Læs også: http://ing.dk/artikel/121372-ny-atomreakto...

Det havde pyntet på artiklen hvis journalisten gjorde hjemmearbejdet !

En god udvikling for klimaet, og for Kina, da det vil blive dem som kommer til at styre det fremtidige kæmpemarked for sikre og billige atomkraftværker.
Så mens vi sidder og piller næse, og bygger verdens dyreste el-forsyning, griner kineserne hele vejen til banken...
Udviklingen i Europa er så sandelig gået i stå... Det hele er sandet til i buerokrati, overdreven velfærd og politiske luftkasteller (Europas forenede stater)... Suk :o(

Af atomreaktorer. Nu vi andre ikke vil udnytte alt den energi der er i Uran, så gør de det da bare..

Det ville være bedre hvis Bill Gates kunne hjælpe USA med at komme på op på mærkerne, hvad skal han dog hjælpe Kineserne med

Det er ligesom der lidt mangle på loyalitet med sit eget land, det er ikke godt når USA's virksomheder ikke kan finde ud hvor de høre hjemme

Folk i USA må da føle sig godt snydt

Folk i USA må da føle sig godt snydt

Nej, de er - generelt - for dumme og for snævertsynede til at mestre en sådan følelse.
Jeg forstår udmærket Bill.. Ikke mindst fordi Kina jo er en af de største udledere af CO2, hvilket de meget gerne vil ændre på.
USA ønsker ikke fremskridt - de vil helst bare fortsætte som altid.

De har selv truffet deres valg - nu ser de konsekvenserne. Lad os håbe, de lærer noget. Selvom jeg tvivler stærkt.

Jeg mener det er arrogant at tro man kan lagre atomaffald sikkert i så mange år og tilmed påstå at der ikke er nogen overhængende risiko forbundet med atomkraft. Fukushima var også vurderet til at være et top sikkert anlæg, men det kunne ikke klare en tsunami.

Det virker som et desperat forsøg på at dække deres energibehov og det er sikkert med rette, men derfor behøver Europa ikke stoppe op og være paralyseret over andres energiknibe. Vi skal forsætte arbejdet med effektivisering af vores energisektor og udnytte de energikilder der ikke belaster miljøet. På den måde er det os som er foran, for på et tidspunkt må det gå op for os alle at atomkraft ikke er en sikker teknologi.

Med den argumentation, så vil jeg vove den påstand at der ikke findes nogen sikker, vedvarende eller miljøvenlig energi.
Det er simpelthen umuligt, da alt vil medføre affald af den ene eller anden slags.

Bare se på f.eks. vindmøller, som af mange tåber igen og igen bliver udråbt til at være vedvarende og miljøvenligt:
Hvor vedvarende er det, helt præcist, når møllevingerne skal udskiftes fra tid til anden ?
Og hvor miljøvenligt er det, når man tænker på det glasfiber som de er lavet af ? Det skal jo også bortskaffes..

Min pointe er, at det du efterlyser, ikke eksisterer. Men vi kan nærme os, og der er 4G atomreaktorer vores hidtil bedste skridt på vejen.

Ordet LFTR er en forkortelse for "Liquid-Fueled Thorium Reaktorer"

Ifølge de oplysninger jeg kan finde, så er LFTR både mere sikker og mere effektiv både hvad angår forbrug af brændstof og affald.
Mere info her: http://klimabedrag.dk/attachments/article/...

Hvordan mon det kan være, at den teknologi ikke er mere anvendt?

Ordet LFTR er en forkortelse for "Liquid-Fueled Thorium Reaktorer" Ifølge de oplysninger jeg kan finde, så er LFTR både mere sikker og mere effektiv både hvad angår forbrug af brændstof og affald. Mere info her: http://klimabedrag.dk/attachments/article/... Hvordan mon det kan være, at den teknologi ikke er mere anvendt?

Ja, en LFTR reaktor er helt utrolig sikker, effektiv og kan ikke nedsmelte.
Jeg vil dog anbefale dette link (energyfromthorium.com/essay3rs/) i stedet for den ulødige klimabedrag,dk. Domænenavnet siger en del om seriøsiteten vil jeg mene.

Grunden til at LFTR teknologien ikke blev formherskende er kort sagt; atombomber.
Under den kolde krig var man interesseret i at få fat i så meget plutonium til våben som muligt. Og det får man ikke fra en LFTR reaktoer, men til gengæld masser af i en uran reaktor (transmutation af U238 til Pu249).
LFTR projektet på Oak Ridge blev lukket af Nixon i 70'erne og teknologien blev glemt i mange år.
Kina, Tjekkiet, Australien, Japan, USA forsker i kommercialiseringen af LFTR reaktorer. Især projekterne i Kina plus Tjekkiet/Australien virker lovende.

Mvh,
Thomas.

Kina, Tjekkiet, Australien, Japan, USA forsker i kommercialiseringen af LFTR reaktorer. Især projekterne i Kina plus Tjekkiet/Australien virker lovende. Mvh, Thomas.

har du nogle links til disse projekter? Synes LFTR konceptet lyder utroligt spændende, men mangler nogle informationer omkring den nyeste udvikling.

@ Poul Erik Sørensen

Du skulle måske starte med lidt kildekritik, f.eks. er Barseback et stadigt fungerende KK-værk ifølge din kilde ...

Jeg mener det er arrogant at tro man kan lagre atomaffald sikkert i så mange år og tilmed påstå at der ikke er nogen overhængende risiko forbundet med atomkraft.

Hvor mange er døde af KK pr. MWh vs fx vind pr. MWh?

Sekundært, så handler 4G netop om ikke at lagre så meget atomaffald, men om at bruge det mere effektivt, så det affald som kommer er mindre radioaktivt.

Vh Troels

Man har ikke opfundet LFTR endnu. Det er stadig et forskningsområde. Hold så op med at snakke om det som om politikerne er tåber for ikke straks at installere en masse LFTR anlæg.

[quote]Kina, Tjekkiet, Australien, Japan, USA forsker i kommercialiseringen af LFTR reaktorer. Især projekterne i Kina plus Tjekkiet/Australien virker lovende. Mvh, Thomas.

har du nogle links til disse projekter? Synes LFTR konceptet lyder utroligt spændende, men mangler nogle informationer omkring den nyeste udvikling.[/quote]

Sure :o)

Tjekkiet/Australien:
http://nextbigfuture.com/2011/11/australia...
http://nextbigfuture.com/2011/12/czech-aus...

Kina:
http://nextbigfuture.com/2011/01/china-has...

Japan (MiniFuji):
http://nextbigfuture.com/2011/02/chinas-th...

USA:
http://energyfromthorium.com/2011/10/04/fl...

