Hvor er det sørgeligt...
at kineserne ikke er med på ISS istedet
Kinesiske ingeniører og teknikere er i Gobi-ørkenen ved at gennemføre de sidste forberedelser til opsendelsen af Kinas første rumstationsmodul.
Det ubemandede modul, Tiangong-1, var oprindeligt planlagt til opsendelse mellem den 27. og 30. september, men en koldfront på vej ind mod Jiuquan-rumcenteret i den nordvestlige Ganzu-provins i det indre Mongoliet har udsat opsendelsen et par dage på grund af kraftige vinde i de højere luftlag.
De seneste oplysninger fra det kinesiske nyhedsbureau Xinhua peger på en opsendelse torsdag eller fredag i denne uge, hvis ellers vejret og teknikken arter sig.

Opsendelsen kommer tre år efter Kinas seneste bemandede opsendelse med Shenzhou-7-kapslen med tre astronauter (taikonauter) i 2008, da de gennemførte Kinas første rumvandring.
Lederen af Jiuquan-rumcentret, Cui Jijun, oplyser til Xinhua, at man søndag gennemførte en fuld prøvenedtælling for at sikre, at Tiangong-1-modulet og Long March-2F-raketten var klar.
Cui Jijun påpeger, at Tiangong-1 er et helt nyt modul, og der er gennemført 170 tekniske forbedringer på Long March-2F-raketten samt 100 på selve rumcentret for at kunne opsende det nye modul.
Tiangong-1 er et modul baseret på Shenzhou-kapslen med blot en enkelt tilkoblingsport. Modulet er 12 meter langt, 3,5 meter i diameter, vejer 8,6 ton og er udstyret med solpaneler. Det skal benyttes til at afprøve sammenkoblinger i rummet.
Modulet skal efter planerne forblive i kredsløb om Jorden i to år. I løbet af denne periode vil Kina tilkoble Shenzhou-8, -9- og -10-fartøjerne til modulet. Det er de første skridt på vej mod Kinas egen 60 ton tunge bemandede rumstation i kredsløb om Jorden i 2020.
Shenzhou-8 vil være en ubemandet flyvning i slutningen af året, hvor man afprøver automatiske sammenkoblinger. Denne opsendelse efterfølges af to bemandede besøg i 2012, hvor de kinesiske astronauter vil besøge rumstationsmodulet i kortere perioder for at gennemføre tekniske og medicinske forsøg.
Opsendelsen af Tiangong-1 kommer blot en måned efter, at opsendelsen af en kinesiske Long March-2C-raket slog fejl. Efterfølgende blev modulets opsendelse udsat fra slutningen af august, for at de kinesiske ingeniører kunne sikre, at fejlen ikke fik betydning for Long March-2F-raketten.
Nyhed fra China Manned Space Engineering
Artikel fra Spaceflight Now
at kineserne ikke er med på ISS istedet
De er blevet spurgt flere gange.
Det hører forøvrigt med at Tiangong er en remake af russernes Salyut fra begyndelsen af halvfjerserne.
Fint men ikke prangende.

Kommentarer (2)