt op i 2005, og nu efter mere end fem års observationer viser der sig et andet billede med en på mange områder meget dynamisk overflade.
Billederne fra rumsondens højopløselige Hirise-kamera har fundet over et dusin områder på Mars, hvor klitterne flytter sig flere meter om året.
Til sammenligning består Råbjerg Mile af omkring 3,5 millioner kubikmeter sand, er 35 til 40 meter høj og er den største vandreklit i Europa. Råbjerg Mile bevæger sig omkring 15 meter pr år, primært mod nordøst.
Det er dog langtfra i alle områder af Mars, klitterne vandrer. Mars Reconnaissance Orbiters kameraer har fundet mange områder, hvor klitterne ikke har flyttet sig. En forklaring kan være, at de består af større sandkorn eller at deres overflade har fået en mere cementeret struktur, som gør at vinden ikke kan flytte den.
Det kan dog vise sig, at disse områder, der i dag ser stationære ud, i virkeligheden også vandrer, men måske over en meget længere perioder, så de f.eks. er hundreder, tusinder eller titusinder af år om at flytte sig blot en enkelt meter.
Atmosfæriske observationer fra Viking-1 og -2 Marssonderne i 70’erne og klimamodeller viser, at sådanne vindstød er sjældne på Mars.
Men alligevel bevæger de sig.
Dem som ikke har flyttet sig , kunne skyldes at der ikke er en fremherskende vindretning.
På Jorden findes også klitområder som ikke flytter sig, Sand Dunes i Colorado for eksempel. Der skyldes det så vidt jeg ved, at fugt holder klitterne på samme sted, selvom sandet skiftes ud.
Dagen før NASA's artikel bragte American Geophysical Union en peer-reviewet artikel om samme emne, som konkluderede at de bevægede sig ved sublimering; Dvs. at mens CO-is i overfladen på den solvendte side af klitten smelter, er der en tilvækst af CO-is på den modsatte side.
Nu er NASA jo normalt en ret troværdig kilde, men deres artikel var jo ikke reviewet og gik heller ikke så meget i dybden. De henviser dog til en artikel af Nathan Bridges fra Johns Hopkins University i bladet 'Geology'
Men man undrer sig lidt over sammenfaldet af de to umiddelbart modstridende artikler... :)
Se http://astronomibladet.dk/solsystemet/mars...
Mvh Henrik
Kommentarer (2)