Sidstnævnte er Kirk Sorensens barn (fra energyfromthorium.com bloggen), og er helt nystartet og virker ikke modent til noget som helst endnu.
Med de ressourcer der er bag projekterne i Kina og Tjekkiet/Australien, vil jeg mene at de kommer først.

Mvh,
Thomas.

Man har ikke opfundet LFTR endnu. Det er stadig et forskningsområde. Hold så op med at snakke om det som om politikerne er tåber for ikke straks at installere en masse LFTR anlæg.

Om LFTR allerede er opfundet eller ej er vist ordkløveri.
Faktum er at designet og teknologien blev opfundet i 60'erne i USA, nærmere betegnet Oak Ridge forskningscenteret. Der havde man en 8MW forsøgsreaktor kørende i 4 år. Projektet blev standset af politiske grunde.

Nej, selvfølgelig kan man ikke bare installere en masse LFTR nu. Hvem har også sagt det?
Det vil kræve forskning og ingeniørarbejde i hvordan man praktisk kommercialiserer teknologien. Det kommer med meget stor sandsynlighed til at ske inden for 10 år.
Der ikke noget ukendt eller svær fysik involveret, men en hel del kemi, materialefysik og ingenirørarbejde.

Mvh,
Thomas.

Beklager min uvidenhed, men hvad umuliggør at placere et atomkraftværk på havbunden? Selvfølgelig stiller det krav til opføringen, men vil det ikke løse sikkerhedsproblemer i forhold til nedsmeltning? Og desuden spare pumpekraft mm.

Jeg er enig men der er stadig noget galt når man hjælper landets største konkurrent, i stedet for at søge indflydelse på at forbedre sit eget land

Kina er jo ikke ligfrem kendt for at være rene i kanten, sidste sag er Novo-pen
insulin sprøjte.
Og at støtte et ikke demokrati er en overtrædelse af vore egene principper, og det bør vi holde os fra, fordi hvad er vi eller værd hvis vi ikke kan opretholde rene linier, have good Moral og Etik

Så Bill Gates skulle fokusere på at forbedre sit eget land

Beklager min uvidenhed, men hvad umuliggør at placere et atomkraftværk på havbunden? Selvfølgelig stiller det krav til opføringen, men vil det ikke løse sikkerhedsproblemer i forhold til nedsmeltning? Og desuden spare pumpekraft mm.

Det er ikke sikkert at vand kunne bremse nedsmeltningen. Den vil bare fordampe og dampen vil forhindre en effektive køling. Der findes en patent "geysir" hvor kølingen sker med naturliuge (gravitations) cirkulation og hvor vandet indeholder bor som kan bremse kædereaktionen. Skulle vandet fordampe øges koncentrationen af bor og den måde er kraftværket selvslukkende.

mhv.

Grunden til at LFTR teknologien ikke blev formherskende er kort sagt; atombomber.

LFTR er langt fra at være en kommerciel realitet fordi det umiddelbart er langt mere kompliceret (og dermed dyrt) at bygge en LFTR end eksisterende BWRS og LWRs. De designs jeg har set kræver 4 køleløkker istedet for en (for BWR) eller to (for LWR), nemlig:
1. Løkke m. salt med radioaktivt brændsel/affald i.
2. Løkke m. salt uden radioaktivt stof i.
3. Løkke med kalium-/natrium-nitrat salt i.
4. Løkke med vand/damp.

Løkke 3 er nødvendig fordi saltet i den primære løkke har for højt smeltepunkt til at kunne bruges direkte til udveksling med vand/damp-løkken.

Løkke 2 er nødvendig fordi saltet i primær løkken reagerer kemisk med nitrat-saltet i løkke 3 og udfælder det radioaktive materiale. Ved utæthed i varmeveksler kan de to typer salt komme i kontakt med hinanden. Udfældning er problematisk da kritisk masse er afhængig af geometri.

Derudover er en LFTR i bund og grund en breed and burn reaktor, hvilket kræver meget høj neutronøkonomi. Det er nødvendigt at fjerne fissionsprodukter løbende fra primær saltet, da nogle fissionsprodukter er såkaldte neutron-poisons (ie. de absorberer neutroner). Det kræver en større kemisk installation, der i sig selv vil blive radioaktiv, da den er i direkte kontakt med fissionsprodukter. Det fordyrer vedligeholdelse.

Saltene der anvendes sætter også helt specielle krav til korrosions-resistens. Ikke nok med at materialerne skal kunne modstå direkte korrosion af saltene, så fungere saltene også som elektrolyt og der vil forekomme galvanisk korrosion hvis forskellige materialet anvendes i saltløkkerne.

Alt dette er fordyrende.

De passive sikkerhedsaspekter er tiltalende: lavt/intet tryk i saltløkkerne, passiv køling ved tab af primær køling osv., ligesom reduktionen i trans-uranske affaldsprodukter er det, men rent økonomisk hænger det ikke sammen efter min mening.

mvh

Alt dette er fordyrende.

Næppe mere end oparbejdningsomkostningerne der er ved uran drift.

[quote]Alt dette er fordyrende.

Næppe mere end oparbejdningsomkostningerne der er ved uran drift.[/quote]

Udgiften for oparbejdning af uran er helt nede i støjen. Udgiften er bestemt af det energiforbrug det kræver at udføre oparbejdningen..

Oparbejdning vha. gaseous diffusion bruger omkring 2300-3000 kWh / SWU (separative work unit). Der bruges ca 120.000 SWU per GWe per år. Med en generøs pris per kWh på 1,- krone giver det en oparbejdningspris på 4 ører / kWh.

Gascentrifuger bruger mellem 100 og 300 kWh / SWU, med resulterende lavere oparbejdningspris.

mvh

mvh

Sjovt som mange herinde altid har en konspirationsteori om hvorfor én specifik teknologi ikke realiseres, selv om den er langt bedre end alt andet på markedet.

Det er som om folk tror, at det er komplet uvidende politikere som bestemmer hvad verdens forskningsmidler bruges til.

Dette viser en gennemgående mangel på tillid til den samlede forskningsverden og selve den drivende markedsøkonomi. Hvis LFTR ikke er realiseret er der én årsag: det kan simpelthen ikke svare sig økonomisk. Ellers havde et firma/universitet/statsligt organ investeret i det, skrevet tons af artikler og rapporter, og lavet adskillige test-faciliteter. At tro, der sidder nogle atombombe-glade politikere og bremser LFTR grænser sig til konspirationsteorier som at der ikke har været mennesker på månen, eller CIA skød Kennedy.

At i, selvom man er uddannet ingeniør, ikke kan se hvorfor LFTR ikke skulle være bedre, betyder ikke at den faktisk er.

