Glem alt om Kina som lavtlønsland. Kinesiske ingeniører har for længst overhalet deres danske kolleger - i hvert fald når det gælder ingeniører med specialistkompetencer og lederansvar i vækstområder som Beijing og Shanghai.
De hæver i dag en årsløn, der er dobbelt op i forhold til deres fagfæller i Danmark.
Det fremgår af en sammenligning, som Copenhagen Capacity, der markedsfører hovedstadsområdet internationalt, har bestilt hos analysebureauet fDi Benchmark.
Ifølge sammenligningen indkasserer en afdelingsleder med ingeniørbaggrund 1,2 millioner kroner årligt, hvis han arbejder i Shanghai, men kun 620.000 kroner, hvis arbejdspladsen ligger i København.
Tallene vender billedet fuldstændig på hovedet i forhold til vores opfattelse af Kina som et lavtlønsområde, fastslår Claus Lønborg, direktør i Copenhagen Capacity og tidligere chef for Udenrigsministeriets Innovation Center i Shanghai:
»Kinesiske ingeniører med fire-fem års erfaring kan nu være lige så dyre som danske ingeniører. Årsagen er til dels, at Kina først for alvor begyndte at uddanne ingeniører for godt ti år siden. Det betyder, at der kun er få erfaringstunge ingeniører, hvilket får lønpresset på netop den gruppe til at vokse voldsomt,« forklarer han.
Kjeld Erik Brødsgaard, professor på Asia Research Center ved CBS, mener, at ingeniørlønningerne primært har taget et stort spring fremad i de multinationale virksomheder, som netop er dem, der indgår i den sammenlignende undersøgelse:
»Der er ingen tvivl om, at lønniveauet stiger kraftigt. Når det gælder ingeniører med helt specielle og eftertragtede kvaliteter, må virksomhederne betale - især vestlige virksomheder. Betaler man ikke ordentligt, forsvinder de til konkurrenten,« forklarer Kjeld Erik Brødsgaard, som var gæsteprofessor på universitetet i Beijing fra 1998 til 1999.
Dengang tjente en kinesisk professor, hvad der svarer til 1.200 kroner om måneden. I dag får kinesiske topforskere med international erfaring ofte mere i løn end danske fagfæller.
Gennemsnitligt er der dog langt fra en kinesisk til en dansk ingeniør, understreger Kjeld Erik Brødsgaard:
»Kina uddanner 500.000 ingeniører om året, inklusive diplomingeniører. Kun få får vestlige lønninger.«
Morten Thiessen, formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg, er enig i, at hovedparten af de kinesiske ingeniører stadig oppebærer en løn, der ligger et godt stykke under deres danske kollegers. Samtidig genkender han den kinesiske løneksplosion, som finder sted i store vækstområder som Beijing - og ikke mindst Shanghai:
»Nu er Kina ikke kun Kina, og disse løntal handler om områder, som er helt vildt overophedede, og det er velkendt, at voldsom vækst gør noget ved lønniveauet,« påpeger han.
Udviklingen skyldes ifølge Morten Thiessen, at mange kinesere fokuserer på lønnen og derfor skifter til et nyt job efter blot seks måneder. Resultatet er, at det for mange virksomheder giver god mening at hente europæiske medarbejdere til Kina, hævder han:
»Virksomhederne kan ikke opbygge en fast videnbase eller opbygge brugbare salgsrelationer, når medarbejderne jobshopper. På længere sigt kan det godt betale sig at hente en europæer ind i tre-fire år, hvis du i samme periode alligevel skal hyre seks-syv kinesere. Hertil kommer, at det er temmelig usmart at arbejde med en strategisk satsning på tre år, hvis folk dribler gennem virksomheder og tager viden med ud - særligt når de også er gode til at kopiere,« pointerer Morten Thiessen.
