1. januar lukkede Banedanmark kontrakten med franske Alstom og fransk-britiske Thales-BBR om at levere signalsystemet til fjerntogsnettet i Danmark.

Underskrifterne markerede afslutningen på den første, indledende fase af det gigantiske signalprogram, som den 50-årige civilingeniør Morten Søndergaard har været direktør for siden starten i 2005. Og selv om det er et anlægsarbejde i samme tunge prisklasse som en storebæltsbro - 18 milliarder kroner er det budgetteret til at koste - så oplever det ikke samme bevågenhed:

»Det er lidt usexet, og jeg plejer at sammenligne det med et nyt omfangsdræn til huset. Til gengæld er det afgørende for, om der overhovedet kan køre tog i Danmark. Fik vi det ikke lavet helt om, ville det danske jernbanenet ikke kunne fungere,« siger Morten Søndergaard.

Fra 1995 til 2005 var Morten Søndergaard en del af projektledelsen på Metro-byggeriet i København. Det er en periode, han oplevede som meget udviklende, men karrieremæssigt opfatter han signalprogrammet som det største, fordi han står i spidsen:

»Jeg er tættere på beslutningerne, blandt andet dem, der vender ind i mod politikere og Finansministeriet. Nu er jeg i første geled, mens jeg før var i andet geled.«

Selv om den offentlige interesse for signalprogrammet indtil nu ligger langt fra den opmærksomhed, der blev metrobyggeriet til del, så er Morten Søndergaard lige som de fleste andre chefer i Banedanmark blevet trænet til at møde pressen. Han mener dog, at den bedste måde at undgå ubehagelige sager på, er noget helt andet end pressetræning:

»Man håndterer det hovedsageligt ved at ansætte de rigtige og dygtige folk, så det har altid været mit mål at ansætte folk, der er bedre end mig selv. Kernen i ansvaret for så stort et projekt er at sætte holdet. Det giver ro i maven,« siger han.

Derfor er han heller ikke bekymret for at stå i spidsen for et gigantisk projekt, der risikerer at løbe ind i allehånde problemer i fuld offentlighed:

»Vi har undersøgt tingene grundigt, er velforberedte og ved, at vores koncept er rigtigt. Der kan da med tiden godt gå selvsving i noget, men så må vi bevare roen, se på, hvad er gået galt og lave en plan for, hvad vi gør. Vi må så at sige skære elefanten op i små bidder,« siger Morten Søndergaard.

Man har da lavet skæverter

Signalprogrammet er Morten Søndergaards første job som chef i det politiske system, og det har været en læreproces:

»I begyndelsen har man da lavet nogle skæverter, som har givet en del merarbejde, fordi det, vi leverede, var skrevet for teknisk og ingeniøragtigt. Men politik er jo også et fag med spilleregler, hvor det handler om at holde ministeriet og politikere velorienteret og kunne forklare, hvad der sker,« siger han og uddyber:

»Finansministeriet interesserer sig f.eks. ikke for teknikken i jernbanen, men for landets økonomi. Derfor vil de selvfølgelig prøve at få det samme for færre penge. I begyndelsen syntes vi, de var efter os, men de passede jo bare deres arbejde ved ikke at rutte med skatteborgernes penge,« siger Morten Søndergaard.

Hvis alt går efter planen, er de nye signalsystemer først endeligt på plads i 2021. Med andre ord går der næsten ti år, før Morten Søndergaard kan sige 'færdigt arbejde', men den lange tidshorisont afskrækker ham ikke:

»Jeg deler det meget op i faser. Nu har vi været i en fase med kravspecifikation, udbud og kontrakter. I næste fase laver vi design og første udrulning. For mig handler det om, at der ikke er to dage, der er ens, fordi du bevæger dig hele tiden fremad mod nye deadlines.«.

Aftner og weekender i brug

Arbejdet med signalprogrammer fylder de fleste af Morten Søndergaards vågne timer. Han forbereder sig næsten altid om aftenen og i weekenderne, men der adskiller han sig hverken fra mange af sine medarbejdere eller andre ledere, mener han.

»Det er et spørgsmål om en gang imellem at sige nok er nok, men mit arbejde er på mange måder enormt spændende og med masser af udfordringer, så jeg får afløb for mange af mine interesser, og har ikke brug for en hobby,« siger Morten Søndergaard, som dog får tid til lidt floorball og basketball med nogle venner og er med, når den yngste af hans to drenge spiller basketball.

Fakta:

Signalprogrammet

I løbet af de kommende knap ti år får både S-banen og fjernbanen helt nye signalsystemer.

Banedanmark har ansvaret for opgaven og har netop skrevet kontrakt med franske Alstom og fransk-britiske Thales-BBR, som skal være leverandører på fjernbanens ERTMS-signalsystem (European Rail Traffic Management System).

I august 2011 fik tyske Siemens opgaven med et nyt CBTC-signalsystem (Communication Based Train Control) til S-banen. Udskiftningen af signalsystemerne er budgetteret til 18 milliarder kroner - til sammenligning kostede Storebæltsbroen 21,4 milliarder kroner.

Arbejdet forventes at være afsluttet i 2021.