LFTR er langt fra at være en kommerciel realitet fordi det umiddelbart er langt mere kompliceret (og dermed dyrt) at bygge en LFTR end eksisterende BWRS og LWRs. De designs jeg har set kræver 4 køleløkker istedet for en (for BWR) eller to (for LWR), nemlig: 1. Løkke m. salt med radioaktivt brændsel/affald i. 2. Løkke m. salt uden radioaktivt stof i. 3. Løkke med kalium-/natrium-nitrat salt i. 4. Løkke med vand/damp. Løkke 3 er nødvendig fordi saltet i den primære løkke har for højt smeltepunkt til at kunne bruges direkte til udveksling med vand/damp-løkken.

Så vidt jeg kan læse kan man udemærket bruge et 3-kredsløbdesign, hvor temperaturen i det sekundære saltkredsløb holdes på 500-550 gr. C netop for at undgå de korrosive effekter.
Endnu bedre er det hvis det 3. kredsløb er gas. Med den seneste gas baserede Brayton-cyklus teknologi, kan temperaturen hæves til ca. 1000 gr. C uden problemer. Gevinsten er 15 procentpoint højere konvertering af varme til el.

Se f.eks.
http://energyfromthorium.com/2008/08/14/ms...
http://energyfromthorium.com/2009/06/19/su...

Brayton elgenerator tech:
http://nextbigfuture.com/2011/03/supercrit...

Så faktisk kan man spare et dyrt kredsløb, og samtidig opnå en enorm effektivitet.

Så er det korrekt at der skal foregå løbende rensning af kredsløb 1 for fissionsprodukter, men til gengæld sparer man væsentligt på konstruktionen af de to første kredsløb da væsken er ved 1 atm. De dyre tryksystemer kan spares væk.
Samtidig kan man spare en masse på, at der ikke er behov for et ekspansionsvolumen på 1000 gange vandvolumenet som man har i vandbaserede reaktorer.
Så vidt jeg også kan se (har ikke selv regnet på det), behøves ikke de sædvanlige mega køletårne grundet den høje effektivitet. Ved 50% effektivitet kan man vel groft sagt sige, at man halverer de 1000 gr. C i gas kredsløbet til 500 gr. C som er den temperatur saltet har. Der er ikke behov for at nedkøle kredsløbsvæsken fra en gasfase til væskefase.
Det reducerer yderligere omkostningerne markant.

Derudover er en LFTR i bund og grund en breed and burn reaktor, hvilket kræver *meget* høj neutronøkonomi. Det er nødvendigt at fjerne fissionsprodukter løbende fra primær saltet, da nogle fissionsprodukter er såkaldte neutron-poisons (ie. de absorberer neutroner). Det kræver en større kemisk installation, der i sig selv vil blive radioaktiv, da den er i direkte kontakt med fissionsprodukter. Det fordyrer vedligeholdelse.

Denne del er svær at anslå, for det er endnu hverken designet eller bygget i detaljer. Men det skal blive interessant at se hvor vi ender.
Men det er nok ikke mere end omkostningerne til uran-235 berigelse i konventionelle KK, der koster afsindige beløb...

Saltene der anvendes sætter også helt specielle krav til korrosions-resistens. Ikke nok med at materialerne skal kunne modstå direkte korrosion af saltene, så fungere saltene også som elektrolyt og der vil forekomme galvanisk korrosion hvis forskellige materialet anvendes i saltløkkerne.

Ja, dette er indtil videre en ukendt størrelse ift. omkostningerne.
Angående rørmaterialer i saltkredsløbene anvendte man i Oak Ridge reaktoren Hastelloy-N, som tilsyneladende har de ønskede egenskaber.
http://en.wikipedia.org/wiki/Molten-Salt_R...

Alt dette er fordyrende.

Men der er flere besparende egenskaber end der er fordyrende i mine øjne.
Og dette ser ud til at være den holdning man finder i industrien og blandt reaktoreksperterne, da LFTR teknologien forfølges intenst i flere lande.

De passive sikkerhedsaspekter er tiltalende: lavt/intet tryk i saltløkkerne, passiv køling ved tab af primær køling osv., ligesom reduktionen i trans-uranske affaldsprodukter er det, men rent økonomisk hænger det ikke sammen efter min mening.

Glem ikke at det ikke kan nedsmelte. Det er en umådelig vigtig ting.
Uheldsimmun vil reaktoren dog ikke være. Med en grafitkerne skal man være forsigtig i tilfælde af udtømning af kernen, hvadenten det operationelt eller ved ulykker, da skidtet let fænger ild hvis der kommer ilt til.

Det er alt for tidligt at dømme dette design for uøkonomisk.
Jeg har ikke selv lavet overslag, og er nysgerrig efter hvad der får dig til at drage den konklusion.
Hvilket beregninger lægger du til grund for din konklusion?

Mvh,
Thomas.

Sjovt som mange herinde altid har en konspirationsteori om hvorfor én specifik teknologi ikke realiseres, selv om den er langt bedre end alt andet på markedet. Det er som om folk tror, at det er komplet uvidende politikere som bestemmer hvad verdens forskningsmidler bruges til. Dette viser en gennemgående mangel på tillid til den samlede forskningsverden og selve den drivende markedsøkonomi. Hvis LFTR ikke er realiseret er der én årsag: det kan simpelthen ikke svare sig økonomisk. Ellers havde et firma/universitet/statsligt organ investeret i det, skrevet tons af artikler og rapporter, og lavet adskillige test-faciliteter. At tro, der sidder nogle atombombe-glade politikere og bremser LFTR grænser sig til konspirationsteorier som at der ikke har været mennesker på månen, eller CIA skød Kennedy. At i, selvom man er uddannet ingeniør, ikke kan se hvorfor LFTR ikke skulle være bedre, betyder ikke at den faktisk er.

Undskyld mig, men prøv lige at læse historien bag atomprogrammet i USA og de historiske fakta.
Det er ikke konspirationsteorier. Jeg sidder sgu ikke med fantasier om at der nu til dags sidder politikere og hæmmer LFTR udviklingen. Det er da det rene pjat...

Men ikke alt i denne Verden er drevet af markedskræfter - det vidner vindmølleindustrien da tydeligt om. Og slet ikke under den kolde krig.

Der er flere ting der gjorde at valget faldt på U238/U235 cyklen.

• Det med atomvåben er ikke for sjov. Man byggede trods alt både en U233 bombe og en Pu249 bombe under Trinity projektet, men nærmest samtlige bomber derefter baserede sig på Pu249, af den enkle årsag at Pu249 er så meget nemmere at producere og anvende i bomber.
  Med et våbenkåpløb og den overdrevne "communist scare" op gennem 50'erne kan du ikke se bort fra dennes indflydelse på valget af reaktor teknologi. Det gjaldt om at have flere bomber end modparten, koste hvad det ville.