Men ifølge Claus Lønborg er der flere faktorer, der spiller ind, når en udenlandsk virksomhed skal vælge mellem en europæisk og en kinesisk ingeniør. En europæisk ingeniør kan vise sig at være en dyr investering, da udstationerede ofte får tilskud til børns skolegang og bolig. Dermed forsvinder den økonomiske fordel ved at hyre europæiske ingeniører til billigere løn end den kinesiske konkurrent. Desuden spiller sprog og kultur ind.
»Mange udenlandske virksomheder ser en fordel i at ansætte en kineser, fordi han kender kulturen, sproget og har oplagte fortrin i forhold til at lede en kinesisk organisation,« siger Claus Lønborg.
Morten Thiessen forventer ikke, at det stigende kinesiske lønpres blandt specialister vil påvirke den nuværende tendens med at outsource velafgrænsede opgaver, som kan løses af en gennemsnitlig kinesisk ingeniør.
»Derimod kan det godt være, at det meget aggressive kapløb om stjerneingeniørerne betyder, at det bliver nemmere at købe kompetencerne i Europa eller USA og flytte det herhen,« forudser Morten Thiessen.
Ifølge Kjeld Erik Brødsgaard er de massive lønstigninger velsignet af den kinesiske regering, som ønsker at sætte fut i forbruget. Hidtil har kineserne fokuseret massivt på investering og opsparing, men nu skal befolkningen omsætte sin købekraft i forbrug. Han henviser til, at en strejke mod dårlige arbejdsforhold og lave lønninger hos den taiwanesiske elektronikvirksomhed Foxconn blev omtalt i Folkets Dagblad, hvilket viser, at den havde opbakning i regeringen. Enden på strejken var da også, at lønnen steg med 20-30 procen.
Vi skal huske at danske ingeniøre er alt for dyre hvis ikke de har skatte fordele når de arbejder i udlandet. Så jeg forstår slet ikke at denne artikel kan være sand på nogen som helst måde, for vi har verdens dyreste ingeniøre, det har jeg selv læst på ing.dk
PS: sarkasme må godt bruges i at læse dette indlæg.
Vi skal huske at danske ingeniøre er alt for dyre hvis ikke de har skatte fordele når de arbejder i udlandet. Så jeg forstår slet ikke at denne artikel kan være sand på nogen som helst måde, for vi har verdens dyreste ingeniøre, det har jeg selv læst på ing.dk PS: sarkasme må godt bruges i at læse dette indlæg.
Vi er dyrere end Tyske og Polske ing. At Kineserne er dyrere er en aha oplevelse værd men egentlig ikke overaskende med den udvikling de har haft.
Vi er dyrere end Tyske og Polske ing. At Kineserne er dyrere er en aha oplevelse værd men egentlig ikke overaskende med den udvikling de har haft.
Om vi er dyere, afhænger vel af vores forbrug, og ikke vores løn?
Hvor meget større, er danske ingeniørers købekraft, i forhold til polske, og tyske ingeniører, efter bolig, skat, forsikringer, og faste udgifter er betalt?
Vi kan så overveje, om vi skal sænke boligpriserne, grundpriserne, lønningerne, forsikringspriserne, osv. F.eks. kan vi devaluere. Men problemet er, at så bliver vores købekraft også ringere, overfor udlandet, og det er en stor ulempe. Da hovedparten af det mad vi spiser, ikke mere produceres i Danmark, men er belgisk, polsk, eller kinesisk, så vil en devaulering også medføre højere priser på mad. Men, vi kan måske leve alene af danske kartofler, hvis de så ikke samtidigt stiger i pris.
Jeg tror at det bedste er, at forsøge at presse lønniveauet i Kina og Polen op, fremfor vores ned. Det kan f.eks. ske ved, at virksomheder der vælger at placere sig i Kina eller Polen, fra starten planlægger efter et langt højere lønniveau. Derved har de taget højde for de fremtidige mulige lønstigninger, og har resourcerne til, at give en højere løn til kineserne.
