Til oktober træder dansk olie og gas måske ind i en ny verden. Her går det franske energiselskab Total sammen med Nordsøfonden i gang med de fysiske forberedelser til den første efterforskningsboring efter skifergas på dansk grund.

I februar forventer Total at have de første indikationer på, om der er skifergas i alunskiferen, og om det vil være økonomisk rentabelt at indvinde den, fortæller Henrik Nicolaisen, kemiingeniør, ph.d. og leder af projektet for Total Exploration & Production.

I interviewet her fortæller han blandt andet om, hvordan Total vil sikre sig mod udslip af gas og kemikalier, hvis skifergasproduktionen bliver en realitet.

**Hvad vil være afgørende for, om I vil starte produktion?

»For det første skal boringen bekræfte, at der er skifer. Derefter tager vi kerneprøver, som vi kvaser i det, man kalder en 'crush test'. Det vil give den første indikation af, om der er gas i skiferen, og det afslutter sådan set selve efterforskningsboringen. Hvis analyserne er negative, sløjfes projektet, men hvis de er positive, laver vi detaljerede analyser i laboratoriet, hvor vi undersøger, om gassen vil kunne tages ud med fracking. Det tager cirka fire måneder. Kan vi det, begynder vi at planlægge hydraulisk frakturering af undergrunden.«

Hvad er smertegrænsen for indholdet af gas i skiferen?

»Det er svært at sige. Shell lavede i 2009 tre boringer i Skåne, hvor der kun var 20 pct. gas og 80 pct. vand. De droppede projektet, fordi fundet ikke stod mål med indsatsen.«

Så smertegrænsen vil være ved 20 procent gas?

»Ja, for den her type projekter kan man sige, at alt under 20 procent næppe vil være økonomisk rentabelt. Omvendt kan et højt vandtryk have den fordel, at det hjælper med at drive gassen ud. Den afvejning vil afhænge af de konkrete geologiske forhold.«

Hydraulisk frakturering er udskældt, og mange frygter risikoen for udslip af gas eller kemikalier, hvis der kommer egentlig produktion. Hvor ser I selv risikoen?

»Tre steder. På overfladen kan der gå hul på slanger eller pumper, lastbiler kan vælte etc., så der kan slippe kemikalier ud i omgivelserne. Så er der selve brønden, hvor der kan slippe gas ud i grundvandet, og til sidst er der risici i forbindelse med fracking i undergrunden.«

Hvad gør I konkret for at undgå udslip?

»Omkring boreriggen lægger vi lag af vandtætte membraner, asfalt og en særlig slags fliser. Alt vand opsamles i separate tanke og køres til behandling. Også almindeligt regnvand. Selve brønden består af minimum tre lag (casings, red.) af skiftevis stål i bedste kvalitet og cement, der pumpes ned mellem jorden og foringsrørene. Her kan risikoen ligge i brug af dårligt stål eller utæt cementering.«

Der har været episoder med udslip fra dårlige foringsrør. Kan du garantere, at I bruger de bedste materialer eksempelvis inden for stål?

»Ja. Total har et fast sæt standarder for det her, som vi følger til punkt og prikke. Det samme har Energistyrelsen. Der er meget stringente krav.«

Ingen kemiske stoffer i grundvand

• Industrien bruger en række stoffer som kalciumklorid og andre additiver under boringen. Hvordan vurderer du risikoen for udslip af kemikalier?*

»Det er en akademisk diskussion, som jeg ser det. Vi er nede i fire kilometers dybde, når vi laver frackingen. Zonen for sprækkerne vil være cirka 100 meter horisontalt og 70 meter vertikalt. Der er meget langt op til grundvandslagene gennem sten og imod tyngdekraften. Faktum er, at man aldrig har kunnet påvise kemiske stoffer i grundvandet i forbindelse med fracking.«

Har I lavet beregninger af risikoen?

»Det ville være useriøst, for der findes meget lidt forskning på området at lave analyserne ud fra.«

Det gælder vel også modsat. At I reelt ikke ved, hvad der sker dernede?