• Hyman Rickover fik til opgave af US Navy, at bygge en atomdreven ubåd så hurtigt som muligt, og med Weinbergs design af U235/U238 reaktoren var det hvad man havde af udgangspunkt til projektet. Og det skulle afsluttes ASAP. Hyman Rickovers hårde og noget kontroversielle ledelse gjorde at man havde Verdens første atomubåd efter kun ca. 5 år (USS Nautilus, 1954).

• Desuden havde bl.a. GE brugt milliarder af dollars på at udvikle deres kraftværk designs og bygge anlæg, og så fed business i at fortsætte af den kendte sti. Det man havde var allerede mega rentabelt. Fuck om det kunne nedsmelte, den slags gik man ikke så meget op i dengang. Alt hvad der var "nuclear" var godt.

Da Weinberg senere opfandt LFTR designet, var løbet nærmest kørt.
Hverken millitæret, staten eller industrien havde interesse i LFTR.

Husk også at det var US Airforce som betalte og drev projektet (atomdrevne bombefly!). Det var dermed ikke lige noget, som var offentligt tilgængeligt før mange år senere.

Man vidste godt at det kendte design var ueffektivt, og det endte med at man satsede på Fast Spectrum Plutonium Breeders i forlængelse af det man allerede havde.
Det var dette projekt som vandt over LFTR. Nixon lukkede LFTR projektet, og besluttede sig for at fortsætte med Pu Breedere (dejlig meget Pu249!).
Det projekt kuldsejlede dog i flere omgange (bl.a. med en grim nedsmeltning), indtil det endeligt blev lukket. Og godt det samme, det er sindssygt meget sværere og farligere at have med at gøre.

Beklager det lange "rant", men det med beskyldning om konspirationsteorier var simpelthen ude på overdrevet.

Mvh,
Thomas.

Jeg er enig men der er stadig noget galt når man hjælper landets største konkurrent, i stedet for at søge indflydelse på at forbedre sit eget land Kina er jo ikke ligfrem kendt for at være rene i kanten, sidste sag er Novo-pen insulin sprøjte. Og at støtte et ikke demokrati er en overtrædelse af vore egene principper, og det bør vi holde os fra, fordi hvad er vi eller værd hvis vi ikke kan opretholde rene linier, have good Moral og Etik Så Bill Gates skulle fokusere på at forbedre sit eget land

Skal Kina og Bill Gates nu klandres for at USA sover i timen?

Fejlen ligger da hos USAnerne selv. Vil man tage det teknologiske førerskab, så skal man tage føringen. Hvis man ikke vil det, så vælger man at lade andre føre og selv at følge.

Hvis USA havde haft en præsident med lidt format a la JFK, så havde han udnyttet dette Sputnik moment til at inspirere en udvikling, der ville kunne give USA førerskabet indenfor energiteknologi.

Da dette næppe sker, så skal vi glæde os over at Kina i år har annonceret både TWR- og LFTR-satsninger. To måske disruptive KK-teknologier.

Men Thomas, du har jo ikke læst mit indlæg. At du kun argumenterer for, at det amerikanske militær tilbage i 50'erne kun havde midler til atomkraften siger ingenting. Hvis LFTR var så godt, som du påstår, havde de endten taget den op igen senere - eller også havde nogle andre gjort det. Den samlede forskningsverden kan simpelthen ikke klandres for, at Amerikanerne ikke investerede i LFTR for 50-60 år siden.

Du finder én synder fra ét årti, og skyder al skylden over på dem - men glemmer fuldstændig at verden er stor og der er mange, mange andre aktører på banen som OGSÅ har valgt LFTR fra.

Dette viser en gennemgående mangel på tillid til den samlede forskningsverden og selve den drivende markedsøkonomi. Hvis LFTR ikke er realiseret er der én årsag: det kan simpelthen ikke svare sig økonomisk. Ellers havde et firma/universitet/statsligt organ investeret i det, skrevet tons af artikler og rapporter, og lavet adskillige test-faciliteter. At tro, der sidder nogle atombombe-glade politikere og bremser LFTR grænser sig til konspirationsteorier som at der ikke har været mennesker på månen, eller CIA skød Kennedy.

Nu er det sådan set en del af historisk fakta at LFTR blev droppet pga. man ville satse stort på uran teknologien pga. LFTR ikke producerer plutonium til våbenmateriale(som var en vigtig del af det militær regi som teknologien blev opfundet under), og man har ikke satset på LFTR siden da man allerede har et dyrt opbygget forsynings apperat og infrastruktur til uran teknologien som man helst ikke vil se spildt.
Endnu en grund er at LFTR blev opfundet til fly,men da missil teknologien blev udviklet havde man ikke mere brug for fly som kunne holde sig i luften i flere måneder, men ikke desto mindre var LFTR allerede udviklet så meget at den virkede perfekt med rigeligt neutron overskud selv om det var en forholdsvis primitiv prototype som slet ikke var optimeret i materiale valg samt design af reaktor beholder medmere.

Kan godt være du betragter det som konspirationsteorier, men det siger så kun noget om din viden og indsigt i det du ynder at udtale dig om.

Tænk engang at der findes mennesker som mener det kun er økonomi som bestemmer hvilke teknologier som bliver realiseret, hvor snæversynet har man lige lov til at være!

Men Thomas, du har jo ikke læst mit indlæg. At du kun argumenterer for, at det amerikanske militær tilbage i 50'erne kun havde midler til atomkraften siger ingenting. Hvis LFTR var så godt, som du påstår, havde de endten taget den op igen senere - eller også havde nogle andre gjort det. Den samlede forskningsverden kan simpelthen ikke klandres for, at Amerikanerne ikke investerede i LFTR for 50-60 år siden. Du finder én synder fra ét årti, og skyder al skylden over på dem - men glemmer fuldstændig at verden er stor og der er mange, mange andre aktører på banen som OGSÅ har valgt LFTR fra.

Du bliver ved med at påstå at jeg klandrer den samlede nutidige forskningsverden, industri og jeg ved ikke hvem.
Det har jeg har på INTET tidspunkt gjort i ovenstående indlæg. Hvor får du det fra???

Men lad mig så klandre nu: Jeg klandrer de som per automatik afviser mulighederne i LFTR på forhånd, uden at sætte sig ind i tingene. Og den slags hører du til.
Men det må du selv ligge og rode med. Du skal bare ikke putte ord i min mund.