........skal sammelignes med andre efter at skatter afgifter husleje fødevareomkostninger, moms er fjernet fra alle.
Det der fordyrer vor arbejdskraft er betalingen til vort samfunds serviceniveau der helst skal forøges efter hvert valg.
........skal sammelignes med andre efter at skatter afgifter husleje fødevareomkostninger, moms er fjernet fra alle.
Det der fordyrer vor arbejdskraft er betalingen til vort samfunds serviceniveau der helst skal forøges efter hvert valg.
........skal sammelignes med andre efter at skatter afgifter husleje fødevareomkostninger, moms er fjernet fra alle. Det der fordyrer vor arbejdskraft er betalingen til vort samfunds serviceniveau der helst skal forøges efter hvert valg.
Eller også, er det fordi, at den danske krone er meget værd. Vi kunne vælge at devaluere, så den danske krone kun var 10% værd. Så vil de danske lønninger, kun være 10% af de nuværede, fordi at alt vil være 10 gange så billigt, i forhold til udlandet. Men hvor mange er reelt villige til, at deres huses værdi, skal sænkes til 10%, og at gå ned til 10% i indtægt?
Vi vil blive langt mere konkurencedygtige, men alt vi indkøber fra udlandet, bliver dyrt. Tør ikke gætte på, hvad en banan vil komme til at koste.
Jeg tror ikke, at vi bliver væsentligt rigere i Danmark af, at sænke vores service niveau - med mindre, at vi samtidigt kan øge vores eksport, og få penge til landet. Jo, måske hvis vi kan eksportere 50% af den danske befolkning. Men kan vi det?
Problemet er, hvis vores serviceniveau, går ud over vores eksport. Men medfører vores høje serviceniveau, at vi ikke kan eksportere for så højt beløb?
.......meget ved at tage et begynderkursus i nationaløkonomi og studere de tilhørende økonomiske filosofier
.......meget ved at tage et begynderkursus i nationaløkonomi og studere de tilhørende økonomiske filosofier
Så som? Neoclassisicme er noget af det mest forvrøvlede sludder, og burde være strafbart at indoctrinere unge mennesker med... Så hvad helt præcist er det du mener man ville vinde?
Man ville vinde en masse tid, når man ikke skulle læse selvopfundne teorier
Man ville vinde en masse tid, når man ikke skulle læse selvopfundne teorier
:)
En stor del af den økonomiske teori der udbredes, er beviseligt i direkte modstrid med virkeligheden. Hvis fysikere praktiserede samme lemfeldige omgang med fysiske modeller, ville vi have i hundredevis af tilfældige brokolaps hvert år alene i Danmark, ingen mand ville have gået på månen, og vi ville stadig have en udbredt model for hvordan æbler efter modning ville falde direkte ud i verdensrummet.
Uvidenskabelige hjemmegjorte modeller er selvfølgelig ikke vejen frem, men så længe neoclassisk tankegods stadig er så udbredt, så er det ikke underligt at folk tyer til alternativer.
Professor Steve Keen giver nogle udmærkede forelæsninger om hvordan virkelige data og økonomiske modeller hænger sammen og ikke hænger sammen. Dem burde du se nogle stykker af, så ville du ikke ukritisk opfordre til grundkurser i økonomi:
http://www.youtube.com/watch?v=KWUG1n1jEJI
Du bevæger dig op i et alt for højt nivau, Nicolai
Det økonomiske grundkursus jeg tænker på kan udtrykkes i børnerimet; Der bor en bager.
Når man læser Jens Madsen´s forslag om hvordan man med et snuptag kunne løse problemet , så er der ret meget der er overset :o)
Du bevæger dig op i et alt for højt nivau, Nicolai Det økonomiske grundkursus jeg tænker på kan udtrykkes i børnerimet; Der bor en bager. Når man læser Jens Madsen´s forslag om hvordan man med et snuptag kunne løse problemet , så er der ret meget der er overset :o)
Undtagen bananprisen.
Kommentarer (12)