»Vi kan ikke i dag dokumentere med pålidelige computersimuleringer, men vi har lavet geologiske studier på de enkelte lag, vi forventer at finde i den danske undergrund. Disse studier viser, at risikoen for udslip gennem lagene er meget, meget lille.«

Flere lande inklusive dit eget firmas hjemland, Frankrig, har forbudt fracking. Hvad tænker du om det?

»Der er et moratorium, men det er ikke videnskabeligt begrundet. Det kom, fordi man så, at der kunne være problemer i USA. Andre lande har sat efterforskningen på standby, indtil der foreligger mere dokumenteret viden, hvilket jo også er tilfældet i Danmark. Her vil regeringen gerne se resultatet af vores prøveboring, før man beslutter sig for eller imod skifergas. Det synes jeg sådan set er meget fornuftigt.«

Fracking har været brugt i årevis i de danske kalkfelter i Nordsøen. Er der nogen teknisk forskel i forhold til fracking på landjorden?

»Ikke i selve princippet. Forskellen er, at vi har grundvandsspejlet over os. Det har man ikke i Nordsøen, så vi skal være ekstra forsigtige.«

I den danske del af Nordsøen har selskaberne begyndt jagten på især gas fra nye dybtliggende felter som Hejre-feltet. Samtidig strømmer det europæiske marked næsten over af gas fra Rusland, Norge og Qatar samt flydende gas fra nye terminaler. Hvad skal vi overhovedet med skifergas fra Nordjylland?

»Det handler især om forsyningssikkerhed og nationaløkonomi. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger kan vi være selvforsynende til omkring 2021-2022. Det er inklusive Hejre-feltet. Hvis du ikke laver nye projekter, kan vi ikke fastholde den position.«

50 borerigge kan stoppe projektet

• Det er ikke kun gasmængderne, der kan tale imod projektet. Produktion af skifergas kræver meget store arealer med adskillige borerigge, infrastruktur etc. Hvorfor tror I, det er realistisk i et tætbefolket område som Danmark?*

»Det, man gør i dag, er at lave klynger, hvor du grupperer eksempelvis 20 brønde inden for et areal af 50x20 meter. Men det er ingen hemmelighed, at det kan blive en showstopper for hele projektet. Også selv om der skulle vise sig at være gas. Hvis det eksempelvis viser sig, at vi skal bruge 50 borerigge på samme tid, vil det ikke være realistisk at gennemføre projektet.«

Det samme gælder jo hele serviceindustrien, som slet ikke er til stede i Europa. Hvad tænker du om det?

»At det kan blive en flaskehals. Det er en risiko. Men vi forventer, at serviceindustrien vil vokse, hvis der kommer produktion af skifergas. Når det er sagt, vil det være naivt at tro, at vi kan undgå flaskehalse, hvis der bliver reel produktion.«

Der er med andre ord meget, der taler imod skifergas i Danmark. Hvorfor tør Total satse op mod 400 millioner kroner på dansk skifergas?

»Fordi der potentielt er rigtig meget. Der er estimater på 650 milliarder kubikmeter, hvilket er fem gange så meget, som man til dato har hentet fra Nordsøen. Det er baseret på et tyndt grundlag, men det er den slags tal, vi har set på. Potentialet er meget attraktivt, og det gør, at vi godt tør investere i en egentlig efterforskning - så må vi se, hvor det bærer hen.«

Fakta om Total og skifergas:

Til oktober begynder det franske energiselskab Total at gøre klar til en efterforskningsboring efter skifergas i Nordjylland.

Boringen vil tage cirka 70 dage og går ned til ca. 4.000 meter. Den forventes færdig i februar 2013. 15 potentielle lokaliteter er skåret ned til 8.

Total og Nordsøfonden ejer også en licens i Nordsjælland. Her skal man dog foretage yderligere seismiske undersøgelser, før man vil tage stilling til en eventuel prøveboring.

Selskaberne vil sammen investere op mod 200 millioner kroner pr. licens.

Metoden til at indvinde skifergas kaldes hydraulisk frakturering eller fracking. Den er blevet brugt i årevis i USA og af Danmark i Nordsøen. Flere lande har forbudt fracking pga. mistanke om udslip af gas til grundvandet og kemikalier i undergrunden.