Andre HAR i øvrigt taget det op! Flere og flere lande opdager LFTR teknologiens store potentiale og gør et ærligt forsøg på at udvikle dette til noget brugbart. Det er jo alt hvad jeg ønsker.

De eneste der aktivt har valgt LFTR fra, er USA. Og det under helt andre forudsætninger end de der er til stede i dag.

Den voksende skare som nu opdager LFTR teknologiens fantastiske potentiale, vælger det TIL.
Tiden er moden - det er nu det sker.

Mvh,
Thomas.

Et par af kravene til næste generation af reaktorer er selvfølgelig anti-proliferation og sikkerhed. Handlede det kun om at få mest muligt fertilt fissioneret, så kan et hvert fast reactor design med en høj converison-ratio imponere.

Men der skal altså mere til. Natriumkølede fast reactors er nok det bedste bud, men det kræver altså en lang proces. Det ultimative skræmmeeksempel er den fejlede komemrcialisering af Englands gamle plutoniumsfabrikker.

På ASTRID sidder der allerede 2-300 folk og arbejder på i et land der allerede har lidt succes og meget fiasko med teknologien. Det er ca. de to erfaringer og 20 års materialforskning der skal til for at nå i mål. Og de er end ikke nået dertil hvor de har en beslutning om de vil bygge prototypen! Tænk på at den opgave der skal løses ender med at skulle køre i mange tusinde reaktorår og gerne uden at det ender i våbenproduktion. Så nejtak til quick fixes.

Så vidt jeg også kan se (har ikke selv regnet på det), behøves ikke de sædvanlige mega køletårne grundet den høje effektivitet. Ved 50% effektivitet kan man vel groft sagt sige, at man halverer de 1000 gr. C i gas kredsløbet til 500 gr. C som er den temperatur saltet har.

Det betyder blot at du skal have en heat sink for 50% af den samlede termiske produktion istedet for 65% med konventielle reaktorer.

Der er ikke behov for at nedkøle kredsløbsvæsken fra en gasfase til væskefase. Det reducerer yderligere omkostningerne markant.

Faseskiftet giver et ekstra trykfald hvilket gør at du kan hive mere energi ud i din lavtryksturbine. Varmen brugt til køling i kondensatoren kan bruges til reheat.

Men det er nok ikke mere end omkostningerne til uran-235 berigelse i konventionelle KK, der koster afsindige beløb...

Berigelse koster peanuts, se ovenfor.

Ja, dette er indtil videre en ukendt størrelse ift. omkostningerne. Angående rørmaterialer i saltkredsløbene anvendte man i Oak Ridge reaktoren Hastelloy-N, som tilsyneladende har de ønskede egenskaber. http://en.wikipedia.org/wiki/Molten-Salt_R...

Ja, men her opdagede man alligevel højere end forventet korrosion, og levetiden blev reduceret til en trediedel.

Glem ikke at det ikke kan nedsmelte. Det er en umådelig vigtig ting. Uheldsimmun vil reaktoren dog ikke være. Med en grafitkerne skal man være forsigtig i tilfælde af udtømning af kernen, hvadenten det operationelt eller ved ulykker, da skidtet let fænger ild hvis der kommer ilt til.

LFTR kan ikke nedsmelte som følge af løbsk kernereaktion. Men du kan sagtens få en nedsmeltning i slow motion som følge af eftervarme, som vi så med Fukushima Daichi.

Primærsaltet er stabilt op til 1400 grader celcius. Jeg vil meget gerne se en beyond-design-basis analyse af hvad der kan gå galt hvis denne temperatur overskrides.

Det er alt for tidligt at dømme dette design for uøkonomisk. Jeg har ikke selv lavet overslag, og er nysgerrig efter hvad der får dig til at drage den konklusion. Hvilket beregninger lægger du til grund for din konklusion?

Jeg har ikke lavet nogle konkrete beregninger for der et intet konkret at beregne ud fra. Alle komponenter, undtaget dampløkken, er på udviklingsstadiet.

Der er en række komponenter, der ikke findes på et normalt KK, derfor bliver det ihvertfald ikke billigere.

mvh.

[quote] Ja, dette er indtil videre en ukendt størrelse ift. omkostningerne. Angående rørmaterialer i saltkredsløbene anvendte man i Oak Ridge reaktoren Hastelloy-N, som tilsyneladende har de ønskede egenskaber. http://en.wikipedia.org/wiki/Molten-Salt_R...

Ja, men her opdagede man alligevel højere end forventet korrosion, og levetiden blev reduceret til en trediedel.
[/quote]
Såvidt jeg husker fra "Thorium Remix 2011" på YouTube er det nødvendigt at bruge Li7 isotopen i LiF i en LFTR for at undgå et biprodukt, der er stærkt korroderende.

Bruger man Li7F opstår det korroderende biprodukt ikke, men ikke hvis man bruger Li6F.

[quote] Glem ikke at det ikke kan nedsmelte. Det er en umådelig vigtig ting. Uheldsimmun vil reaktoren dog ikke være. Med en grafitkerne skal man være forsigtig i tilfælde af udtømning af kernen, hvadenten det operationelt eller ved ulykker, da skidtet let fænger ild hvis der kommer ilt til.

LFTR kan ikke nedsmelte som følge af løbsk kernereaktion. Men du kan sagtens få en nedsmeltning i slow motion som følge af eftervarme, som vi så med Fukushima Daichi.

Primærsaltet er stabilt op til 1400 grader celcius. Jeg vil meget gerne se en beyond-design-basis analyse af hvad der kan gå galt hvis denne temperatur overskrides.
[/quote]
Hvis fluorid saltene bliver for varme så smelter det salt-i-faststoffase-proppen i bunden af LFTR reaktoren, så reaktorens flydende indhold ved hjælp af tyngdekraften tømmes ned i en beholder med neutron absorberende stoffer, så fissionen stoppes. Beholderen er konstrueret til at kunne afgive eftervarmen ved passiv køling.

Eftersom der ikke er meget brændsel i en LFTR i "aktiv tjeneste" i forhold til de almindelige reaktorer, så er eftervarmen naturligvis også så meget mindre.

Det skal nævnes at beholderens indhold kan smeltes og pumpes op i reaktoren igen.
I en anden udgave af "Thorium Remix 2011" på YouTube (kan ikke finde link til den) kommer der et interessant forslag til hvordan en pumpe uden mekanisk bevægelige dele kan laves.
Dette er selvfølgelig interessant, da pumpen så ikke så nemt kan gå i stykker.

En anden ting er at hvis saltene bliver varmere i selve reaktoren så falder væskens densitet (volumen bliver større), så fissionen bliver svagere, hvorved varmen så også falder. Derefter stiger densiteten igen, og fissionenen bliver så kraftigere, og varmen stiger osv.

