Kinesisk firma leverer nulenergi-system til boliger for 60.000 kroner

Kineserne arbejder på at udvikle teknologi til lavenergihuse til eksportmarkedet.

På en bar mark ved en sø lidt uden for byen Changzhou med 4,5 millioner indbyggere - to timers kørsel vest for Shanghai - skyder seks nulenergi-huse op, og hensigten er, at de skal sprede sig som paddehatte i tusindvis de kommende år. Changzhou satser mere end de fleste kinesiske kommuner på at udvikle vedvarende energi, og hensigten er også at skabe en eksportindustri.

I Wujin Low-Carbon Zone bygges der huse, som udelukkende får varme, varmt vand og elektricitet fra solceller og jordvarme. Installation til et hus på 100 kvadratmeter koster 60.000 kroner, og så er der ikke udgifter til energi derefter - altså en pris på 600 kroner pr. kvadratmeter.

Det er dog ikke småhuse på 100 kvm, der bygges i området, men store kasser på mindst et par hundrede m2, for de sælges til den nye velhavende middelklasse og rigmænd. Husene bygges for ca. 6.000 kroner pr. kvadratmeter, men de sælges for 16.000 kroner pr. kvadratmeter.

Husene isoleres ifølge bygherrerne efter energistandarder, der er skrappere end i USA og i EU. Væggene har et varmetab på 0,2 watt pr. meter kelvin mod 0,8 for betonejendomme og ifølge bygherrerne 0,45 for træhuse og murstenshuse i USA og Europa. Det er tal, hvis rigtighed mange hjemlige energieksperter vil afvise, men i en kinesisk sammenhæng er det særdeles velisolerede huse.

Husene bygges af en privat, kinesisk entreprenør, Suzhou Huangjia Wood Company, i et samarbejde med en canadisk rådgiver med speciale inden for træ-teknik. Det er Kinas første byggefirma, som specialiserer sig i nulenergi-huse. De bygges udelukkende af træ, herunder spånplader, og ydervæggene er beklædt med en meget tynd kemisk film, der tillader fugt at trænge ud fra rummene, mens filmen holder regn og fugt ude. I hele Yangtse-deltaet med et par hundrede millioner indbyggere, er fugtigt klima i sommerhalvåret et stort problem for indeklimaet. At lægge en fugtbræmme på ydersiden af boliger er en nyskabelse i kinesisk boligbyggeri.

Entreprenørens ønske er at kunne eksportere nulenergi-husene eller i det mindste energi-teknologien, men foreløbig anser entreprenøren det kinesiske marked for så gigantisk, at man holder sig på hjemmebanen. Selvom Kina er det land, der bruger mest energi og udleder mest CO2, så er forbrugernes bevidsthed om energibesparelser og klima-problemer om muligt endnu større end i Europa.

En producent af alternativ, vedvarende energi går målrettet efter eksport. Det er en såkaldt 'havskildpadde' - øgenavnet for de kinesiske eksperter, der har studeret og arbejdet i udlandet, og som vender hjem for at skabe deres egen virksomhed.

Wenging Liang er foreløbig på forskningsstadiet i sit lille firma Changzhou Cryosource med 25 medarbejdere. Han arbejder med to typer energiproducenter, som begge bygger på Stirling-motoren.

I den ene udnyttes varmen i udstødningen fra biler og kraftværker, og den producerede elektricitet kan f.eks. bruges til opladning af batterier. Hans små forsøgsmaskiner kan kun producere 1 kW, men han er ved at udvikle et system, der skal kunne producere 20 kW, mens et system, som Siemens har, ifølge Wenging Liang kan producere 11 kW. Han erkender, at han ikke kan omdanne så meget varme som amerikanske konkurrenter er i stand til - endnu. Han siger, han kan trække 19 pct. af energien ud af udstødningen, mens amerikanerne kan trække 31 pct. ud.

Det andet system går ud på at omdanne den koncentrerede varme fra skålformede parabol-solfangere af den type, som bruges i mange ulande til at koge vand med. Wenging Liang siger, at de kan producere langt mere energi end solpaneler, målt pr. kvadratmeter. En parabol på 6 meter i diameter kan næsten producere energi nok til et hus.

Problemet er, at de er for store ved normale bebyggelser, men de kan derimod bruges i solparker i stedet for de traditionelle solpaneler.

Wenging Liang har fået en doktorgrad i fysik på det tekniske universitet i Eindhoven i Holland. Han har etableret et ventureselskab sammen med kinesiske forretningsfolk for at udvikle sine produkter.

