Dækningsområde
Jeg forstår ikke hvorfor det ikke dækker det meste af Jorden. Satellitterne kredser jo omkring, så hvordan kan de begrænse dækningen til Kina og omegn.
I et forrygende tempo er Kina i gang med opbygningen af et konkurrerende navigationssystem til det amerikanske GPS.
Systemet 'Beidou' blev skudt i gang sidste år, men allerede nu er der 12 satellitter, som sørger for en dækning i Kina og i de nærmeste farvande. Ved årets udgang skal en række nabolande og områder langt ude i Stillehavet være dækket af systemet, og i 2020 skal det være en global konkurrent til GPS. Til den tid vil systemet bestå af mindst 30 satellitter.
I 2000 besluttede den kinesiske regering, at Kina vil være uafhængig af GPS i 2020. Efter opsendelsen af en række satellitter inden for det seneste års tid er det gået hurtigt med udbredelsen af nettet. F.eks. bruger næsten 70.000 fiskere Beidou. Systemet er taget i brug på mere end 30.000 fiskerbåde, og fiskerne bruger det ikke kun til navigering, men også som telefonforbindelse, så de kan sende sms'er til familien på land.

Regeringen har presset systemet hurtigt igennem for at få det testet i praksis, og det betyder, at det sælges til en klækkelig rabat til særlige kundegrupper. I den sydlige Hainan-provins, der ligger ud til Det Sydkinesiske Hav, har lokalstyret installeret Beidou på 6.000 fiskerbåde for ca. 75 millioner kr., men fiskerne skal kun betale 10 pct. af prisen på et navigationssystem, dvs. 1.200 kr. mod 12.500 kr.
Pakistan og Mongoliet har vist interesse for at købe systemet, som ventes at blive udbredt til f.eks. hele Sydøstasien, Sydkorea og Japan. Indonesien og Australien har deltaget i udviklingsarbejdet. Men også New Zealand, Singapore og nogle europæiske lande har samarbejdet med kinesiske forskningsinstituttet, herunder Wuhan-universitetet, siger en specialist i satellitovervågning ved det kinesiske ingeniørakademi, Liu Jingnan, til avisen China Daily.
De kinesiske eksperter venter, at Beidou især vil blive brugt af erhvervsfolk i udlandet, f.eks. inden for landbrug og fiskeri.
I dag er præcisionen i systemet kun på 10 meter i de fleste egne af landet. Men når systemet er færdigudviklet, vil præcisionen være på nogle få centimeter, siger Liu Jingnan.
I forhold til GPS har Beidou kun en ekstremt begrænset udbredelse i dag. Selv om Beidou vil få en global udbredelse, regner kineserne ikke med, at det vil få lige så mange brugere i en nær fremtid som GPS. Den kinesiske forening for globale navigationssatellitsystemer regner derfor med, at der vil ske en kraftig udvikling af teknologiske løsninger, der kan gøre systemerne kompatible.
Vicedirektøren for rumteknologi i det amerikanske udenrigsministerium, David Turner, går ind for et samarbejde mellem navigationssystemerne frem for at lægge op til konkurrence.
»Hvis et navigationssystem er kompatibelt med GPS, Beidou og det russiske Glonass, vil det være meget mere præcist,« sagde han for nylig på en konference i Kina om navigationssatellitter.
Det kan også være i en amerikansk egeninteresse at få et samarbejde, for ellers kan Beidou blive en alvorlig konkurrent med priser, som ligger langt under prisen på GPS, som det sker på næsten alle teknologiske områder.
Jeg forstår ikke hvorfor det ikke dækker det meste af Jorden. Satellitterne kredser jo omkring, så hvordan kan de begrænse dækningen til Kina og omegn.
GPS satelitter er geostationære. Mon ikke også at Beidou er det.
Jeg forstår ikke hvorfor det ikke dækker det meste af Jorden. Satellitterne kredser jo omkring, så hvordan kan de begrænse dækningen til Kina og omegn.
Med et begrænset antal satelitter kan banerne være lagt således, at der hele tiden er mange satelitter synlige fra Kina (og fra den modsatte side af Jorden) men ikke nødvendigvis fra Europa eller Afrika.
GPS satelitter er geostationære.
Det kan de ikke være, for så ville der ikke være nogen dækning helt mod nord eller helt mod syd. Geostationære satelitter ligger altid over ækvator.
Der er en god beskrivelse af GPS-banerne på Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Global_Positi...
GPS satelitter er geostationære.
Det er der vist nogle der har glemt at fortælle dem dr skød dem op med raketter…
Man ville have meget svært ved at lave præcis positioneringssystem, hvis man anvendte geostationære satelitter. Kun ved ækvator ville det reelt være brugbart og jeg kan slet ikke se hvordan det skulle kunne skelne imellem f.eks. 10 grader nord og 10 grader syd, da TRIangulering ville være umuligt.
Crap. Jeg troede jeg var så klog.
Så stiller jeg samme spørgsmål som Svend.
Så stiller jeg samme spørgsmål som Svend.
Man skal kunne "se" omkring fem satellitter samtidig (gerne flere, teoretisk set kunne man nøjes med tre, men det går ikke i praksis) for at få massiv dækning. Med kun 12 satellitter giver det huller i dækningen. Om jeg husker ret har GPS 30 satellitter.
Men hvordan har de så lige fikset at dækningen er over Kina hele tiden? Det er da noget matematik min TI lommeregner ikke kan klare.
Hvis man anvender geosynkrone eller semisynkrone baner (http://en.wikipedia.org/wiki/Geosynchronou...) vil satellitterne passere de samme steder på jorden i hvert omløb. Dermed bliver det muligt at vælge hvor dækningen skal være bedst.
Jeps. Men så skal der være en tilstrækkelig mængde satelitter spredt over Kina på samme tid. Og med 12 så synes jeg at det er ret godt gjort.
Men hvordan har de så lige fikset at dækningen er over Kina hele tiden?
Ved at flyve i polarbaner, altså nord-syd, i stedet for øst-vest. Om de rent faktisk gør det ved jeg ikke noget om.
De kunne også flyve i "Tundra orbit" (http://en.wikipedia.org/wiki/Tundra_orbit) men det tvivler jeg stærkt på.
Men hvordan har de så lige fikset at dækningen er over Kina hele tiden? Det er da noget matematik min TI lommeregner ikke kan klare.
Så må du opgradere til den ægte vare: HP ;o)
er muligvis forklaringen på dækningsbegrænsningen.
Er det ikke blot gøre tingene langt mere komplicerede end nødvendigt?
Og afstanden til samme satellitter er vel kun max 20.000 km, så geostationære er der vel næppe tale om!
Hvis man har en WAAS/EGNOS kompatibel modtager, så kan man i visse områder supplere med geostationære satellitter. På den måde kan man opnå betydeligt bedre precision end med almindelig GPS.
mvh Jens

Kommentarer (14)