Poul Erik Sørensen spørger 13. dec 2011 kl 15:11

Ordet LFTR er en forkortelse for "Liquid-Fueled Thorium Reaktorer" Ifølge de oplysninger jeg kan finde, så er LFTR både mere sikker og mere effektiv både hvad angår forbrug af brændstof og affald. Mere info her: http://klimabedrag.dk/attachments/article/... Hvordan mon det kan være, at den teknologi ikke er mere anvendt?

I http://energyfromthorium.com/joomla/index....
læser man:

"Turbine System--The gas turbo-machinery is similar engineering to the well-developed open-cycle turbine (e.g., jet aircraft engine). However, this kind of closed-cycle electric generation system has never been built. A new triple-reheat closed-cycle Brayton system would need to be built and tested along with the LFTR. However, this is a minimal engineering risk in obtaining the overall efficiency of the electricity generation system. If the close cycle turbine system proves not to be economically viable, a steam system can be used."

Det er omtrendt lige så blåøjet som bloggeren, der ikke tror en vindmølle kan løbe løbsk, eller Candufolket, som ikke behøvede vakuumsikring på en trykbeholder.

Brayton turbinen er en gammel opfindelse, og den er endnu ikke kommet i brug på større kraftcentraler.
Der mangler en hel del, inden man har sikret pålidelig og sikker drift efter en LFTR reaktor. Turbinen må jo heller ikke smelte ned ved strømafbrud!

Med vanddampturbine behøve man måske yderligere en mellemkreds, men jeg tror man kan finde løsninger.

Mvh Tyge

Eftersom der ikke er meget brændsel i en LFTR i "aktiv tjeneste" i forhold til de almindelige reaktorer, så er eftervarmen naturligvis også så meget mindre.

Eftervarmen er størst lige efter nedlukning. For et normalt KK falder eftervarmen fra 7% af normal termisk produktion til 2% inden for det første døgn, og til 1% få dage senere. Det største bidrag til eftervarme umiddelbart efter nedlukning kommer således fra isotoper med halveringstider mindre end 24 timer.

Det betyder også at disse isotoper forsvinder meget hurtigt af sig selv. Mængden af disse i en reaktor er således udelukkende bestemt af produktion inden nedlukning. Eftervarmen over en længere tidshorisont er langt nemmere at kontrollere.

Og det er fint nok at saltet automatisk løber ud af reaktoren ned i en beholder. Men denne beholder skal køles aktivt.

Et slag på tasken for eftervarme: En 1GWe reaktor producerer 2GW varme. 2% af dette er 40MW, nok til at koge 18 kg vand af i sekundet, 65 ton/time eller 1570 ton i døgnet.

mvh

I dag har Kina 14 fungerende reaktorer, mens 25 er under opbygning. Flere endnu er dog planlagt til opbygning snart.

I dag er der 15 værker i drift, 26 u. bygning, 51 i ordre og 120 i
forslag. Der er en del forskellige typer, Peeble bed, formeringsreaktorer, så der arbejdes med sagen. Men VE er tilsvarende med.
Så Kina er i gang med at begrænse deres alt for store kulforbrug.

@Martin

[quote] Så vidt jeg også kan se (har ikke selv regnet på det), behøves ikke de sædvanlige mega køletårne grundet den høje effektivitet. Ved 50% effektivitet kan man vel groft sagt sige, at man halverer de 1000 gr. C i gas kredsløbet til 500 gr. C som er den temperatur saltet har.

Det betyder blot at du skal have en heat sink for 50% af den samlede termiske produktion istedet for 65% med konventielle reaktorer.
[/quote]

Jep, markant lavere afkølingsbehov. Og det kan klares med passive midler.

[quote] Der er ikke behov for at nedkøle kredsløbsvæsken fra en gasfase til væskefase. Det reducerer yderligere omkostningerne markant.

Faseskiftet giver et ekstra trykfald hvilket gør at du kan hive mere energi ud i din lavtryksturbine. Varmen brugt til køling i kondensatoren kan bruges til reheat.
[/quote]

Ah, sandt nok. :o)
Men stadig samlet mindre effektivt end en højtemperatur Brayton cyklus.

[quote] Men det er nok ikke mere end omkostningerne til uran-235 berigelse i konventionelle KK, der koster afsindige beløb...

Berigelse koster peanuts, se ovenfor.
[/quote]

Atomstrøm produceres for ca. 49 øre (MIT report, 2009), så berigelsen (0,77 c/kWt fra understående link = 4,4 øre) alene er 9% af omkostningerne. Ikke peanuts...
Oven i kommer selve produktionen af brændstofstængerne.
MIT report: http://web.mit.edu/nuclearpower/
Se også: http://world-nuclear.org/info/inf02.html

[quote] Ja, dette er indtil videre en ukendt størrelse ift. omkostningerne. Angående rørmaterialer i saltkredsløbene anvendte man i Oak Ridge reaktoren Hastelloy-N, som tilsyneladende har de ønskede egenskaber. http://en.wikipedia.org/wiki/Molten-Salt_R...

Ja, men her opdagede man alligevel højere end forventet korrosion, og levetiden blev reduceret til en trediedel.
[/quote]

Men der foregår lovende forskning i de nødvendige legeringer.
I denne meget spændende og informative artikel foreslås brug af rør med Hastelloy N som indre kappe, samt en mere neutron modstandsdygtig ydre kappe af stål. De mener det er en brugbar teknik.

Vil anbefale alle som er interesseret i LFTR/MSR at læse denne. Fast spectrum-MSR: http://www.osti.gov/bridge/servlets/purl/1...

[quote] Glem ikke at det ikke kan nedsmelte. Det er en umådelig vigtig ting. Uheldsimmun vil reaktoren dog ikke være. Med en grafitkerne skal man være forsigtig i tilfælde af udtømning af kernen, hvadenten det operationelt eller ved ulykker, da skidtet let fænger ild hvis der kommer ilt til.

LFTR kan ikke nedsmelte som følge af løbsk kernereaktion. Men du kan sagtens få en nedsmeltning i slow motion som følge af eftervarme, som vi så med Fukushima Daichi.

Primærsaltet er stabilt op til 1400 grader celcius. Jeg vil meget gerne se en beyond-design-basis analyse af hvad der kan gå galt hvis denne temperatur overskrides.
[/quote]

Nej det kan ikke ske. Ved problemer kan primærsaltet ledes ud i passivt kølede tanke. Så du kommer ikke ud for kogende primærsalt.

[quote] Det er alt for tidligt at dømme dette design for uøkonomisk. Jeg har ikke selv lavet overslag, og er nysgerrig efter hvad der får dig til at drage den konklusion. Hvilket beregninger lægger du til grund for din konklusion?