Kommentarer (7)

Dejlig at se et kinesisk initiativ, der med sikkerhed vil slå de danske højvidenskabelige løsninger, som man har forsket i siden 70'erne og fortsat koster en bondegård.....

Der er en årsag til at kineserne vinder - se nu at komme igang!

  • 0
  • 0

Dejlig at se et kinesisk initiativ, der med sikkerhed vil slå de danske højvidenskabelige løsninger, som man har forsket i siden 70'erne og fortsat koster en bondegård.....

Der er en årsag til at kineserne vinder - se nu at komme igang!

Nogen af os er i gang!


Jeg har skrevet et sted
Hvor jeg daglig må se
det manende tankesprog
TTT

Når det føles hvor lidet
man nåer med sin flid,
er det nyttig at mindes at
TING TAR TID.

Piet Hein


Spændende beretning ellers. Man kan sige godt og dårligt om kinøjserne, men når de først beslutter sig for noget, så er det "camera, action ..." mens der i vores del af verden nedsættes kommisioner, udvalg og tænketanke ...

Just do it!

  • 0
  • 0

at de danske polittikere synes 60.000 er aaalt for billigt og afgiftbelægger det med 300% med den begrundelse, at med stigende energipriser vil investeringen hurtigt blive tjent hjem:-)

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen:
----"De (husene) bygges udelukkende af træ, herunder spånplader, og ydervæggene er beklædt med en meget tynd kemisk film, der tillader fugt at trænge ud fra rummene, mens filmen holder regn og fugt ude."-------

Kunne det tænkes at kineserne har kopieret princippet af dansk sommerhus- teknologi. Den kemiske film på ydervæggen har blandt andet navnet -Sadolin superdec- og fås i byggemarkeder.

Artiklen gør opmærksom på at der anvendes spånplader til byggeriet. Mig bekendt anvendes spånplader til møbelindustrien, De er uegnet til boligbyggeri.

Rigtigt burde man anvende OSB plader. (Oriented Strand Board).
Tysk Wikipedia -Holztafelbau- viser et traditionelt byggeelement De lodrette stilke har vanligt en bredde af 22 cm. OSB pladen sidder på indersiden. Ydersiden forsynes med Pavatex plader, som afleder fugt.

I en afstand af 6 til 10 cm (luftcirkulation) installeres facaden, bestående af en !/2 stensmur eller træbredder.

Felterne mellem stilkene optager Rockwoolisolationen.

Hvad er revolutionær hos kineserne???

  • 0
  • 0

Vi smører lige noget kemisk halløj på ydersiden, der er semipermeabel.

Afhængigt hvad ydersiden er (solpåvirkning, vind vejr), så er en kemisk hinde uhyggelig sårbar. Kan den fornys?

Tænker på Goretex-membramen i regntøj/sko, der jo er semipermeabel, men som vi jo også må konstatere med årene (> 5 år) med slid mm. mere bliver fuld permeabel, nogen steder måske slet ikke permeabel.

Fint at kineserne afprøver, så vi kan se erfaringerne med fugtindtrængning/ophobning om 10-20 år.

I dansk byggeri bruges flere steder semipermeable dampspærrer, men de sidder jo bag/indenfor isoleringen, og er som sådan ikke udsat for sol/vind. Desuden er de semipermeable den "anden" vej, således at fugtophobninger i isoleringen fra byggefasen/eller i løbet af vinteren, kan trænge IND i huset, og der blive ventileret bort i løbet af sommeren.

mvh

  • 0
  • 0

..som udelukkende får varme, varmt vand og elektricitet fra solceller og jordvarme...

Kan desværre ikke sammenlignes med Danske forhold, det eneste energi indput er solceller, og da vi jo i den vestlige verden har noget der hedder skyer vil solceller ikke kunne producere konstant

Og på den lange bane:
Iceland trying to calm Katla volcano eruption fears in international media
http://www.icenews.is/index.php/2011/12/02...

New Icelandic volcano eruption could have global impact
http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-159...

  • 0
  • 0

Kan man ikke forlange lidt teknisk viden af en journalist på Ingeniøren:

Citater fra artiklen:
"Væggene har et varmetab på 0,2 watt pr. meter kelvin mod 0,8 for betonejendomme"

"Hans små forsøgsmaskiner kan kun producere 1 kW, men han er ved at udvikle et system, der skal kunne producere 20 kW, mens et system, som Siemens har, ifølge Wenging Liang kan producere 11 kW"

  • 0
  • 0