Jeg har ikke lavet nogle konkrete beregninger for der et intet konkret at beregne ud fra. Alle komponenter, undtaget dampløkken, er på udviklingsstadiet.

Der er en række komponenter, der ikke findes på et normalt KK, derfor bliver det ihvertfald ikke billigere.
[/quote]

Der MANGE områder hvor MSR designet er billigere end alm. KK.
Ja, og så er der nogle hvor det er dyrere, og et præcist billede af omkostningerne kan ikke gøres i dette udviklingsstadie.
Ikke desto mindre er der flere og flere lande som kaster sig over MSR, og de må jo mene at det kan gøres rentabelt!

En af nøglefaktorerne ift. rentabiliteten er den termiske effektivitet, og her ligger LFTR mindst 15 procentpoint bedre end alm. KK.
Berigelse er 9-10% som vi så ovenover.
For fuld liste se p. 26 i "Fast Spectrum-MSR": http://www.osti.gov/bridge/servlets/purl/1...

Det er som sagt for tidligt at dømme det urentabelt, men i min bog ligger det IKKE højere end alm. KK. Men det må tiden vise.

Mvh,
Thomas.

Og det er fint nok at saltet automatisk løber ud af reaktoren ned i en beholder. Men denne beholder skal køles aktivt.

Ikke nødvendigvis, der findes passive køle systemer i reaktore idag.

Atomstrøm produceres for ca. 49 øre (MIT report, 2009), så berigelsen (0,77 c/kWt fra understående link = 4,4 øre) alene er 9% af omkostningerne. Ikke peanuts... Oven i kommer selve produktionen af brændstofstængerne. MIT report: http://web.mit.edu/nuclearpower/ Se også: http://world-nuclear.org/info/inf02.html

I følge dine egne links er kun de 0.3c oparbejdningsomkostninger, dvs. 1,7 øre/KWh, eller 3.5%. Thorium skal også graves ud af jorden, isoleres, og behandles så det kan smides i reaktoren. Bemærk iøvrigt at en stor del af berigelsesinstallationer bruger forældet gas diffusion, der bruger 10 gange så meget energi som gas centrifuger. En fremtidig udbygning af berigelseskapicitet vil således bringe prisen på berigelse ned.

Ang. nedsmeltning:

Nej det kan ikke ske. Ved problemer kan primærsaltet ledes ud i passivt kølede tanke. Så du kommer ikke ud for kogende primærsalt.

Her overføres varmen fra primærsaltet til et kølemiddel (flydende metal, så vidt jeg kan læse mig til). Men varmen skal veksles til en ekstern heat-sink, ellers går det galt. Det betyder hvis du mister evnen til at varmeveksle til ekstern heat sink (ingen kraft til pumpe, beskadiet varmeveksler), eller hvis du mister ekstern heat sink går det galt. Begge ting skete på Fukushima Daichi.

Derfor vil jeg gerne se en beyond design basis analyse.

Der MANGE områder hvor MSR designet er billigere end alm. KK.

På hvilke områder er den billigere?

Et atomkraftværk er i bund og grund en reaktor med et køleanlæg/heat engine. En MSR kræver et mere kompliceret køleanlæg (flere løkker) og derudover en kemisk installation til at rense saltet.

Ja, og så er der nogle hvor det er dyrere, og et præcist billede af omkostningerne kan ikke gøres i dette udviklingsstadie.

Ok, så mange komponenter er billigere, men vi er på for tidligt et stadie til at afgøre omkostninger ??

Jeg vil give dig ret i det sidste.

En af nøglefaktorerne ift. rentabiliteten er den termiske effektivitet, og her ligger LFTR mindst 15 procentpoint bedre end alm. KK. Berigelse er 9-10% som vi så ovenover.

Berigelse koster 3.5%. Den samlede pris for brændsel udgør 9%. Ved at øge den termiske effektivitet fra 35% til 50% sænker du prisen på brændsel fra 4.4 øre/KWh til 3 øre/KWh. Det vil så sænke produktionsprisen fra 49 øre/KWh (dine tal) til 47.3 øre/KWh, - vel at mærke hvis alle andre udgifter kan holdes på samme niveau. Dette er mildest talt tvivlsomt.

mvh

[quote]Og det er fint nok at saltet automatisk løber ud af reaktoren ned i en beholder. Men denne beholder skal køles aktivt.

Ikke nødvendigvis, der findes passive køle systemer i reaktore idag.[/quote]

Det reaktordesign, der har størst resistens overfor en LOCA, er Westinghouse's AP1000. Denne har et reservoir på 3000 ton vand ovenover reaktorindeslutningen. Vandet varmeveksles med primærløkken og koges af. De 3000 ton giver 72 timer, hvorefter der skal fyldes på igen.

Designet er ikke endeligt godkendt (og dermed heller ikke implementeret), bla. er der gjort indsigelser fordi reservoiret ikke er inden i reaktor indeslutningen og dermed ikke "hardened", dvs. reservoiret ville være sårbart overfor flystyrt oa.

Men det er vigtigt skridt i den rigtige retning.

Mvh

Det reaktordesign, der har størst resistens overfor en LOCA, er Westinghouse's AP1000. Denne har et reservoir på 3000 ton vand ovenover reaktorindeslutningen. Vandet varmeveksles med primærløkken og koges af. De 3000 ton giver 72 timer, hvorefter der skal fyldes på igen. Mvh

Forveksler du ikke AP1000 med ESBWR nu? Begge er passivt kølet med vand i op til 72 timer. AP1000 adskiller sig så ved at reaktorindeslutningen i ren metal fungerer som varmetransportør mellem et indre kredsløb hvor vand kondenserer og løber mod reaktoren og koges op på ny. Varmen på ydersiden fjernes med 72timers vand og derefter skorsteneffekt. Henfaldsvarmen er jo reduceret meget kraftigt efter 72 timer. Så AP1000 er principielt helt passiv.

1) ingen vand - der er i stedet fluorid-salte.
2) brændselet er flydende
3) kraftværksprisen for LFTRs i forhold til alm. atomkraftværker med vand er 50% (se Thorium Remix 2011). Såvidt jeg husker er den største besparelse på reaktoren at der ikke skal være en tryk konstruktion, da der ikke er noget vand der kan blive til damp.
4) Thorium er et biprodukt ved udgravning af sjældne jordmetaller. Det er ulige meget nemmere at fjerne oxygen fra Thorium, og tage Thorium ud kemisk, end at få fat i Uran235 isotopen til alm. atomkraftværker (det kan ikke gøres med en kemisk proces for Uran-235 og Uran-238 er stadig Uran). Jeg bemærker at den isotop af Thorium man er interesseret i til LFTRs også er den der er en 100% naturlig forekomst af.

Som fortsættelse på mit indlæg: Tyge Vind 17. dec 2011 kl 10:50 i denne tråd har je set på en beskrivning af LFTR:
http://wstiac.alionscience.com/pdf/WQV9N3_...
som giver udkast til kraftgenerering, 1000 og 100 MW med lukkede heliumturbiner.

Kun hovedtræk findes med ofattende kraftbaseret vandkøling, og ingen forslag med hensyn til (passiv) temperatur og tryksikkerhed.
Hveren reaktor, turbiner eller and en udrusting må jo totalhaverere ved et almindeligt strømafbrud, som også kan forkomme på kraftværker.

Her er også en interessant nyudvikling påkrævet, hilser Tyge, som har dårlige erfaringer af helium He2; hvorfor ikke N2 eller CO2, som er meget tungere og ikke fylder så meget?

Hej Martin.

[quote] Atomstrøm produceres for ca. 49 øre (MIT report, 2009), så berigelsen (0,77 c/kWt fra understående link = 4,4 øre) alene er 9% af omkostningerne. Ikke peanuts... Oven i kommer selve produktionen af brændstofstængerne. MIT report: http://web.mit.edu/nuclearpower/ Se også: http://world-nuclear.org/info/inf02.html

I følge dine egne links er kun de 0.3c oparbejdningsomkostninger, dvs. 1,7 øre/KWh, eller 3.5%.
Thorium skal også graves ud af jorden, isoleres, og behandles så det kan smides i reaktoren.
Bemærk iøvrigt at en stor del af berigelsesinstallationer bruger forældet gas diffusion, der bruger 10 gange så meget energi som gas centrifuger.
En fremtidig udbygning af berigelseskapicitet vil således bringe prisen på berigelse ned.
[/quote]

Ups, ja lidt for hurtig der. De 0.77 c/kWt er inklusiv prisen for uranet og brændselsproduktion.
Ca. 41% af de 0,77 cent er berigelse. Dvs. 0,41 * 0,77 = 0,32 c/kWt = 1,8 øre/kWt. Eller ca. 3,7%.

Thorium graves ud sammen med sjældne jordarter, men smides for det meste tilbage i minen da ingen aftager det.
Prisen på thorium er svær at beregne, men mon ikke det lander på ca. samme pris som uran malm i et lignende industrielt scenarie.
Det skal ikke beriges, men blot renses og kan anvendes direkte derefter. 99% af thoriumet på Jorden er netop den isotop som der skal bruges (Th232).
Fremstilling af brændselsstænger oveni berigelsen giver samlet 4,5% besparelse i kWt prisen.
Ikke så voldsomt som 9%, men 4,5% giver trods alt en god "rente" at spare. :o)

En vigtig ting, som du nok er enig i, er at berigelse af fissilt materiale ikke er uden politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer ift. spredning af atomvåben.
Der har thorium en stor politisk og sikkerhedsmæssig fordel.

[quote] Nej det kan ikke ske. Ved problemer kan primærsaltet ledes ud i passivt kølede tanke. Så du kommer ikke ud for kogende primærsalt.

Her overføres varmen fra primærsaltet til et kølemiddel (flydende metal, så vidt jeg kan læse mig til).
Men varmen skal veksles til en ekstern heat-sink, ellers går det galt.
Det betyder hvis du mister evnen til at varmeveksle til ekstern heat sink (ingen kraft til pumpe, beskadiet varmeveksler),
eller hvis du mister ekstern heat sink går det galt. Begge ting skete på Fukushima Daichi.

Derfor vil jeg gerne se en beyond design basis analyse.
[/quote]

Den artikel jeg refererer nævner passiv tør køling. Altså ingen kølemidler. Prøv at læse artiklen!
Den er forfattet af forskere på Oak Ridge i 2011. http://www.osti.gov/bridge/servlets/purl/1...
Citat, p. 26:
"Further, having a low-pressure, fully passive shutdown and decay heat removal system is anticipated to significantly reduce overall FS-MSR plant costs."

[quote] Der MANGE områder hvor MSR designet er billigere end alm. KK.

På hvilke områder er den billigere?

Et atomkraftværk er i bund og grund en reaktor med et køleanlæg/heat engine. En MSR kræver et mere kompliceret køleanlæg (flere løkker)
og derudover en kemisk installation til at rense saltet.
[/quote]

3 løkker er da det samme som i en PWR, hvis du indregner fortætter kredsløbet i PWR som det tredje kredsløb.

Man kan både forestille sig modeller med og uden kemisk rensning on-site, samt once-through cycle uden nogle former for installationer.
Så kan man vælge det som er mest fordelagtigt økonomisk set.

Som jeg skrev før, kan du forvisse dig om de mange besparende fordele ved at læse afsnit 4,6 i http://www.osti.gov/bridge/servlets/purl/1...
I tabel 2 og 3 kan du se en pæn overvægt af områder med besparelser ift. udgifter relativt til PWR.
Desværre er de ikke kvantitativt beskrevet, hvilket nok er ret svært i nuværende stadie.

[quote] Ja, og så er der nogle hvor det er dyrere, og et præcist billede af omkostningerne kan ikke gøres i dette udviklingsstadie.

Ok, så mange komponenter er billigere, men vi er på for tidligt et stadie til at afgøre omkostninger ??

Jeg vil give dig ret i det sidste.
[/quote]

Netop, så du kan ikke være så negativ på nuværende tidspunkt og med sikkerhed afskrive det som urentabelt.
Designet er bare så MEGET mere lovende på mange områder, så det er sandsynligt at det er væsentligt billigere end alm. KK.

[quote] En af nøglefaktorerne ift. rentabiliteten er den termiske effektivitet, og her ligger LFTR mindst 15 procentpoint bedre end alm. KK. Berigelse er 9-10% som vi så ovenover.

Berigelse koster 3.5%. Den samlede pris for brændsel udgør 9%. Ved at øge den termiske effektivitet fra 35% til 50% sænker du prisen på brændsel
fra 4.4 øre/KWh til 3 øre/KWh. Det vil så sænke produktionsprisen fra 49 øre/KWh (dine tal) til 47.3 øre/KWh, -
vel at mærke hvis alle andre udgifter kan holdes på samme niveau. Dette er mildest talt tvivlsomt.
[/quote]

Jeps, lille effekt fra sparet brændsel, men med >35% større effektivitet kan du enten bygge mindre værker eller færre.
Det er her hovedparten af besparelsen ligger målt på den termiske effektivitet.

Mvh,
Thomas.